Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kondomer er den billigste klimaløsning

Invester i prævention og rådgivning i familieplanlægning og red klimaet. Det er nemlig billigere end vindmøller og solceller, lyder det i en ny rapport. Danske politikere finder det interessant
Udland
12. september 2009
Invester i prævention og rådgivning i familieplanlægning og red klimaet. Det er nemlig billigere end vindmøller og solceller, lyder det i en ny rapport. Danske politikere finder det interessant

Bruger man 36 kroner på metoder til familieplanlægning, sparer man et ton CO2. Skal man spare den samme mængde ved hjælp af grønne energiteknologier, vil det koste 164 kroner.

Sådan ser det simple regnestykke ud, ifølge en ny Rapport fra London School of Economics. Studiet viser, at man ved en målrettet satsning på familieplanlægning kunne nedbringe den globale CO2-udledning med 34 gigaton CO2 mellem 2010 og 2015 – det er seks gange så meget, som USA udleder årligt.

»Udfra et rent cost-benefit-perspektiv kan det bedre betale sig at investere i familieplanlægning end i CO2-lav energi,« konkluderer folkene bag rapporten
Fewer Emitter, Lower Emissions, Less Cost. De mener dog ikke, at det ene udelukker det andet.

»Det anbefales, at mikset af CO2-reducerende metoder inkluderer familieplanlægning som et af de vigtigste elementer,« lyder budskabet i rapporten, der er finansieret af den britiske NGO Optium Population Trust (OPT).

Vind, vind

Og det bliver hilst velkommen af den danske organisationen Sex & Samfund.

»Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem antallet af mennesker på kloden og udslippet af CO2. Og selvfølgelig skal vi investere i sådanne lavomkostnings­teknologier. Det vil samtidig have stor betydning for kvinders ligestilling, reducere fattigdom, mødredødelighed og spredning af hiv og andre kønssygdomme,« siger generalsekretær Bjarne B. Christensen.

Han håber, at den slags analyser vil kunne skabe politisk vilje til at de længe efterspurgte investeringer i universel adgang til prævention.

»Det vil være en vind-vind-situation,« siger Bjarne B. Christensen, der understreger, at fokus på befolkningsvæksten skal ske på et rettighedsbaseret grundlag.

»Vi skal aldrig igen tilbage til de statslige programmer, der gennem tvang og overgreb på fundamentale rettigheder ønskede at begrænse kvinders mulighed for at vælge, og heller ikke flytte fokus fra, at det i dag er den vestlige verden, der er de helt store CO2-synder.«

Uopfyldt behov

Ifølge rapporten eksister der et stort uopfyldt behov. FNs befolkningsprogram, UN­FPA, vurderer, at hvis det nuværende uopnåede behov for oplysning og moderne præventionsmetoder faktisk blev opfyldt, ville verden kunne reducere antallet af uønskede fødsler med 72 procent. Det ville betyde, at den forudsagte befolkningstal i 2050 kunne reduceres med en halv milliard mennesker til 8,64 milliarder.

Trine Pertou Mach, forkvinde i udviklingsorganisationen Mellemfolkelig Samvirke, er dog ikke vild med, at spørgsmålet om befolkning bliver blandet ind i klimadebatten.

»Jeg mener, at familie­planlægning primært er et rettighedsspørgsmål. Det handler om kvindens bestemmelsesret over sin egen krop,« siger Trine Pertou Mach, der frygter, at diskussionen ender med at handle om, hvor mange børn ’de andre’ får.

»Det er altid dem i udviklingslandene, der får for mange. Herhjemme handler diskussionen jo tværtimod om, at vi er for få til at opfylde efterspørgslen fra fremtidens arbejdsmarked.«

– Men kan vi ikke have en europæisk debat om, hvorvidt det tredje barn er et tilvalg, der også har klimakonsekvenser på linje med f.eks. bil nummer to?

»Det kan man godt, men det ville nok ikke have den store effekt. Lad os diskutere de valg, vi hver især laver, lad os snakke om transport, kød og grøn energi. Men ’sexknappen’ er nok ikke det rigtige sted at trykke,« siger Trine Pertou Mach og slutter:

»Selv hvis der ikke sker en befolkningstilvækst globalt set, så udledes der stadig for meget CO2. Der er ingen vej uden om at ændre adfærd.«

Ikke på COP15

Tarjei Haarland, energi-og klimamedarbejder hos Greenpeace, anerkender umiddelbart studiets præmis.

»Der er ingen tvivl om, at en begrænsning af befolkningsvæksten alt andet lige vil føre til mindre CO2-udslip,« siger Tarjei Haarland, der dog henviser til rapportens egne tal, der viser, at en amerikaner udleder 65 gange mere CO2 end en kenyaner og 17 gange mere end en inder.
»Men man skal ikke glemme, at der er enorm forskel på, hvad reduktionen vil blive afhængigt om, ’et barn mindre’ sker i rige lande eller i fattige.«
– Bør befolkningspørgsmålet ikke være et punkt på mødet i København i december?

»COP15 skal handle om, at de rige lande forpligter sig til reduktioner og sætter de 110 milliarder euro pr. år af, som det kræve at få de fattige lande med på en aftale. At begynde at tale befolkningsvækst ville være at fjerne fokus fra det,« siger Tarje Haaland. På Christianborg er der umiddelbart mere åbenhed over for studiets konklusioner. Eyvind Vesselbo (V) mener, at det lyder meget interessant.

»Det er jo den her slags, vi mangler. At der kommer folk på banen med konkrete bud på alternative løsninger. Og så er der endda flere fordele: man gavner klimaet og afhjælper samtidig fattigdom og sult. Det er jo mange fluer med et smæk,« siger Eyvind Vesselbo, der understreger, at diskussionen ikke skal komme til at handle om, at det alene er i de fattige lande at de får for mange børn.

»Jeg mener faktisk at påstanden om, at vi er for få i Europa, er forkert. Det, vi ikke kan, er at reproducere os selv som hvid dansk arbejdskraft. Men vi kan jo åbne op for mennesker udefra for møde den efterspørgsel. Er der forskel på børn?,« spørger Vesselbo.
Også Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, er lydhør for budskabet. Hun mener dog, at det er »lidt rigeligt Lomborg« at stille kondomer over for solceller.

»Heldigvis udelukker de to ting ikke hinanden. Og det er jo et ekstra argumentet for, at vi hæver vores ulandsbistand,« siger Mette Gjerskov, der dog mener, at der er grænser for familieplanlægning.

»Vi er næppe indstillet på at betale prisen for en etbarnspolitik. Så vil vi nok hellere betale det ekstra for en vindmølle.«
ansp@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er lidt mærkeligt at befolkningsvækst og fødselskontrol er sådan et kontroversielt emne. Men det er da godt at der bliver skrevet om det her i Information.
Et af de vigtigste aspekter ved høj befolkningsvækst er at det gør global retfærdighed umuligt at opnå. I en bog af George Monbiot (på dansk 2007: Globalt hedeslag) anføres, at på langt sigt kan kloden tåle at der årligt udsendes 2,7 mia. tons kulstof til atmosfæren, mod i dag 7 mia. tons. Hvis der er 6 mia. mennesker på jorden, og hvis retten til at udsende kuldioxid fordeles ligeligt, betyder det at der per person kloden over må udsendes 0,45 tons kulstof . På kortere sigt kan vi nøjes med at reducere til 0,8 tons kulstof årligt per person (= 3 tons kuldioxid). En del af dette forbruges centralt i fabrikker og elektricitetsværker. Tilbage til hver privatperson bliver der 0,33 tons kulstof årligt (= 1,2 tons kuldioxid). Det betyder at folk i den rige del af verden skal skære deres emission ned med ca. 90 %. Monbiot skriver, at det kan godt lade sig gøre, næsten uden tab af velfærd, dog kræver det indskrænkninger m.h.t. vores forbrug af transport, især flyrejser. Men det er samtidig tæt på grænsen for hvad der kan lade sig gøre med en vældig kraftanstrengelse.
Men hvis nu klodens befolkningsvækst bare fortsætter og fortsætter, så bliver den daglige ration kulstofemission per borger mindre og mindre. Hver gang der fødes et barn mere i u-landene, skal personer i i-landene reducere deres energiforbrug. Jo flere børn der fødes i f.eks. Afrika, jo mere energiforbrug skal overføres fra Europa til Afrika. Et land der lader befolkningsvæksten løbe løbsk, vil kunne få tildelt meget store energiressourcer .
Der er grænser for, hvor langt sådan et system kan strækkes. Folk vil gerne have deres materielle velfærd øget, men pudsigt nok stritter de voldsomt imod, hvis velfærden igen skal reduceres. Det sker ikke frivilligt.
Det hele bliver meget sværere med 9 mia. mennesker på Jorden i stedet for de nuværende 6 mia., og det bliver endnu sværere hvis folkemængden fortsætter til 12 mia.
Samtidig viser al erfaring, at høje fødselstal i sig selv gør et land fattigt. Det handler ikke om hvor mange mennesker der lever per km². Det handler om, hvor mange procent befolkningen vokser med om året. Hvis denne procentdel er lige så høj som væksten i landets økonomi, eller højere end dette, så vil folk vedblive med at være lige så fattige som nu, eller de vil blive endnu fattigere. Modsat ser vi at en hård befolkningspolitik, som i Kina, har medført en enorm vækst i materielt velfærd, helt uden ulands-støtte eller vestlige indrømmelser m.h.t. handelsbalance.
Både verdenssamfundet og det enkelte fattige land har derfor alt at vinde ved en opbremsning af befolkningsvæksten. Derfor er det mærkeligt, at det er et så følsomt emne, som man helst ikke taler åbent om.
For en generation siden omtalte man befolkningsvæksten i Kina som "Den gule fare". Det kunne virke nedladende, men øjensynlig har kineserne lyttet til advarslen, og det har været til umådelig gavn for dem selv.
Nogle mener at da vi i de rige lande udsender meget mere CO2 end dem i de fattige lande, så bør det være os, der reducerer folketallet mest. Det er et kortsigtet argument. For det første vil det fastholde u-landene i fattigdom, hvis de ikke tilskyndes til at bremse deres egen folkevækst. Og for det andet tilstræber vi vel på langt sigt global retfærdighed, hvor alle verdens mennesker udsender lige meget CO2. Hvis vi tilstræber det, så bør vi sætte mest ind der hvor det giver den største virkning på det fremtidige folketal, og det er i de lande der har de højeste fødselstal.
Det er altsammen vigtige aspekter, og det er godt at Information her for en gangs skyld åbner op for emnet.

Gratis kondomer til de unge herhjemme og til mennesker i udviklingslandene - det er vejen frem - helt enkelt!

Det må da være endnu billigere at sterilisere mændene ?

Man kan bare lade dem deponere et par klatter i sædbanken og så klippe spaghettien. Så er vi ude over problemet med uplanlagte graviditeter og medfølgende aborter, og nul problemer med at manden har for lav sædkvalitet, når han i 30'erne eller 40'erne beslutter sig for at han vil være far ... faktisk en ren overskudsforretning for samfundet, er jeg ret sikker på ;-)

Sven

Fin ide! Og tog man skridtet fuldt ud nu man var igang blev de til eunukker, hvilket ville løse burkaproblemet, men det går jo nok ikke....
;-)

Kære Nanna Gersov,

det er mange år siden jeg selv tog skridtet, og heldigvis tog de ikke hele skridtet, - det ville jo være ekstrem omskæring, og så ville jeg ikke vide hvilken religion jeg skulle kaste mig over til trøst ;-)

Den bedste måde at nedbrige fødsesraten er stadig ved at uddanne pigerne, og dermed udskyde det første barn.
En tankeleg
To familier, hvor der er tradition for at få 2 børn: I den ene bliver de mor når de er 15, i den anden når de er 30. Hvor mange efterkommere har de når de fylder 60?
Selv om nr. 2 kvinde får 4 børn er hun stadig bagud.
Så uddannelse er et bedre middel, men kondomer er gode til at forhindre AIDS og uønskede graviditet.

Kondomer duer ikke til at forhindre ønskede graviditeter.

Genlæs lige The Tragedy of the Commons fra 1967 af Garrett Hardin.

Den kan hentes her:
http://www.garretthardinsociety.org/articles/art_tragedy_of_the_commons....

eller hvis du har meget energi så læs Catton: Overshoot: The Ecological Basis of Revolutionary Change fra 1982.

martin sørensen

Verden ender uden tvivl ´med en form for global version af den "kinesiske" et barns politik,hvis der skal findes en fredelig løsning på peak oil og klima problematikken,

Det er helt fundementalt vi kan ikke løse opgaven hvis der stadigt fødes flere børn end der er resurser til at kunne forsøge globalt set,.

derfor er det eneste civiliseredede at gøre nemlig at se på den succesfulde kineiske løsning, der har været en gigantisk succes for både kina og verden,

faktisk kan kinas nuværnde succes nærmest spores 100% tilbage til et barns politikken.

forsatte kina deres vækst i befolknings tallet ubrudt efter tradisionen, ja så ville kina idag ha haft næsten 2 milliarder mensker idag der der "kun" 1,3 milliarder mensker i kina men modsætning til inden så er kina vokset fra ca 1 milliard til 1,3 milliard på ca 30 år, hvor indien er voket fra ca 750 milioner til 1,2 milliard i løbet af samme 30 år.og kina´s befolkning den falder nu faktisk direkte, som følge af et barns politikken.

velstand og velfærd for næsten alle, ja det er resultatet af kinas kloge politik

Problemet med en etbarns-politik a la den kinesiske model er mig bekendt, at der er opstået et stort overskud af mænd og et stort underskud af kvinder i Kina. Kineserne vil af økonomiske og kulturelle årsager helst have en søn, og etbarns-politikken medførte så vidt jeg er informeret en masse aborter af pigefostre og drab på småpiger, sådan så forældrene kunne prøve igen.

Jeg tror desværre, at det vil være konsekvenserne af en et-barns politik i mange u-lande, da drenge ofte har betydeligt højere status end piger i disse lande.

Det løser vil sig selv. Udbud og efterspørgelse.

Er der nogen der har set statestikker der belyser Bush/pavens banning af kondomer i Afrika.
Har det betydet flere døde end børn? Eller bare flere børn med AIDS?

Godt indlæg i Informationen. Forslag til familieplanlægning er den bløde løsning, som kan åbne op for den egentlige debat. Nemlig en reduktionen af miljøsvinene, som er menneskene. Intet land burde have lov til at producere flere indbyggere, end man selv kan brødføde. Hermed menes helt nøjagtigt, brødføde med sin egen eksisterende fødevareproduktion. Det kan ikke være meningen at nogle lande belaster andre nationer, med en menneskelig overproduktion.

Kirker, religioner, paver og hellige kunne hjælpe til med at deres stupide mening om nej til abort og prævention.

Det har ikke været nogen hemmelighed siden ca 1960,at overbefolkning var alle miljøkatastrofers moder, og at den tredje verden i nutiden var hovedsynderen på det punkt.

Som intellekt-erkendelse druknede dette desværre i først tredjeverdenssolidaritet, senere - og til dato : rettigheds-populisme. begge iøvrigt fænomener der som regel forbindes med den 'miljøbevidste' fløj ;-) Og det er jo pudsigt.

@Camilla H (Stig L)

Det er da ikke noget problem, mindst af alt for kvinderne.

Udbud og efterspørgsel.......

Hver kvinde kan have 2 - 3 arbejdende mænd, hvilket vel, hvis kvinderne er bevidst om deres værdi, burde fører til et matriakat/ velstående familier eller velstående single kvinder. Hvor er problemet???

Skal det anses for et problem, at mænd, omsider må arbejde for fornøjelsen, undskyld føden???

Det har med en vis succes været praktiseret i de nordlige lande i et par tusind år!