Baggrund
Læsetid: 4 min.

Benhård konkurrence opmuntrer til forskningssnyd

Sagen om det sydkoreanske klonings-geni, der i denne uge blev dømt for grov svindel med forsknings-resultater, bør mane til eftertanke - også i Danmark, mener professor Lene Koch. 'Der er så massivt et pres for at producere resultater, at fristelsen til at fabrikere dem nødvendigvis stiger,' advarer hun
Sagen om det sydkoreanske klonings-geni, der i denne uge blev dømt for grov svindel med forsknings-resultater, bør mane til eftertanke - også i Danmark, mener professor Lene Koch. 'Der er så massivt et pres for at producere resultater, at fristelsen  til at fabrikere dem nødvendigvis stiger,' advarer hun
Udland
28. oktober 2009

Han skabte en klonet afghansk mynde. Han kaldte den Snuppy. Han skabte ikke verdens første klonede menneskefoster. Det skrev han bare, at han havde gjort. I denne uge kaldte retten i Soul det for grov forkningssvindel.

Den sydkoreanske stamcelleforsker Hwang Woo-suk blev mandag idømt to års fængsel for at svindle med resultaterne, for uetisk omgang med æg fra kvinder og for at snuppe af kassen. Og dommen har vidtrækkende konsekvenser, mener professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Lene Koch.

»Hwang var både forbryder og offer for et system, der pressede ham helt kolossalt til at producere resultater,« siger medforfatteren til bogen 'Håbets teknologi', resultatet af et forskningsprojekt om samfundsvidenskabelige perspektiver af stamcelleforskningen i Danmark.

»Hwang-sagen var dybt chokerende, fordi den stillede spørgsmålstegn ved konsekvenserne af det øgende pres for at skabe resultater. Der er så massivt et pres for at producere resultater, at fristelsen til at fabrikere dem nødvendigvis stiger,« siger Lene Koch, der derfor mener, at sagen fra Sydkorea er meget mere end en kuriositet om en enkelt forsker med flosset etik og dybe lommer.

»Hvis vi alle sammen skal overbevise Helge Sander (videnskabsminister, red.) om, at vi lige om lidt har det her helt revolutionerende produkt, vi kan sende på markedet, så er det jo ikke svært at forestille sig, at nogen kan føle sig fristet til at overdrive betydningen af deres forskning.«

Følg pengene ...

Gitte Meyer, tidligere videnskabsjournalist, nu lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering ser en helt åbenbar forklaring på denne type uredelighedssager:

»Det handler ført og fremmest om kampen om de økonomiske midler. Det sidste halve århundrede har vi set en sindssyg vækst i antallet af forskere. De producerer bestandigt nye spørgsmål, der skal besvares med hjælp fra stadig dyrere apparater, alt imens de jo skaber en masse nye ph.D.'er. Det er ikke svært at se, hvorfor forskere i stadig stigende grad skal ud og slå højt på tromme for sig selv,« siger Gitte Meyer, der ikke bryder sig ikke om den efterhånden meget brugte vending 'at producere viden'.

»Der er kommet en så massiv kommercialisering, at vi benytter vendingen helt uden at tænke på, hvad den betyder. Viden er blevet en vare, man omsætter på et marked, og det gør selvfølgelig noget ved de metoder, som 'sælgerne' bruger,« siger Gitte Meyer.

Hun mener, at netop genteknologien og stammecelleforskningen er særligt påvirkede af denne kommercialisering.

»Den trådte jo sine barnesko og havde sine vilde ungdomsår i en tid, hvor neoliberalismen herskede uimodsagt. Samfundet var dømt helt ude. Kun markedet rådede, og det gjaldt også for de nye videnskaber,« siger Gitte Meyer.

'Hypen'

Lene Koch beskriver, hvad hun kalder for 'hypen':

»En forsker som Hwang er underlagt overdrevne forventninger. Hele vejen rundt spilles der på håbet om den revolutionerende metode, der kan løse alle problemer. Den tendens forstærkes af, at vi i vid udstrækning er gået bort fra de traditionelle måder at uddele forskningsmidler. Nu vil politikerne være med, og med dem kommer offentligheden ind i billedet« siger Lene Koch.

»Det er et problem, fordi det slører realiteterne i forskningen. Forskning er svært, og det tager enormt meget tid,« fastslår Lene Koch.

Maja Horst er enig. Hun er lektor ved Copenhagen Business School med speciale i forholdet mellem forskning og samfund.

»Når en journalist ringer til en forsker, er et første spørgsmål jo: Hvad kan det bruges til? I den anden ende forventer politikerne saftige resultater og løfter om, at Parkinsons Syge kan kureres om fem år. Alle vil glemme, at det tager enormt lang tid - det ville også i dag være meget svært og tidskrævende at klone fåret Dolly,« siger Maja Horst.

Egne interesser

At det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, der publicerede Hwangs artikel, kunne 'snydes', fik gang i en hed debat om holdbarheden i den praksis, hvor andre fagfolk skal sige god for et forskningsresultat, før det publiceres.

»Men de er jo mennesker som os andre. Hvis nogen siger noget, som man forfærdelig gerne vil høre, stiller man nok ikke så kritiske spørgsmål,« siger Gitte Meyer, der mener, at den tilbøjelighed er endnu mere udtalt på etisk omdiskuterede felter som stamcelleforskning.

»Hvis en af dine kolleger laver noget fantastisk, er der nok større chance for, at politikerne både giver flere penge til hele feltet og tilladelse til at flytte grænserne for forskningen,« siger hun.

Og i Danmark?

Maja Horst maner dog til besindelse:

»Jeg tror ikke, at der er forskere i Danmark, der kunne finde på at lave et lignende nummer. Det handler også om, at der i et land som Sydkorea er en kultur, der skaber enormt høje krav til den enkelte. I Danmark har vi trods alt en udbredt og gammel tradition for en høj forskningsetik,« siger Maja Horst.

Lene Koch er uenig:

»Jeg har ikke mistanke til nogen konkret, men vi må nok indse, at inden for de forskningsområder, der har haft megen offentlig bevågenhed, giver prestige og skaber salgbare produkter, er der en stigende risiko for, at der svindles. Der er stadig få, der gør det, endnu færre som bliver afsløret, men sandsynligheden for, at det vil ske, er tilstede. Også i Danmark.«

Maja Horst tror ikke, at Kwang-sagen har haft direkte konsekvenser for genforskningen.

»Dem, der er imod, siger: 'Der kan I se! De er uden moral'. Men dem, der ikke har en meget stærk holdning til forskningsfeltet, vil nok bare synes, at det er endnu en sjov historie fra nørdeland «

Gitte Meyer mener dog, at Hwang-sagen bør føre til selvransagelse.

»Man burde sætte sig ned og se hinanden dybt i øjnene og blive enige om at udforme en ny moral, der passer til tiden,« siger Gitte Meyer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

'Der er så massivt et pres for at producere resultater, at fristelsen til at fabrikere dem nødvendigvis stiger.

Jamen så er det jo heldigt at naturvidenskab er så viseligt indrettet, at den slags svindlere før eller siden vil få trukket buskerne ned.

Problemet er meget større med private tænketanke og andre instanser, der begår sociologi, for her er det ikke muligt at modbevise hverken det ene eller det andet, her vinder den der råber højest.

DANSKE FORSKERE LØSER KRÆFTENS GÅDE

Ovenstående overskrift er bragt ca. et halvt hundrede gange i "Politiken" igennem de seneste tre årtier. Den er også god.

Videnskab kan ikke fungere i en kapitalistisk logik - hidtil har forskerne kunnet leve et skærmet liv på universiteterne, som har bragt verden frem; men når det ikke længere er på overskud, der skal forskes, men af andre årsager, får man dårlig forskning - dvs. 'forskning' - ud af det.
Jo mindre tid og energi, der skal bruges på at dyrke jorden, sy tøjet og bygge husene, jo mere kan vi investere i forskning og kunst og andre menneskeligt berigende aktiviteter.

Det er jo bare en "IT-Factory" sag i videnskabens verden - det viser blot, at svindlere findes overalt - også blandt videnskabsmænd.

Inden for videnskabens verden er det i øvrigt nok i højere grad tørsten efter berømmelse end noget andet, der får folk til at fuske med resultaterne. ( Det gælder f eks også i den "politiske verden", hvor politikerne falder over hinanden, for at komme i mediernes fokus med "gode sager"..)

Hvis man vil fjerne incitamenter til fusk, så skal man nok kigge nærmere på de utallige resultatkontrakter og bonussystemer, der efterhånden findes over alt.

Folk bliver af disse "incitaments-systemer" let fristet til at "snyde på vægten" eller bryde reglerne for at overopfylde resultatkontrakten eller sikre sig bonus'en ( - det gælder ligefuldt i det private og det offentlige).

Steder, hvor man ønsker en særlig høj grad af retssikkerhed og lovlig adfærd ( de øverste statsorganer ) eller en høj grad af kvalitet ( f eks ved hjertetransplantationer) bør man undgå resultatkontrakter og bonussystemer.

Jeg kunne godt finde et par eksempler på danske forskere der har fusket med resultaterne. De er ikke mange, men de er der.

Nu vi taler om journalisters manglende vilje til lige at bruge 10-15 minutter på lidt research: var der nogen der læste Annegrethe Rasmussens bagside om "Fjernstyrede insekter er spioner" i tirsdags?

Den var et klart bevis for, at hun bør søge arbejde på SE&Hør eller Billedbladet, hvor hendes elskede society-sladderhistorier egentlig hører hjemme.

Kort fortalt, så påstod hun at udviklingen af "CyBugs" er færdig, og at man har fjernstyrede insekter der kan udføre alt fra aflytning til whatever, mens realiteten er, at DARPA kører et grundforskningsprojekt som har påvist nogle enkeltmuligheder som langt fra er kombineret til