Læsetid: 3 min.

Medvedev alene om kritisk analyse

Ruslands præsident Medvedev fremlægger åbenhjertig og kritisk analyse af landets situation, men han er ensom i Kreml, og modarbejdes af Putin, der vil have posten igen
15. september 2009

Præsident Dmitrij Medvedev skrev forleden en helt usædvanlig åben og ærlig artikel om de problemer, som Rusland står midt i, og den reformproces, som må i gang. Artiklen, som blev offentliggjort på internettet med en opfordring til russerne om at debattere den, blev hurtigt sammenlignet med Michail Gorbatjovs reformprogram glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering) fra 1980'erne. Andre drager paralleller til Barack Obamas »Yes we can« og slagordet »change« som inspiration for Medvedev.

Medvedev søger i artiklen folkelig støtte og deltagelse i en modernisering af Rusland. Tonen er næsten som et nødråb og præsidenten meget følelsesladet i sin analyse af, hvilke problemer, der skal overvindes, for at få »et anderledes Rusland i fremtiden«. Han gør det klart, at det ikke kan komme på tale, som i tidligere tider, at tvangsgennemføre moderniseringen, men at den må komme fra folk selv. Og så remser han op, hvordan situationen er nu: befolkningstallet er drastisk dalende på grund af alkoholisme, rygning, en dårlig postsovjetisk social- og sundhedssektor, forurening, økonomien er afhængig af naturresurserne, især olie, russiske virksomheder producerer alt for lidt og for dårligt, befolkningen foretrækker udenlandske varer, produktiviteten og effektiviteten er »pinligt« lav, russisk erhvervsliv opfinder og producerer ikke, men handler med udenlandske varer, de demokratiske institutioner er nok stabile, men befolkningen viser kun lidt interesse i dem og i civilsamfundet, befolkningen i Nordkaukasus »kender ikke til fred«, der dør hele tiden politifolk og civile i den uroplagede egn, fordi det ikke er lykkedes med en økonomisk og social udvikling.

En dårlig Gorbatjov

Medvedev samler sin analyse af problemerne i 3 punkter: Århundreders tradition for af leve af naturresurser uden selv at producere, gennemgribende korruption pga. statens indblanding i alt, og en paternalistisk holdning i samfundet, som lægger ansvaret over på alle andre end en selv.

Han slår til lyd for at forvandle Rusland til et innovativt samfund. Kritikerne har imidlertid været hurtigt ude med at sige, at hans analyse er korrekt, men at han ikke komme med konkrete bud på forvandling.

Analytikeren Vladimir Milov, skriver i netavisen gazeta.ru, at sammenligningen med Gorbatjov er rigtig nok, men sammenligningen gælder ikke »den gode Gorbatjov«, men den »dårlige Gorbatjov fra hans sene periode«. Det var den periode, hvor Gorbatjov med alle de gode hensigter mere og mere overlod magten og ansvaret til høgene i hæren og KGB, mens økonomien og landet gik i opløsning.

Kommentator i The Moscow Times Vladimir Frolov skriver, at det er svært at være uenig med Medvedev, men at der intet konkret er i hverken hans artikel eller i hans handlinger, og at han ikke har magten til at gennemføre sin modernisering: »Man efterlades med en følelse af, at fyren er alene og søvnløs i Kreml«, skriver Frolov.

Et Forenet Rusland

Det bliver da også mere og mere tydeligt, at der i hvert fald er en russisk politiker, som ikke har til hensigt at lade Medvedev bestemme fra Kreml: Hans forgænger og nuværende premierminister Vladimir Putin.

Han har nemlig også været åbenhjertig lørdag, hvor han sædvanen tro deltog i diskussionerne på det årlige Valdaj-møde med Ruslandseksperter fra hele Verden. Her sagde Putin ifølge flere russiske aviser næsten direkte, at han agter at vende tilbage til præsidentposten ved valget i 2012. Flere kommentatorer antyder, at Putins åbenhed kan være et svar på Medvedevs artikel, der samme kommentatorer tolkes som præsidentens forsøg på via nettet at skaffe folkelig støtte til sig selv over for Putin. Både dagbladet Kommersant og avisen Moskovskij Komsomolets skriver, at Putin på mødet sagde, at han og Medvedev før valget på fredelig vis vil afgøre, hvem der skal være præsidentkandidat under hensyntagen til deres individuelle ønsker, landets tilstand og partiet Et Forenet Rusland, som er det parti, der officielt udpeger kandidaten. Lederen af det parti hedder Vladimir Putin.

I dag er det Medvedevs tur til at være åbenhjertig igen i Valdaj-klubben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magtkamp! Det er den vestlige presse, der øjner sensation.

"Medvedev alene om kritisk analyse"

Der er intet i Medvedevs udmelding der strider mod den politik Putin førte i sine første otte år som præsident. Putin ryddede op efter Jeltsins røverkapitalisme, stækkede oligarkerne, genetablerede en stærk social stat, og sørgede for at embedsapparatet fik løn til tiden. Putin er utrolig populær i den russiske befolkning og de betragter ham som en præsident der har en opgave at fuldføre.

At vestlig sensationspresse støtter dissidenter og oligarker, som har opbakning fra under to procent af befolkningen, siger meget om mangel på seriøsitet i pressen og intet om Rusland.

Efter Jeltsins liberalistiske kaos udtaler russerne demokrati som dermokrati = lort-okrati.

Morede mig meget over beskrivelsen, af Medvedev der flakker ensom, isolerede og søvnløs omkring i Kreml. Det er et ægte russisk stereotyp på herskeren – ensom isolerede fra folket ( som han har meget mere tilfælles med, end de andre regerings medlemmer og embedsmændene) i Kreml. Det samme sagde man om Zaren, om Stalin og nu om Medvedev. Måske betyder det, at befolkningen har taget ham til hjertet!