Læsetid: 2 min.

Uhyggelig tæt valggyser i Norge

Stortingsvalget i Norge var i går aftes en yderst tæt affære. Der er tilbagegang for venstre-fløjen, men ved deadline stadig mulighed for, at Stoltenberg kan fortsætte og dermed holde de borgerlige i skak med et lille flertal
Den norske statsminister Stoltenberg og hans venstreregering sad i går aftes på det yderste af taburetten, mens valgreusltaterne løb ind.

Den norske statsminister Stoltenberg og hans venstreregering sad i går aftes på det yderste af taburetten, mens valgreusltaterne løb ind.

Heiko Junge

15. september 2009

På mange måder minder det norske valg om, hvad vi så i Danmark for otte år siden: Efter en årrække med socialdemokratisk regering, stod landet over for et ideologisk magtskifte. Det var primært spørgsmålet om velfærd og udlændinge som havde domineret debatten, og selvom få politikere var begejstrede, når det gjaldt det nationalistiske Dansk Folkeparti, var det ikke til at komme udenom.

Det, vi i aften og de seneste måneder har været vidner til i Norge, er, at højrefløjen langsomt vinder terræn, og til sidst overhaler den siddende regering. Højrefløjen vil ikke, som i klassisk liberalisme tage et opgør med velfærden. Tværtimod vil de have mere af den, men gennem udliciteringer og kraftige besparelser på det offentlige område.

Den rødgrønne norske regering stod ved redaktionens afslutning i går aftes ifølge en valgstedsanalyse fra NRK til smal sejr med 86 mandater mod den borgerlige oppositions 83. Men andre valgmålinger pegede i retning af et borgerligt flertal med den mindst nulige nargen

Men i går aftes var det endnu ikke afgjort, hvorvidt det virkelig går, som det gik i Danmark. Der er stadig en lille chance for at Stoltenberg fra Arbeider Partiet fortsætter ved roret, men om det bliver i selskab med sine tidligere regeringspartnere, Socialistisk Venstre og Senter Partiet, står uvist. Førstnævnte har gennem den seneste regeringsperiode måttet sluge så mange kameler, at der er tale om en decideret regeringsslittage. Mange mener at man nu ligeså godt kan stemme Arbeider Partiet, som man kan stemme Socialistisk Venstre, da den socialistiske indflydelse efterhånden er minimal.

Valg mellem Jens og Jens

Den norske forfatter Gunnar Staalesen, har i gårdagens udgave af Bergens Tidende peget på, at muligheden for en mindretalsregering er mulig:

»Valget står i realiteten mellem Jens med flertal af rød-grønne kompagnoner eller Jens alene med Arbeiderpartiet,« skriver han.

Arbeider Partiet står i så fald uden et parlamentarisk flertal, og der vil fremover skulle manureres og forhandles fra sag til sag. Ingen nem sag, men Stoltenberg vil i så fald have den fordel, at både Venstre og Kristelig Folkeparti sandsynligvis hellere samarbejder med ham end med højrefløjens Fremskrittsparti.

Erna-effekten

Stjernen på borgelig side har, under denne valgkamp, ikke været den folkekære Siv Jensen fra Fremskrittspartiet. Tværtimod har Høyres Erna Solberg været skyld i kraftig fremgang for sit eget parti. Hvis den borgerlige fløj overtager, er det mere Erna-effekten end Siv-effekten, der har gjort sig gældende.

Hele mandagen blev der meldt om dødt løb, dog med få udsving til de borgerliges fordel. På sociale webfora som Facebook og Twitter opfordrede folk hinanden til at stemme taktisk, »bare denne gang, så højrefløjen ikke overtager«.

Venstrefløjens støtteparti Rødt står højst sandsynligt til to mandater, hvis Stoltenberg klarer sig, men mange overvejer om det overhovedet kan betale sig at stemme på dem - hvis de alligevel ikke kommer over spærregrænsen. Frygten for højrefløjen er større end frygten for et ensomt Arbeider Parti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gallup har hele tiden spået at Højrefløjen ville vinde i Norge, men alligevel var det venstrefløjen der vandt.

Nu er de borgerlige journalister ved at falde over hinanden i forøget på at forklare hvorfor vælgerne ændrede mening i sidste øjeblik. Men spørgsmålet er om det overhovedet er det, der er sket i Norge?

Hvad nu hvis der hele tiden har været et venstreorienteret flertal, og at Gallupmålingerne simpelthen har været forkerte hele tiden? Gallups og de øvrige opinionsmålingsinstitutters bedste og mest velbeslåede kunder findes på højrefløjen, og derfor må man spørge sig, om det virkelig er helt utænkeligt, at meningsmålingsindustrien konsekvent favoriserer de borgerlige i sine målinger?

Både i Norge og Danamrk er pressen og meningsmålingsindustrien er nogle centrale aktører i det politiske felt, og de er alt andet end neutrale og upartiske...

De dannebrogsfarvede danske journalister har gennem længere tid haft sat vand over til det kun er et spørgsmål om tid før nordmændene bliver normaliserede, og får sig en fremmedfjendsk regering lige som danskerne. De danske journalister har tydeligvis en opfattelse af at størrelsen af Fremskridtspartiet, og udsigterne til at Fremskridtspartiet ville kunne komme med i en regering vil være en bekræftelse på at Danmark er på rette vej. Logikken har tydeligvis været, at hvis nordmændene har nyfascister med i regeringen, kan det ikke være så slemt, at danskerne også har det.

I de licensfinansierede danske tv-kanaler, har der været en række indslag i nyhederne, hvor man har lobhudlet lederen af det norske Fremskridtsparti, og givet hende den samme slags uforbeholdne ros og beundring, som altid bliver Pia Kjærsgaard til del. Og i aviserne er bølgerne sandelig også gået højt.

Men nordmændene har ikke lyst til at blive en billig kopi af Danmark!

I Norge er socialdemokraternes ledelse inspireret af B. Obama ,og de unge socialdemokrater
hopper jublende rundt med t-shirts med påskriften: ”Jens vi kæn!”. I Danmark er socialdemokraternes og SFs ledere derimod inspireret af George W. Bushs neokonservative ideologi og råber ”Ausländer Raus” og ”Burkaforbud –Ja Tak!” .

Må man have lov til at sige: Heja Norge! Oven på det norske valg kan vi endnu engang konkludere at dansk politik er so much yetsterday…

Lys i mørket er altid godt :) Lys er det at Arbeiderpartiet i Norge vandt (og endda gik 3 mandater frem :) ) mens Fremskrittspartiet kun 0,6% fremgang, ikke den store fremgang til de ca. 30% af stemmerme, som de så ud til en overgang.

Også jeg forstår simpelthen ikke de danske mediers behandling af Fremskrittspartiet i Norge, underdaning, reverens behandling, ikke et eneste kritisk spørgsmål, bare ren mikronfon-holderi. Og alle borgerlige aviser samt DR1 og TV2 har nærmest og næsten fået orgasme over, at nu kommer der en borgerlig regering i Norge, støttet af Fremskrittspartiet...

Men se, det gjorde der så bare ikke... Og hvorfor?

Jo, fordi alle andre partiet i Norge, inkl. Høire, har taget afstand til Fremskrittspartiets hetz mod indvandrere og udlændinge. Og samtidig er der stadig så meget bondefornuft i i Norge, at nordmændene godt kan indse, at det ej nytter noget at bruge alle olie-milliaderne på en gang.

Også jeg har mistænkt Gallup mm. for at tilte menings-målingerne i favør af de borgerlige; det kan være fordi det er vanskeligt helt præcist at måle opbakningen til småpartier som Socialistisk Venstre (i Norge) f.eks.

Karsten Aaen:

.”Også jeg har mistænkt Gallup mm. for at tilte menings-målingerne i favør af de borgerlige; det kan være fordi det er vanskeligt helt præcist at måle opbakningen til småpartier som Socialistisk Venstre (i Norge) f.eks.”

Det taler til så absolut Kastens Aaens fordel at han stadigvæk har så megen tro på sine medmennesker, at han mener, at meningsmålingsindustriens konsekvente afvigelser til fordel for højrefløjen skyldes tekniske fejl.

Vi andre forhærdede kynikere er nu nok mere tilbøjelige til at tro, at de højreorienterede afvigelser og bias, der næsten helt konsekvent fremgår af målingerne, kan tilskrives den banale kendsgerning, at det så godt som altid er den der betaler for musikken, der bestemmer, hvad der skal spilles…