Læsetid: 3 min.

Klimaet ligger i senatets hænder

Hvis USA skal tilslutte sig en ny aftale om det globale klima i Køben­havn, må supermagten have sin egen lovgivning på plads først. Derfor var det forslag til en klimalov ventet med spænding, som i går blev fremlagt. Forslaget er grønnere end den lovtekst, der er vedtaget i Repræsentan­t­ernes Hus Lysegrønt udspil
1. oktober 2009

20 procent i 2020 i forhold til 2005. Det skal amerikanernes CO2-udledning sættes ned med, hvis det står til et nyt og i amerikansk sammenhæng noget mere ambitiøst klimalovforslag The Clean Energy Jobs and American Power Act, som blev fremlagt i Senatet i går af de to demokratiske senatorer Barbara Boxer og John Kerry.

De 20 procent står over for et forslag om 17 procent, som den såkaldte Waxman-Markey lov, der med nød og næppe blev vedtaget af Repræsentanternes Hus i juni, indeholder, og blot 14 procent, som Obama-regeringen spillede ud med i foråret. De amerikanske reduktionstal tager udgangspunkt i 2005-udledningerne, mens Kyoto-aftalen og resten af verden tager udgangspunkt i 1990-udledningerne, så forslagets 20 pct. svarer reelt kun til syv procent.

Det langsigtede forslag om en CO2-nedskæring med 83 procent i 2050 i forhold til 2005 findes i begge lovene. Boxer og Kerrys udspil har været ventet med utålmodighed af klimaaktivister og politikere verden over, for uden en ny amerikansk lovgivning, er det umuligt for supermagten at tilslutte sig en ny global aftale om klodens klimaproblemer i København til december.

Skepsis i rustbæltet

Men de to senatorers fremlæggelse i går er blot første skridt i en lang lovproces, der nu går i gang. Først skal lovforslaget i udvalg og færdigforhandles; derefter skal loven vedtages, hvilket kræver 60 stemmer af Senatets 100, hvilket igen vil sige, at udvalgte republikanere og konservative demokrater fra det såkaldte rustbælte også skal tilslutte sig. Det bliver en kamp op ad bakke. I Senatet vrimlede det med kommentatorer, som forudså, at loven vil blive udvandet undervejs.

Kritiske røster lød fra en demokratisk senator, Kent Conrad fra North Dakota, som i går kaldte målet om 20 procents reduktion for »problematisk«:

»Jeg repræsenterer en stat, hvor 90 procent af elektriciteten kommer fra kul. Jeg tvivler stærkt på, at den grønne teknologi, der skal virkeliggøre sådanne nedskæringer i CO2-udledningen eksisterer,« sagde han til netavisen Politico.

Samtidig er de fleste republikanske senatorer skeptiske, om end der findes tilhængere.

»Der er ikke noget i udkastet, som er så radikalt, at det ikke kan komme igennem udvalgsbehandlingen, men det er ikke det samme, som at det kan vinde en samlet afstemning,« lød det fra den højst rangerende Republikaner i udvalget, senator Jim Inhofe fra Oklahoma. Republikanerne har ikke travlt og ser ikke topmødet i København som en deadline. Også den demokratiske formand for Senatet Harry Reid har udtalt, at han ikke regner med en færdig lov før i foråret 2010.

Forhandlingerne går i gang i denne uge. Og når Senatet har pudset det til, skal den nye lov, der bliver resultatet, fusioneres med loven fra Repræsentanternes Hus. Derefter skal den nye lov forelægges for begge kamre, vedtages igen og godkendes af præsident Barack Obama.

Godt i gang er godt signal

Men det vigtigste er ikke, at det amerikanske lovarbejde er helt færdigt, siger John Nordbo fra Verdensnaturfonden, der er den danske leder af WWF’s klimaprogram til Information fra Bangkok, hvor han følger FN-forhandlingerne om klimaet:

»Det afgørende er, at arbejdet er begyndt, og at der kommer noget igennem i Senatet overhovedet, og her er jeg forsigtig optimist. I virkeligheden er amerikanerne mere ambitiøse end europæerne, fordi den omstilling, USA skal igennem, er langt større, end hvad mange lande i Europa skal præstere. Se bare på deres transportsystem. Det er en enorm fysisk ændring af samfundet plus en kolossal mentalitetsændring, som amerikanerne står over for.«

Nordbo siger også, at de amerikanske klimaforhandlere, som han er i kontakt med, er meget opsatte på at få en aftale igennem, men »ikke uden det politiske mandat.«

Nordbos amerikanske kollega Lou Leonard, direktør for klimapolitikken i WWF i Washington DC. Han siger til Information: »Det er et særdeles godt signal, at denne lov nu bliver fremlagt. Det er tid til handling og det er klart muligt at nå en afstemning i Senatet inden topmødet i København, måske allerede i slutningen af oktober. Der sker ikke noget, før Senatet har talt. Det er nøglen til amerikansk handling og det er det, vi nu har brug for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu