Efter Informations artikler i går om den manglende efterværnsindsats for tidligere anbragte unge råber de danske socialpædagoger nu på en reform af efterværnsreglerne.
»Vores medlemmer ople-ver det ganske forfærdelige, at et barn med en meget svær opvækst står helt alene efter de 18 år. Det er helt urimeligt, og vi kræver at reglerne bliver ændret, så alle får efterværn,« siger Kirsten Nissen, formand for fagforeningen Socialpædagogerne.
Information er efter artiklerne blevet kontaktet af en lang række socialpædagoger, der alle ser det manglende efterværn som et problem, der skal gøres noget ved.
»Det kommer til at dreje sig om at spare penge, og derfor er der mange unge i vores kommune, der ikke får tilbudt efterværn. Det er der mange unge, der lider under, og det kan ikke passe,« siger Birgitte Dinesen, der arbejder som socialpædagog i Ålborg hos efterværnsorganisationen Netværket.
Afdelingsleder på døgninstitutionen Holmstrupgård ved Århus Paul Dearman mener også, at den manglende opfølgning er uheldig.
»De unge har brug for hjælp, fordi mange af dem har boet på en institution i mange år, hvor de har levet med den struktur og forudsigelighed, de har brug for. Når de flytter, så forsvinder strukturen og det sociale netværk, og de skal finde ud af alt selv, og det kan de simpelthen ikke,« siger han.
Voksenkrav
Servicelovens paragraf 76 siger, at tidligere anbragte unge skal tilbydes hjælp efter anbringelsen, men den regel mener Birgitte Dinesen ikke, at hendes kommune følger.
»Holdningen er sådan, at man helst ikke skal give de unge en efterværnsindsats. Man sender dem over i voksenafdelingen, fordi der koster de mindre, og de får en langt mindre omfattende behandling. I voksenafdelingen bliver de betragtet og behandlet som voksne, og det betyder, at de slet ikke får den hjælp, de har behov for,« forklarer hun.
Kirsten Nissen er enig i den betragtning.
»For kommunen handler det simpelthen om at få børnene til at blive voksne så hurtigt som muligt, fordi de koster mindre i voksenafdelingen, fordi dér har de slet ikke krav på den samme hjælp,« siger hun.
Frihed fra topstyring
Folketingspolitikerne forhandler lige nu Barnets Reform, der blandt andet skal forbedre indsatsen over for anbragte unge. I oplæggene til forhandlingerne har Socialdemokraterne blandt andet foreslået, at de unge skal forblive tilknyttet kommunernes børneafdelinger til de er 25 år, og SF har foreslået, at efterværnet gøres obligatorisk.
De forslag er socialpædagogerne positive over for, men der skal mere til.
»Jeg synes, at efterværnsindsatsen skal gøres mere fleksibel, sådan at den ikke er aldersbetinget, men betinget det enkelte individ, så de unge hver især får det, de har brug for,« siger Paul Dearman.
Han mener også, at der er for meget topstyring.
»De pædagoger, der arbejder inde for efterværn, de får deres ordrer fra kommunen, men der er brug for, at vi, der er sidder med det i hænderne hver dag, er med til at beslutte, hvad der skal ske med de unge,« siger Paul Dearman.
Den vurdering er Birgitte Dinesen enig i.
»Samarbejdet mellem de forskellige afdelinger i kommunen er så vigtigt, men det eksisterer bare ikke i særlig høj grad,« siger hun.
