Nyhed
Læsetid: 3 min.

Massakre i libysk flygtningelejr

I august udbrød et oprør i en libysk flygtningelejr, som blev brutalt nedkæmpet af politiet. Det hævder somaliske og italienske kilder, mens de libyske myndigheder nægter, at oprøret har fundet sted
Udland
8. september 2009

Den 9. august udbrød et oprør i en flygtningelejr nær Benghazi i det nordøstlige Libyen. Over halvdelen af de omkring 1.000 flygtninge i lejren, som fortrinsvis stammer fra Somalia, forsøgte at forcere indhegningen. Det libyske politi nedkæmpede oprøret med knipler, knive og skydevåben. Ifølge den somaliske hjemmeside shabelle.net blev mindst seks flygtninge dræbt og omkring 50 alvorligt såret: »Jeg så selv fem lig, men politiet har fortalt mig, at 20 omkom,« siger en anonym kilde i flygtningelejren til den italienske avis L'Unità. De libyske myndigheder benægter, at flygtningeoprøret har fundet sted. Men i sidste uge lykkedes det en af flygtningene at afsende 15 billeder af de sårede i lejren fra en mobiltelefon. Journalisten Gabriele del Grande har været i telefonisk kontakt med en anonym flygtning fra Ganfuda-lejren. »De omkring 300 somaliere, der befinder sig i lejren, har været i sultestrejke siden sidste onsdag,« siger del Grande til Information.

I maj indledte de italienske og libyske myndigheder et samarbejde om fælles patruljering af Libyens kystlinje, der betyder, at de bådflygtninge, som tidligere gik i land i Syditalien, nu bliver afvist på åbent hav og sendt tilbage til Libyen. Ifølge den italienske regering kontrollerer FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR), at libyerne overholder Genève-konventionens bestemmelser vedrørende flygtninges rettigheder.

Et tilbageskridt

Men ifølge Gabriele del Grande har UNHCR kun adgang til nogle få »femstjernede« flygtningelejre i området omkring Tripoli. Andre flygtningelejre i Libyen, bl.a. Ganfuda, er uden for det internationale samfunds synsvidde.

»Efter massakren ringede Amnesty International og Human Rights Watch til os og sagde, at de havde underrettet FN. Men vi har ikke set nogen,« siger en somalisk flygtning til Gabriele del Grande. Flygtningene i Ganfuda-lejren er blevet arresteret under razziaer i libyske byer og interneret på grund af mistanke om, at de ville krydse Middelhavet for at nå til Italien. Selv om ingen har været stillet for en dommer, har mange været indespærret i et halvt til et helt år. Der sover op til 60 personer i celler på 30 kvadratmeter. Mange af flygtningene lider af hud- og luftvejssygdomme.

»Nu bliver vi holdt indespærret døgnet rundt, og vi kan ikke engang nærme os tremmedøren. I syv dage og syv nætter efter oprøret kom betjentene ind i cellerne ved hvert vagtskifte og begyndte at slå os uden at sige noget,« fortæller den somaliske flygtning, som hævder, at afstraffelserne går hårdest ud over kristne flygtninge fra Eritrea. Somalieren oplyser, at 130 af hans landsmænd er forsvundet fra lejren efter oprøret:

»Ingen ved, hvad der er sket med dem. Om det er lykkedes dem at flygte, eller om de er blevet sat i fængsel,« siger han og fortsætter: »Den eneste måde at slippe ud er ved hjælp af korruption. Der er en aftale mellem de somaliske mellemmænd og det libyske politi. Hvis du betaler 1.100 dollar, er du fri.«

Forleden deltog den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi i fejringen af Muammar Gaddafis 40 år som Libyens leder. EU har bedt den italienske regering om at redegøre for indholdet og konsekvenserne af Italiens aftale med Libyen, og Kommissionen forventes at udtale sig om spørgsmålet midt i oktober. Ifølge den italienske immigrationsekspert Ferruccio Pastore har Berlusconi-regeringens tiltag på udlændingeområdet medført et stort tilbageskridt:

»Italien har oplevet en kraftig vækst i antallet af asylansøgere. De stammer især fra Østafrika, og størstedelen har ret til politisk eller humanitær beskyttelse,« siger Ferruccio Pastore til Information og tilføjer: »Men den italienske regering har været med til at forstærke et paradigme, som er gældende i hele Europa. Det går ud på, at der findes to typer af immigranter: Dem, vi har brug, og dem, vi ikke har brug for.«

Libyen har ikke underskrevet Genève-konventionen, og med afvisningerne af bådflygtninge på åbent hav bringer Italien sig således på kant med de internationale bestemmelser om ikke at afvise personer, der har ret til politisk beskyttelse. Det gælder bl.a. flygtninge fra de krigshærgede områder i Somalia og Eritrea. Fra den somaliske flygtning i Ganfuda lyder det: »Vi er bange. Her slår de os ihjel. Så er det bedre at vende hjem, uanset krigen. I Somalia var vi i det mindste frie. Herinde er vi ved at miste forstanden. Intet menneske ville kunne holde til det, som foregår her. Det skal det internationale samfund vide.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her