Nyhed
Læsetid: 3 min.

Sarkozys grønne skatteplaner møder modstand

De franske socialister kalder præsidentens grønne afgiftsforslag for 'socialt uretfærdige', borgerlige kritikere mener, de svækker chancerne for opsving, og miljøbevægelser finder dem ikke vidtgående nok
De franske socialister kalder præsidentens grønne afgiftsforslag for 'socialt uretfærdige', borgerlige kritikere mener, de svækker chancerne for opsving, og miljøbevægelser finder dem ikke vidtgående nok
Udland
12. september 2009

PARIS - En ny 'kulstofskat' på transport, husholdninger og virksomheder, der skal gøre Frankrig til 'grøn model' for andre store avancerede økonomier, blev torsdag fremlagt af præsident Nicolas Sarkozy.

Men de afgiftsforslag, der indeholder indviklede mekanismer, som skal udligne de grønne ekstraafgifter med skattefordele og 'grønne checks', blev straks efter fordømt af kritikere fra hele det politiske spektrum som henholdsvis »halvhjertede«, »socialt uretfærdige« og »et bureaukratisk mareridt«.

Præsident Sarkozy insisterer ikke desto mindre på, at 'kulstofskatten' - eller 'klimabidraget', som afgiften også kaldes - vil føre Frankrig ind på et spor, der kan gøre det muligt at opfylde dets løfte om at nedbringe sit udslip af kultveilte til en fjerdedel af det nuværende niveau inden for 40 år. I teorien skal afgifterne skrues gradvis op over de kommende år, men forslagene er i voldsom modvind: I meningsmålinger erklærer to tredjedele af franskmændene sig imod, deriblandt mange politikere fra venstrefløjen. Men også røster i præsidentens eget centrumhøjreparti.

Sarkozy ønsker i første fase at indføre en skat på 17 euro (ca. 125 kr., red.) pr. udledt tons CO2 på alle former for energi - elektricitet er dog undtaget, da hele 80 procent af den franske elforsyning er produceret ved atomenergi og således er kulstoffri.

Forslaget vil øge udgifterne på brændselsolie og benzin med omkring fire eurocents (30 øre) pr. liter og også pålægge gasregninger en beskeden ekstraafgift.

Efter voldsomme skænderier i Sarkozys eget parti, herunder en strid med hans egen premierminister, François Fillon, måtte Sarkozy love, at skatteyderne og erhvervslivet ville få fuld kompensation for de nye afgifter igennem modsvarende lettelser i indkomstskatten.

Fattige franskmænd under den skattefri bundgrænse ville tillige modtage 'grønne checks', mens personer, der bor i landområder og har brug for at have egen bil, vil kunne få større skattelettelser end byboere.

Kaldes for halvhjertet

I en tale, som han holdt på en varmepumpefabrik ved Lyon, og som blev tv-transmitteret til hele nationen, sagde republikkens præsident bl.a.:

»Hver en cent vi tager familierne, vil blive givet tilbage til familierne (...) Formålet med denne økologiske skattepolitik er ikke at fylde de offentlige kasser, men at opildne det franske folk og de franske virksomheder til at ændre adfærd.«

»Den største udfordring, vi står overfor, er klimaforandringerne,« fortsatte han.

»Vi må indse, at de angår alle franskmænd, alle landsmænd.«

Grønne politikere og klimaaktivister kalder skatten i et skridt i den rigtige retning, men halvhjertet og for lavt sat, til at det vil medføre nogen væsentlig omlægning af energiforbruget. Frankrigs miljøbevægelser havde ført kampagne for en skat på mindst 30 euro (225 kr.) pr. udledt ton CO2 .

I princippet går ellers næsten hele den etablerede del af Frankrigs politiske liv ind for en 'kulstofskat'. Frankrigs foretrukne tv-økolog, Nicolas Hulot, aftvang alle de førende kandidater et løfte under præsidentvalgkampen i 2007 om, at de ville indføre en sådan skat, dersom de skulle blive valg.

En kulstofskat blev endvidere vedtaget på en miljøkonference, som havde deltagelse af politikere fra alle partier, interessegrupper, fagforeninger og erhvervslivet og blev afholdt i oktober 2007, blot få måneder efter at Sarkozy var blevet valgt.

Skønt Sverige har en lignende skat, vil Frankrig blive den første store industriøkonomi til at indføre en systematisk miljøafgift af denne art. I de seneste uger er der imidlertid slået alvorlige sprækker i den brede enighed om en kulstofskat.

Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at socialisternes tidligere præsidentkandidat, Ségolène Royal som den første opgav sit løfte fra valgkampen med henvisning til, at en sådan skat ville ramme de socialt svageste.

»Skatten er uretfærdig og ineffektiv,« sagde hun på Socialisternes årskongres i forrige weekend.

»Da det er en flad skat, rammer den lavindkomstfamilier uforholdsmæssigt hårdt«.

Royal foretrækker i stedet en beskatning af »olie og energivirksomheders profitter på fossile brændstoffer« og flere investeringer i elbiler.

Og også kritikere i Sarkozys eget parti, det borgerlige Union pour un Mouvement Populaire, beklagede sig over skatten - i deres tilfælde med henvisning til, at den ville lægge en alvorlig bremse på Frankrigs muligheder for at komme ud af recessionen.

Præsident Sarkozy, som for få dage siden selv så ud til at bakke ud af projektet, forsøger nu at imødegå hele denne bredside af kritik.

Det er dog fortsat uklart, om han kan få sit forslag igennem det franske parlaments to kamre i tide til, at det kan nå at blive omfattet af næste års finanslov.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her