Læsetid: 4 min.

Labour i heftig debat om at skrotte 'den tredje vej'

Trods vellykkede forsøg på at fyre op under de pessimistiske Labour-medlemmer på årets konference, lurer frygten fortsat for et katastrofalt valg til foråret. Populærpressen har valgt side
Den mest s©°lgende britiske avis °© og verdens n©°stst©™rste engelsksprogede °© The Sun har i tre valg°©perioder st©™ttet Labour, men det er nu slut. °ØLabour har tabt alt p? gulvet°Ø, st?r der p? forsiden. Nu vil avisen st©™tte de konservative til for?rets valg.

Den mest s©°lgende britiske avis °© og verdens n©°stst©™rste engelsksprogede °© The Sun har i tre valg°©perioder st©™ttet Labour, men det er nu slut. °ØLabour har tabt alt p? gulvet°Ø, st?r der p? forsiden. Nu vil avisen st©™tte de konservative til for?rets valg.

Carl de Souza

1. oktober 2009

BRIGHTON - Himmelen over kystbyen Brighton har været klar blå under Labour-partiets årlige konference, og solens optimistiske stråler har gjort sit til at varme de nederlagsresignerede Labour-hjerter. Langsomt er arbejderpartiets græsrødder - såvel som dem højt på strå - tøet op og en spirende optimisme er vokset frem dag for dag.

Men så blev himmelen også blå i London, og denne gang var effekten lige modsat. Spirerne blev sendt retur til den mørke muld.

Samme dag som Labours leder, premierminister Gordon Brown, fik tændt op under sit parti med en dundrende oplagt tale, lod landets største avis med godt otte millioner daglige læsere, The Sun, blå røg stige op fra bladhusets skorsten. Alle i Storbritannien ved, hvad det betyder: Den indflydelsesrige avis har taget stilling. I den kommende valgkamp vil den støtte David Camerons konservative parti.

»I går henvendte premierministeren sig til Labour-konferencen med en desperat 'sidste chance'-tale i et forsøg på at få partiet til at bakke op om sig. I løbet af talen sagde hr. Brown, at han ønskede at 'ændre verden' - og nævnte forandring 40 gange. The Sun synes også, at det er tid til forandring - men denne gange ønsker vi at forandre med en anden regering,« skriver avisen i dagens udgave og beskylder Labour for at »svigte landet på områder som kriminalitet, uddannelse, sundhed, indvandring og vores væbnede styrker«.

Hvis man skal tro de seneste meningsmålinger, er et flertal i den britiske befolkning nået til samme konklusion.

For første gang siden februar 1982 er Labour blevet henvist til tredjepladsen i britisk politik med en støtte i befolkningen på kun 24 procent. Liberaldemokraterne var efter deres konference i sidste uge gået fra 17 til 25 procent, mens de konservative lå på 36 procent.

Ingen 3. vej fremover

Spørgsmålet er imidlertid, om det er rigtigt, at det vil være umuligt at komme tilbage i valgkampen for det gamle arbejderparti. Er Labour død - eller er det snarere det såkaldte New Labour-projekt, der har spillet fallit?

Dele af Labour-partiet, der altid har været skeptisk over for Tony Blair-gruppens moderniseringsprojekt, opfordrer nu til en tilbagevenden til rødderne - til 'Old Labour'.

»New Labour er død,« siger Derek Simpson, generalsekretær i fagbevægelsen Unite, til Daily Mirror.

»Det vil være selvmord at fortsætte ad New Labour-vejen. Folk er ved at brække sig over den tilgang. Når vi er ude og banke på døre, bliver vores folk bedt om at skride ad helvede til af folk, der traditionelt ville være Labour-vælgere,« fortsætter han.

77-årige Roy Hattersley, der er tidligere næstformand for partiet og mangeårigt parlamentsmedlem, er enig. I et indlæg i avisen The Times skriver han, at »Tony Blairs 'Tredje Vej' i bedste fald var et forsøg på at sammenflikke, hvad han troede var i nationens umiddelbare interesse. I værste fald var det ikke mere end et begavet påfund til at vinde valg på.«

»At vinde blev New Labours ledende filosofi. Nu da der er tvivl om sejren, har Blair'ismens tilbageblevne overlevere ikke længere en ledestjerne, de kan følge. De er som karaktererne i en Graham Green roman: Nu hvor de har tabt troen, venter de med fortørnet resignation på den uundgåelige død,« skriver Hattersley, men påpeger så, at selv om meningsmålingerne ikke er gode, »så er resultatet endnu ikke givet«.

Flere valgeksperter giver ham ret. På trods af at Labour gennemsnitligt ligger 17 procentpoint efter de konservative i meningsmålingerne, påpeger de, at de konservative - på grund af det britiske valgsystem - skal vinde med mindst 11 procentpoint for at være sikker på et flertal. Det betyder, at en relativ lille forskydning fra blå mod rød - eller fra de konservative til Liberaldemokraterne - kan give et resultat, der vil kræve en koalition eller en mindretalsregering med et støtteparti.

»Min vurdering er, at Labour virkelig skal lægge sig i selen for at komme igen, men befolkningen har endnu ikke belønnet regeringen for, at økonomien er ved at gå i plus, og det kan stadigvæk ske,« siger Patrick Dunleavy, professor og valgekspert ved London School of Economics.

Det nye og det gamle

På et af Labour-konferencen politikseminarer tirsdag aften var der en nyvakt, konstruktiv diskussion om, hvad - om noget - der skal bevares fra New Labour-æraen, der begyndte i selvsamme, solbeskinnede Brighton for præcis 15 år siden.

»I de næste seks måneder må vi blive ved med at snakke om, hvad vi ønsker at gøre, og ikke kun hvad der praktisk kan lade sig gøre lige nu,« sagde den tidligere Labour-minister i Blair-regeringen David Blunkett.

Udenrigsminister David Miliband afviste på det kraftigste, at New Labour skulle være død og opfordrede partiet til at holde op med at undervurdere sig selv:

»I sidste uge forsøgte vi at overbevise os selv om, at vi var blevet uvenner med USA. Vi bliver nød til at udfordre det argument, der går på, at landet skulle være i forfald. Det passer ikke,« sagde han.

The Guardians politiske redaktør, Jonathan Freedland, gik mere i detaljer i sin vurdering af New Labour-æraen, som han dog overordnet set mener er slut:

»New Labour vil blive dømt hårdt for krigen i Irak og dets kærlighedsaffære med finansverdenen i City, der var kendetegnet for New Labour. Derimod vil vi gerne se mere, ikke mindre af New Labours fortrolighed med modernitet, som er kommet til udtryk i flere rettigheder til homoseksuelle, samt New Labour-ledernes tørst efter magt. Hvis partiets ledere mister den, kan de ikke vinde,« vurderede han.

The Guardian er også en blandt flere aviser, der afviser, at The Suns beslutning om »som sædvanlig at støtte vinderen«, vil have den store indflydelse i valgkampen. The Times tilføjer:

»I en tæt valgkamp, som i 1992, kan indvirkningen af en avis med så stort et oplag som The Sun være afgørende. I 2009, hvor Labour er i desperat nød, er The Suns beslutning blot endnu et søm i en kiste, der allerede er godt og grundt lukket.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De neoliberalistiske “socialdemokraters” epoke i Europa er endegyldig forbi.

Socialdemokraterne kan vælge mellem at genopfinde sig selv eller acceptere at blive ubetydelige partier med mindre end 20% af vælgerne bag sig.

SPD i Tyskland har allerede taget konsekvensen og har udskiftet den højreorienterde ledelse med ægte socialdemokrater. Gid de danske socialdemokrater måtte få den samme visdom og handlekraft…

Endelig bliver de forvrøvlede og markedsliderlige socialdemokrater skrottet. Ikke bare rundt i Europa, som det er sket hidtil, (senest med SPD i Tyskland) men nu også i selve oprindelseslandet for Anthony Giddens-doktrinen og hans nyliberale tankegods.

Doktrinen er en pest, fordi den fjerner forskellen mellem fløjene i politikken og normaliserer arbejderpartierne til at være en mildere udgave af de partier og ideer som de ellers bekæmper.

Når parterne ideologisk har samme figur, efterlader det kun personfnidder og bagateller til at skille vandene og som suger fokusset til sig.

Drop midten, indtag nogle selvstændige standpunkter, bring forskellene tilbage og drop de postmoderne markedstankegange til fordel for en ordentlig klassepolitik. Det kan kun gå for langsomt.

I 1989, for år siden, fik daværende (og nu desværre, afdøde Svend Auken) et flot valg med mellem 35-40% af stemmerne; baseret var dette på klassisk ægte rødt, dvs. ægte social-demokratisk politik. Siden kom Giddens og Blair med deres forvrøvlede tredje vej til magten; vægerne er ikke dummere end at de godt kan se, hvad substansen er i den. Ingenting - andet end direkte ny-liberalistisk tankegang.

Men hvis vælgerne godt kunne se substansen i det, burde de vel bare have stemt mere til venstre. men det gjorde de ikke. Jeg tror også nyliberalismen har domineret i vælgernes hoveder.
Østtilstandene har jo logisk nok afskrækket den jævne mand fra at stemme til venstre, fordi alle forvekslede socialisme med statskapitalisme/stalinisme og betragtede socialisme som en homogen størrelse.
Derudover er den fejlslagne indvandrerpolitik også en væsentlig grund til vælgerflugten.

Rundt om i samfundet har myten om at den økonomiske akse ikke længere eksisteret, haft genklang og vi har hørt masser af yuppie-generationens arbejdere rende rundt og lufte at "alle har det jo godt, væk med de fagforeninger".

Dette middelklasse-ævl som dette, trænger gevaldigt til at blive manet i jorden. Det gør nordiske Magnus Marsdal der så oprigtigt sagde:

“Anthony Giddens har taget fejl i 15 år og tager endnu mere fejl i dag. Han tror, venstrefløjens problemer skal løses langs den værdipolitiske akse, fordi han tror, den økonomisk-politiske akse ikke længere eksisterer - på trods af, at den økonomiske ulighed bare stiger og stiger”

Der er vist lidt knas med tegnsættet?

"Den mest s©°lgende britiske avis °© og verdens n©°stst©™rste engelsksprogede °© The Sun har i tre valg°©perioder st©™ttet Labour, men det er nu slut. °ØLabour har tabt alt p? gulvet°Ø, st?r der p? forsiden. Nu vil avisen st©™tte de konservative til for?rets valg"