Læsetid: 4 min.

Tjekkiet er EU's næste problem

Selvom der er udsigt til et ja til Lissabontraktaten i Irland, er slaget om traktaten ikke vundet endnu. Tjekkiet sætter sig endnu en gang på tværs og henter opbakning hos den britiske opposition
Selv hvis irerne stemmer ja til Lissabontraktaten i morgen, er det europæiske projekt stadig usikkert. EU’s største problem er tjekkiske Vàclav Klaus, som gør alt, hvad han kan, for at spænde ben for traktaten
1. oktober 2009

DUBLIN - Når et irsk ja til Lissabon-traktaten formentlig kommer i hus ved morgendagens folkeafstemning, er den mangeårige historie om traktaten ikke slut endnu.

Irerne har længe udgjort det største problem for Europas traktat, men nu er det i stedet tjekkerne, der spænder ben for projektet.

Tirsdag indgav syv tjekkiske senatorer nemlig officielt den klage til forfatningsdomstolen, som de 26 andre EU-medlemmers stats- og regeringsledere de seneste måneder har frygtet ville komme. Senatorerne vil have domstolen til at undersøge, om traktaten, som ellers er blevet ratificeret i det tjekkiske parlament og nu kun mangler præsidentens underskrift, er i strid med den tjekkiske forfatning. De mener, at den overfører for meget magt til Bruxelles.

Domstolen behandlede allerede sidste år en lignende sag, men da gik klagen kun på udvalgte dele af traktaten. Denne gang går den på traktaten som helhed.

Kilder i Bruxelles kalder klagen »et kæmpeproblem«. Med et ja fra Irland har forventningen hele tiden været, at en ny traktat - og dermed i tilhængernes øjne et mere effektivt EU - kunne træde i kraft fra årsskiftet. Men det risikerer tjekkerne nu at spænde ben for. Sidste gang tog det domstolen næsten et halvt år at behandle traktatklagen.

Ingen er i tvivl om, at hovedmanden bag udsættelsen i Tjekkiet er den antieuropæiske præsident Václav Klaus, som nægtede at hejse EU-flaget ved sit præsidentpalads, da landet i foråret havde formandskabet for unionen.

Klaus har aldrig lagt skjul på, at han er stærk modstander af EU som helhed, men traktaten i særdeleshed, selvom han hævder, at han ikke har noget med klagesagen at gøre.

»Jeg opfylder senatorernes ønske. Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg nægte dem deres lovsikrede rettigheder,« lyder det således i et brev fra præsidenten, som er blevet lækket til tjekkisk presse.

Men motiverne synes langt mere beregnende. I sidste uge kom det frem, at præsidenten i sommer modtog et brev fra den britiske oppositionsleder konservative David Cameron, som opfordrede præsidenten til at »holde ud nogle måneder endnu«.

Briterne nægter at offentliggøre brevet. En talsmand for Cameron har blot sagt, at brevet »understreger vores allerede kendte holdning«.

Den holdning er, at hvis de konservative som forventet kommer til magten i Storbritannien, ved det valg som ventes i april eller maj, så vil traktaten, der allerede er ratificeret i landet alligevel blive sendt til folkeafstemning. Og det er det scenarie, der får alarmklokkerne i Bruxelles til at bimle. For alle ved, at hvis de euroskeptiske briter bliver spurgt, så lider traktaten det endelige dødsstød.

Skruerne strammes

Derfor er tommelskruerne også ved at blive strammet. Efter et ekstraordinært topmøde 17. september blev den tjekkiske premierminister Jan Fischer sendt hjem med en utvetydig besked til sin præsident.

»Hvis irerne stemmer ja, er det utænkeligt, at vi vil acceptere at blive i ingenmandsland med et Europa, der ikke har de institutioner, der skal til for at håndtere krisen (den økonomiske, red.),« lød det fra den franske præsident Nicolas Sarkozy, der understregede, at der i så fald bliver konsekvenser, selvom han ikke ville uddybe hvilke.

Tirsdag kunne den tidligere tjekkiske premierminister Mirek Topolánek dog fortælle efter et møde med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, at hvis den nye traktat falder, og EU skal fortsætte med Nicetraktaten, hvor der ikke er plads til at alle lande får en kommissær, så vil det blive tjekkerne, der skal undvære en.

Ingen plan B

Men en ting er, hvis et helt folk stemmer nej til traktaten, noget andet er, hvis én mand alene blokerer den.

Det vil ganske enkelt ikke blive accepteret, siger Marco Incerti, analytiker i Bruxelles-tænketanken CEPS (Centre for European Policy Studies).

»Der vil uden tvivl blive lagt en strategi for at få Klaus til at indse, hvor kostbart det vil være for Tjekkiet at blive isoleret i Europa, og det vil udløse et pres på præsidenten fra det tjekkiske samfund, som bliver svært at holde til,« mener Marco Incerti.

Samtidig siger han dog, at der ikke er nogen juridiske midler, som kan presse præsidenten. Det eneste der kommer tæt på er konventionen om traktatretten, der blev vedtaget i 1969 i Wien, hvor der står, at hvis man underskriver en traktat, skal man også gøre mest muligt for at få den ratificeret.

Og i Bruxelles har man hele tiden afvist, at have en plan B, hvis det ikke sker.

»Det er blevet nævnt blandt andet af Silvio Berlusconi, at visse lande så må fortsætte alene i et hurtigere tempo end andre, men det er der efter min mening ikke grundlag for,« siger Marco Incerti.

Udover Tjekkiet og Irland er Polen det eneste EU-land, der stadig mangler den endelige underskrift under Lissabon-traktaten, men den polske præsident Lech Kaczynski har tidligere bedyret, at han underskriver dokumentet, så snart irerne har stemt ja.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Václav Klaus er bestemt ikke min kop te, men som artikler skriver "en ting er, hvis et helt folk stemmer nej til traktaten, noget andet er, hvis én mand alene blokerer den. Det vil ganske enkelt ikke blive accepteret."

Heldigvis lever vi i ret åbne samfund, så "et helt folk" aldrig ville opføre sig så ensrettet. Men det er da lidt synd for Václav Klaus at være en "én mand alene" i kampen mod traktaten.

Tæl bare mig med, så er vi da to, og det ændrer jo hele situationen!

Helge Schjørring

De tjekkiske senatorer som igen har sendt Lissabontraktaten til hjørnespark hos forfatningsdomstolen klager i følge tjekkiske medier i dag både over Irlands garantier samt Rom og Maastricht traktaterne som værende i modstrid med den tjekkiske forfatning.

Se overskrifter+links om Tjekkiet på engelsk og dansk:
http://delicious.com/pavelhelge

De har store problemer i Tjekkiet med deres präsident. Han har på flere afgörende områder ageret fuldständig mod tjekkernes vilje og har bragt Tjekkiets sikkerhed i direkte fare.

Senest forsögte han at isolere landet fra sine naboer ved at tillade USA at installere et missilskjold. Skjoldet skulle give USA mulighed til at missilangribe Rusland og Ukraine uden at disse lande kunne forsvare sig med samme mönt - skönt USA hävder missilskjoldet angiveligt var rettet mod mellemösten.

Derudover ville päsidenten også tillade at USA kunne bygge flere baser i landet.

Det tog et samlet lands folkerörelse og massive protester förend präsidenteen indså sin ufrugtbare tanker. Og mon ikke han har skullet tilbagebetale på sin del af aftalen mellem ham selv og USA.

De samme problemer har Polen. USA forsöger at rykke jerntäppet gennem Europa; Nu går gränsen fra nordpolen, England, Danmark, Polen, Tjekkiet, Kosovo, Tyrkiet, Irak og Israel.