Læsetid: 5 min.

Statslederne taler klimaoptimismen tilbage

Problemets alvor står alle klar, viste Ban Ki-moons FN-møde. Lev nu op til løfterne - gør ikke Københavns-aftalen til en selvmordspagt, sagde Maldivernes præsident
'Vi er fast besluttede på at handle. Vi vil leve op til vort ansvar for kommende generationer', sagde USA's præsident, Barack Obama, på klimatopmødet i FN-bygningen i går.

'Vi er fast besluttede på at handle. Vi vil leve op til vort ansvar for kommende generationer', sagde USA's præsident, Barack Obama, på klimatopmødet i FN-bygningen i går.

Mario Tama

23. september 2009

Tager man pejling efter ordlyden af talerne på Ban Ki-moons klimatopmøde i FN-bygningen i New York i går, kan man umuligt bevare pessimismen. Fra Maldivernes præsident til USA's, fra Kinas leder til Costa Ricas, fra den nyvalgte premierminister for Japan til præsidenten for Frankrig. Og fra formanden for FN's klimapanel til repræsentanten for den unge generation, der skal overtage planeten - fra alle var budskabet det samme: Der skal handles nu.

Som formuleret af Frankrigs Nicolas Sarkozy:

»I dag har vi kun 87 dage (til Københavnsmødets afslutning, red.) tilbage til at lykkes eller fejle. Via forskernes enige konklusioner ved vi, at klimaændringerne allerede er en realitet. Ingen kan bestride denne kendsgerning. Vi ved, at vi er nødt til at begrænse opvarmningen til to grader, og at vi - hvis vi fejler - står over for en total katastrofe. Dette er ikke længere noget, der står til diskussion.«

Og som udtrykt af USA's Barack Obama:

»Den gode nyhed er, at efter mange års passivitet og fornægtelse er der omsider udbredt erkendelse af alvoren af truslen foran os. Vi ved, hvad der skal gøres. Vi ved, at planetens fremtid er afhængig af en global vilje til vedvarende reduktion af forureningen med drivhusgasser.«

»Så lad os begynde,« sagde Obama. »Vi er fast besluttede på at handle. Vi vil leve op til vort ansvar for kommende generationer.«

Det samme vil Kina ifølge præsident Hu Jintao.

»Kina står klar til at samarbejde med alle lande for at sikre en bedre fremtid for de kommende generationer,« sagde præsidenten.

FN-mødet, der med næsten 100 deltagere var den største samling af stats- og regeringschefer nogensinde, viste i plenum ikke den mindste uenighed om problemet eller om vigtigheden af hurtig handling. Og skulle nogen have siddet med en rest af tvivl, blev den bortvejret af Rajendra Pachauri, formand og budbringer for de 4.000 forskere, der gennem fem år arbejdede på den seneste statusrapport fra FN's Klimapanel.

»Hvis temperaturstigningen skal begrænses til 2-2,4 grader, må de globale udledninger toppe senest i 2015. Det er blot seks år fra nu,« sagde Pachauri.

Han understregede, at ved en fortsættelse af den hidtidige vækst i udledningerne kan verden ende med temperaturstigninger på over seks grader i 2100. Omvendt kan resolut handling sikre, at de to grader overholdes for en udgift i 2030 på højst tre pct. af det forventede BNP.

»Det svarer til, at den forventede rigdom i 2030 blot bliver nogle få måneder forsinket,« påpegede FN-forskeren.

Pædagogiske øvelser

Ban Ki-moons møde roterede om den temmelig enestående pædagogiske øvelse at placere de politiske ledere i lukkede gruppemøder en stor del af tirsdagen med den bundne opgave at diskutere fire spørgsmål:

- Hvordan bør levevilkårene være for vore børn og børnebørn, og hvilke klimamål forudsætter det realiseret?

- Hvordan kan statslederne præge processen, så disse mål kommer inden for rækkevidde?

- Hvad vil den enkelte statsleder foretage sig de næste måneder for at bidrage?

- Hvad skal der til, for at København-mødet ender med succes?

Før gruppearbejdet blev politikerne udfordret af unge aktivister, der fik ordet som de allerførste.

»Vi skal arve konsekvenserne af jeres handlnger. Er I her for at tale, eller er I her for at sikre handling i København,« spurgte de unge.

»Lige nu bliver vi svigtet af de fleste af jer. I har snakket siden før vores fødsel. Nu er vi nødt til at arbejde sammen. Vis initiativ. Vis lederskab. Er I klar til at tage det første skridt? Vi er,« sagde aktivisterne.

Og det er verdens ledere også, hvis man skal tro de udvalgte talere.

»Vi foretager nu som regering den største investering i vedvarende energi nogensinde,« sagde Barack Obama og oplistede en række andre søsatte energi- og klimaprogrammer fra USA's regering. Han lovede også at arbejde for en international udfasning af subsidier til fossil energi.

USA vil påtage sig sit ansvar, sagde Obama, der i forhold til konkrete klimamål dog ikke kunne love andet end at »bevæge sig fremad« i den konfliktfyldte proces med USA's Kongres. Den amerikanske præsident betonede, at USA forudsætter, at hastigt voksende økonomier - læs: Kina og Indien - også påtager sig stærke forpligtelser.

Kina vil gå forrest

Hu Jintao lovede i sin tale, at Kina vil gå forrest med konkrete energi- og klimainitiativer. Den ny kinesiske klimastrategi sætter mål for energieffektivisering og for »markant« CO2-reduktion pr. BNP-enhed frem til 2020, ligesom den sætter et mål om 15 pct. ikke-fossil energi og om 40 mio. hektar ny skov i 2020.

Nicolas Sarkozy talte mere kontant end de fleste.

»I dag bevæger vi os ad vejen mod fiasko, hvis vi fortsætter som hidtil. Lad os ikke være hyklere, lad os ikke drukne i små diplomatiske spil. Vi ved ganske udmærket, hvad der skal til,« sagde han og nævnte bl.a. en forpligtelse for i-landene til at reducere deres udledninger med mindst 80 pct. i 2050.

Sprogbrugen var forskellig, men signalet unisont: Situationen er truende, der må handles hurtigt, beslutsomt og globalt.

Stærkest var signalet fra Mohamed Nasheed, præsident for den synkende ø-stat Maldiverne. Han er vant til at gå på talerstolen og tale de truede staters sag og vant til at blive mødt med solidaritetstilkendegivelser fra andre statsledere.

»Vi må handle nu, før det er for sent, siger de. Men når retorikken er overstået og delegaterne rejst bort, svinder sympatien, indignationen kølner, og verden fortsætter business as usual. Få måneder senere mødes vi så alle på ny, og det hele gentager sig. Dybt inde ved vi, at I slet ikke lytter,« sagde Nasheed.

At komme ud af denne tillidskrise forudsætter erkendelsen hos alle af situationens alvor - for i-landene nødvendigheden af CO2-reduktioner, der holder temperaturstigningen under 1,5 grader.

Vejen til et sådant gennembrud er ifølge Maldivernes præsident, at alle fokuserer på, hvilke store muligheder, det rummer - snarere end afsavn - at stille om til en grøn økonomi.

»Det er grunden til, at Maldiverne har annonceret sin ambition om at blive CO2-neutral i 2020,« sagde Mohamed Nasheed og høstede klapsalver.

»Please, ladies and gentlemen: Vi bærer ikke ansvar for nogle af disse ting, men hvis 'business as usual' fortsætter, vil vi ikke overleve. Vi vil dø, vort land vil ikke eksistere. Vi må ikke gøre aftalen i København til en selvmordspagt. Vi er nødt til at nå succes i København,« sagde han.

Bifaldet og summen af statslederbudskaber på Ban Ki-moons topmøde skabte nyt håb om, at verden vil handle. Misforholdet mellem de talte ord og et muligt fravær af handling vil simpelthen være for grotesk. Så stort et forræderi kan denne verdens ledere ikke være villige til at begå.

Video: Se præsident Nasheeds tale her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Den gode nyhed er, at efter mange års passivitet og fornægtelse er der omsider udbredt erkendelse af alvoren af truslen foran os. bla. bla. bla. bla. bla. bla. og at vi - hvis vi fejler - står over for en total katastrofe. bla. bla. bla. bla. bla. bla. Så lad os begynde, bla. bla. bla. bla. bla. bla. Vi er fast besluttede på at handle. bla. bla. bla. bla. bla. bla. Vi vil leve op til vort ansvar for kommende generationer. bla. bla. bla. bla. bla. bla. Lad os ikke være hyklere, bla. bla. bla. bla. bla. bla. lad os ikke drukne i små diplomatiske spil, bla. bla. bla. bla. bla. bla. Situationen er truende, der må handles hurtigt, beslutsomt og globalt. bla. bla. bla. bla. bla. bla.
Bifaldet og summen af statslederbudskaber på Ban Ki-moons topmøde skabte nyt håb om, at verden vil handle. Herefter blev middagen serveret og de alvorlige samtaler fortsatte til langt ud på aftenen ved kaffen og cognacen inden deltagerne trætte gik til ro.

Hvor mange %klima findes i statsledernes taler? Men kan sagtens være optimist, når man kæder klima sammen med større værkst og forbrug.
I Jyllandspostens Erhverv (21/9 * Michael Stenvej) var et hovedbudskab på s.1 og 7: Pengene styrer Dong-forretningen. Dong vælger solenergi fra. Ingen garanti for mindre CO2 m.v. Og alt efter hvilken indstilling man har til klimaindsatsen, vil man kunne læse indlægget både positivt og negativt. Alt efter hvilket udgangspunkt man anlægger af forholdet mellem mængder og årstal, kan procenterne af kWh, CO2-udslip og kulforbrug stige og falde.
Dong Energy = Eldrup = Vi = 3/4 statsejerskab!