ROM - I fire uger har Frankrigs magtelite udkæmpet et drabeligt slag i Palais de Justice i Paris. I fredags sluttede retsmøderne i den såkaldte Clearstream-sag, hvor tidligere premierminister Dominique de Villepin er blandt de fem anklagede. Præsident Sarkozy har ikke været fysisk til stede i retssalen, men har været repræsenteret af sine advokater og den offentlige anklager, Jean-Claude Marin, som kræver Villepin idømt 18 måneders betinget fængsel for medvirken til bagvaskelse, bedrageri, hemmeligholdelse af brud på tavshedspligten samt hemmeligholdelse af tyveri.
Sagen om de hemmelige konti i Clearstream-banken i Luxembourg er efterhånden blevet så kompliceret, at størstedelen af den franske befolkning har opgivet at følge med.
»Sandheden om kendsgerningerne - hvem, hvad, hvordan? - er endnu langt væk. Men sandheden om menneskene - hvorfor? - kan man begynde at nærme sig,« skriver avisen Le Monde i et stort søndagstillæg om sagen. De øvrige anklagede omfatter computerteknikeren Imad Lahoud, der i sin iver efter social opstigning angiveligt har forfalsket lister over indehavere af hemmelige konti i Clearstream-banken; journalisten Denis Robert, der var så overbevist om, at kontiene indeholdt returkommissioner og blev brugt til bestikkelse, at han ukritisk offentliggjorde falske oplysninger; revisoren Florian Bourges, der opdagede uregelmæssigheder i bankens regnskaber, samt Jean-Louis Gergorin, som var en af Villepins nære medarbejdere i hans tid som udenrigsminister og underrettede sin tidligere chef om, at Sarkozys navn stod på listerne. Sarkozy beskylder Villepin for at have forsøgt at ødelægge hans politiske karriere ved at lade de forfalskede kontooplysninger komme undersøgelsesdommeren Renaud Van Ruymbeke i hænde. Det var ham, der efterforskede udbetalingen af returkommissioner i forbindelse med et salg af franske fregatter til Taiwan i starten af 90'erne.
Sarkozys magtmisbrug
Men ifølge Villepin er det Sarkozy, der kæmper en politisk kamp via sine advokater og sin kontrol over anklagemyndigheden.
»Der er en hårdnakket vilje til at ødelægge en politisk modstander. Det er nok at betragte Nicolas Sarkozy: Når han udtaler ordet Clearstream, ændres hans fysiognomi,« sagde Villepin i retten.
Sagen har rod i kampen om magten på den nygaullistiske højrefløj i Frankrig, hvor Sarkozy og Villepin kæmpede om at blive Jacques Chiracs efterfølger.
Der er almindelig enighed om, at Villepin er færdig som politiker, hvis han bliver dømt.
Omvendt vil en frifindelse styrke hans chancer for at blive regeringspartiet UMP's kandidat ved præsidentvalget i 2012: »Jeg rækker hånden ud til Nicolas Sarkozy. I mit inderste bærer jeg ikke nag og ønsker at tjene Frankrig,« sagde Villepin forhåbningsfuldt ved det sidste retsmøde.
Samtidig med Clearstream-sagen har tre borgere, deriblandt en tidligere redaktionschef på Le Monde anlagt sag ved en administrativ domstol, fordi de mener, at en række regeringsmedlemmer har gjort sig skyldige i hemmeligholdelse af strafbare handlinger over for politimyndighederne. Det drejer sig foruden Villepin bl.a. om justitsminister Michèle Alliot-Marie, tidligere premierminister Jean-Pierre Raffarin samt Nicolas Sarkozy, som dengang var økonomiminister. De tiltalte skulle ifølge klagerne have fortiet kendsgerninger, som »afslørede et system af korruption i statens hjerte og attentat på dusinvis af menneskers moralske omdømme.«
Sagen giver anledning til fornyet mistanke om, at Sarkozy ligesom Villepin kendte til de forfalskede lister fra Clearstream-banken, men i modsætning til sin rival valgte at spille rollen som offer.
Sarkozys dobbeltrolle som chef for anklagemyndigheden og civil part i sagen har vakt bekymring, og ifølge kritikerne bringer præsidentens hævntørst magtdelingen i det franske samfund i fare. I Socialistpartiet, hvor de ellers har travlt med at skændes indbyrdes, er man nogenlunde enige om, at Frankrig på grund af præsidentens magtmisbrug risikerer at blive indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for brud på de anklagedes ret til en upartisk rettergang.
Der falder dom i Clearstream-sagen den 28. januar - på Sarkozys fødselsdag.
Alle ved at politikerne hører til de mest korrumperede og moralsk fordærvede mennesker i vores samfund og alligevel stemmer man på dem for det er jo dog hensigtsmæssigt at få nogle andre til at tage alle de grimme beslutninger så man selv kan lade som om man er uskyldig..