Læsetid: 2 min.

Andelen af folk i verden, der sulter, stiger nu med rekordfart

For første gang i over fyrre år stiger andelen af folk i verden, der sulter, viser en ny FN-rapport. Folkekirkens Nødhjælp kræver ny dansk udviklingspolitik
For første gang i over fyrre år stiger andelen af folk i verden, der sulter, viser en ny FN-rapport. Folkekirkens Nødhjælp kræver ny dansk udviklingspolitik
15. oktober 2009

I mere end fyrre år har andelen af folk i verden, der sulter været faldende eller stagneret. Men den udvikling har de seneste år vendt op og ned på. I dag sulter mere end én milliarder mennesker, svarende til en sjettedel af jordens befolkning, viser en ny FN-rapport.

»Det niveau er det højeste siden 1970,« lød det i går fra en bekymret generaldirektør for FN's fødevareagentur (FAO), Jacques Diouf, i forbindelse med rapportens offentliggørelse i Rom.

Udviklingen startede allerede inden den globale økonomi blev ramt af krise i 2008, hvor det var de kraftigt stigende fødevarepriser, der var synderen. I dag er det mindre nødhjælp fra de rige til de fattige lande samt det, at migranter sender færre penge tilbage til deres oprindelseslande, der fører til, at flere sulter.

»Fødevarekrisen var med til at forværre mange menneskers situation. Når folk har fem-seks kr. om dagen at klare sig for, og fødevarepriserne stiger med 100 pct., så bliver det svært at få tingene til at hænge sammen. Finanskrisen har været et chok oven i. Mange lande er blevet mere forsigtige med at støtte projekter, der arbejder på at reducere sult og fattigdom, og det har været med til at øge antallet af sultne,« siger Erika Jørgensen, daglig leder af Verdensfødevareprogrammets nordiske kontor.

Jacques Diouf understreger, at udviklingen sandsynligvis betyder, at FN ikke når et af sine mest centrale fattigdomsmål; nemlig at højest 420 millioner må være underernærede i 2015, og det er uacceptabelt, mener han.

»Vi har de økonomiske og tekniske midler til at få sult til at forsvinde. Det, der mangler, er en stærkere politisk vilje til at udrydde sult én gang for alle.«

Ny dansk politik

Herhjemme får de alarmerende tal Folkekirkens Nødhjælp til at opfordre regeringen til at nedprioritere satsningen på udvikling af små og mellemstore virksomheder i Afrika, for i stedet alene at satse på støtte til landbruget i udviklingslandene.

»Det må være hovedprioriteten at udvikle landbruget, for det vil skabe fred, stabilitet og mad,« siger generalsekretær Henrik Stubkjær og tilføjer, at det stigende antal mennesker på jordkloden kun forstærker det akutte behov for, at Danmark ændrer sine udviklingspolitiske prioriteringer.

»Med udsigten til at verdens befolkningstilvækst vil stige fra seks til ti milliarder i 2050 vil behovet for fødevarer eksplodere. Hvis vi ikke tager fat på det, vil vi stå i en menneskelig tragedie,« lyder generalsekretærens vurdering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er ikke godt. Det er ubærligt, at der er så mange, der sulter og der må sættes kraftigt ind for at afbøde dette og der må herefter sættes virkelig kraftigt ind for at forhindre, at Jordens befolkning stiger fra seks til ti milliarder i 2050.

Et muligt sammenbrud i bæredygtigheden og garantien for en kommende energimangel, når de fossile brændsler tager slut, vil kunne gøre situationen helt uoverskuelig katastrofal i de kommende årtier, selv med en bedre fordeling af klodens rigdomme.

PS: Det er der dog ikke tegn på, og som eksempel forlyder det fra Wall Street Journal, at der til ledende medarbejdere i de store amerikanske bank- og finanshuse igen i år vil blive udbetalt bonus og den slags i en størrelsesorden af 140 milliarder dollars (700 milliarder kroner). Ganske vist er dollaren devalueret, men alligevel.

Det er jo helt uhørt og ganske skandaløst og ufatteligt, at det amerikanske folk finder sig i disse tilstande. Jeg mener, de mennesker, der får disse enorme bonusser, skaber jo ikke noget, der er af betydning og værdi for almenvellet.

Måske er det ikke anderledes herhjemme i en lidt mindre størrelsesorden.

Mona Blenstrup

Hvis man undlod at slå folk ihjel i tåbelige krige, ville alting fungere meget bedre.

Og hvis diktatorer som især i Afrika bblev styrtet og de undlod at tage en ny, kunne man forsøge mange mennesker, som man tidligere gjorde.

Hvad hjælper lidt fødevarehjælp, når man bliver skudt eller lemlæstet i morgen?

Inger Sundsvald

De afrikanske diktatorer ville snildt kunne undværes. Problemet er, at deres egen magt og berigelse kommer før befolkningernes interesser og at de er bedøvende ligeglade med at folk sulter. Og de støttes af den vestlige verden.

Når disse krigeriske despoter køber deres krigsmateriel, køber de det trods alt fra vestlige våbenproducenter, ligesom det er vestlige producenter af fødevarer, der er skyld i at befolkningen har mistet evnen til at producere og dyrke deres egne fødevarer. Der er penge på spil - for den vestlige verden.

Det er sørgeligt at være vidne til den vestlige verdens dobbeltmoral, der bekymrer sig om at ulandene får for mange børn og at verden ikke ville kunne bære, hvis disse kom på teknologisk niveau med os andre – på grund af miljøet og klimaet.

Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at der kunne være plads til en del teknologisk udvikling, hvis den forurenende våbenproduktionen blev omstillet til mere nyttig produktion. Når jeg tænker på hvor meget det må forurene at fremstille og affyre alt fra fyrværkeri til kanoner og missiler, så mener jeg, at det er på tide at feje for egen dør, før man begynder at feje for andres.

Man kunne jo starte fra en ende af, med at følge anbefalingerne fra Folkekirkens Nødhjælp, der opfordrer regeringen til at:

”nedprioritere satsningen på udvikling af små og mellemstore virksomheder i Afrika, for i stedet alene at satse på støtte til landbruget i udviklingslandene.”

Foruden naturligvis at fortsætte med at støtte uddannelse og oplysning. En vidende befolkning er ikke så let at manipulere med som en uvidende.

Desværre er regeringen mere interesseret i at støtte industri, til gavn for vores egne virksomheder og DF ikke interesseret i at ofre noget på udviklingsbistand, på trods af at langt flere ville kunne bringes frem til at have et tåleligt liv i deres eget land, frem for at flygte fra familie, sult og fattigdom.

Inger Sundsvald siger:
Når disse krigeriske despoter køber deres krigsmateriel, køber de det trods alt fra vestlige våbenproducenter

Enig ...og vi bør alle sikre os at vores bank, pensionskasse og andre pengeanbringelsesinstitutter handler etisk med vores opsparing. Be' om at se det etiske regneskab.

Var egentlig ganske chokket og gnaven over måde TV2 henkastet inden de vendte tilbage til fodbolden, bare smed den nyhed ud til danskerne i går.

Ikke mærkeligt at dansker tager så let på alt, når de får serveret de svære nyheder på sådan en overfladisk måde.

Hans Storgaard

Ny verdensøkonomi og udvikling af landbruget i U-landende.

Problemet er, som i nævner at de vestlige lande slet ikke har nogen interesse i at viderudvikle landende, da det betyder en mindre indkomst og mindre magt til vesten.

Ligesom vesten var skyld i borgerkrigen Somalia, hvor nødhjælpen dræbte al landbrug, samt fik den lokale regeringen til at bestemme hvem der skulle have mad og hvem der ikke skulle. Dem der endte med at tjene på det var vesten.

Nicklas Damkjær

Ja, lidt planøkonomi ville ikke skade. Der er i hvert fald ingen tvivl om at de seneste års hyperkapitalisme har sin del af ansvaret for verdens ulighed. Ikke kun pga. af de direkte økonomiske konsekvenser, men liberalismen/neoimperalismen har også dannet grobunden for alverdens krige og ulykke!

Hvis man nærlæser artiklen og ser på lidt statistik , så er det etkompliceret billede, der tegner sig.

I 1970 var der vistt ca 4 milliarder mennesker på jorden og ca 1 milliard sultede - dvs ca 25 %.

Idag år 2009 er vi ca. 6,5 milliard mennesker og ca 1,1 milliard sulter - d vs ca 17 %.

Hvis dette er korrekt, så har man altså siden 1970 formået at hæve fødevareproduktionen så meget, at man har klaret at bespise de menensker, der er kommet til siden 1970 ( ca 2,5 mia ?).

Noget må altså være gjort rigtigt - og man burde også kunne nå at klare den milliard , der ( ligesom i 1970) stadig sulter ?

Såvidt jeg ved lever ca 40 % af dem , der mangler mad i Indien og KIna ( to kommende supermagter , der opbygger atom-våben, militære styrker og har rum-programmer).

Så er der en frygtelig bunke, der sulter i Afrika, hvor dårlig regeringsførelse ( diktatorer, valgsvindel, korruption o s v) er alt for almindelig omend det går godt fremad mange steder - og så er der de områder i Afrika, hvor borgerkrig nærmest ødelægger en hver form for fødevareproduktion og hjælpearbejde..

Og en masse af de fødevarer, der faktisk laves i de fattige lande , de går til spilde og rådner fordi man mangler opbevaringsmuligheder og transportfaciliteter og infrastruktur.

Her i Danmark smider vi også en masse god mad væk hver dag ( udløbet dato-mærkning / det vi købte for meget , og som blev dårligt i køleskabet / resterne fra gårsdagens midag, som ingen gider spise o s v) . Jeg skønner, at den mad vi kasserer i Danmark - og som er god nok - ville kunne bespise ihvertfald 0.5 million mennesker - medens folk sulter et andet sted !