Tyskland 'rustbælte', das Ruhrgebiet, oplever en tøvende genopblomstring, men det er stadig et ideelt territorium for venstrefløjspartiet Die Linkes valgkampagne. Den ene halvdel af partiets populistiske ledelse, den medrivende Gregor Gysi, tilbragte forleden nogle timer i den gamle stålby Duisburg. Han tiltrak omkring 400 tilskuere, som ikke lod sig kue af en let regn, der siden blev til et voldsomt regnskyl.
Gysi kom som sædvanlig for sent, og da han trådte ud af sin Audi og sprang op på scenen, råbte en lokal spøgefugl: »Hvorfor ikke en Opel, hr. Gysi?«
På 20 år har Gysi forvandlet sig fra et medlem af det kommunistiske partiapparat i Østtyskland - om end af den mere iltre og ærlige slags - til en hårdt kæmpende politiker, som er i stand til at gøre indhug i tysk mainstream- politik, og en eftertragtet deltager i talkshows. Han har den blanding af energi og folkelig veltalenhed, der kan tryllebinde publikum. I Duisburg kunne han fornemme en venskabelig stemning i det gågadeområde i beton, der - takket være briternes bombninger under Anden Verdenskrig - udgør byens centrum.
Hotdogs til en tier
Før denne behagelige adspredelse havde Duisburg virket som en underligt affolket by. Tomme butikker. Sko, jakker, hvad som helst, til en halvtredser pr. stk. Hotdogs til en tier. Det koster kun en tredjedel at parkere i forhold til nabobyen Düsseldorf, bemærkede en lykkelig bilist. Så Gregor Gysi havde opmærksomme tilhørere.
Hvorfor skulle man hæve pensionsalderen til 67 år, når mange har svært ved få arbejde, længe inden de fylder 65? Ophæv de »ydmygende« love for modtagelse af sociale ydelser, der tvinger tyskere til at tage arbejde, hvor det findes, og ikke, hvor de kunne tænke sig at bo. Indfør mindsteløn ved lov. Det har de gjort i Storbritannien, påpegede Gysi. Beskat de rige!
Efter publikums reaktion at dømme var hans lidenskabelige opfordring til at hente de tyske tropper hjem fra Afghanistan endnu mere populær blandt de fortrinsvis ældre og langtfra velbeslåede tilhørere. Afghanistan blev i vid udstrækning ignoreret i valgkampens første uger, men kom på dagsordenen for tre uger siden, da mere end 70 afghanere blev dræbt ved et amerikansk luftangreb, der ved skæbnens ugunst var blevet beordret af en tysk officer.
Et land med vores historie har ikke noget at gøre som besættelsesmagt i et fremmed land, råbte Gysi:
»Man bekæmper ikke terrorisme med krig. Man sender ikke hæren for at forhindre, at kvinder bliver stenet, eller for at sikre, at piger får lov til at gå i skole. Det er noble mål, men der findes bedre måder at opnå dem på.«
Publikum klappede ivrigt. Det er således ikke underligt, at Socialdemokraterne har antydet, at de godt kunne tænke sig en bid af Die Linkes Afghanistan-politik.
© The Independent og Information Oversat af Mads Frese
