Læsetid: 4 min.

Tyske atomprotester tager til

Spørgsmålet om atomenergi er rykket ind i hjertet af den tyske valgkamp. I sidste weekend demonstrerede 350 traktorer og 50.000 demonstranter imod atomkraft i Berlin. Samtidig puster tyskernes modstand mod atomkraft nyt liv i valgkampen mellem CDU og SPD
50.000 mennesker var i lørdags på gaden i Berlin for at demonstrere imod, at politikerne vil udskyde lukningen af de tyske atomkraftværker.

50.000 mennesker var i lørdags på gaden i Berlin for at demonstrere imod, at politikerne vil udskyde lukningen af de tyske atomkraftværker.

Thomas Peter

Udland
10. september 2009

En overraskende velbesøgt demonstration fik i begyndelsen af ugen tyske medier til at tale om anti-atomkraftbevægelsens genkomst. 350 traktorer var trillet til Berlin for at protestere mod deponeringen af strålingsfarligt atomaffald i et depot nær provinsbyen Gorleben i delstaten Niedersachsen. Traktorerne fik følge af 50.000 demonstranter, der protesterede entusiastisk imod kansler Angela Merkels (CDU) ønske om at ophæve en lov, som skal sikre afvikling af alle tyske atomkraftværker inden 2020.

Ifølge dr. Lutz Mez, der er medstifter af Forskningscenter for Miljøpolitik ved Freie Universität Berlin, betyder den brede folkelige modstand mod Merkels energipolitik, at det kriseramte, socialdemokratiske SPD muligvis kan få et comeback:

»Fordi der så åbenlyst nu spekuleres i et alternativt politisk flertal (en alliance mellem det konservative CDU og det liberale FDP, red.), kommer der nu en reaktion og en demonstration fra miljøbevægelsen. Den satser på at mobilisere folk, der normalt ikke stemmer til valget. Og det er ikke sikkert, at der kommer et konservativt- liberalt flertal, når man tager resultaterne fra de nys overståede landdagsvalg i betragtning. Jeg vil gætte på, at den store koalition mellem SPD og CDU fortsætter efter valget, og så vil atomsagen heller ikke forandre sig, fordi der ikke er flertal for at ændre loven,« siger Lutz Mez.

Socialdemokraterne har i al væsentlighed kopieret De Grønnes politik og står fast på, at atomkraftværkerne skal udfases inden 2020. Men CDU-politikere fastholder, at det er både forsvarligt og nødvendigt at forlænge levetiden for Tysklands 17 fungerende kernekraftværker. Derfor har CDU ønsket at ophæve en lovpligtig aftale, som Gerhard Schröders rød-grønne regering i sin tid indgik med de energiselskaber, der er ansvarlige for driften af Tysklands fungerende 17 atomkraftværker. Ifølge Lutz Mez gør SPD klogt i at holde fast i den indgåede aftale:

»Hvis SPD fremstår som et pålideligt parti, som gennemfører vedtagne love, så får de opbakning af folk, som normalt ikke vil stemme. Når man ser på meningsmålinger, hvem der er for vedvarende energi og mod atomkraft, så er der et stadig et meget stort flertal imod atomkraft i Tyskland.«

På tværs af generationer

Og det var lige præcis det store flertal imod atomkraft, der gik på gaden ved lørdagens demonstration i Berlin. Arrangørerne, en tværpolitisk vifte af fagforeninger, bor- gerinitiativer og miljøbevægelser, betegnede efterfølgende demonstrationen som en af de største offentlige manifestationer imod atomkraft i Tyskland siden Tjernobyl-ulykken i 1986.

Flere demonstranter bar det velkendte røde og gule »Atomkraft? Nej tak«-klistermærke, der tjente som logo for 70'ernes og 80'ernes anti-atomkraftbevægelse. Den vellykkede demonstration og det brede fremmøde på tværs af generationerne har fået tyske medier til at tale om anti-atombevægelsens genkomst.

Spørgsmålet om atomkraft er således for alvor brændt igennem efter gennem længere tid at have rumsteret i udkanten af den tyske debat. I juni pustede en teknisk fejl på det nordtyske atomkraftværk i Krümmel liv i befolkningens skepsis over for kerneenergi. Det svenske energifirma Vattenfall, der driver kraftværket i Krümmel, blev efterfølgende grundigt kritiseret af både politikere og medier for med mangelfuld kommunikation at skabe usikkerhed om værkets egentlige pålidelighed. Og i lageret Asse ved byen Wolfenbüttel har placeringen af højradioaktivt plutonium i en sammenstyrtningstruet mineskakt skabt bekymring for udslip og strålingsfare hos lokalbefolkningen. Samtidig har det vist sig, at der er placeret hen ved tre gange så meget plutonium i Asse, som myndighederne først meddelte.

Tvivlsom rentabilitet

Den slags klodsede sager har ikke været gavnlige for atomkrafttilhængerne og pressede delstatspolitikere af konservativ observans, der stadig hyppigere har skærpet retorikken imod energikoncernernes sløsede drift af værkerne. Og det er ikke kun sikkerhedsspørgsmål og fejlbehæftet drift, der pådrager sig politisk opmærksomhed og vrede fra lokale beboere.

En nylig undersøgelse fra Greenpeace gør gældende, at den tyske atomindustri siden 50'erne, blandt andet i form af skattelettelser, er blevet statsligt støttet med 165 milliarder euro. Tallene afviger fra den tyske regerings egne beregninger, der beløber sig til sølle 200 millioner euro. Uanset hvem der har ret, har Greenpeace-undersøgelsen rokket gevaldigt ved atomkrafttilhængernes argument om de indlysende økonomiske fordele ved atomenergi.

Dr. Lutz Mez nærer også betænkeligheder ved atomkraftens rentabilitet:

»Problemet i Krümmel skyldtes eksempelvis ikke, at reaktoren var for gammel. Der var tale om nye og dyre problemer. Derfor er det en alt for enkel vurdering, at reaktorer giver penge. Teoretisk, ja, men i praksis ved man det ikke. Det ville ikke undre mig, hvis elselskaberne ikke vil give indsigt i deres interne kalkulationer over, hvor meget de tjener på den enkelte reaktor. Det undrer mig, at EU ikke skrider ind og siger, at det strider imod markedsbetingelserne. Denne fordel for atomkraft strider mod et liberaliseret marked,« siger han.

Merkel ubøjelig

Indtil videre er kansler Merkel, der siden sin egen tid som miljøminister har været kendt som tilhænger af atomkraft, ubøjelig: Driften af atomkraftværkerne bør ifølge kansleren forlænges. Men der hersker ikke total enighed i CDU om betingelserne for en forlængelse.

Visse CDU-politikere har forsøgt at imødekomme den skeptiske del af befolkningen ved at kræve, at firmaerne, der har ansvaret for værkerne i fremtiden, skal overtage flere af statens udgifter til vedligeholdelsen af atomkraftværkerne. Samtidig er det blevet foreslået, at en del af energikoncernernes overskud skal øremærkes til forskning i alternative energikilder.

Men på trods af CDU's bestræbelser på at bløde befolkningens holdning op viser adskillige meningsmålinger imidlertid, at et stort flertal af tyskerne mener, at tysk atomkraft bør afskaffes så hurtigt som overhovedet muligt. Den folkelige modstand kommer som sendt fra himlen for et skrantende SPD, der i øjeblikket står uden reelle vindersager.

Om folkets modstand mod atomkraft er tilstrækkeligt til at rehabilitere SPD's luvslidte drømme om en fortsættelse af den store koalition, er endnu usikkert. Men weekendens demonstration har tydeliggjort, at tyskerne er så lidenskabeligt optaget af emnet, at atomkraft er blevet et af valgets afgørende temaer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her