Læsetid: 4 min.

'Stalinkompleks ødelægger Rusland'

I Polen siger Putin næsten undskyld for Sovjetunionens overgreb mod polakkerne op til Anden Verdenskrig. Men han siger noget helt andet derhjemme. Det er ved at rive Rusland i stykker, hævder russisk historiker
I Polen siger Putin næsten undskyld for Sovjetunionens overgreb mod polakkerne op til Anden Verdenskrig. Men han siger noget helt andet derhjemme. Det er ved at rive Rusland i stykker
2. september 2009

Stalins og Hitlers spøgelser svævede over den polske havneby Gdansk i går, da ledere fra 20 lande - med Tysklands kansler, Angela Merkel, og Ruslands premierminister, Vladimir Putin, i centrum sammen med Polens premierminister, Donald Tusk - var forsamlet for at markere 70-året for begyndelsen på Anden Verdenskrig. På forhånd var der en ualmindelig hård diskussion i medierne om årsagerne til verdens blodigste krig - Molotov-Ribbentrop-aftalen om deling af Polen, Østeuropa og de baltiske lande, Sovjets henrettelse af 24.000 polske officerer i Katyn, som Sovjet og Rusland benægtede i 50 år, og også Frankrig og Storbritanniens accept via München-aftalen fra 1938 af, at Hitlers Tyskland kunne annektere dele af Tjekkoslovakiet.

Tyske ledere på stribe med Willy Brandt i spidsen har i Polen sagt undskyld for overgrebet imod landet, der var et af de hårdest ramte under krigen, men i Rusland, hvor nationalismen og nostalgien efter Stalins Sovjetunionen i de senere år har været voksende, har lederne reageret voldsomt på enhver tale om, at Sovjetunionen var medskyldig i udbruddet af Anden Verdenskrig. Da OSCE for kort tid siden sidestillede nazismen med stalinismen, vakte det voldsom vrede i Kreml, og præsident Dmitrij Medvedev kaldte det absurd.

Amoralsk aftale

Forud for mødet i Gdansk skrev Putin imidlertid en artikel til en polsk avis, hvori han fordømte den sovjetisk-tyske aftale om deling af Østeuropa som »amoralsk«.

»Man kan fordømme - og med god grund - Molotov-Ribbentrop-pagten fra august 1939,« skrev Putin. »I dag er det klart, at enhver form for samarbejdsaftale med naziregimet var uacceptabel fra et moralsk synspunkt ... men et år tidligere havde Frankrig og Storbritannien underskrevet en velkendt aftale med Hitler i München, som fjernede ethvert håb om en fælles front imod fascismen.«

Putin, som også udtrykte sorg og medfølelse over Sovjetunionens mord på de mange polske officerer, men aldrig gik så vidt som til at sige officielt undskyld, opnåede dermed tilsyneladende en forbedring af det meget anstrengte forhold imellem Polen og Rusland.

Rasende systemkritikere

Men hjemme i hans bagland, hvor styret mere og mere synes at rehabilitere Stalin, er der ballade. Kritikere i Rusland, hvor ikke en eneste familie har undgået stalinismens terror, og hvor der ikke er gennemført et endeligt opgør med Stalin og bolsjevismen, er rasende. Systemkritikere og oppositionspolitikere raser over, at Putins og Medvedevs regime fremmer nationalistiske synspunkter, som at Sovjetunionen med Stalin i spidsen alene vandt Anden Verdenskrig, og forsøger at dæmpe kritikken af Stalins »folkemord på sit eget folk«. Samtidig er der, siger kritikerne, et snigende forsøg på at rehabilitere den tidligere diktator. Senest er en metrostation i Moskva blevet renoveret og genopført i Stalins stil og med strofer fra hans nationalsang, der var en lovprisning til diktatoren, som havde millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det har fået menneskerettighedsforkæmperne op på dupperne med sammenligninger om, at så kunne tyskerne også lige så godt uden vrøvl genoprette nazistiske hyldestmonumenter til Hitler.

'På knæ, Putin'

En af Ruslands kendte histo- rikere, Igor Tjubajs, der er leder af Institut for Ruslandsstudier ved Folkenes Venskabs Universitet i Moskva, siger i en kommentar til Information:

»Putin burde, ligesom Willy Brandt gjorde det, falde på knæ i Polen og bede om undskyld for al den død, ulykke og sorg, vort lands bolsjevikiske, kommunistiske diktatur har forvoldt Polen. Jeg har læst Putins brev til polakkerne, og det er ikke nok. Han tager ikke skridtet fuldt ud og anerkender ikke til fulde vores skyld.«

Tjubajs hævder, at der nødvendigvis skal en officiel undskyldning fra højeste politiske niveau til, før forholdet mellem ikke blot Polen og Rusland, men Rusland og hele verden kan blive normalt:

»Vi skal fordømme vores egen totalitære fortid, som var på niveau med tyskernes. Vi skal lære af tyskernes kloge ydmyghed og anger. Vi skal lære at komme ud over vores stolthed og i stedet angre på vort folks vegne. Og vi skal ikke kun gøre det for polakkernes skyld, men først og fremmest for vores egen skyld. Før vi lærer det, lærer vi ikke at blive et civiliseret land med udviklet velfærd, menneskerettigheder, demokrati og respekt for individet,« siger Igor Tjubajs, der er bror til Ruslands førende reformpolitiker i 1990'erne, Anatolij Tjubajs.

Tvetunget tale

Tjubajs fortsætter sin kritik med at sige, at det er foruroligende, at Putin tager til Polen og næsten siger undskyld, dog uden at tage skridtet fuldt ud, men at han og Medvedev samtidig hjemme i Rusland siger noget helt andet.

»De taler med to tunger og fremmer stalinisme og nationalisme herhjemme, mens de i udlandet siger det modsatte for at tækkes stemningen i f.eks. Polen. De håber øjensynligt på at forbedre forholdet til Polen for samtidig at kunne knægte Ukraine og gå uden om Ukraine med eksporten af olie og gas. Men de har ikke forstået, at Ukraine, hvor der trods alt er en form for demokrati, en offentlig mening, en opposition, i virkeligheden er redningen for Rusland selv. Jeg er desuden dybt skuffet over, at lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien ikke kommer med den kritik af Rusland for de manglende menneskerettigheder og det manglende demokrati, hvorved de ville kunne redde vore små nabolande som Estland, Letland og Litauen fra det stalinkompleks, der er ved at ødelægge vort land.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stalinkompleks ødelægger, nærmere sagt, landene i Nato-alliancen. Historie er ofte at bortforklare, og få bemærker det fascistiske oplæg i 20'erne og venstrefløjens, ikke mindst kommunisternes modstand. I modsætning til den nazistiske ideologi, havde Sovjet ingen 'Mein Kampf' for at sovjetisere verden og ingen love for racehygiejne, men stod i 39 et svagere militær end et oprustetTysland. Hverken Willy Brandt eller Putin var/er kommunister, men i denne sammenhæng taledukker.
Stalinmyten er en gave for ikke bare for VC og DF med samvittighedskvaler fra 40/45, men også en kærkommen anledning for det forenede S-SF - en kæphest for A-ideologen Henning Tjørnehøj, der i en artikel 29/8 atter tog kampen mod venstrefløjen. Det var den samme partiideologi, der i 41 førte til kommunistloven, så socialdemokraternes kamp fra før krigen mod kommunisterne nu kunne gennemføres med Gestapos hjælp. Og det er de samme kræfter, der i dag står bag ved antiterrorloven, som i væsentlige træk også er vendt mod kommunister og socialister, der dermed atter defineres som terrorister.
Hvilke forestillinger tilgodeser brugen af stalinkomplekser andet end kapitalisme og imperialisme - en ny salgs verdensherredømme!
(Mikael Jalving kaldte (i JP 28/8) fænomenet: "Krigens
myter lever" og mente "den frie verdens" kamp mod kommunisme og muhammedanisme, og vi nærmer os en forestilling om hævn.)

Selvfølgelig skal Putin ikke falde på knæ og undskylde for historiens gang; skal vi ikke lade amerikanske politikere beholde denne absurditet som deres særkende. At man i det hele taget kan diskutere om hvem der startede 2. verdenskrig er i sig selv absurd teater på den store sene. Putin har ret i at Frankrig og Storbritannien gennem deres aftale med Hitler Tyskland fjernede ethvert håb om en fælles front imod fascismen. 2. verdenskrig begyndte ikke da tyske tropper masserede ind i Polen, nej 2. verdenskrig begyndte med Anschluss (annekteringen af Østrig) og den tyske okkuperingen af Czekoslovakiet; som i parentes bemærkede var blevet muligt med Polens hjælp, men hvem kærede sig om det dengang. Aksel Larsen mødte i foråret 1939 den chekoslovakiske kommunist leder Jan Swerma, som fortalte, at der var en stærk stemning i landet for, at forsvare sig med våbenmagt. Endvidere fortalte han at: ” Vi ønskede at kæmpe mod Hitler og for vort land..Vi vidste at Frankrig havde brudt pagten (militær pagt mellem Frankrig og Czekoslovakiet) og var villig til at falde os i ryggen. Vi vidste imidlertid også, at Sovjetunionen havde givet Benesh tilsagn om, at hvis Czekoslovakiet påkaldte sovjetisk hjælp, så ville Sovjetunionen hjælpe militært, skøndt den kun kunne gøre det effektivt over polsk eller rumænsk territorium. ” Og Aksel Larsen reflektere videre: ” Det var jo sikkert at Polen og Rumænien under deres fasistiske regeringer ville besvarer sovjettroppernes gennemmarch med militært at slutte op på Hitlers side” ( Aksel Larsen: ”Valget”.Hans Reitzel 1964. Side 26-27). Jeg finder disse oplysninger fra Aksel Larsen yderst interessante i lyset af gammelt arkiv materiale som Rusland lige har frigivet!
Rusland har lige frigiver 400 sider med rapporter, breve og telegrammer fra sovjetiske agenter indsamlet mellem 1935 og 1945. Heri dokumenteres det at Polen langtfra var et passivt vidne til den historiske udvikling. Polen havde fra midten af 30´verne ført en anti- sovjetisk udenrigs politik og sammen med nazi Tyskland planlagt et komplot imod Sovjet (http://www.guardian.co.uk/world/2009/sep/01/russia-poland-nazis-secret-d... )
Det ser ud som om disse dokumenter bekræfter hvad Aksel Larsen havde en stærk mistanke om nemlig, Polens anti-sovjetiske operationer i samarbejde med Nazi Tyskland.
PS: Molotov-Ribbentrop aftalen, må være lige så umoralsk den kan være, men realpolitik er som ofte umoralsk. Uden denne aftale, ville Sovjet ikke have haft tid til at omstille til krigs produktion.

En ikke-angrebspagt er en fornuftig foranstaltning for et land, som ikke ønsker at blive angrebet, indtil nogen tillægger den betydning ud over neutrallitetsbegrebet. Den sovjetiske kommunisme var på det tidspunkt i et indre opgør mellem leninister og trotzkister. men havde siden 36-37 appelleret til de europæiske socialdemokrater om et samarbejde imod nazismen, uden resultat (i Danmark fremført på forskellige møder af den komintern-partitro Arne Munch-Petersen, der et par år senere lige som adskillige andre landes delegerede forsvandt, i modsætning til Aksen Larsen - de to danske repræsentanter i Moskva.)

Per Diepgen, når denne "ikke-angrebspagt" omfatter erobring af baltikum og halvdelen af Polen, er det ligesom det "fornuftige" fortoner sig ...

Mit gamle idol, Bo Didley skrev en sang i 1962, hvor 1. vers lød således:

“You can't judge an apple by looking at a tree,
You can't judge honey by looking at the bee,
You can't judge a daughter by looking at the mother,
You can't judge a book by looking at the cover.”

Havde Bo Didley kendt Henning Ristinge var sangen nok blevet dedikerede til ham, således at han havde noget at gruble over i den kommende vinter- med de lange aftner.
At jeg har Stalin på vægen, beviser nemlig ikke andet end at jeg samler på sjældne ting. Jeg har også en stor Grønlands samling – gør det mig til grønlænder?
Jeg har en stor ikon samling med russiske og græske ikoner – gør det mig til ortodoks kristen?
I bogreolen har jeg både Hitlers taler, og romanen ”Lolita” – gør det mig til pædofil nazist?
Og sådan kan jeg blive ved – ikke kun for mit eget vedkommende, men jeg tror, at de fleste nødigt vis sættes i bås, efter andres dom, over de rariteter de muligvis har i deres samlinger! Men jeg kender det udmærket fra min barndom på landet!

Henning Ristinge

Nu har så selv russerne fået dom for at det er i orden at sige sandheden om massemorderen of fascisten Stalin - så det går trods alt i den rigtige retning - omend noget trægt af og til.

Tjahhh, - hvis Stalin ikke havde været en egenrådig satan, der uden større ophævelser beordrede millioner af landsmænd i døden mod en veltrimmet nazistisk krigsmaskine, hvad så?

Hvad var resultatet blevet, hvis Stalin havde valgt en eller anden aftale med Hitler? Er der nogen der er så naive, at de tror at Hitler havde tabt, hvis han ikke var blevet lammetævet på østfronten?

Og hvis vi ser bort fra Stalin, og anerkender at det jo egentlig var det russiske folk der gav de store ofre der skulle til, for at genvinde vores frihed, hvorfor har de så måttet leve med den veslige verdens dæmonisering af dem lige siden?

Henning Ristinge

Fakta er at Stalin lavede en sådan forbryderisk aftale med Hitler og at alt tyder på at han troede den ville holde hvorfor han da også svækkede den røde hær med udrensninger.

Var det ikke sket ville Hitler næppe været nået så langt ind i Sovjetuninonen.

Dernæst var det ikke Stalin, men nøden, vinteren og enkelte fremragende generaler der fik vendt denne katastrofe.

Havde det ikke været for Stalin, og hans talrige forbrydelser, havde Sovjetunionen givet evnet at møde Hitlers styrker på lige fod fra allerførste dag.

Men netop, når vi ser bort fra Stalin - så er der al mulig grund til at hylde de sovjetiske folks store indsats og begræde deres kollosale ofre - i kampen mod nazismen.

Men tag lige og byg den der skelnen ind i din analyse Karlsen.

»Vi skal fordømme vores egen totalitære fortid, som var på niveau med tyskernes. Vi skal lære af tyskernes kloge ydmyghed og anger. Vi skal lære at komme ud over vores stolthed og i stedet angre på vort folks vegne. Og vi skal ikke kun gøre det for polakkernes skyld, men først og fremmest for vores egen skyld. Før vi lærer det, lærer vi ikke at blive et civiliseret land med udviklet velfærd, menneskerettigheder, demokrati og respekt for individet,« siger Igor Tjubajs, der er bror til Ruslands førende reformpolitiker i 1990’erne, Anatolij Tjubajs.

Det er jo klog tale fra Anatolij Tjubajs. Mærkeligt nok ser man stadig danske gammelkommunisters fortvivlede og frustrede forsøg på at "gemme" sig fra den logiske konsekvens af disse ideologier; At Stalin var en sindsyg diktator på linje med netop Hitler, begge med folkemord på samvittigheden.

Naturligvis var, og er der ideologiske forskelle, men sammenlignerne fungerer udmærket på de væsentlige punkter, og iøvrigt var/er de begge socialistiske diktaturer.

Og så de tåbelige sammenligninger med Afghanistan hvor der postuleres udrydelse af Islam. Sjældent kan disse gammelkommunister forstå forskellen mellem islam og taleban/al-gueda, og hvor der netop også kan drages sammenligning til både kommunismen og nazismen.

Diktaturer er og bliver af samme stof til alle tider og steder, uanset ideologier eller religioner.

Henning Ristinge

Smukt - I sandhed smukt formuleret af Igor Tjubajs, det er godt at vide at der eksisterer sådanne indsigtsfulde folk, et eller andet sted under overfladen på nutidens russsiske gangstervælde og tåbers drømme om at vende tilbage til stalinismens forbryderiske helvede.

Diktatur og total magt fører ganske rigtigt altid til totalitær forbrydelse.

Det man kan lære af det fejlslagne leninistiske eksperiment, er at det ikke er de ofte ædle hensigter der er det afgørende, det er derimod midlerne der afgør sagen. Antidemokratiske midler fører altid til forbrydelser.