Baggrund
Læsetid: 4 min.

Britiske konservative spiller højt spil

Storbritanniens konservative forsøger at vinde befolkningens tillid med ærlighed
David Cameron forsøger at ryste overklasse-imaget af sit konservative parti - bl.a. via champagneforbud på partiets kongres.

David Cameron forsøger at ryste overklasse-imaget af sit konservative parti - bl.a. via champagneforbud på partiets kongres.

Phil Noble

Udland
9. oktober 2009

LONDON - Først det sure. Og dernæst det søde. Det britiske konservative parti har på dets sidste partikonference inden valget næste forår lagt en noget utraditionel valgstrategi.

Forleden gik partiets finanstalsmand, George Osborne, på talerstolen og lovede højere pensionsalder, lønstop og andre tiltag, der vil ramme millioner af offentligt ansatte, middelklassefamilier og pensionister hårdt i årevis. Labours skattestigninger vil der ikke blive rørt ved, og nye skatter kan ikke afvises, tilføjede han. Samlet set var Osbornes udmelding den største nedskæring i 30 år. Og det er kun begyndelsen, advarede han.

Med den svada havde partiets leder, David Cameron, givet sig selv lidt af en udfordring, da han i går gik på talerstolen for at besvare spørgsmålene: Hvorfor os, hvorfor nu, hvorfor mig?

I sin tale - designet til at være en optimistisk modvægt til Osbornes - anerkendte han de hårde tider, men fokuserede så på fremtiden, på »hvor godt det kan blive«.

»Vi har en stejl opstigning foran os (...) men udsigten fra toppen vil være det hele værd,« sagde han og understregede, at »ansvarlighed« - på alle niveauer - vil blive belønnet.

Målløs befolkning

Begge taler var fulde af ørehængende formuleringer, men iagttagerne er enige: De konservatives 'ærlighedsstrategi' er at spille højt spil for et parti, der 'kun' er 13 procentpoint foran i meningsmålingerne. Partiet skal vinde med 11 procentpoint for at få flertal i parlamentet.

»Det er et åbent spørgsmål, om de konservative kan tiltrække vælgerne med sådan en politik. De mistede helt sikkert nogle stemmer i denne uge med deres forslag om at hæve pensionsalderen,« vurderer The Guardians klummeskriver Stuart Jeffries og peger på, at Osbornes løfte om ikke at fjerne en skat for landets højestlønnede har »chokeret nogle konservative og nykonservative økonomer«.

Så hvorfor ikke bare satse på det sikre og på god gammeldags vis køre visionerne i stilling, men lade detaljerne forblive uklare?

En af årsagerne til den konservative strategi er, at partiet ganske har brug for at blive valgt af vælgerne fremfor at være det parti, befolkningen stemmer på, fordi de ikke kan lide de andre partier.

»Ikke alle kan få sig selv til at holde af os konservative,« erkender Maria Caulfield, konservativt byrådsmedlem fra Brighton.

»Det er ikke som i 1997, hvor alle elskede Labour. Folk elsker os ikke. Vi bliver nødt til at vinde deres tillid og bevise, at vi ikke er, som de tror, vi er,« siger hun til The Guardian.

Netop den pointe - at folk vil respektere ærlighed - er hovedargumentet for den konservative strategi.

»Det, jeg sagde, var den usminkede sandhed,« sagde Osborne i et BBC-interview efter talen. »Vi bliver nødt til at tage hånd om det her. Det vil du måske ikke høre fra Labour-ministre, men du vil høre det fra de konservative. Storbritanniens problemer er enorme.«

Osborne og Cameron gjorde begge deres til at overbevise befolkningen om, at det, de kalder for »progressiv konservatisme« ikke er gammel vin på nye flasker. De forsøgte at tegne et billede af et moderne konservativt parti, der snarere har samfundets fattigste i tankerne end overklassen på deres landsteder. Derfor blev de lavestlønnede familier og offentligt ansatte beskyttet i nedskæringsoplægget.

»Jeg er slet ikke overbevist om, at de konservative spiller højt spil. Nogle gange er det mere hasarderet at spille sikkert, som Gordon Brown inderst inde må være enig i set i lyset af hans fejltagelse for to år siden, da han undlod at udskrive valg,« skriver avisen Independents klummeskribent Matthew Norman, som vurderer, at de konservatives strategi kan give pote.

»Hr. Osbornes tale har været med til at skabe noget hidtil ukendt, om ikke unikt, i britisk politik. Oppositionen opfører sig som en regering ved at holde fast i, at den hårde kurs er nødvendig, mens regeringen fortsætter med at skumme os ind i intetsigende almindeligheder og dermed opfører sig som en hjælpeløs opposition,« tilføjer han.

Overklasseimage

Hvad der har vist sig sværere for de konservative - og især for Cameron og Osborne - har været at udviske befolkningens billede af de konservative som en privilegeret overklasse, født til at herske. Begge har gået på eliteskolen Eton, der gennem tiden har udklækket 20 premierministre, og begge var medlem af en elitær drikkeklub i universitetsdagene i Oxford. Osbornes far er baron og mangemillionær, så for mange vælgere runger det hult, når Osborne proklamerer, at »vi alle er sammen om det her«.

De konservative ved, at de har et imageproblem og har derfor nedlagt champagneforbud på konferencen i forsøg på at undgå uheldige billeder af champagnedrikkende overklassedrenge. David Cameron og Alan Duncan, der blev degraderet fra det såkaldte 'skyggekabinet', efter at han udtalte, at parlamentsmedlemmer må leve 'på rationer' - er dog allerede selv blevet fanget i at indtage de dyre dråber og har af avisen the Mirror fået tilnavnet »de boblende slubberter«.

Labour har da også straks grebet chancen og kritiseret Osborne for at ramme den 'almindelige middelklasse' og for at forsvare skattelettelser for de rigeste, nemlig fjernelsen af en arveskat på landsteder over én mio. pund.

Matthew Norman peger imidlertid på, at de konservative med deres utraditionelle valgstrategi måske netop har fundet den rette medicin mod befolkningens overklasseskepsis.

»Ved at portrættere sig selv som en morderisk hård finansmand har Osborne formået at bruge det smarte politiske trick at transformere en svaghed til en styrke,« skriver Matthew Norman og tilføjer, at »Labour har undervurderet George Osborne, og partiet vil om kort tid betale prisen for det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her