Baggrund
Læsetid: 1 min.

Kina bygger ny jernbane til Tibet

I 2006 stod den første jernbane fra Kina til Tibet færdig. Nu begynder byggeriet af endnu en togforbindelse hen over det tibetanske plateau
I 2006 stod den første jernbane fra Kina til Tibet færdig. Nu begynder byggeriet af endnu en togforbindelse hen over det tibetanske plateau
Udland
2. september 2009

Kina indleder i løbet af september byggeriet af en ny jernbane til Tibet. Banen skal løbe 1.629 kilometer fra Chengdu, hovedstad i Sichuan-provinsen, til Tibets hovedstad, Lhasa, oplyser det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Der er i forvejen én jernbane i den autonome region Tibet - nemlig fra Qinghai-provinsen over byen Golmud til Lhasa. Forbindelsen blev åbnet den 1. juli 2006.

Bygherren er China Railway Eryuan Engineering Group Co., Ltd. Toget skal efter planen kunne køre 200 km i timen, og når skinnenettet står færdigt, vil det tage blot otte timer at nå fra Chengdu til Lhasa.

I dag er der to måder at komme fra Chengdu til Tibets hovedstad på: Enten kan man køre i bil ad den nationale landevej nummer 318, hvilket tager tre dage - eller man kan tage toget fra Chengdu over Shaanxi og Qinghai, en tur på 45 timer.

Tekniske udfordringer

Byggeriet af jernbanen hen over det tibetanske plateau vil medføre en del tekniske udfordringer: Kulde og frossen jord, klippeskred og nogle steder iltmangel på grund af højden. Projektet er tidligere blevet udsat på grund af byggekomplikationer og manglende finansiering, men begge vanskeligheder skulle ifølge en anonym kilde nu være klaret.

Xinhua anfører, at den kommende bane vil få stor betydning, når den står klar:

»Den ny jernbane vil fremme økonomisk vækst på sin vej så som udviklingen af mineral- og turismeressourcer. Den vil også åbne Kinas port mod Sydasien for bilateralt økonomisk- og handelssamarbejde via land,« skriver bureauet. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her