Læsetid: 4 min.

USA dropper missilskjold i Østeuropa

USA opgiver planerne om at bygge missilskjoldsforsvar i Tjekkiet og Polen. Beslutningen vækker både bekymring og glæde i Tjekkiet
USA opgiver planerne om at bygge missilskjoldsforsvar  i Tjekkiet og Polen. Beslutningen vækker både bekymring  og glæde i Tjekkiet
18. september 2009

USA's planer om at bygge et missilskjold i Tjekkiet og Polen er nu definitivt skrottet. Det meddelte den amerikanske præsident Barack Obama regeringslederne i Polen og Tjekkiet i går.

I stedet for missilskjoldet lover Obama et stærkt og fleksibelt forsvarssystem, der skal beskytte USA's allierede mod enhver trussel fra Iran. Obama oplyste i går, at han har fortalt sine NATO-allierede, at det nye missilforsvar vil gøre dem mere sikre.

»Den nye tilgang vil bygge på allerede afprøvede systemer og yde større beskyttelse mod raketangreb end det europæiske missilforsvarsprogram fra 2007,« sagde Obama.

Forsvarssystemet vil i særlig grad blive rettet mod Irans mellem- og kortdistance raketter.

Tjekkiets premierminister, Jan Fischer, bekræftede i går, at han havde modtaget et opkald fra Obama.

»I dag kort efter midnat blev jeg ringet op af USA's præsident, Barack Obama, som meddelte mig, at USA stopper planerne om at bygge en radar i Tjekkiet,« fortæller den tjekkiske premierminister, Jan Fischer.

Den polske premierminister, Donald Tusk, bekræftede også i går, at han har været i kontakt med Barack Obama og er blevet orienteret om, at amerikanerne ikke længere ønsker at opstille missiler i den polske by Redzikowo.

Der har længe hersket tvivl om, hvorvidt de amerikanske planer om et missilskjoldsforsvar i Tjekkiet og Polen fortsat var aktuelle, især på baggrund af Ruslands modstand og kritik af de amerikanske missilforsvarsplaner. Barack Obama har ikke lagt skjul på, at han ønsker et bedre forhold til russerne, så USA og Rusland kan samarbejde i krigen i Afghanistan og i fællesskab reducere antallet af atomvåben i verden.

Forankret i NATO

Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, roste da også USA's beslutning og sagde, at Rusland er parat til yderligere dialog.

»Vi værdsætter den amerikanske præsidents ansvarlige tilgang til at gøre vores aftaler til virkelighed,« sagde Medvedev i en tale, som blev vist i landsdækkende russisk tv i aftes.

USA's beslutning kom ikke som en stor overraskelse i hverken Tjekkiet eller Polen.

»Vi har længe været klar over, at der var en mulighed for, at vores amerikanske allierede var i gang med at revurdere planerne om missilskjoldet i Centraleuropa. Ved NATO's topmøde i april vedtog vi en resolution rettet mod eksisterende trusler, og det er især kort- og mellemrækkende raketter,« siger Jan Fischer.

Ifølge den tjekkiske premierminister har den amerikanske beslutning ingen betydning for hverken landets sikkerhed, det videre teknologiske og militære samarbejde mellem USA og Tjekkiet eller finansieringen af konkrete projekter i Tjekkiet, som var en del af aftalen om placeringen af den amerikanske radar i Tjekkiet.

»Tjekkiet vil fortsat være stærkt forankret i NATO og være en stærk samarbejdspartner i alliancen,« siger Jan Fischer.

Tilbage til fortiden

Mens den tjekkiske regering altså tager den amerikanske beslutning med sindsro, er flere tjekkiske politikere bekymrede over udmeldingen. Formand for det borgerlige parti ODS og tidligere premierminister Mirek Topolánek ser den amerikanske beslutning som en dårlig nyhed for landet. Han mener, at den amerikanske beslutning efterlader Tjekkiet i et tomrum, og han er overbevist om, at amerikanernes beslutning skyldes det usikre politiske klima i Tjekkiet. Topoláneks regering blev væltet midt under Tjekkiets EU-formandskab, og senest har den tjekkiske forfatningsdomstol udskudt et planlagt parlamentsvalg i landet. Det betyder ifølge Topolánek, at amerikanerne ikke ser Tjekkiet som en sikker og seriøs samarbejdspartner, og det har haft betydning for den amerikanske beslutning, mener han.

»Det bringer os tilbage til den gamle position, at vi ikke er forankret sikkerhedsmæssigt. Jeg ser den nuværende situation som en reel trussel og en dårlig nyhed for Tjekkiet og for tjekkernes uafhængighed og frihed. Det viser, at vi 20 år efter de politiske omvæltninger i landet fortsat ikke ved, hvor vi hører til. Vores demokrati er ikke modent nok, og det har vores allierede bemærket,« siger Mirek Topolánek til Tjekkisk radio.

Den tidligere tjekkiske udenrigsminister Karel Schwarzenberg udtrykker ligeledes bekymring. Han er dog overbevist om, at amerikanernes beslutning beror på taktiske overvejelser og er et forsøg på at normalisere USA's forhold til Rusland og Iran.

Fornuften har sejret

Den amerikanske beslutning vækker til gengæld jubel hos de 70 procent af tjekkerne, som er modstandere af en amerikansk radar på tjekkisk territorium. Radaren skulle ifølge planerne have været bygget i landsbyen Trokavec, 100 kilometer sydvest for Prag. Landsbyens borgmester, Jan Neoral, har været aktiv modstander af planerne siden 2006, da de amerikanske planer blev offentliggjort. Han lægger ikke skjul på sin glæde og begejstring.

»Det er en stor dag i dag. Fornuften har sejret til sidst, og det er vi naturligvis glade for. Jeg vil gerne takke de 70 procent tjekker, som har været imod og på den måde vist, at vi ikke ønsker det monstrum i vores land. Vores modstand har naturligvis ikke været årsag til Obamas beslutning, men den har vist, hvad vi mener, og har været med til at forsinke hele processen,« siger Jan Neoral.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Obama og dermed USA, udadtil, sænker paraderne og håber på, at Ruslands vil følge efter, med en paradenedsænkning af samme kaliber.

Officielt lyder Medvedev jo positiv, i denne artikel, men lad tiden vise, om der ligger reel vilje til handlekraft bag, om Putin trækker i tråde og i hvilken grad, vi kommer til, at se imødekommenhed fra Ruslands side, hvis overhovedet nogen som helst?

Nu kan Europa begynde at slappe lidt af, nu hvor USA ser ud til (på overfladen i hvert fald) at overhode deres del af den oprindelig aftale om at lade öst-Europa i fred for NATO-udvidelser.

De mange dollars under bordet som de öst-Europäiske lande har modtaget er snart ikke papiret värd de er trykt på. Landene skulle hellere samles om et fälles pan-Europäisk forsvarssamarbejde der kan styrke Europa mod truslerne fra USA og Asien.