NATO skal ændre sin indsats i Afghanistan »fundamentalt«, og det skal ske i løbet af de kommende 12 måneder, hvis et nederlag skal afværges.
Det er temaet i rapporten fra USA's og NATOs øverstkommanderende i Afghanistan, general Stanley McChrystal. Hans vurdering er epokegørende, fordi ingen hidtil har leveret en så knusende og omfattende kritik af ISAF, alliancens i enhver henseende helt utilstrækkelige styrke. Selv 'uafhængige' forskere har ikke leveret kritik med lignende bid.
Blot et enkelt citat kan formidle den skarpe brod: »Fordi man har været optaget af at beskytte egne styrker, har ISAF opereret på en måde, som både fysisk og psykologisk distancerer ISAF fra den befolkning, som man søger at beskytte. Det afghanske folk har betalt prisen, og hele indsatsen er blevet truet«. Og der er mange lignende udfald.
Rapporten er kun overraskende, fordi det er så sjældent, at offentligt ansatte og forskere, som ønsker indflydelse, tør tale truth to power. Mange officerer har længe, især privat, luftet stor frustration over krigen - og deres tilsyneladende ligeglade hjemlige baglande. McChrystals forgænger blev fyret, fordi han angiveligt undlod et opgør med de europæiske allierede, så generalen har blot lagt navn til en udbredt kritik. Han har desuden sørget for, at mange blev hørt, inden rapporten blev udarbejdet - selv civile forskere og ngo'er.
USA har lært noget
Helt grundlæggende for rapporten er erfaringerne fra Irak - og et par århundreders ofte fejlslagne kampe mod oprørere og guerilla-bevægelser.
Disse erfaringer blev i 2006 opsummeret i en ny håndbog med retningslinjer for effektiv indsats mod denne fjendetype, altså counter-insurgency (akronymet er COIN). Håndbogens formuleringer gentages næsten ordret i kritikken. USA's væbnede styrker praktiserer i vidt omfang anvisningerne, men de allierede har tøvet. Når McChrystal kritiserer ISAF, som omfatter både amerikanske og allierede soldater, er det et sikkert gæt, at han i første række langer ud efter modstræbende europæere.
Generalen formulerer det således:
»ISAF er en konventionel styrke, der er dårligt konfigureret til COIN, uden erfaring i forbindelse med lokale sprog og kulturer, og til at slås med de udfordringer, som opstår i forbindelse med koalitionskrig. Disse iboende skavanker forstærkes af vores aktuelle operationelle kultur, og hvordan vi opererer.«
Det altafgørende i en COIN-strategi er, at befolkningen skal beskyttes imod »alle trusler«. Med det henviser McChrystal ikke kun til drab og afpresning begået af Taleban. Den afghanske regering, dens uniformerede enheder og korruption, udgør også en trussel. Desuden har befolkningen erfaring for, at de fremmede soldaters adfærd kan være dræbende farlig.
Budskabet i analysen er, at NATO slet ikke har forstået denne krigs natur. Det vigtige er ikke, at man dræber fjender og erobrer land - men det er sådanne 'resultater', NATO har fremhævet. Forkert, misvisende og faktisk afslørende er det, når NATO opdeler året i et sommerhalvår, hvor fjenden gennemfører offensive operationer, og et vinterhalvår, hvor fjenden angiveligt samler kræfter. Fjenden arbejder året rundt med oprettelse af en alternativ samfundsstruktur og andre aktiviteter, som skal sikre et folkeligt fundament. De mest krævende udfordringer for NATO er politiske - befolkningens tillid og opbakning skal sikres.
Den danske indsats
Rapporten konstaterer, at den nødvendige omstilling vil være »enormt svær«. Man kan i den forbindelse med fordel inddrage det indtryk af Danmarks indsats, som er blevet formidlet til danskerne, ofte med Forsvarets bistand.
McChrystal fastslår, at soldaterne skal ud af deres panservogne og om på den anden side af voldene i deres fremskudte baser. De skal i nærkontakt med befolkningen; helst leve i dens midte. Soldaterne skal mindst dele den risiko, som civile afghanere oplever. Hvis de fremmede soldater udstiller, at de selv er bange - f.eks. kører gennem byer i pansrede vogne med bemandede maskingeværer - må befolkningen også føle sig utryg. Det er en kritik, som den danske styrke også rammes af.
Ja, som drabet på en dansk soldat op til weekenden viste, så kan patrulje til fods give tab. McChrystal skriver da også direkte, at den anbefalede COIN- strategi vil give flere tab. Men det er ofre, som på længere sigt giver større sikkerhed.
Der er også direkte adresse til dansk indsats, når han fremhæver, at soldaterne skal udstationeres i længere tid. Danske styrker sendes hjem efter seks måneder; amerikanske er på stedet i mindst et år. I en COIN- strategi er de personlige relationer mellem soldater og befolkning vigtige. Derfor må de ikke afbrydes, fordi fagforeninger og familier har andre behov.
Er det så realistisk, at NATO i løbet af kort tid kan leve op til kravene? Svaret er nok nej. Man kan måske koncentrere NATOs styrker i nogle byer, mens afghanske sikkerhedsstyrker mere end fordobles. Men hvis indsatsen hurtigt skal forbedres, skal størstedelen af byrden løftes af ekstra amerikanske soldater. I USA vokser krigstrætheden imidlertid også. Det er sandsynligt, at McChrystals opsang bliver et dokument, som tilhængere af tilbagetrækning vil gøre til et hovedargument, fordi viljen og ressourcerne, som kan sikre sejr, så åbenbart har manglet siden 2001 og næppe kan mobiliseres nu.
Mange væsentlige punkter, dog uden det væsentligste. Skulle det gøres helt perfekt indefor COIN, skulle vi snarere have brugt 500.000 mand fremfor 50.000, hvoraf halvdelen er ubrugelige, da de kun kan bruges begrænset på grund af nationale forbehold.
Hvordan vil de danske generaler få et fogedforbud mod Stanley McChrystal?
Jeg er helt sikker på, at ham der har lækket denne rapport ville blive straffet seriøst i USA, hvis de fandt ham.
Hvis generalerne ikke fortæller politikerne ærligt om kendsgerningerne, kan politikerne ikke påtage sig det politiske ansvar, og udstikke en politisk kurs, som de væbnede styrker skal følge.
Pennen er sjældent militærfolks foretrukne våben, med det lader til at Stanley McChrystal forstår at benytte det effektivt. Skarpt og præcist, ligesom hans analyse formodentligt er.
Det gør de jo også, men det er ikke det samme, som at det skal offenttliggøres.
Kim Vibe:
"Det gør de jo også, men det er ikke det samme, som at det skal offenttliggøres."
Det er glædeligt, hvis militærfolk og politikere kommunikerer nøgternt, ærligt og redeligt, i det mindste når de er bag lukkede døre.
Jeg har dog fået indtryk af, at militærfolk sjældent benytter sig af hudløs ærlighed og gennemtænkte analyser, når de rapporter til deres politiske herrer og mestre. Hvis jeg er misinformeret, kan det i dette tilfælde kun glæde mig ;-)
Nej, rapporten skulle ikke publiceres. Politikerne kunne måske vælge at afsløre noget af indholdet, f.eks. essencen. Det er trods alt politikerne, der skal stå til ansvar for de politiske beslutninger.
På den anden side, og helt hypotetisk: Hvis politikerne konsekvent var dybt uansvarlige og ikke reflekterede over militærledelsens analyser og handlingsmuligheder, og direkte handlede i modstrid med alle faglige anbefalinger, synes jeg nok der er grund til at klappe i hænderne hvis en Honest Grevil skulle melde sig på banen.
@Kim Vibe
En præsident rydder op i efter sin forgænger Bush. Mon ikke Robert Gates dage er ved at være talte...
Heinrich,
VI er helt enige. Der kan være et problem med skønmalerier i rapporteringen. Det modsatte kan dog også være tilfældet. I denne rapport, hvor målet er at få flere amerikanske soldater nu, kunne der måske være en tendens til at male situationen sortere end den er.
Westmooreland lavede et kæmpe fodskud med en lignende politisk manøvre i Vietnam i 68.
Bill,
Jeg er ikke helt med på, hvad du hentyder til?
Kim Vibe du skriver:
Det gør de jo også, men det er ikke det samme, som at det skal offenttliggøres.
Nogen ønskede måske en offentlig politisk debat om fremtiden i Afghanistan..
“The way forward in Afghanistan … is more complex than just the security aspect of it,” Pentagon spokesman Bryan Whitman said. “There are political aspects, developmental aspects, economic, a range of things you have to look at.”
..om Gates får lov at fuldføre en fremtidige strategi eller han erstattes forinden, er naturligvis et gæt.
Nu har USA jo indtil videre ikke rigtigt haft nogen strategi for Afghanistan, og hvis Obama ville fjerne Gates, var der jo ingen grund til at udnævne ham. Jeg tvivler.
McChrystel understreger i en anden artikel om den lækkede rapport, at en ny strategi i høj grad skal handle om at vinde "hearts and minds" i Afghanistan.
Det har du tidligere udtalt dig som modstander af, Kim Vibe. Hvad er din holdning til generalens pointer her: http://www.information.dk/204599
."NATO skal ændre sin indsats i Afghanistan »fundamentalt«, og det skal ske i løbet af de kommende 12 måneder, hvis et nederlag skal afværges."
Ja, optimismen fejler jo ikke ligefrem noget, når NATO taler om et nederlag der skal afværges.
Ud fra en mere nøgtern betragtning kan man jo slå fast, at NATO for længst har lidt et sviende politisk, militært og moralsk nederlag i Irak og Afghanistan.
Min holdning er, at hvis det skal gøres ordentligt, kræver det utroligt mange soldater. Og det er netop kamptropper, der skal til. Jeg tror, at det bliver svært at skaffe dem.
Der er jo ikke noget nyt i det. Det er jo det, NATO hele tiden har prøvet at praktisere, men der har manglet folk. At over halvdelen af styrken er udsendt med så mange nationale forbehold, at de kun kan anvendes i begrænset omfang, har ikke gjort det bedre.
Den lille danske styrke i området har jo hele tiden fulgt den strategi, og har derfor også taget de højeste tab i NATO overhovedet.
Iøvrigt nævner han overhovedet ikke Pakistan, der må siges at være afgørende for, om indsatsen kan lykkes.
Miltært set tror jeg stadig, at en hårdere tilgang med de resurser, vi realistisk set har til rådighed, ville give flere resultater, men det kræver en holdningsændring til krig på hjemmefronten. Det er i virkeligheden i min verden der, den interessante diskussion er.
Per hvad snakker du om - fiasko?
The Wall Street Journal:
Big Oil Ready for Big Gamble in Iraq
The Iraq government intends to auction off oil contracts to foreign companies for the first time since Iraq nationalized its oil industry more than three decades ago. If all goes according to plan in the first round, foreign oil companies will move in to help Iraq revive production at six developed fields that have suffered from years of war and neglect.
WSJ's omsorg for de "neglect" olie felter er rørende...
Irak er en succes. Det er jo nærmest stabilt og omdannet til en lydstat.
Det bliver Afghanistan også med tiden.
Bill Atkins:
."Per hvad snakker du om - fiasko?"
Når man tager i betragtning hvor dyrt det har været at stjæle irakernes olie, er der nok ikke nogen tvivl om, at det havde været langt biligere at købe den af Saddam Hussein...
Per Thomsen
Du er nød til at foretage en sondring mellem privat og offentlig økonomi hvis du skal bedømme fiasko eller succes...
Problemet i Afghanistan er at der ikke er en egentlig strategi for landet, hverken politisk eller militært.
Disse rapporter der kommer engang imellem tager aldrig de tunge emner op alligevel så er egentligt ikke så brugbare som man skulle tro.
Fx hvad er strategien for at nedkæmpe taliban egentlig og hvorfor virker den ikke.
Kan det skyldes at der er for få soldater - russerne havde konstant ca 100000 udstationeret der og det var ikke nok..
Hvad gør man for at hindre taliban i at genforsyne? Angriber man våbenhandlere, opiums marker osv?
Hvorfor tillader man omfattende korruption, til et punkt hvor den nuværende regering på mange måder er en lige så stor fjende for missionen som taliban.
Reelt set mener jeg ikke de ting der er fremhævet fra rapporten er særligt brugbare andet end til amerikansk indenrigs politik, samt til at få andre NATO lande til at yde mere til USAs krig i Afghanistan, der som jeg har påpeget tidligere i mine øjne ikke har noget synligt mål.
1års udstationering i stedet for ½ år er forresten dumt at indføre, det giver blot flere krigstraumatiserede veteraner, og i sidste ende desamme problemer som i Vietnam og Irak med soldater der går amok på civile.