Læsetid: 5 min.

Solen skinner aldrig i Belchatów

Det brunkulsfyrede polske kraftværk Belchatów, er det, der udleder mest CO2 i EU, og udledningen er stigende. Det viser, at CO2-kvotesystemet ikke fungerer, mener ekspert
Næste år udvider Belchatów-kraftværket produktionen med et nyt 858 megawatt anlæg, der også skal baseres på brunkul. Det nye anlæg kommer til at forøge kraftværkets totale produktion af el med 20 procent, og det betyder, at Belchatów-værket i fremtiden vil udlede endnu mere CO2 i atmosfæren.

Næste år udvider Belchatów-kraftværket produktionen med et nyt 858 megawatt anlæg, der også skal baseres på brunkul. Det nye anlæg kommer til at forøge kraftværkets totale produktion af el med 20 procent, og det betyder, at Belchatów-værket i fremtiden vil udlede endnu mere CO2 i atmosfæren.

Ota Tiefenböck

Udland
15. september 2009

BELCHATÓW - I den polske by Belchatów har solen det svært. Solens svære betingelser skyldes ikke, at byen ligger i et område, der ikke nyder vejrgudernes gunst. Solen skinner her som alle andre steder i Polen, den kan bare sjældent ses, da den næsten altid er indhyllet i tyk, menneskeskabt røg. Røgen er produceret af Europas største og mest forurenende kraftværk: Elektrownia Belchatów, som har den tvivlsomme ære at være det europæiske kraftværk, der udleder mest CO2 i atmosfæren. Hele 30.862.792 ton CO2 blev det til sidste år, og det er fire millioner ton CO2 mere, end værket har tilladelse til fra EU. Men det er ikke noget problem. Det kan klares ved at købe ekstra CO2-kvoter.

Kraftværkets triste topplacering og de store mængder udledt CO2 gør ikke større indtryk på borgerne i den nærliggende by af samme navn. De fleste er ansat på værket og sætter pris på at have et arbejde.

27-årig Roman er godt klar over, at hans by figurerer i europæiske statistikker på en måde, han helst ville være foruden. Han mener dog, at der er flere fordele end ulemper ved at være nabo til kraftværket.

»Kraftværket er ensbetydende med massevis af arbejdspladser. Der er 2.000 arbejdspladser på selve værket, så det er vigtigt for os, der bor her. Desuden er der massevis af arbejdspladser i de virksomheder, som er underleverandører til værket. Så her i byen er vi positive over for det. Belchatów har 60.000 indbyggere - det ville være en katastrofe, hvis kraftværket ikke var her. De fleste her har et arbejde, der på en eller anden måde relaterer sig til værket,« siger Roman og tilføjer:

»Man skal jo ikke glemme, at kraftværket er det største i Europa, så det er ganske naturligt, at det også udleder mest CO2.«

En ældre herre, som Information møder ved Belchatóws rådhus på en af byens hovedgader, er enig.

»Vi har ikke noget imod værket, vi er glade for at have det her. Uden et kraftværk intet arbejde. At have et arbejde er det vigtigste for os, der bor her. Her finder du ikke nogen miljøaktivister eller folk, der er imod værket,« siger han og tilføjer hurtigt, at han ikke vil have sit navn i avisen.

Ekstra forurening

Den ekstra udledning af CO2, som hver dag passerer gennem skorstenene i Belchatów, synes heller ikke at bekymre på selve kraftværket. Det til trods for, at værket har udledt fire mio. ton CO2 mere, end det har fået kvoter til af EU, og dertil ni pct. mere i 2008 end i 2007. Det er ellers stik imod den europæiske tendens: Udledningen af CO2 i industrien sidste år har generelt bevæget sig nedad, ikke mindst på grund af den økonomiske recession, men også fordi flere andre kraftværker i EU har skiftet fra kul til naturgas.

Belchatóws ekstra udledning af CO2 er dog helt lovlig, fordi den frem til 2012 kan klares ved at købe ekstra CO2-kvoter. Da kvoteprisen p.t. er forholdsvis lav - omkring 110 kroner pr. ton CO2 - påvirker udgiften ikke kraftværkets elpris i væsentligt omfang. Og da værket ifølge egne oplysninger producerer den billigste el i Polen, vil det fortsat være mest økonomisk at udlede for meget og købe de ekstra kvoter.

Kraftværkets ledelse regner derfor ikke med, at CO2-udledningen vil ændre sig mærkbart de kommende år.

»Vores udledning af CO2 i perioden 2008 til 2012 vil ligge nogenlunde på samme niveau. Det betyder, at vi får brug for omkring 20 millioner CO2-kvoter a et ton,« siger direktør, Jacek Kaczorowski til Reuters.

Belchatów-værket har ingen aktuelle planer om at gå over til et mindre forurenende brændsel end det brunkul, kraftværket bruger i dag. Det kunne ellers bringe CO2- udslippet ned, da brunkul er et af de mest forurenende fossile brændsler. Fra næste år udvider kraftværket endda produktionen med et nyt 858 megawatt anlæg, der også skal baseres på brunkul. Det nye anlæg kommer til at forøge den totale produktion af el med 20 procent, og det betyder, at Belchatów-værket i fremtiden vil udlede endnu mere CO2 i atmos- færen.

Først fra 2015 er der chance for, at den enorme CO2-udledning vil blive reduceret. Et såkaldt CCS-anlæg, som er en teknologi under udvikling til opfangning, komprimering, transport og underjordisk lagring af CO2, er på tegnebrættet og skal ifølge planerne stå klar i 2015. Anlægget vil angiveligt reducere udledningen af CO2 i den nybyggede del af kraftværket med 20 procent. Installationen planlægges blandt andet finansieret af EU, som senere i år ventes at spytte 180 millioner euro i kassen via fonden European Economic Recovery Plan.

Tåbelig disposition

»Det store og stadig forøgede brug af brunkul i polske kræftværker er endnu et eksempel på, at CO2-kvotemarkedet ikke fungerer efter hensigten,« siger ekspert i energiplanlægning og energianalyse, Klaus Illum.

Han mener, at EU-loftet for udledning af CO2, som danner grundlag for tildeling af CO2-kvoter til kraftværker og andre industrivirksomheder, er sat for højt.

»Et nyt brunkulsfyret anlæg kan kun betale sig, fordi der er overskud af CO2-kvoter på markedet. Det betyder, at kvoterne er billige, så kraftværket producerer billig el, selv om det skal betale for de ekstra kvoter. Hvis EU-loftet og kvotemarkedet skal give den ønskede effekt, skal loftet over CO2-udledning ligge så lavt, at kraftværkerne er tvunget til at investere i teknologier, som giver mindre udslip. Således vil CO2-kvoterne afspejle omkostningerne ved at nedbringe CO2-udslippet,« siger Klaus Illum og tilføjer:

»Et andet problem er, at CO2-kvoter er blevet tildelt for hele perioden 2008 til 2012. Hvis hensigten er at begrænse CO2-udledningerne, ville det være naturligt, at faldende elforbrug udløser et mindre antal CO2-kvoter. Ellers opstår der et overskud af kvoter på markedet, og det presser prisen pr. kvote ned. CO2-kvoter bør uddeles for et år ad gangen, så de afspejler det øjeblikkelige produktionsbehov og løbende kan formindskes, hvis elforbruget falder.«

Klaus Illum mener, at den planlagte konstruktion af et CCS-anlæg i Belchatów ikke er nogen garanti for, at kraftværket kan nedbringe sit CO2-udslip.

»Det er en teknologi, som stadig er under udvikling, og man ved ikke med sikkerhed, om der kan udvikles en teknik, der gør det økonomisk overkommeligt for kraftværkerne. Der findes indtil videre kun et CCS-anlæg i USA. Det er en forudsætning, at det polske kraftværk kan få EU-tilskud til opførelse af CCS-anlægget, men det er tvivlsomt, hvorvidt det er en løsning, der kan bruges generelt i kraftværksbranchen. Der er tale om meget store investeringer, som ikke kan svare sig, så længe kvotepriserne er så lave. Derudover forøger et CCS-anlæg brændselforbruget med cirka 20 procent,« siger Klaus Illum.

På Belchatów-værket vil dagligdagen fortsætte som hidtil. Kraftværkets CO2-udledning vil ikke i nær fremtid ændre sig betydeligt. De mange ansatte kan fortsat glæde sig over deres arbejde tæt ved den by, de bor i. Taberen bliver solen - den får fortsat svært ved at komme frem på himlen i Belchatów.

Da Polen har store reserver af brunkul, er 95 procent af Polens energiproduktion baseret på brunkul. Hovedparten af de polske kraftværker er ejet af polske selskaber. Svenske Vattenfall er den største udenlandske investor på det polske marked med en samlet markedsandel på syv procent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her