Nyhed
Læsetid: 3 min.

Chef for FN's klimasekretariat: Ingen klimatraktat i København

En bindende klimatraktat i København til december er ikke realistisk. Så klar lyder udmeldingen fra chefen for FN's klimasekretariat Yvo de Boer, der i stedet mener, man bør begrænse sig til en politisk aftale
En bindende klimatraktat i København til december er ikke realistisk. Så klar lyder udmeldingen fra chefen for FN's klimasekretariat Yvo de Boer, der i stedet mener, man bør begrænse sig til en politisk aftale
Udland
21. oktober 2009

»Jeg tror ikke, at det kommer til at ske«.

Sådan lød udmeldingen i går fra chefen for FN´s klimasekretariat, Yvo de Boer, til The Financial Times om muligheden for en bindende international klimatraktat i København i december.

I stedet mener Yvo de Boer, at man bør begrænse sig til at skabe en politisk aftale og så få de juridiske og tekniske detaljer på plads siden hen.

»Vi bliver nødt til at fokusere på, hvad vi rent realistisk kan nå,« sagde han og understregede, at der er behov for at: »koncentrere sig om det allermest politisk nødvendige, hvilket vil sige, at man skal gøre det klart, hvordan landene er forpligtede til at takle klimaforandringerne og skære ned i deres Co2-udledning.«

Et vellykket topmøde i København indeholder altså ingen juridisk bindende klimaaftale men allerhøjst en »overordnet beslutning, som sætter individuelle mål for de industrialiserede lande, som gør det klart, hvor meget de store udviklingslande skal skære ned på deres Co2-udslip i 2020, og forhåbentlig gør det i en kontekst af et langsigtet mål om at skære ned på de globale udledninger i 2050,« siger Yvo de Boer til The Financial Times. Hans udtalelser bekymrer den tidligere toprådgiver for EU i klimaspørgsmålet danskeren Jørgen Henningsen.

»Når De Boer udtaler sig på den måde, er der grund til pessimisme, for han er jo ansat til at promovere processen. Når han kommer med et så nedslående budskab, må det være, fordi han har vurderet, at det er det eneste realistiske mål efter at have været i tæt kontakt med europæerne og amerikanerne,« siger Jørgen Henningsen, som også er bekymret over, at EU-landene er begyndt at nedtone deres krav til u-landene.

»Det gør de jo for at undgå at de selv skal forpligte sig. Jeg synes efterhånden, at der tegner sig et klart billede af, at der er færre og færre, som skubber på for at få en bindende klimaaftale« siger han.

Danske ambitioner

Selvom sagen om topforhandleren Thomas Beckers afgang har udløst spekulationer om, hvorvidt den danske regering også er ved at nedtone ambitionerne for klimatopmødet, slog statsminister Lars Løkke Rasmussen dog fast på sit pressemøde i går, at målet stadig er »den mest ambitiøse, internationale aftale«.

»Det skal være en bindende aftale, som har en umiddelbar effekt på den politik, der føres i verdens lande. Det skal være en aftale, der tager sit afsæt i at begrænse den menneskeskabte temperaturstigning til 2 grader,« sagde han - og tilføjede, at dét mål kræver »markante, øjeblikkelige CO2-reduktioner i i-landene« og også flere midler til u-landene.

Politikerne på banen

Amerikaneren Alden Mayer fra the Union of Concerned Scientist har fulgt de diplomatiske processer op til både topmøderne i Rio, Kyoto og Bonn. Han mener, at både Lars Løkke Rasmussens og Yvo De Boers udtalelser er et udtryk for, at forhandlingerne i de sidste måneder før et topmøde naturligt vil få nye aktører.

»Det vigtigste er ikke længere diplomaterne, men politikerne. Det er dem, som skal få en aftale hjem. Derfor venter jeg mig mest af Angela Merkels besøg i den amerikanske kongres, møderne mellem USA og Kina, og EU-landenes topmøder,« siger Alden Mayer, som endnu betegner sig som relativt optimistisk på vegne af topmødet i København.

»Vi så denne samme proces før både Rio og Kyoto: I månederne før var der en periode af dyb pessimisme, inden politikerne tog over, og fik en aftale hjem. I disse måneder er det op til civilsamfundet at lægge pres på politikerne.«

Frygt for forhastet aftale

I sit interview med The Financial Times appellerede Yvo de Boer til verdens ledere om at deltage i topmødet i København, især præsident Obama. Det er Jørgen Henningsen enig i.

»Det, som kan redde topmødet i København, er jo, at alle deltagerne dybest set gerne vil være med til at skabe en succes. Det er meget svært at være med i noget, som løber ud i sandet,« forklarer han, men påpeger:

»Faren er, at man forhaster en aftale igennem, som siden hen viser sig at være alt for tynd. Det skete i Kyoto, og det kunne nemt ske i København.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I stedet mener Yvo de Boer, at man bør begrænse sig til at skabe en politisk aftale og så få de juridiske og tekniske detaljer på plads siden hen

Lad mig gætte: man kan godt blive enige om at opkræve CO2-skat, og når så embedsmændene kommer hjem bag de lukkede døre, kan de så finde ud af, hvad man skal gøre med alle de rare slanter.

Flemming Leer Jakobsen

Hvor latterligt.

Skulle alle de klimatilbedere ikke tage & gå rundt med skilte, som proklamerer at klimaet går under imorgen ?

Iøvrigt smelter isen også på pluto:
http://tinyurl.com/plutoervarm

Så den "menneskeskabte opvarmning" har ganske vidtrækkende konsekvenser :/

FlemmingLeer
http://www.klimaloegnen.dk