Nyhed
Læsetid: 5 min.

Konservative kræfter kritisererer USA's engagement i Afghanistan

Førende amerikanske konservative militær-analytikere har fået nok af USA's engagement i Afghanistan. Kampen mod al-Qaeda skal ikke føres med massiv militær tilstedeværelse, og der er ingen strategiske grunde til, at USA ofrer sine soldater på et fattigt og udemokratisk land
Udland
17. september 2009

WASHINGTON DC - »USA har ingen strategiske interesser i Afghanistan«.

Så kort forklarer forsvarsanalytiker Malou Innocent sin vurdering af, at flere og flere amerikanere vender sig mod USA's militære indsats i landet:

»Der er intet sikkerhedspolitisk imperativ, der tilsiger, at unge amerikanere skal dø i dette fattige, udemokratiske land, samtidig med at vores tilstedeværelse endda bidrager til at opbygge negative følelser mod USA i hele regionen. Spørgsmålet er ikke, om vi kan vinde krigen i Afghanistan, men om kampen mod al-Qaeda retfærdiggør en massiv militær tilstedeværelse i Afghanistan. Svaret er nej.«

Malou Innocent er medforfatter til den nye bog Escaping the 'Graveyard of Empires': A Strategy to Exit Afghanistan og ansat ved det konservative Cato Institute. Hun fremsatte sin vurdering mandag aften, da Cato havde indbudt en række forsvars- og sikkerhedspolitiske eksperter til en høring i det amerikanske senat om USA's militære engagement i Afghanistan.

Brutal situation

I invitationen havde tænketanken gjort sit eget standpunkt klart:

»Det er otte år siden, Taleban-regimet faldt, og afghanerne har ikke fået det bedre. Tilstanden i det fattige land er brutal: de statslige institutioner er korrupte og ineffektive, langs tusindvis af kilometer af ubevogtet grænseland florerer fattigdom og analfabetisme, samtidig med at en dysfunktionel international alliance forsøger at gøre landet mere sikkert.

Er det overhovedet muligt at foretage 'nation building' med succes midt i et blodigt oprør? Hvad konstituerer i øvrigt 'succes' og hvilken pris er vi villig til at betale? Hvad er det overbevisende strategiske rationale for at Amerika bliver i Afghanistan?«

Celeste Ward fra Rand Corporation:

»Argumentet om al-Qaeda er forkert. Naturligvis skal terrorister bekæmpes, men vores i øvrigt fremragende militær er ikke de rette til at udføre den type kamp. Terrorisme bekæmpes med specialtropper, overvågning, internationalt samarbejde, deling af efterretningsinformationer og agenter i marken på særlige opgaver.

Vi kan ikke vinde kampen, som situationen er nu. Hvis vi bliver i Afghanistan vil vi langsomt blive suget ned i en ekstremt kostbar og dødelig sump, som vil glæde al-Qaeda - det er jo netop det, Osama bin Laden ønsker sig. Trækker vi os ud her og nu vil de naturligvis også udlægge det som en sejr, men i det mindste vil vi ikke fortsætte med at underminere vores egne sikkerhedspolitiske interesser i Pakistan-regionen, hvor antallet af terrorister blot stiger i takt med, at vi eskalerer vor indsats i Afghanistan,« lyder det.

USA som Sovjet?

På spørgsmålet om, hvorvidt kampen for at sikre menneskerettigheder og demokrati i det plagede land ikke også er relevant, svarer Innocent kort:

»Det, at vi understreger menneskerettighederne i et land og ikke i andre bidrager blot til en følelse af hykleri og dobbeltmoral. Hvad med at Amerika talte lidt menneskerettigheder med Saudi Arabien, hvor kvinder ikke engang må køre bil.«

Robert Naiman, der erklærer sig som republikaner, er skuffet over sit parti.

»Jeg havde virkelig håbet, at Republikanerne ville mande sig op og sige fra. I weekenden meldte Dianne Feinstein (D- Californien) sig som blot den anden senator der har efterlyst en egentlig amerikansk exit-strategi. Men USA som så gerne vil promovere demokrati burde sætte et eksempel her. Da Sovjetunionen i sin tid befandt sig i Afghanistan var det også på invitation fra regeringen i Kabul. Dengang kaldte vi det en besættelse. 40 procent af amerikanerne vil have tropperne hjem. Men hver gang en republikansk politiker ytrer noget i den retning, stempler ledelsen af partiet dem som surrender monkies,« lyder det skuffet.

Panelet støtter - med en undtagelse - påbegyndelsen af en dialog med det samme med 'regionale krigsherrer', stammeledere, ja, selv med Mullah Omar, hvis han vil til bordet. Hvorfor ikke forsøge at se, om vi kan få ham til at skrive under på, at han ikke vil understøtte al-Qaedas kamp mod USA og ikke vil lade Afghanistan blive brugt til base som angreb på USA,« foreslår Naiman.

Giv Obama 12 måneder

Der er dog én i panelet, som gør ophævelser. Patrick Cronin, forskningsdirektør fra National Defense University, eksspecialagent og seniorrådgiver i forsvarsministeriet: »Der er flere grunde til, at jeg synes det er en dårlig ide at trække sig ud nu. For det første er jeg overbevist om, at situationen ville blive endnu værre. Hvorfor skulle en Taleban-regering love os noget, når det gælder al-Qaeda ? De kan med god ret sige, at de smed russerne ud i sin tid og nu er USA også slået. De vil være fulde af selvtillid.«

»I stedet må vi opprioritere arbejdet med at uddanne de afghanske specialstyrker, hæren og politiet. Her har vi brug for en mere koncentreret og centraliseret indsats. Derudover bør vi satse på et nyt og bedre forhold til Pakistan. Det er en farlig udvikling, at det pt. kun er Kina, der bygger elværker i Karachi. Jeg er klar over, at alt dette koster dyrt. Men lad os give Obama-regeringen 12 måneder til at komme op med en sammenhængende strategi, før vi fortrækker mod udgangen,« lyder det fra Cronin, der står alene med sit synspunkt under denne høring, men som er betydelig tættere på den konventionelle tænkning i Obama-regeringens rådgivningsstab.

Lad narkoen være

Ted Carpenter, direktør ved Cato giver ham da også tørt på:

»OK, lad os slå fast, at grunden til at vi er i Afghanistan er bekæmpelsen af al-Qaeda og at forhindre et nyt 9-11. Det er et snævert mål men det er klart. Sagen er, at vi ikke på nogen måde behøver et stabilt demokrati i Afghanistan for at opfylde dette mål. Afghanistan er et præindustrielt, klanstyret samfund. USA har ingen som helst positive erfaringer i at opbygge demokratier, hvor de ikke findes,« indleder han og fortsætter:

»Vi behøver ikke at bekæmpe narkohandlen i Afghanistan. Lad afghanerne dyrke deres opium i fred. En tredjedel af deres lands økonomi afhænger af narkohandel. Det eneste, vi har opnået er at drive lokale bønder i armene på ekstremisterne. Vi har ikke brug for at knuse Taleban. De udgør ikke en direkte trussel mod amerikanske sikkerhedsinteresser, og der er ikke nogen påviselig koncentration af medlemmer af al-Qaeda i Afghanistan,« siger han og slutter med følgende salve:

»Vores mål er at svække al-Qaeda. Vi kan ikke vinde over dem, de repræsenterer en ikke-statslig, grumset terror-aktør. Der kommer aldrig en fin, officiel ceremoni, hvor al-Qaedas ledere skriver under på at de har sluttet fred med Amerika. USA opfører sig, som om alt styres af 15 meter høje islamiske terrorister som er ved at overtage verdensherredømmet. Luk dog øjnene op, sådan ser verden ikke ud. Vi skal påbegynde tilbagetrækningen og indse, at Afghanistan aldrig nogen sinde bliver en asiatisk variant af Arizona«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skammeligt

Mon ikke Bush er tilfreds! Obama arver opgaven, med at stå for en æreløs exit fra det fattige Afghanistan, og Bushs venner er veletableret i det olierige Irak - som i øvrigt intet havde at gøre med 9-11.

Der må da for fanden være nogen i lille Danmark, der føler at vores udenrigspolitk har været forfejlet ...eller er der stadig ikke noget at komme efter?