Læsetid: 5 min.

Kinas politik skrives på bannere

Det kinesiske kommunistparti har et slogan til enhver lejlighed. Ved 60-års-dagen for Folke-republikkens oprettelse får folket at vide, at de skal være glade og har ansvar for at skabe harmoni. Men partiets slogans dækker over det modsatte - for der er ikke reel harmoni
Mens Kina varmer op til 60-års-dagen for folke-repubilkkens grundlæggelse, kan man få en god ide om, hvordan tingene står til ved at læse teksterne på de regeringsdikterede plakater - og vende betydningen 180 grader.

Mens Kina varmer op til 60-års-dagen for folke-repubilkkens grundlæggelse, kan man få en god ide om, hvordan tingene står til ved at læse teksterne på de regeringsdikterede plakater - og vende betydningen 180 grader.

29. september 2009

BEIJING - »Byd nationaldagen velkommen, tal civiliseret, skab en ny vind«.

Wang Xuhua har lige klistret en plakat med sloganet op i kvarteret Liufang Nanli i det nordøstlige Beijing.

»At skabe en ny vind, det betyder, vi skal opføre os bedre,« siger den midaldrende kvinde. »Hvis vi bliver bedre, så bliver landet bedre«.

Hun bærer den gule T-shirt, som hovedstadens tusinder af nationaldagsfrivillige har fået på. De er med til at forberede festen, der 1. oktober skal fejre den kommunistiske revolution for 60 år siden. I dette kvarter med ca. 6.000 indbyggere vrimler det med gultrøjede frivillige. De fleste af dem har også røde armbånd på, som annoncerer, at de desuden er blandt nogle af de 800.000 frivillige sikkerhedsvagter, som politiet har indrulleret frem mod nationaldagen. For som der står på nogle af kvarterets utallige nyophængte plakater og bannere: »Det er alles ansvar at skabe et harmonisk samfund«.

Men det er dog kun emsige pensionister, der følger med i sikkerhedssituationen ved de jernporte, som kan afspærre kvarteret fra omverdenen.

Det er kvarterets kommunistiske partisekretær, Zhao Yuwang, der har valgt, hvem der skal være 'frivillige'. Han siger, at alle havde lyst til at påtage sig opgaven. Måske fordi et andet slogan netop har fortalt beboerne, hvordan de bør føle: »Jeg deltager, jeg er begejstret, jeg er glad«.

»Vores slogans er med til at mobilisere folk,« forklarer den politiske chef.

»Hvis alle deltager, bliver vi gladere og kan leve i harmoni. Hvis vi har harmoni i vores kvarter, så er vi med til at skabe harmoni i byen, og det spreder sig til hele landet og i sidste ende til verden. Det har formand Hu Jintao fortalt os,« siger Zhao.

Vigtige slogans

Skabelsen af harmoni og social stabilitet er netop præsident Hu Jintaos politiske platform. Og som hver generation af kommunistiske herskere har han defineret sit lederskab gennem slogans.

»Magten vokser ud af et geværløb,« sagde folkerepublikkens fader, formand Mao. Men han lagde også enorm vægt på propaganda, så både geværet og ordet har været uundværlige våben for kommunisterne, siden de kom til magten.

Og for et politisk system, der er så lukket som det kinesiske, så er slogans blevet en fast del af partiets envejskommunikation med folket.

Partiets slogans bevidner, at Kina har bevæget sig fra kamp til harmoni siden kommunisternes sejr i 1949. I sin tid kom Mao med endeløse opfordringer til klassekamp. »At gøre oprør er berettiget,« stod der overalt på vægge, da Kulturrevolutionens ødelæggende kræfter blev sluppet fri i 1966 - det er et slogan, som i dag nok ville få det til at løbe koldt ned ad ryggen på Kinas nutidige leder, den stabilitetssøgende Hu Jintao.

Da Deng Xiaoping tog over i slutningen af 1970'erne, var hans slogans med til at frigive enorme økonomiske kræfter. Han fortalte en forarmet befolkning, »at blive rig er glorværdigt.« Og han kom med sin pragmatiske indstilling om, at »det er lige meget, om katten er sort eller hvid, så længe den fanger mus«. De slogans sammenfattede Kinas skifte fra kommunistisk planøkonomi til kapitalistiske reformer.

I 1990'erne var det præsident Jiang Zemins tur til at tilføje slogans til det kommunistiske leksikon. Det blev til »hold højt de tre repræsentationers flag«, som måske lyder søvndyssende, men faktisk dækkede over et modigt koncept, der bl.a. gik ud på at udvide partiets traditionelle base af arbejdere og bønder til også at inkludere private entreprenører - de tidligere klassefjender, der nu var med til at skabe Kinas nyfundne velstand, var blevet acceptabelt selskab.

Nu har Hu Jintaos næsten nyreligiøse fokus på harmoni som sigte at gøre lederskabet populært blandt masserne. I stedet for at fortsætte forgængeren Jiang Zemins satsning på vækst for enhver pris, søges nu en mere balanceret fremgang for bl.a. at udligne samfundets økonomiske skel og for at tage hensyn til miljøet.

Dækker reelle problemer

Men samtidig med at slogans skal inspirere folket, så kan de også signalere problemer. I starten af 1970'erne sagde daværende premierminister Zhou Enlai til en vestlig journalist, at det, som hyldes i kinesiske aviser, faktisk er det, som har brug for at blive forbedret. Den forklaring kan overføres til nutidens slogans.

For når partiet hylder det harmoniske kinesiske samfund, så er det fordi, det netop ikke er harmonisk. Partiet er nervøs over potentielt destabiliserende sociale trends, såsom voksende økonomiske skel, korruption og magtmisbrug af partiets egne. Der er hvert år næsten 100.000 såkaldte »massehændelser«, som regeringen kalder protester med flere end 100 deltagere.

Og når slogans siger, at »alle landets minoriteter lever i harmoni«, så fortæller de os egentlig, at de bestemt ikke gør det - hvilket en del tibetanere og muslimske uighurer fra Xinjiang vil tale med om efter store etniske uroligheder i deres områder sidste år og i år.

Men det er lettere for kommunistpartiet via slogans at forsøge at overbevise kineserne om, at situationen er harmonisk, end det er at løse de underliggende problemer og skabe reel harmoni.

Grove slogans

Partisekretæren Zhao Yuwang er dog overbevist om, at partiets slogans er blevet bedre og er positive. »Før i tiden, under formand Mao, kunne de være grove, og de lød som en ordre til folket,« siger han. »I dag er de mere en form for appel til befolkningen«.

Specielt i Kinas landområder kan man spore denne mere 'høflige' tone. Her fokuserer næsten alle slogans på regeringens familieplanlægningspolitik, eller den såkaldte etbarnspolitik.

Før i tiden kunne man f.eks. læse skrevet med store hvide skrifttegn på bondehusenes ydervægge, at »et barn mindre er en grav mindre«, eller »hvis du vil være rig, så fød færre børn, og avl flere grise«.

Siden 2007 er formaningerne blevet mere fintfølende. Som for eksempel, at »moder jord er for træt til at udholde flere børn«.

Op til folkerepublikkens 60 års.fødselsdag har partiet affyret et sandt fyrværkeri af slogans for at få folket i festhumør. I starten af denne måned blev de 50 officielle slogans for begivenheden offentliggjort.

Som bl.a.: »Hyld den enorme succes for vores lands reformer og den åbne-dør-politik og den socialistiske modernisering!«

Eller: »Sæt folket i første række, og realisér, beskyt og udvikl det overvældende flertals fundamentale interesser!«

Blandt de udvalgte slogans er dog ikke det, som kommunistpartiet selv udbredte i starten af dette årti: »Råb færre slogans og gør i stedet noget praktisk!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Sørensen

."Der er hvert år næsten 100.000 såkaldte »massehændelser«, som regeringen kalder protester med flere end 100 deltagere."

Ja det lyder jo voldsomt. Men i perspektiv er det ikke. For selv 10 millioner mennesker er meget lidt blandt en befolkning paa 1,3 milliarder. Og partiet har 74 millioner medlemmer.

Forresten maa almindelige mennesker i hele verden kraftigt haabe at Kinas ledere faar held med deres fred-og-harmoni-strategi. Vores ve og vel (overlevelse...) afhaenger meget af dette - oekonomisk, militaert, og miljoemaessigt.