Læsetid: 3 min.

På tærsklen til en ny energi-revolution

Et nyt energisystem er svaret på klimaforandringerne, den økonomiske krise og vores usikre energiforsyning, siger økonom og rådgiver for EU-Kommissionen Jeremy Rifkin
Jeremy Rifkin er optimist, når det drejer sig om klima- og finanskrisen. Han mener, at verdens økonomi kan og bør baseres på vedvarende energi. Rifkin besøger i dag Danmark for at holde åbningstalen på Ingeniørforeningens møde.

Jeremy Rifkin er optimist, når det drejer sig om klima- og finanskrisen. Han mener, at verdens økonomi kan og bør baseres på vedvarende energi. Rifkin besøger i dag Danmark for at holde åbningstalen på Ingeniørforeningens møde.

Martin Bubandt

3. september 2009

I dag præsenterer Ingeniørforeningen i samarbejde med udenlandske kollegaer en plan for, hvordan 12 lande i løbet af de næste 40 år skaber en ny økonomi, baseret på vedvarende energi. Hovedkonklusionen er, at det både kan lade sig gøre og vil være en god forretning. Jeremy Rifkin er i den forbindelse inviteret for at holde åbningstalen på ingeniørernes møde.

»For ganske få år siden var det svært at forestille sig, hvordan den globale økonomi kunne køre på vedvarende energi. I dag har vi teknikken,« siger Jeremy Rifkin.

Som økonom står han i spidsen for et hold af eksperter i bæredygtig udvikling, der rådgiver EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og skiftende formandskabslande.

Jeremy Rifkins vision er enkel.

Alle bygninger skal i løbet af få årtier gøres til små kraftværker, der selv producerer vedvarende energi og deler med andre på et intelligent elnet. Vi skal væk fra de centrale elværker til et nyt decentralt system. Rifkin kalder det »power to the people.«

Planen, der går under navnet Den tredje industrielle revolution, støttes ifølge Jeremy Rifkin både af EU-Parlamentet og af en række fremtrædende EU-kommissærer herunder den tyske næstformand og kommissær for erhvervs- og virksomhedspolitik, Günter Verheugen.

»Visionen har stor opbakning, og udfordringen er nu at begynde at handle,« siger Jeremy Rifkin.

Afslutningen på en æra

Konkret arbejder Jeremy Rifkins gruppe af 125 europæiske og amerikanske virksomhedsledere fra firmaer som Siemens, Philips, Acciona og IBM sammen med kommissær Günter Verheugen i en uformel gruppe under Kommissionen.

Desuden er Rifkins rådgivningsteam i dialog med borgmesteren i Rom og Barcelona for at begynde arbejdet med at forandre byernes energisystem. Og USA's syvendestørste by, San Antonio, Texas, har i samarbejde med Rifkins organisation udarbejdet et samlet udspil til, hvordan forandringen skal finde sted. Det præsenteres i løbet af de næste to uger og indeholder planer for, hvordan alle bygninger i første omgang effektiviserer deres ressourceforbrug og derefter gøres til delvist selvforsynende kraftværker.

Det kræver massive investeringer i byggesektoren, hvilket Rifkin betegner som en del af løsningen på den økonomiske krise. En krise, der kun kan løses, hvis man ser, hvor den grundlæggende stammer fra.

»Vi står ikke over for en finanskrise. Den er kun et resultat. Vi står over for afslutningen på de fossile brændstoffers æra,« siger Jeremy Rifkin.

For det første er det slut med, at amerikanerne driver den globale økonomi frem.

»Det toppede tilbage i 1989. Herefter brugte vi først vores opsparing og derefter gældsatte vi os, sådan at USA i dag skylder mere end 14.000 milliarder dollar.«

For det andet topper olieproduktionen relativt snart.

»Når det sker om 10 til 20 år, vil prisen på olie blive så høj, at det økonomiske system vil smelte sammen, medmindre vi har skabt et nyt energisystem,« mener Jeremy Rifkin.

Som eksempel nævner han, hvordan inflationen steg med prisen på olie.

»Da prisen på en tønde olie ramte 50 dollar, fulgte inflationen efter. Da prisen så steg yderligere til 100 dollar brølede inflationen derudad, og da en tønde olie ramte prisen på 147 dollar i juli 2008, så gik der kun få måneder, før økonomien kollapsede,« siger Jeremy Rifkin.

»Vi er simpelthen nødt til at finde en ny energikilde, hvis vi samtidig vil have en forhåbning om at løse den økonomiske krise,« siger Jeremy Rifkin.

Menneskets overlevelse

Den tredje grund til, at vi ikke kan vente med at kickstarte det nye energisystem, er klimaforandringerne.

»Den menneskelige race er faldet i søvn her op til topmødet i København. De fleste mennesker har slet ikke forstået, hvor alvorlige klimaforandringerne er,« siger Jeremy Rifkin.

Rifkin fortæller, hvordan han var i Paris til et møde med den daværende franske præsident, da den fjerde rapport fra FN's klimapanel udkom.

»Vi var rystede. Vi havde jo fuldstændig undervurderet naturens selvforstærkende kræfter,« siger han og henviser til, hvordan eksempelvis permafrosten i de arktiske områder i øjeblikket smelter langt hurtigere end forudset, hvilket betyder, at den kraftige drivhusgas metan frigives.

Som landet ligger nu, ser det ikke ud til, at politikerne tager hensyn til forskernes viden, mener Rifkin.

»Klimaforskerne fortæller os, at vi sagtens kan risikere seks graders opvarmning i dette århundrede. Det betyder, at menneskearten vil komme til at slås for sin overlevelse.«

»Hvis verdens ledere bare slås om, hvem der skal bære byrderne, så bliver klimatopmødet i København en skuffelse, og vi får en papiraftale uden substans. I stedet skal politikerne mødes om mulighederne i et nyt energi- system,« mener Jeremy Rifkin.

Se interviewet med Jeremy Rifkin her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Citat fra artiklen: ”Som økonom står han i spidsen for et hold af eksperter i bæredygtig udvikling, der rådgiver EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og skiftende formandskabslande.
Jeremy Rifkins vision er enkel.
Alle bygninger skal i løbet af få årtier gøres til små kraftværker, der selv producerer vedvarende energi og deler med andre på et intelligent elnet. Vi skal væk fra de centrale elværker til et nyt decentralt system. Rifkin kalder det »power to the people.«”
Rifkin taler om det teknologiske fix, herligt ukonkret, taler han, som om han har den tekniske løsning i baghånden. Og så appellerer han til den almindelige økonomiske overtro, som går på, at det kan gøres rentabelt, til et økonomisk aktiv, at løsningen på problemerne falder hensigtsmæssig i forlængelse af den herskende økonomiske rationalitet, der præger den institution, han er rådgiver for, nemlig det store monetære socialdarwinistiske udgave af nyliberalismen.
Det tekniske fix står fuldstændigt hen i det uvisse. Han taler som oraklet, der har en viden, der hæver sig over, hvad der er tilgængeligt for alle andre end ham selv og hans. På den måde adskiller han sig ikke ret meget fra den måde, man f.eks. orienterer sig på blandt ingeniører og andre almindeligt økonomisk og teknisk entreprenant orienterede: www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-55.pdf
Når han taler om det mulige i at lade løsningen falde som en økonomisk gevinst, så appellerer han til de herskende succeskriterier af økonomisk art, og den herskende økonomiske rationalitet, der er selve problemet: http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4HPE...

Niels-Holger Nielsen

Hej Steen Ole

Ja, så er jeg jo fri for at kommentere vrøvlet. Jeg ville have skrevet noget i retning af det du har gjort. Fint!

Venlig hilsen

PS. J. Rifkin er en del af problemet, ikke en del af løsningen.

Steen Rasmussen

Rifkin falder som del af problemet med sit løsrevede, uforpligtende, udokumenterede, højtbetalte tilbud på lidt indhold i de troendes univers. Hans professionelle pladderoptimisme står som rent pålydende, uden bare antydningen af forsøg på at komme i med substansen. Det eneste, artiklen viser, er, at der er vilje her som der til at tro, til at falde i med troen, til at være stærk i troen.

De troende lever af at gøre det let for hinanden at være stærk i troen, og det er så pisse anstrengende for os andre hele tide at skulle være imod denne gigantiske konforme pladderoptimisme, som her diffeleres videre ud i det hungrende mediehav.

Genkendeligheden i strategien bag optimisternes jubel er for tyk. Mit reaktionsmønster kommer af samme grund til at ligne automatpilotens. I grunden gider jeg heller ikke kommentere vrøvlet. Men værst af alt er, at det efter hånden forekommer mig at være nok at referere til noget af det, andre for længst har tænkt for mig, og som jeg gentager under mit eget navn igen og igen. Vrøvlet fylder alt for meget. Det fortjener ikke at fylde så meget. Kun fordi det fylder så meget, fortjener det en kommentar. Jeg går ind for arbejdsdeling kære Niels Holger. Men den slags artikler er værre end tvangsaktivering.

martin sørensen

»Da prisen på en tønde olie ramte 50 dollar, fulgte inflationen efter. Da prisen så steg yderligere til 100 dollar brølede inflationen derudad, og da en tønde olie ramte prisen på 147 dollar i juli 2008, så gik der kun få måneder, før økonomien kollapsede,« siger Jeremy Rifkin

Jeg er enig i kritikken af artiklen og konklusiuonen af at han er en del af problemet og ikke løsningen, men dette her citat, det er essensen af hele artiklen, her taler økonomen med fornuft,

At han ikke forstår at IEA, hans eget OECD agentur for energi nu alså siger 2013 for Peak oil og ikke om 10-20 år som den gode økonom gemmer sig bag, nej peak oil det er lige om hjørnet 3-5 år væk så spørgsmålet er faktisk om vi når at omstille os før det er forsent, for især så er den moderne fødevare forsyningen 100% afhængelig af billig energi.. for ja han har helt ret inflasion det bliver den første koncekvens som vi vil mærke som Følge af peak oil, efterfølgnede så vil vi igen se økonomien gå ud i en ny krise. afløst af lidt luft indtil at vi indser at den nuværnde cul de sac surburbia model ja den virker bare ikke, eller We're literally stuck up a cul-de-sac in a cement SUV without a fill-up" - James Howard Kunstler citat fra dukomentar filmen "the end off surburbia".

til nye peak oil intresede ja så er den film et godt sted at starte,

http://www.youtube.com/watch?v=Q3uvzcY2Xug

Vi har med andre ord, mindre end 10 år til at udskifte vores økonomi væk fra olie, hvis vi skal undgå den værste del af krisen der følger med at olie produktionen den falder med 3-5% pr år.

læs hirsh rapporten den konkludere ret tydeligt hvor store problemer vi står med, senairet med 10 års varsel ja det er slemt men kære venner vi er nede i den værste del uden varsel, det kræver ca 10-20 år hvor vi bruger ca samme resurser som verden brugte til at bekæmpe nazismen, DVS 10-20 år hvor vi debatere rigtige problemer og ikke burka forbud, mm.

http://www.mnforsustain.org/oil_peaking_of_world_oil_production_exec_sum...

@ Steen Ole Rasmussen

tak for dine kommentarer.

du synes, at det står hen i det uvisse, hvad Rifkin foreslår. Jeg kunne godt have udbygget forklaringen, men helt enkelt er det jo det, der står i teksten:

Alle bygninger skal i løbet af få årtier gøres til små kraftværker, der selv producerer vedvarende energi og deler med andre på et intelligent elnet.

Der er fire komponenter:
1) vedvarende energi
2) bygninger som kraftværker
3) lagring (brint, batterier etc)
4) intelligent elnet

interesserede kan læse mere f.eks. her:

http://www.information.dk/122060
http://www.information.dk/160854
http://thirdindustrialrevolution.ning.com/

At imødegå de værste klimaforandringer ved at investere massivt i vedvarende energi i et decentralt system, hvor alle (via vindenergi, vand, jordvarme, biomasse etc.) er med til at producere energi, og samtidig påstå, at vi kan skabe arbejdspladser - er det pladderoptimisme?!?

Det har vi tidligere skrevet om, blandt andet da Information opfordrede til at bruge finanskrisen til en ny »green deal«:
http://www.information.dk/170612

Jeg tror du tager fejl af Rifkin, hvis du rubricerer ham under din pladderoptimisme-kategori. F.eks. advarede han tilbage i juli 2007 mod, hvor usund den amerikanske økonomi var: »Den virkelige grund til, at USA’s økonomi er vokset de seneste 15 år, er gældssætning« (fra den første artikel, jeg linkede til).

Selvfølgelig er der ting, man kan diskutere, både i forhold til formen apropos "Vi løser alle problemer med vedvarende energi inklusiv ødipuskomplekser og diaré" og det er klart, at væksten i vores ressourceforbrug ikke kan fortsætte med at vokse, men tværtimod er nødt til at blive mindre i den her del af verden. Mit indtryk er, at Rifkin godt ved begge dele. Men da jeg begyndte, at spørge til den økonomiske vækst, var der gået halvanden time inde i interviewet, og jeg skulle hjem for at skrive artikel. Rifkin er igang med en bog om netop dette.
Jeg skriver om den, når den kommer. Bare rolig. Så kan du få noget mere »vrøvl« at forholde dig til, på den »pisse anstrengende« måde.

martin sørensen

citalt fra hirsh intivuet,

2-5 år til peak, AV AV AV det er sku ren snak fra en seriøs kilde,

Og han forventer at vi vil se rasionering på olie, ja det vil formodeligt ske allernde før år 2020.

et vigtigt svar det er gen lokalisering af fødevare forsyningen ja jeg forestiller mig faktisk ca det distrubitions net der var i danmark anno 1980 som et idial, for hvor vi skal hen igen, det danmark var der ca 300 mejerier, hvor standart størelsen den var ca 20.000 liter mælk pr dag. et moderne dansk mejeri ja det forbejder ca 300.000 liter mælk pr dag. der var ca 100 små og halvstore slagterier. 300 gartnerier, møllerier og ca 20 bryggerier.

selv om at vi faktisk brugte mere olie dengang ja så var fødevare forsynings systemet langt mere bæredygtigt end det er idag. forskellen var at vi dengang bruge meget olie til el produktioen derfor hade vi et så stort forbrug en bil den kørte kun 10-12 km pr litter den gang, og vores huse var næsten 100% olie opvarmet, fjernde vi den olie væk ja så har vi et forsynings system der kan forsynes med VE.

Så fremtiden har behov for mange flere der har en praktisk uddandelse. glem alt om globaliseringen og den tidsalder nej vi kommer til at beskeftige os med langt mere jordnære problemer i fremtiden, med peak oil bare 2-5 år ude i fremtiden.

klima problemet det vil løses ved at vi samtidigt løser vores forsynings problem med energi.

tiden for "burka debatter" ja den er snart endeligt død.

@ Martin Sørensen

En af de ting jeg ikke fik med i artiklen var, at Rifkin sagde at vi allerede i 1979 ramte peak oil pr person. Altså siden da er de kendte olieforekomster pr person faldet. Og derfor er det klart, at prisen stiger, når de, der ikke før brugte olie, nu begynder.
Og så sagde han mere præcist: Nogle siger vi allerede har ramt peak oil. Men de fleste pessimister siger, at vi rammer det omkring 2020, mens optimisterne siger omkring 2030. »Pointen er, at forskellen er meget lille. Når vi først rammer toppen, så er det slut, for så stiger prisen på olie, så meget at økonomien går i stå, med mindre...«

martin sørensen

hej lars

Rifkin er økonom. IKKE energi expert.
hans tanker bære tydeligt præg af en økonoms måde at tænke på energi,

jeg bliver sku noget bange når en mand som robert l hirsh nu siger 2-5 år til peak han har notorisk været meget forsigtig med at sætte års tal på peaket. når han og IEA siger 2013 ja så kan vi næsten stille vores ur til nedtælling. år 2013 vi har nu ca 5 år cound down, for IEA har i de sidste år været meget forsigtige med deres forudsiger du refere til IEA for ca 2-3 år siden når du siger 2030, ja og til ASPO for 2-3 år siden når du siger 2020.

nu siger næsten alle 2012-2018 som peak år og det er sku meget tæt på.

Niels-Holger Nielsen

Lars Borking

Du er journalist. Du skal ikke forsvare dine kilder, men forholde dig kritisk, også til dem.

Jeremy Rifkin er en fritflyvende landsbytosse, der bruger sit otium på at bygge luftkasteller model babelstårn. Klimakatastrofen er ved at speede op, og vi har næsten ingen tid. Det handler om at gå i bådene - ikke om at bygge nye skibe. Før vi skal bygge hver mand sin kraftstation, så skulle vi måske lige overveje at isolere hele den gamle bygningsmasse (det kan blive svært nok i sig selv) i stedet for at drømme om ineffektive (i hvert fald på vores breddegrader) solceller og små dumme vindmøller på vores tage. Se hvor lidt VE udgør af verdens samlede energiforbrug, og du kan se opgavens størrelse, hvis målet er at køre vores vanvidsøkonomi med VE. Så kan han for min skyld kalde det distribueret kapitalisme, det bliver det ikke mere realistisk af.
Ikke mange energieksperter tror på brint som fremtidens energisystem - af gode grunde, skulle jeg hilse at sige.
Det er også temmelig idiotisk at tro på, at det er en bedre løsning, at forlade sig på "distribuerede" batterier, som ikke er nogen løsning på energilagring, men en smarthed, som skal lænke os til privatbilismen og gøre en livsnødvendig omstilling umulig. Og sådan kunne jeg blive ved længe endnu, men jeg gider ikke i aften.

Jeremy Rifkins hjemmeside får Illustreret Videnskab til at ligne et videnskabeligt tidsskrift.

Rifkin er en charlatan.

Når der ikke længere er så mange artikler i Inf. om New Green Deal, så hænger det nok sammen med, at det ikke er nogen løsning på problemet om det evige væksts umulighed.

Venlig hilsen

martin sørensen

he he Niels-Holger Nielsen

peak oil, sidste år eller år 2013. Ja jeg vil sige samme forskel. det vænslige det er at der er mindre end 20 år til peaket. Uanset om det var sidste år eller om 5 år.

Så skal vi ikke bare give IEA, ret i deres forudsigelse, de bære dog en vis officel vægt som det OECD agentur der er ansat diretke til at advare verden mod precist denne olie/energi krise der nu er på vej. Det bære en noget større vægt i debatten at kunne sige det er IEA´s officelle vudering end om det er en geolog som ex, Colin Campbell der er seriøs i vores øjne men der i lovgiveres øjne ikke bære samme vægt som energi agenturet, nu siger agenturet næsten det samme som de seriøse geologer. det er nu nærmest umuligt at skyde budskabet om at vi møder en svær tid for verdens energi resurser ned,

Derfor høre vi exembelvist økonomer som Jeremy Rifkin advare os at hvis vi ikke sætter igang med overgangen til VE nu ja så rammer krisen os meget hårdt i fremtiden, At du og jeg godt ved at vi kommer i krise aligevel for vi når ikke at erstatte så meget energi i tide ja det er en faktisk irelevant debat. for hvad kan vi gøre Niels i en dansk verden hvor 50 kvinder der bære burka er vigtigere end vores samlede velfærds fremtid. nej vi mærker ikke krisen endnu det er problemet og at vi der forstår peak oil som begreb godt ved at når kriser rammer ja så er vi ca 20-30 år forsent til at kunne løse krisen uden at det har alvorlige koncekvenser for vores velfærd.

Vi kan i møde se en dansk verden hvor vi Ca kommer til at halvere eller måske ender vi kun med 1/3 af vores nuværende økonomiske råderum. ja så hård vil vores koncekvens af peak oil være for vores økonomiske råderum, så kik på din økonomi og træk ca 50-60% fra og nu har du det råderum som du kan forvente om bare 10-20 år men det bliver ikke bedre i vores nabo lande nej hele verden kommer til at se denne drastiske nedgang i vores levestandart. vækst i BNP ja det er utopisk selv om at vi vælger en lyn overgang til VE, spørgsmålet om hurtig overgang til VE ja det er reelt valget skal vi ende på et posk levestandarts nivue (dvs ca Danmark anno 1980) eller skal vi ned på det nivue som vi har i ex uganda danmark anno 1885 med den børne dødeligehed og sociale elendighed der følger med denne realitet.

Alle politikere der taler om vækst vækst og atter vækst ja de fatter helt enkelt ikke problemet i sin enkelhed. mindre olie og naturgas ja det giver mindre energi uanset hvad, og det er lig med mindre vækst. selv om at vi kan afbøde store dele af koncekvenserne ved at målrettet at udnytte energien bedst muligt, målrettet og gå over til VE. alt andet det er utopisk.

for selve spørgsmålet om 2008 eller 2013 som peak år, jo det er ikke andet end en dato i historie bogen vi er foresent uanset hvad, vælger vi at tage en militært agrasiv indfalds vinkel på dette problem, jo så er vi game over. så er der kun en verdens krig der vil ende med atomkrig som koncekvens af dette problem.

martin sørensen

del to:

hoved udfordringen bliver ikke at finde teknologien til erstatte olie kul og naturgas, nej vi har faktisk fine alternativer til at gøre dette der dog har sine begrænsninger, nej hoved udfordringen det bliver at ombygge samfundet til det anno 1980 fødevares distrubutions net, med de 200-300 mejerier, 200-300 slagterier og gartnerier, som det kræver. at få uddandet de mejerister, slagtere og gartnere i en tid hvor unge hellere vil være "cant humanoira umulius". og bestemt ikke slagtere mejerister og gartnere og elektrikere, smede mm og de ingenøre som det også kræver for at gennemføre dette ginantiske projekt rent praktisk.

Bare at finde resureserne til at bygge mejerierne slagerierne mm ja det udgør en udfordring.

Her giver historien dog os en herlig vison for fremtiden, den danske andelsbevægelse der dog trods kriser og strukturelle problemer stadigt er yderst levedygtig. selve grundtanken i den gamle andels tanke, ja at vi også kommer til at behøve hel del flere landmænd for de industri giganter som der idag er standart ja de er en energimæssig umulighed, at forsyne i en verden hvor energi bliver sparsom. uanset hvordan jeg vender problemet rundt så ender jeg med den samme konklusion, årstallet er og bliver år 1980 for det år hvor vi hade en bæredygtig lokalt baseret fødevare forsyning.

for intet mælk køre mindre end ca 1000 km fra jord til bord i dagens danmark gennemsnittet ja er nærmere 2500 km fra jord til bord for en normal dansk fødevare.

jeg er ikke bange for at om at vi kommer til at bygge jernbaner nej, husk fra bare 1880 til 1920 i den 40 års periode der byggede vi hele, vores nuværnde jernbane net + alle de nu nedlagte jernbaner, vi byggede 1200 mejerier, 500 slagterier, utælleligt antal af gartnerier møllerier mm. fremtiden bliver ikke som fortiden, nej vi har stadigt den teknologi som der gjore det muligt at bygge store dinosauer mastudont fødevare fabrikker og landbrug, det "eneste" vi kommer til at mangle det er energien til at drive den forsynings linje med. derfor er det en muligs kunst at genopbygge det forsynings net der var,

spørgsmålet handler ikke, om hvornår vi peaker nej det store spørgsmål det er hvilken løsnings model vi vælger, forsætter vi ud af den nuværnde cul de sac surburbia model, ja så vil vi om få år opdage at vi har et gigantisk struktur problem, med at få fødevare ud til borgerne fra landbrugende hvis vi stadigt vil drive hele samfundet med vores egen lille bil mm, nej jeg ved godt at der snart kommer en tid hvor jeg ikke længere kan eje en bil, men så galt er det da heller ikke om jeg kommer til at eje en elbil ja det håber jeg virkeligt men jeg er langt fra overbevist om at det nu også er lykken,

nej vi kommer til at møde en langt mere jordnær fremtid, hvor klima debatten ja den bliver mere konkret for løsningen det er vores lokale vind og bio masse produceret på et årligt basis. men det behøver ikke at være et liv uden velfærd uden kærlighed og uden lykke. nej det blver højstsansyneligt et liv fyldt med meget hårdt arbejde men denne vision ja er den nu også så forfærtelig :-)

Arbejdet adler,

Steen Rasmussen

@ Lars m. fl.
Det er nogle herligt jordnære betragtninger, i ligger for dagen Niels Holger og Martin.
Som tidligere entreprenør (jeg brækkede huse ned og byggede nye lavenergihuse af materialerne fra de gamle) ved jeg bedre end pladderoptimisterne, hvad den danske boligmasse består af, og hvilken forfatning den er i.

Den danske boligmasses nominelle værdi svarer ikke til en skid! Den har med andre ord en pålydende værdi, som kun har haft den funktion, at ejerne har kunnet gældsætte sig til langt over skorstenen. Den økonomiske krise skyldes det, at bankernes og kreditforeningernes tilgodehavender hos husejere og virksomheder mangler dækning.

Det, at alverdens stater nu er gået ind i markederne og har fyldt de opståede huller op med statsmidler, det er ikke det samme, som at krisen er overstået. Den grundlæggende problematik er ikke løst, og den løses ikke med en ny grøn vækst.

Som Niels Holger skriver, så er det langt mere nærliggende at isolere de gamle huse, end det er at konvertere dem til små kraftværker. Vi kan ikke brække dem alle sammen ned, og lave dem om til energirigtige huse. Og vi kan heller ikke sådan lige erstatte den eksisterende masse med grønne kraftværker. Det er der simpelt hen ikke hænder nok til. Og de teknologiske landvindinger, så som brændselscelleteknologi til el og varmeproduktion, solceller og vindmøller på taget, jordvarme, er endnu meget dyre i relation til f.eks. det, der kan opnås med almindelig isolering og vedligeholdelse.

Det der kan gøres, det ligger lige for. Det er dyrt, arbejdsintensivt, usexet, trivielt, let at overskue, uden hokus pokus og derfor tilhører det ikke pladderoptimisternes salgbare trosbekendelser.

Rifkin forholder sig til det der kunne lade sig gøre i princippet, i en anden verden, i en verden hvor der var økonomisk avance i de investeringer, han taler om. Hvis de instanser, han lever af at sælge sine budskaber til, ville spare på den energitunge omsætning, motivere folket til a sætte dette forbrug ned, så lå løsningerne lige for. Men i en helt anden retning, end de succeskriterier dikterer dem at gå.

I stedet for at fremme de tomme værdistigninger, det lånefinansierede uholdbare overforbrug, gældsætningen, som tvinger folket til at arbejde bukserne ud af røven, så skulle man belønne sparsommelighed, selvforsyning, forbruget som begrænser sig mere til det, der laves i baghaven og i nabolaget, livet som det findes uden for pengeøkonomien, den sorte økonomi, den non kommercielle kommunikation og udveksling af goder, tanker og kropsvæsker, kort sagt alt det pengeøkonomien har forsøgt at fortrænge siden den så sin renæssance ved det modernes tilsynekomst, altså på tærsklen mellem nutiden og middelalderen.

Søg på ”magtrelationen mellem stat og marked” og ”CO2 og økonomisk rationalitet”. Måske vil man så forstå, at jeg og måske andre mener at det hele er lidt mere komplekst end som så, og at der faktisk er argumenter for at kalde Rifkins udladninger for pladderoptimisme.

martin sørensen

@ Steen Ole Rasmussen

he he vores familie går faktisk snart i gang med precist det projekt, vores parecel hus fra 1962 trænger alvorligt til en energi renovering, samtidigt med at vores lokale fjernvame værk fusionereende med nabo byens fjernvarme værk ja så giver det os sammen med besparelses gevinsten ved at målrettet og energi ombygge økonomisk råderum til en total renovering af vores hus.

med bund solide 30 års fastforenede 5% lån. For nej jeg er ikke bange for at låne penge trods at jeg ved hvor vi ender, nej tværtimod, jeg ved at det kræver kapital for at ombygge os ind i den fremtid der driver os med mindre energi.

jeg bære ingen ambisioner om at vores hus kan blive et, pasiv hus eller enda aktiv hus der producere energi, Nej bare det faktum at gå fra at forbrug 160 kw varme pr kvadrat meter/år til max 50 kw varme pr kvadart meter pr år, ja dette faktum vil alene sammen med den nu lavere samelde energi pris ved at vores nye fusionerede kraftvarmeværk, forbrugere inflasions sikker VE til en laver pris end den naturgas vi før var afhængelige af. finansere vores ombygning der også giver os et fint nyt køkken sammen med et nyt toilet,

nej jeg er ikke bange for at invistere tværtimod så er jeg bange for fremtiden hvis ikke jeg invistere os væk fra vores hus snarlige standart som usælgelige hus, hvis ikke vi energi renovere op det til minst lavenergi klasse 1 som standart.

Det er jo ren logik og ikke kvante fysik.

ok vi kommer nok til at sætte en solfanger op til supelemt for det varme vand om sommeren men mere end det ja det er faktisk dumt når man kan sætte en stor vindmølle op der producere hele 3 mw. for bare 15-20 millioner.
nej det er dårlig foretning at bygge små møller på huset til 20.000-30.000 kr set i forehold til hvad de store møller kan producere.

sådanne løsninger som exembelvist denne suber store varme pumpe ja her får vi igen meget bang for the buck, mindre liberal idologi og flere fælles andels løsninger tak.

http://ing.dk/artikel/102000-nu-koerer-danmarks-foerste-kaempe-varmepump...

Her er lige en Oil Drum kommentar til de, der tror at det hele kan løses ved et teknologisk fix:

http://www.theoildrum.com/node/5733

I hele den omstillingsproces, som vil blive krævet for at sikre bæredygtigheden og på grund af manglen på let tilgængelige energiressourcer er det efter min opfattelse vigtigt at være klar over, hvad vi taler om. Ifølge The Oil Drum kommer i 2007 den globale energiproduktion fra følgende kilder:

Olie: 38 %
Kul: 26 %
Naturgas: 23 %
Vandkraft: 6 %
Atomkraft: 6 %
Andet: 1 % (det var de vedvarende).

Forbruget af olie fordeler sig således:

Transport (alle former): 64 %
Opvarmning: 7 %
Industri, plastic og petrokemikalier: 14 %
Anden brug herunder vejkonstruktion: 15 %

Kilde: http://www.theoildrum.com/node/5715

Når olieproduktionen begynder at falder/fortsætter med at falde giver disse tal en fornemmelse af de omstillingspocesser, der vil blive krævet, såfremt BAU ønskes opretholdt.

Alene omstillingen af transportsektorens 1 milliard personbiler på globalt plan til bio- og/eller brintteknologi vil være rimelig energikrævende - og det er såmænd et spørgsmål, hvor denne energi skal komme fra. Som det ligger nu ser det for et nøgternt blik ikke ud til, at vedvarende energi på kort eller langt sigt kan bringes op på et nuværende energiforbrug.

Og det er nok heller ikke ønskeligt set ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Jo mindre energi der er til rådighed, desto større og mere vildtflyvende bliver de teknologiske løsninger tilsyneladende. Inde i hovedet på disse mennesker må der eksistere en overbevisning om, at energien er gratis, rigelig og ubegrænset.