Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kinesisk militærparade skal både inspirere og skræmme

Folkerepublikkens fødselsdagsfest bliver et stort militaristisk show. Det er et ganske uskyldigt forsøg på at begejstre befolkningen og fejre Kinas fremskridt, lyder den officielle forklaring. En kinesisk samfundskritiker mener dog, at militærparaden bør få advarselslamperne til at blinke i udlandet
Udland
24. september 2009
Kina ynder at promovere deres militære isenkram og brugte sidste år 354 milliarder kroner på den hastigt voksende krigsmaskine. Den 1. oktober fejres Folkerepublikkens fødselsdag med en gigantisk militærparade.

Kina ynder at promovere deres militære isenkram og brugte sidste år 354 milliarder kroner på den hastigt voksende krigsmaskine. Den 1. oktober fejres Folkerepublikkens fødselsdag med en gigantisk militærparade.

BEIJING - Den 1. oktober vil der i Beijing blive spillet med musklerne: Interkontinentale atommissiler, der kan ramme Washington. Langtrækkende krydsermissiler, som normalt er rettet mod Taiwan. Jagerfly og ubemandede luftfartøjer. Kampvogne og raketudstyr. Det hele ledsaget af tusindvis af marcherende soldater.

Det ypperste af Kinas militære isenkram vil buldre ned ad Den Evige Freds Boulevard, som skærer gennem hovedstaden fra øst til vest.

Militærparaden er den gave, kommunistpartiet har bestilt til sig selv for at fejre 60-årsdagen for Den Kinesiske Folkerepubliks oprettelse.

Det stort opsatte show kan komme til at klinge af sabelraslen i ørerne på dem, der ser med ængstelse på Kinas voldsomt voksende militærbudget. Men lederskabet i Beijing insisterer på, at det ikke er andet end et uskyldigt forsøg på at skrue op for folkets patriotisme og vise Folkets Befrielseshær i en ny og moderniseret udgave.

Kampvogne i gaderne vil »fremvise Kinas positive image som et land, der søger fredfyldt udvikling«, som oberst Guo Zhigang, som er med til at organisere begivenheden, siger i kinesiske medier.

Samtidig vil opvisningen være med til at øge omverdenens tillid til Kina, mener Teng Jianqun, en tidligere oberst, som nu er viceleder for den kinesiske forening for våbenkontrol og nedrustning, en tænketank under det kinesiske udenrigsministerium.

»Vi forsøger at være mere åbne på det militære område. Paraden skal ikke ses som en trussel, men som Folkets Befrielseshærs forsøg på at udvise gennemsigtighed over for omverdenen,« siger Teng til Information.

Intimidering

Yu Jie, en kinesisk forfatter og samfundskritiker, ser dog den udlægning som et røgslør. Han mener, Kinas første militærparade i 10 år er et kynisk forsøg på cementere kommunistpartiets magt.

»Regeringen kæmper med voksende uro i det kinesiske samfund. Lederne har brug for denne kæmpestore parade for at vise kommunistpartiets styrke, for at intimidere befolkningen og for at vise sin magt over for Vesten,« siger han.

For at berolige udlandet har Beijing de seneste år forsikret, at landets fortsatte intense økonomiske fremgang vil ske i en atmosfære af fredelig sameksistens med omverdenen og ikke vil føre til en ødelæggende militær ekspansionslyst.

Men ifølge Yu Jie har bl.a. den globale finanskrise, som har styrket Kinas økonomiske position i forhold til det hårdt ramte Vesten, fået Beijing til at blive mere selvsikker og frembrusende. Han mener, at militærparaden bør få advarselslamperne til at blinke i udlandet.

»Kinas ønske om at dominere bliver større dag for dag,« siger han.

»Kina bevæger sig ned ad en meget farlig rute, men størstedelen af de vestlige lande har endnu ikke opdaget faren, eller de ignorerer den, fordi de er bange for at miste handelsmuligheder i Kina. Men det er nødvendigt at åbne øjnene. Kina er ikke en magt for det gode. Det er et totalitært system. Og jo mere magtfuldt styret føler sig både økonomisk og militært, desto mere undertrykkende kan det agere over for den kinesiske befolkning, og desto større en trussel kan landet blive for omverdenen,« siger Yu Jie.

Den tidligere oberst Teng Jianqun erkender, at der ved paraden vil blive spillet med musklerne, men han mener, at hensigten er defensiv.

»Paraden viser Kinas styrke og kan ses som et middel til at afskrække potentielle, aggressive fjender,« siger han.

Han finder samtidig, at paraden i indenrigspolitisk henseende skal ses som et forsøg på at inspirere den kinesiske befolkning, ligesom OL gjorde det sidste år.

»Den bruges til at opmuntre almindelige kinesere, og den viser dem, hvor langt Kina er nået,« siger Teng Jianqun.

Kinesisk oprustning

Og Kina er nået langt militært. I tidligere årtier, hvor flåden og luftvåbnet var i en elendig forfatning, blev det med hån i stemmen sagt, at de kinesiske soldater ville være nødt til at svømme til Taiwan, hvis regeringen i Beijing ville gøre alvor af sine trusler om at invadere øen, som den anser for at være en del af Kina.

I dag kan Kina ikke kun fremvise verdens største hær med 2,3 millioner soldater, men også avanceret udstyr, som er resultatet af en markant oprustning gennem de seneste to årtier.

Mandag sagde Kinas forsvarsminister, Liang Guanglie, til nyhedsbureauet Xinhua, at Kinas militær har taget et »kvantespring« og nu kan bryste sig af at ligge inde med »al den slags udstyr, som vestlige lande besidder«.

Hvert år vokser Kinas forsvarsbudget med tocifrede procenttal. I år vil der blive spenderet 354 milliarder kroner på militæret - en stigning på 14,9 procent i forhold til sidste år. Selv om der tages højde for, som mange udenlandske eksperter anslår, at Kina reelt bruger langt mere på militæret, end regeringen påstår, så er Kinas forsvarsbudget dog fortsat blot en brøkdel af det amerikanske.

Men specielt USA og Kinas nabolande kritiserer Kinas oprustning. Tokyo har tidligere beskrevet Kina som en trussel. Og i denne måned sagde USA's forsvarsminister, Robert Gates, at moderniseringen af det kinesiske militær truer amerikanske baser i Stillehavet. Rapporter fra Washington har samtidig peget på Kina som en af USA's »hovedudfordrere«.

Beijing, der beskriver sit militærs positur som defensivt, afviser den amerikanske vurdering som »usand« og »ekstremt uansvarlig«.

En diplomat fra et EU-land, der er udstationeret i Kina, og som kun vil udtale sig anonymt, siger da også, at Kina militært set på ingen måde kan hamle op med USA.

»Store dele af Folkets Befrielseshær er fortsat ringe udrustet, og niveauet er langt under USA's - og også under Ruslands,« siger han.

Mere aktiv

Teng Jianqun siger, at Kinas store investeringer inden for de seneste to årtier har været nødvendige, efter militæret tidligere blev forsømt.

»Størstedelen af budgetforøgelserne bruges simpelthen til at forbedre levestandarden for soldaterne, så de kan opretholde deres høje moral. Samtidig er der også brug for store summer for at mindske forskellen til andre lande,« siger han og fortsætter:

»Men budgettet afspejler også, at Kina påtager sig stadig større internationalt ansvar.«

Kina er nu det land blandt FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer, der leverer flest soldater til FN's fredsbevarende styrker. Derudover sender Kina også kommandostyrker af sted, bl.a. for at bekæmpe somaliske pirater.

»Omverdenen skal forvente, at Kina bliver langt mere aktiv militært,« siger Teng.

»Vores samkvem med omverdenen er øget, og vi har brug for at være i stand til at beskytte vores interesser over hele verden, men det betyder dog ikke, at vi begynder at besætte andre lande,« siger han og slutter af med et lille grin:

»Vi bliver ikke ligesom USA.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jo i gør