Præsident Barack Obama vil i dag på G20-mødet i Pittsburgh i USA tage et af de globale klima-initiativer, som det er muligt for ham at tage i en situation, hvor den amerikanske klimalovgivning ligger underdrejet i Kongressen: Præsidenten vil foreslå stats- og regeringscheferne for verdens store økonomier at afvikle den massive globale støtte til de CO2-forurenende energikilder kul, olie og gas.
»Senere i denne uge vil jeg samarbejde med mine kolleger på G20-mødet om at udfase subsidierne til fossile brændsler, for at vi bedre kan gøre noget ved klimaændringerne,« varslede Obama i tirsdags under sin tale på FN's klimamøde i New York.
Hvad der ikke vides på forhånd er, om præsidenten kan opnå opbakning til dette skridt, som længe er blevet efterlyst af bl.a. internationale ngo'er.
I dag modtager den internationale fossile energiindustri mange milliarder dollar i støtte trods skadevirkningerne på miljøet. FN's Miljøprogram anslår i en rapport fra 2008, at national subsidiering af energiindustrien andrager omkring 300 mia. dollar årligt med antagelig tre fjerdedele til den fossile energisektor. Rusland står for hjemlige subsidier på 40 mia. dollar, hvoraf det meste går til at sænke prisen på naturgas, Iran giver skønsmæssigt 37 mia., mens lande som Kina, Saudi-Arabien, Indien og Indonesien hver giver over 10 mia. En 2006-opgørelse i den britiske Stern-rapport bedømmer til sammenligning den globale støtte til vedvarende energi til elproduktion til 10 mia. dollar årligt.
En dugfrisk rapport fra det amerikanske Environmental Law Institute fortæller, at den fossile enegiindustri på Obamas hjemmebane har modtaget sammenlagt 72 milliarder skatteyder-dollar i subsidier i perioden 2002-2008, med de fleste penge givet som skattebegunstigelser til amerikanske olieselskaber. Til sammenligning har den vedvarende energi-industri fået 29 mia. dollar i subsidier i samme periode, næsten halvdelen heraf til bioethanol-produktion baseret på majs.
»Langt den største del af de statslige subsidier til fossil energi og vedvarende energi gik til energikilder, der udsender store mængder drivhusgasser ved brugen,« skriver Environmental Law Institute om den amerikanske støtte og tilføjer, at subsidierne til den fossile industri har været af permanent karakter, mens støtten til vedvarende energi typisk har været tidsbegrænset.
Oven i de nationale subsidier og støtteordninger kommer den støtte, de rige lande giver inddirekte via Verdensbankens lån til fossile energiprojekter i udviklingslande. Banken har de seneste tre år udlånt fem milliarder dollar til nye kulkraftværker i Indien, Sydafrika og Botswana samt andre projekter med fossil energi i u-lande.
OECD når i en aktuel rapport frem til, at en fjernelse af de eksisterende globale subsidier til fossil energi i sig selv vil kunne reducere CO2-udledningerne med 10 pct. i 2050.
Modstanden
Hvor stor en del af de massive subsidier i de enkelte lande og internationalt, Barack Obama håber at komme til livs via G20-samarbejdet, er endnu ikke oplyst. I et lækket brev til G20-kredsen forud for mødet i Pittsburgh skriver Det Hvide Hus, at »fjernelsen af subsidier til fossile brændsler og el vil kunne få energimarkederne til at fungere bedre og øge vor energi-sikkerhed. Det er også et logisk skridt i kampen mod globale klimaændringer, eftersom det vil stimulere energibesparelser og fremme nye teknologier.«
»G20 bør gå i spidsen med at eliminere subsidier til ikke-essentielle fossile brændsler og el samt med at yde lande uden for G20 teknisk assistance med at reducere deres subsidier til fossil energi og el,« hedder det i det amerikanske oplæg til G20-partnerne.
»At fremsætte dette forslag i en kreds, som inkluderer Saudi-Arabien, er et modigt og uventet skridt,« siger Andrew Light, seniormedarbejder ved det uafhængige Center for American Progress.
Ikke blot Saudi-Arabien, men også G20-medlemmer som Rusland og Kina kan forudses at sige nej til Obamas ide, især hvis den amerikanske ide måtte begrænse sig til et opgør med direkte forbrugerprisstøtte til fossilt baserede energiprodukter. Den slags er der ifølge Steve Kretzmann fra organisationen Oil Change International ikke så meget af i USA, hvor subsidierne primært har form af produktionsstøtte direkte til de fossile energiselskaber. Omvendt i mange udviklingslande, hvor subsidierne i høj grad har form af prisstøtte, der gør de fossile energiprodukter så billige, at forbrugerne har råd til dem.
»Hvis Obama mener det seriøst med at fjerne alle fossile subsidier, så er det vidunderligt og vil være et vigtigt birag til at rette, hvad Nicholas Stern kaldte den største markedsfejl nogen sinde: klimaændringerne,« siger Steve Kretzmann til New York Times.
Skatteforhøjelse
Mindre begejstret er den fossile energi-industri i USA.
»Præsident Obama (...) skal roses for at påpege, at klimaændringerne er en udfordring for både i- og u-lande. Men hans appel om 'udfasning af subsidier til fossile brændsler' er en stædig fremturen, der bør betragtes som det, den virkelig er: En gigantisk skatteforhøjelse til de amerikanske forbrugere,« siger Jack Gerard, præsident for olieindustriens lobbyorganisation American Petroleum Institute.
»Ved at øge energiskatterne under dække af at fjerne subsidier på fossil energi frarøves olie- og naturgasselskaberne den kapital, de behøver for at kunne investere i forskning og udvikling. Det betyder slagtning af arbejdspladser, begrænsninger på energiforsyningen og øgede omkostninger for forbrugere og virksomheder,« raser olie-repræsentanten.
»Ved at øge energiskatterne under dække af at fjerne subsidier på fossil energi frarøves olie- og naturgasselskaberne den kapital, de behøver for at kunne investere i forskning og udvikling. Det betyder slagtning af arbejdspladser, begrænsninger på energiforsyningen og øgede omkostninger for forbrugere og virksomheder,« raser olie-repræsentanten.
Ja, det skal han jo sige.