Læsetid: 5 min.

Sidste skattely lukker og slukker

Det er blevet svært at være skattely, efter at de store lande har vredet armen rundt på de små gemmesteder. Men det er slet ikke nok, mener kritikere. Hvis G20 faktisk blev enige om at stoppe den globale skattesvindel, ville udviklingslandene kunne opfylde 2015-målene - helt uden bistand
Bermuda er et af verdens mest popul©°re skattely. Her er det et af de mange forsikrings°©selskaber, der har adresse p? ©™en, og som nyder godt af landets lave beskatning.

Bermuda er et af verdens mest popul©°re skattely. Her er det et af de mange forsikrings°©selskaber, der har adresse p? ©™en, og som nyder godt af landets lave beskatning.

Photo Int

25. september 2009

Nogle siger, at det er Pentagon. Andre, at det er den rumænske diktator Chautjeskos Folkets Hus i Bukarest. Ifølge Barack Obama må prisen gå til et virksomhedskompleks på Cayman Islands.

»Der er en bygning på Cayman Islands, der huser 12.000 selskaber. Det er enten verdens største bygning eller verdens største skattebedrag.«

Obama leverede vittigheden, da han januar 2008 besøgte Storbritannien. Det var før, han blev præsident. I de sidste to dage har han siddet ved højbord på G20 topmødet i Pittsburgh, og ifølge en erklæring fra april sidste år var det blandt gruppens højeste prioriterer at slå ned på skattely, skatteunddragelse og pengeflugt.

»Bankhemmelighedens tid er ovre,« hed det blandt andet i erklæringen fra april. Og en del er da også sket. Senest har OECD oplyst, at de vil slette Schweiz fra listen over skattely, og desuden har 13 andre lande, herunder Belgien og Østrig, siden april implimenteret internationale skattestandarder i henhold til OECD. G20 har givet de tilbageværende skattely indtil marts 2010. Inden den dato skal de have vist tegn på samarbejdsånd. Ellers venter der 'sanktioner'. Ifølge Jakob Bundgaard, Lektor ved Juridisk Institut på CBS er det makande fremskridt. Ifølge Jakob Bundgaard, Lektor ved Juridisk Institut på CBS er der da også sket noget.

»Det skyldes primært, at der er en række lande, herunder tunge spillere som USA og Tyskland, der har haft held med at lave aftaler om informationsudveksling med en række skattely-lande,« siger Jakob Bundgaard.

Men der er noget at kæmpe mod. Tallene for hvor mange egentlige skattely, der eksisterer, varierer, men et sted mellem 37 og 72 lande var i 2008 opgjort som skattely af de fem forskellige internationale organisationer, der holder øje med de internationale pengebevægelser. Disse lande udgør ikke mere end tre procent af verdens BNP, men det vurderes, at omkring 60 procent af verdens handel på den ene eller anden måde går igennem dem.

Kampen mod international skatteunddragelse er langt fra ny. Og også i dag er indsatsen tobenet.

»Siden 1960'erne har de fleste lande arbejdet målrettet på at forhindre, at pengene skulle forlade landet. I alle disse år var skattelylandende ikke til at hugge og stikke i, da det jo var deres konkurrencefordel,« siger Jakob Bundgaard, der oplever, at optimismen nu er stor i forhold til muligheden for at lukke de værste gemmesteder.

»På et netop afholdt skattemøde i Canada var stemning 'sidste mand lukker og slukker.'«

Bilaterale aftaler

Og der er blevet skruet op for både retorik og konkrete tiltag i kampen mod de såkaldte 'sorte huller' i den internationale økonomi. I denne uge udløb fristen for frit lejde til amerikanske virksomheder og privatpersoner, der har 'glemt' at betale skat. Og der er der mange, som har benyttet sig af. Bare på en enkelt uge i juli meldte 400 skatteundragere sig - det var mere end i hele 2008. Og også i Danmark blev bissen skruet på. Danmark har aftaler om at udlevering af oplysninger med Isle of Man, Guernsey, Jersey, Caymanøerne, Bermuda og de Britiske Jomfruøer, og i starten af september indgik de danske myndigheder en aftale med yderligere seks små populære skatteskjul - Gibraltar, Anguilla, Antigua, Saint Kitts og Nevis, Saint Vincent og Grenadinerne og Turks- og Caicosøerne.

»Fælles for de seks steder er, at de har en lav skat og at de tidligere har været betragtet som skattely, der ikke udvekslede informationer med bl.a. Danmark,« sagde Ivar Nordland, afdelingschef i SKAT, der ikke ville komme med et bud på, hvad det ville betyde i kroner og øre for den danske statskasse.

Udviklingslandene

Men ét er, at de velstående lande i kriseskyggen er blevet opmærksomme på de mange penge, der skubbes rundt i verden og på den måde undgår myndighedernes opmærksomhed. Der, hvor pengene virkelig kunne batte, er i udviklingslandene. Hvert år fører multinationale selskaber og andre mellem 800 og 1000 milliarder dollars ud af ulandene. I f.eks. Den Demokratiske Republik Congo, hvor alverdens multinationale firmaer er involveret i minedrift, tjente den congolesiske statskasse i 2006 under en halv million danske kroner i skatteindtægter. Hvis ulandene fik mulighed for at beskatte de værdier, ville det ifølge udregninger i en ny rapport fra den danske udviklingsorganisation IBIS betyde, at udviklingslandene kunne tjene omkring 160 milliarder dollars i ekstra skatteindtægter. Det er halvanden gang mere end det beløb, den internationale bistand løber op i, konkluderer IBIS. Mette Müller, forkvinde i IBIS, mener, at tallene er overvældende.

»Det burde jo give et kæmpe incitament, at vi med den ene hånd giver skattekroner via bistanden til udviklingsarbejde, mens vi med den anden hånd giver pengene væk ved at legitimere skattely,« siger Mette Müller.

Mindre gennemsigtighed

Mette Müller mener, at Danmark i stedet for at lave individuelle aftaler med skattelylandende bør arbejde for at få regler, der gælder alle. Det vi nu gør, giver bare endnu mindre gennemsigtighed. Ifølge OECD's regler ryger man nemlig ud af den sorte kategori som skattely per excellence, hvis man har en aftale med 12 lande.

»Så kan man sige: 'så, nu er der ikke flere skattely'. Men det er jo ikke rigtigt. Udviklingslandene har jo slet ikke muskler til at presse den slags aftaler igennem,« siger Mette Müller. Der er derfor kun en vej frem:

Internationale aftaler.

Jakob Bundgaard fra Juridisk Institut understreger, at han ikke har tilbundsgående kendskab til skattereglerne i udviklingslandene, men det er hans indtryk, at de ikke i samme omfang som de industrialiserede lande har haft fokus på at lave hjemlige værnsregler, der skal forhindre, at pengene forsvinder ud af landene. Og til spørgsmålet om et globalt regelsæt?

»Det er komplet illusorisk tankespind. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Vi har i Europa arbejdet på noget, der bare ligner fælles retningslinjer på skatteområdet siden 1957. Og det er stadig ikke lykkedes. Prøv at forestil dig, at vi skulle gøre det globalt.« Ifølge Jakob Bundgaard skal man nok ikke forvente, at de helt store tiltag bliver hevet op af posen i G20-regi.

»Historien viser, at det netop på skatteområdet er en lang og tung proces. Det er små skridt og den sti, som man betræder nu, er nok den rette.«

Imens må lande som Chile finde andre måder at skrabe penge ind. Her har energigiganten Exxon Mobile drevet kobbermine i 23 år uden at betale en eneste dollar i skat. Firmaet er registreret på Bermuda.

ansp@infomration.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har OECD så også givet Danmark en frist til at
påbegynde beskatning af i DK hjemhørende trans-
nationale firmaer der hiver datter-selskabers profit til DK.. helt skattefrit, naturligvis ?
Nej, naturligvis har de ikke det .. hvor naiv er jeg lige ?

Er der ikke nogen, der kan forære Anna von Sperling en retskrivningsordbog, så vi slipper for
"makande fremskridt".
Måske kunne man også lære hende at slå op i et leksikon, så hun kan se, at Ceasescu ikke staves
Chautjesko

Det er helt fint at få ram på skattelyene - det vil ramme en del snydere.

Jeg tror dog ikke, at f eks de sydamerikanske narko-karteller, den italienseke og russiske organiserede kriminalitet m v vil blive ramt - de har utrolig mange penge, og har tilsyneladende hidtil været nærmest urørlige.