Baggrund
Læsetid: 5 min.

USA's højrefløjs gale tv-vært

Den yderste amerikanske højrefløj har fået et nyt svovlspyende idol på radio og tv. Hans publikum tæller millioner. Han hedder Glenn Beck, er tidligere misbruger og DAMP-barn, men er nu gift familiefar til fire og mormon
Udland
28. september 2009

Tv- og radioværten Glenn Beck er ekstrem højreorienteret og buldrer mod den sorte demokrat i Det Hvide Hus.

WASHINGTON D.C. - »Jeg siger ikke, at præsidenten hader hvide mennesker. Jeg siger, han har et problem med dem. Altså han er racist«.

Sådan lød ordene for nogle måneder siden, og ophavsmanden er ikke en bitter blogger fra Kentucky. Men derimod en mand ved navn Glenn Beck. Som p.t. har overtaget rollen fra radioværten Rush Limbaugh, som den mediepersonlighed, der fører an i kampen mod all things Obama. Af samme grund er Beck nu under konstant overvågning af liberale tænketanke, især den nationale Media Matters, der nøje gengiver de mest ekstreme udbrud, som Beck kan præstere ledsaget af analyser og forargede kommentarer. Beskyldningen om Obamas racisme ledte til at over 30 annoncører trak sig fra programmet, hvori ordene faldt, men Fox News har ingen planer om at skille sig af med sit guldæg.

En driftig mand

For den 45-årige Glenn Beck, der også ses rækkende tunge ud over hele forsiden af det seneste nummer af Time Magazine, er nemlig konstant på og han er det mest omdiskuterede fænomen i den vildtvoksende konservative bevægelse lige nu.

Ud over at lede flere græsrodsbevægelser, som f.eks. '9-12' (en bevægelse, der fejrer den dag, den amerikanske nation efter Becks opfattelse trådte i karakter og gik til kamp mod islamistisk terror, frem for 9-11, der højtideligholdes af det officielle Amerika, og som Beck kun har foragt for, og ser som en villighed til at gå Osama bin Ladens ærinde) har Beck sit eget program på Fox Tv, The Glenn Beck Show, hvor han hver dag fornøjer sine mange millioner seere med en ilter blanding af nyheder og egne holdninger.

Han ejer også medievirksomheden Mercury Radio Arts og har et dagligt radioprogram, The Glenn Beck Program, som sendes på 47 stationer over hele USA. Og så har han skrevet tre bøger, der alle findes på New York Times' bestsellerliste.

Men hvad repræsenterer manden som hele den amerikanske venstrefløj elsker at hade?

Er han som Slate.com mener, en »del af den sindssyge ekstreme højrefløj«? Er han en farlig mand, der fortjener at aktivister overvåger ham døgnet rundt, som Media Matters opfordrer sine tilhængere til.

Eller er han som Salon.com's chefredaktør Joan Walsh siger til Information: »en rabiat pauseklovn med en unik evne til at aflæse en pæn del af amerikanernes følelser?«

Eller er han snarere, som Time skriver i et portræt i det føromtalte nummer »det hotteste fænomen på den politiske skvalderscene ligegyldigt om du står til højre eller til venstre. En begavet entreprenør, som dygtigt udnytter den angst, som findes i det ophedede, hvidglødende marked, en mand hvis øre er finindstillet til at opfange og reflektere præcis den frekvens, hvor den vrede, mistænksomhed og angst, som ikke mange lytter til, konvergerer.«

Mod eliten

Det hele er sikkert rigtigt. Den 45-årige meningsmager der startede som radio-dj i en alder af 13 år, og hvis mor druknede, da sønnen var 15, virker utrættelig og som mange folkeforførere før ham, næres han af lige dele hengivenhed og modstand.

Da Beck sidste weekend befandt sig midt i den demonstrerende, folkemængde foran den amerikanske Kongres, kunne han ikke bevæge sig.

Demonstranterne, der for manges vedkommende var kommet ind med busser fra hele USA for at protestere mod korruption, skatter, Obamas sundhedsreform og »den tonedøve elite i Washington« måtte røre ved ham, tale med ham og først og fremmest fortælle ham, hvor meget de beundrede ham og hvor stor en befrielse det er langt om længe at møde nogen, der mener som de selv.

Mormon med Damp

Men selv om Beck som oftest virker oprigtig, indædt rasende og besat af konspirationsteorier i sine programmer - forleden 'beviste han hvordan Rockefeller bygningen i New York er »inficeret af kommunistiske tegn, statuer, malerier og skjulte koder på alt fra fortovet til væggen«, en øvelse, der senere blev genstand for et langt satirisk indslag på liberale MSNBC ved studievært Keith Olberman, der hader Beck, følelsen er gensidig - så kan han også være morsom og selvironisk.

Han er også en særdeles anvendt gæstetaler over hele USA, omvendt alkoholiker (en historie han deler med Limbaugh), mormon, familiefar til fire med sin anden hustru, Tanya, og i øvrigt DAMP-barn; det sidste skal man ikke have set hans program i lang tid for at tro på.

Da den buttede og blonde studievært var yngre var han faktisk en relativ glad, morsom, potrygende radiovært på et såkaldt 'morning-zoo- show' på en FM Top 40 station. Han har også tidligere (2006-08) haft et show på CNN News, som startede hans vej mod berømmelsen

Men Beck er ikke glad længere. Efter Obamas valgsejr er han tværtimod »bange« siger han igen og igen til sit publikum.

»Og det skulle I også tage at være.«

Det paranoide Amerika

Som sådan er Beck det perfekte, tidstypiske billede på den klassiske paranoide amerikanske tilstand, som den liberale historier, Richard Hofstadter - der bl.a. skrev bøgerne Anti-intellectualism in American Life (1963) og The Paranoid Style in American Politics (1964) - har beskrevet. Et billede af nogle mennesker, der igen med Times ord: »bare ved, at frimurerne, jernbanerne, paven og store fyre i sorte helikoptere har svoret sig sammen om at destruere nationen.«

En ting er sikker, hans publikum er enormt. Beck er den tredje mest populære radiovært og den femte mest populære tv-nyhedsstudievært i hele USA (de fire andre er i øvrigt også fra Fox News). Hans daglige nyhedsbrev læses af 750.000 mennesker og på normale dage trækker hans talkshow på tv mellem to og tre millioner seere. Til det specielle 9-12-program, lørdag den 12. september, slog Beck alle rekorder med 3,42 millioner seere og blev dermed den tv-studievært med det største antal seere til en enkelt udsendelse nogensinde.

I det selskab kan Jon Stewart, der er ret så populær i Danmark, godt gå hen og lægge sig. Nærmeste konkurrent i den liberale lejr er førnævnte Keith Olberman, der på gode dage er oppe og røre ved en lille million, men som oftest ligger og roder på 7.-800.000 seere.

Helvedes arrig

Glenn Beck er med andre ord en ubetinget succes. Men er hans cocktail af Obamafobi, islamofobi, xenofobi og forfølgelse af samtlige aborttilhængere, feminister, udearbejdende kvinder, liberale demokrater og »den socialistiske regering« udelukkende blevet så populær på grund af det faktum, at der nu sidder en sort demokrat i Det Hvide Hus eller er der noget mere, noget dybere på færde? Svaret kan man måske finde hos den anerkendte opinionsmåler Frank Luntz.

Han undersøgte i foråret holdninger blandt 6.400 amerikanere. Til spørgsmålet: »Er du enig eller uenig i følgende: 'Jeg er helvedes arrig, og jeg har ikke tænkt mig at finde mig i det mere'«, svarede 72 procent ja.

Beck selv har ikke meget tilovers for analyserne af hans program. Til radiostationen NPR sagde han i sidste uge, at han »ved hvad der er rigtigt og hvad der ikke er. Der er amerikanske værdier, der skal forsvares - som f.eks. at man opfører sig ordentligt og tager et personligt ansvar for sit eget liv - og der er en Gud, som bør være centrum i vort liv. Det er enkelt, det er de fleste amerikanere enige i, og det er de værdier, jeg holder fast i med mit arbejde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her