Læsetid: 5 min.

Dollarens dominans ligger for døden

Oliehandler skal ikke længere afregnes i dollar, hvis det står til de arabiske golfnationer, der nu vil finde andre valutaer sammen med Kina, Japan, Rusland og Frankrig - resultatet vil blive en yderligere forskydning af verdens økonomiske magtbalance mod øst
Oliehandler skal ikke længere afregnes i dollar, hvis det står til 
 de arabiske golfnationer, der nu vil findre andre valutaer sammen med Kina, Japan, Rusland og Frankrig.

Oliehandler skal ikke længere afregnes i dollar, hvis det står til
de arabiske golfnationer, der nu vil findre andre valutaer sammen med Kina, Japan, Rusland og Frankrig.

Paul J. RICHARDS

7. oktober 2009

I, hvad der tegner til at blive det mest omfattende finansielle nybrud i årtiers mellemøstlig historie, vil araberne - med tilslutning fra Kina, Rusland, Japan og Frankrig - nu gå væk fra at afregne deres oliehandler i dollar. I stedet skal en hel vifte af forskellige valutaer tages i brug, herunder japansk yen, kinesisk yuan, euro, en ny guldstandard og en ny enhedsvaluta, som skal gælde som standdardbetalingsmiddel i alle nationer i det såkaldte Golfens Samarbejdsråd, herunder Saudi-Arabien, Abu Dhabi, Kuwait og Qatar.

Hemmelige møder om disse planer, der vil indebære, at olie ikke længere prisopgøres i dollar, er allerede blevet afholdt mellem finansministrene og centralbankdirektørerne fra Rusland, Kina, Japan og Brasilien.

Planerne, som over for den britiske avis The Independent bekræftes af kilder fra de arabiske golfnationer og i den kinesiske bank- verden, kan være medvirkende årsag til den seneste tids pludselige stigning i guldprisen. Men de varsler også om et ekstraordinært opbrud væk fra dollarmarkedernes dominans, der vil kunne blive en realitet inden for ni år.

Amerikanerne, som er opmærksomme på, at de førnævnte møder har fundet sted, men ikke kender planerne i enkeltheder, vil utvivlsomt modsætte sig denne nye internationale kabale med næb og klør, uanset at den omfatter så hidtil trofaste allierede af USA som Japan og golfstaterne. På baggrund af disse valutamøder advarer Sun Bigan, Kinas særlige udsending i Mellemøsten, da også om, at der er risiko for en stadig mere forbitret rivalisering mellem Kina og USA om indflydelse og olie i Mellemøsten.

»Bilaterale stridigheder og sammenstød er uundgåelige,« udtaler han til Asia and Africa Review. »Vore interesser i energi og sikkerhed må ikke få os til være mindre agtpågivende over for fjendtlige skridt i Mellemøsten.«

Udtalelsen kunne lyde som en farlig spådom om en fremtidig økonomisk krig mellem USA og Kina om Mellemøstens olie - hvorved regionens mange konflikter nok engang kan blive instrumentaliseret i et slag om stormagtsdominans. Kina bruger for tiden marginalt mere olie end USA, fordi dets vækst er mindre energieffektiv. Overgangsvalutaen i bevægelsen væk fra dollar vil ifølge de kinesiske banker meget vel kunne blive guld i første omgang. Et fingerpeg om, hvor meget der står på spil her, er den akkumulerede velstand i Abu Dhabi, Saudi-Arabien, Kuwait og Qatar, der tilsammen menes at have 2,1 billioner dollar i valutareserver.

Flere interesserede

At USA's magt har lidt betydelig tilbagegang i sammenhæng med den aktuelle globale recession, anerkender verdensbankformand Robert Zoellick, der sagde:

»En langsigtet følge af denne krise kan blive erkendelsen af, at de økonomiske magtrelationer har forandret sig.«

Hans udtalelse faldt i Istanbul i forbindelse med denne uges møder i IMF og Verdensbanken. Men det er Kinas ekstraordinære nye finansielle magt, som - sammen med lang tids modvilje blandt olieproducerende og olieforbrugende nationer over Amerikas magt til at gribe ind i det internationale finansielle system - har ført til de seneste overvejelser om valutariske alternativer.

Også Brasilien har udvist interesse for at samarbejde om en ikke-dollarbaseret afregning af oliehandler. Det samme har Indien. Mest entusiastisk af alle de involverede finansielle magter er dog Kina, ikke mindst på grund af dets omfattende handel med Mellemøsten.

Kina importerer 60 procent af sin olie, deraf en stor del fra Mellemøsten og Rusland. Kineserne har olieproduktions-koncessioner i Irak - de blev frem til i år blokeret af USA - og har siden 2008 haft en aftale til otte milliarder dollar med Iran om at udvikle dette lands raffinaderikapacitet og naturgasressourcer. Kina har olieaftaler i Sudan (hvor det har fortrængt amerikanske interesser) og har forhandlet om oliekoncessioner med Libyen, hvor alle sådanne kontrakter skal være joint ventures.

Ydermere tegner den kinesiske eksport til regionen sig nu for ikke færre end 10 procent af hvert et mellemøstligt lands import og omfatter en bred vifte af produkter fra biler til våbensystemer over mad, tøj og endog dukker. Som en klar indikation af Kinas ekspanderende finansielle muskler bønfaldt formanden for Europas Centralbank, Jean-Claude Trichet, i denne uge Beijing om at opskrive yuanen over for en vigende dollar - og i forlængelse heraf: løsne Kinas afhængighed af amerikansk monetarisk politik for at hjælpe verdensøkonomien til ny ligevægt og slække det opadgående pres på euroen.

Kan ikke blokeres

Lige siden Bretton Woods-aftalerne efter Anden Verdenskrig gav os opbygningen af det moderne internationale finanssystem, har amerikanske handelspartnere måttet indrette sig efter præmisser, der gav Washington betydelig kontrol, samtidig med at dollarens hegemoni betød, at den blev den dominerende globale reservevaluta.

Kineserne er f.eks. overbeviste om, at amerikanerne overtalte Storbritannien til at holde sig ude af eurosamarbejdet for at forpurre et tidligere forsøg på at bryde dollarens status. Men de kinesiske bankkilder siger, at der nu er så meget realitet i deres planer, at de ikke kan blokeres.

»Russerne vil i sidste ende ønske rublen optaget i viften af valutaer,« siger en anset Hong Kong-mægler til The Independent. »Briterne sidder fast midtvejs og vil nok vælge at slutte sig til euro. De vil ikke have noget valg, da de ikke vil være i stand til at bruge den amerikanske dollar.«

Har Obama for travlt?

Kinesiske finanskilder tror, at præsident Barack Obama har alt for travlt med at reparere den amerikanske økonomi lige nu til at hæfte sig ved implikationerne ved en opgivelse af dollarens priviligerede internationale status.

USA diskuterede dog kort scenariet i Pittsburg ved det seneste G20-topmøde. Den kinesiske centralbankdirektør og andre embedsmænd har højlydt besværet sig over dollaren i årevis. Deres problem er, at en så stor del af deres nationale velstand er bundet op i dollaraktiver.

»Disse planer vil grundlæggende ændre de internationale finanstransaktioners ansigt,« siger en kinesisk bankmand.

»Amerika og Storbritannien burde være stærkt bekymrede. Hvor bekymret vil vi kunne høre på de tordenbrag af benægtelser, som denne nyhed vil fremkalde.«

Iran erklærede i sidste måned, at dets reserver i udenlandsk valuta fremover ville blive holdt i euro snarere end dollar.

Bankfolkene husker dog udmærket, hvad der skete for den forrige mellemøstlige olieproducent, som besluttede at sælge sin olie i euro frem for i dollar. Nogle få måneder efter at han havde udbasuneret denne beslutning, invaderede amerikanerne og briterne Saddam Husseins Irak.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

forsät fortsät fortsät

"...og ändrede straks möntföden ved salget af irakisk olie tilbage til dollar, som dagligt betyder et ökonomisk tab for irakerne på omtrent 17% ift. til hvis de sälger olie med Euro som möntfod."

En reel svinestreg fra USA's side overfor de forarmede og mordtruede irakere.

Hvis fänomenet med at skifte väk fra den svage dollar spreder sig til resten af verden alt for hurtigt, så går USA statsbankerot.
Det er USA's unikke "bistandhjälp" som holder landet fra ökonomisk oplösning.

Den gode nyhed for USA er, at Kina har erkläret de vil afvikle dollaren henover en 9 årig periode, så USA får tid til at nedjustere sine verdensherredömme-drömme tilbage til virkeligheden. Og Kina beholder taget om USA's ädlere dele.

Den USA'nske forbrugsfest er slut og USA's rädsler overfor de svage i verden er også snart overstået, for krig koster penge og USA har heldigvis ingen.

Det betyder en verden som foreträkker dialog fremfor terrror og samarbejde fremfor enegang.

Steen Rasmussen

DET DREJER SIG OM MERE END DOLLARS SOM VERDENS RESERVEVALUTA

Siden jeg begyndte at interessere mig for vores (de bedrestillede gamle industrilandes) samhandel med udlandet, har det undret mig, hvordan vor valuta tilsyneladende har kunnet blive ved med at bevare sin værdi. Sådan som jeg ser det, er det ikke kun dollaren, der muligvis er noget overvurderet, men også den europæiske og japanske valuta.

Min skepsis og til dels moralske kritik af den globale samhandel er funderet i et forsøg på at se på ”værdien” af det, der udveksles os i mellem og det udland, som vi handler med, især mindre udviklede lande. Det er således ud fra mere end kun markedets prismekanismer, markedets form for værdisætten, at det forekommer mig aldeles underligt, at så mange fattige lande har været i stand til at eksportere så mange værdifulde råvarer og deres bedste hjerner til os gennem så lang tid, og så alligevel være endt op med at sidde i gæld til op over halsen til os, hvor de har afgivet det bedste de havde uden at have fået ret meget andet end affald, våben og lidt bistand tilbage.

Og hvis man ser isoleret på nettostrømmen og indholdet i de containere, der hver dag sejles fra os til asien og tilbage igen, så er det temmelig indlysende, at det der sejler fra dem til os er betydeligt mere værd, end det der sejler fra os til dem. Hvad får de til gengæld? Penge!

80% eller mere af vort BNP består i serviceydelser. Det meste af det, vi gør for og ved hinanden er aldeles overflødigt. De sidste mange års såkaldte vækst har ikke noget med vækst at gøre.

Landbruget producerer mere mangel end det afskaffer. De fødevarer, primært soja som hentes fra Latinamerika, og som stoppes i de mere 30 millioner svin, vi producerer årligt, er mere værd end det kød vi sender ud af landet igen, også selv om det er blevet suppleret op med det lokalt producerede korn, som vi i øvrigt har så meget af, at bønnerne stort set kan fyre deres store uhumske stuehuse om med det gratis. Af de 65 milliarder vort primære erhverv bringer hjem, er de 26 milliarder direkte og indirekte subsidier fra EU.

Hvad ville der ske, hvis kineserne besluttede sig for, at nu skulle vi til at betale for vort egentlige vareforbrug i deres valuta? Hvis kineserne ville til at have virkelige værdier som betaling, frem for vores værdiløse papir!

Hele vores kapitalapparat er 99% afhængig af råvarer og fossilt energi fra mellemøsten og mindre udviklede lande. Den smule reel produktion vi selv kan præstere afhænger af billige råvarer ude fra, som vi ikke kan skaffe uden vore overvurderede valutaer.

Man kan sige, at så længe det gik, så gik det. Men hvis vi pludselig står alene med et minimalt kapitalapparat, minimal kapacitet til at lave reelle varer, og et der tilmed er afhængig af råvarer fra udlandet, som vi ikke længere kan købe, fordi vor valuta er værdiløs, så kan vi vel begynde at tale om krise.

Dollaren er det værktøj den rige verden har brugt for at gøre den fattige verden fattigere. Så dollarens død er en mulighed for en mere retfærdig verden.

Bjørn Herring

Jeg solgte min eneste dollar for 6.5 kroner for 47 år siden.

Sidenhen har jeg godtnok ikke rigtigt stolet på den.

Nu viser det sig jeg har haft ret hele tiden!

Stig:
Næppe. Det er et spørgsmål om kontrol, og een eller anden instans vil have kontrol over en evt. ny reservevaluta. Om det er Kina eller USA eller IMF, der udsuger den tredje verden kan vel være ligemeget ude i den enkelte negerkraal.

Der er blevet råbt ulv en del gange i den her sag, og det her er sikkert også falsk alarm, men før eller siden kommer ulven.

Man aner en vis forventningsfuld skadefryd, hvilket måske er forståeligt nok, men hvis dollaren kollapser bliver det plus plus urart her i smørhullet, for det er revolutioner altid, for efter revolutionen kommer altid kaos, terror, statsovergreb. Måske ikke som i 1793, men sjovt bliver det næppe. Politikerne vil med kyshånd benytte denne gyldne mulighed til at stramme kontrollen over masserne.

Det er en illuminatus-pyramide, et frimurer-symbol. Jeg gider ikke google latinen, så hvorfor hoster du ikke bare op med svaret?

Èfter Steen Ole Rasmussen og Erik Bramsen er det ikke meget at tilføje - bortset fra at muligvis - muligvis - vil der kunne være en stund under det amerikanske imperiums dødskvaler hvor det internationale samfund kan blive enigt om en lidt bedre kurs, skønt det er sandt, både kina og rusland er vist noget nær lige så magtsyge som USA, de har blot ikke haft den fulde mulighed for at udvikle sig, men bare det at der bliver i hvert fald en tre-fire-fem blokke til at ovetage fra USA burde give lidt mere balance i tingene, selv om det osse er magtbaseret. Det er jo faktisk kun siden afslutningen af den kolde krig hvor USA blev enedominerende, at USA virkelig har udfoldet sig til fulde, så der er et vist håb i at der bliver flere omkring fadet. Og især latinamerika burde være i stand til at vokse sig stærkere og friere uden konstant amerikansk indblanding. Faktisk er det vist der det meste af verdens håb ligger.
Men sandt nok, det blir sgu ikke rart at ligge som man har redt for os her i USA eller Danmark, med den overflødighedsorienterede serviceøkonomi og ingen egentlige, rigtige velstandsforøgende eller produktive aktiviteter.

Bjørn Herring

Ifølge mit link skal pyramiden symbolisere styrke og varighed.

How Does the Great Pyramid Symbolize STRENGTH?

Of course, its sheer mass is an obvious sign of strength, but another aspect to consider is how it was built.

The three men primarily responsible for putting the pyramid on the Great Seal (Francis Hopkinson, William Barton, and Charles Thomson) all had access to books written by historians and explorers who estimated it took somewhere between 100,000 and 360,000 workers 20 years to build the Great Pyramid of Egypt.

Compare those numbers to other historical events: Alexander the Great conquered the Persian Empire with 30,000 soldiers. At the siege of Yorktown, a British force of 8,000 surrendered to an army of 9,000 Americans allied with 7,000 French – for a total of about 24,000 men.

As a symbol of national strength, the Great Pyramid epitomizes a revolutionary undertaking on a massive scale – as great a cooperative effort in its time as America's Apollo Project was in the 20th century.

The Great Pyramid is an Obvious Symbol of DURATION

At the time of the American Revolution, historians estimated the Egyptian pyramids had already survived for 3,000 years. Considered the most permanent form of structure, "the Pyramids have been too great to be consumed."

martin sørensen

Favel til petro dollaren ja det er et meget enkelt budskab fra verden til usa, der siger

kære amrikanere i skal nu finde jer et mere retfærdigt forhold mellem jeres olie forbrug og låntagning til dette forbrug, vi (verden) ved at i forbrugere ca dobbelt så meget olie som exembelvist en standart europæere eller japanere forbrugere, dette overforbrug ja det hverken kan eller vil vi længere finansere da jeres overforbrug, nu begrænser vores egen mulighed for vækst i fremtiden. pga den nu toppede globale olie produktion,

så kære amrikanere find jer nu et mere retfærdigt forhold til verdens resurser set i forhold til jeres reele økonomiske formåen.

vi vil ikke længere finansere jeres overforbrug for lånte værdiløse amrikanske statsopligatiioner.

kærlig hilsen verden.

Mikkel Sørensen

Bob, vedr. at DanUSA skulle levere "ingen egentlige, rigtige velstandsforøgende eller produktive aktiviteter":

1/ det minder mig uhyggeligt meget om det der almindeligvis foregaar her paa debatsiden... naa men mere alvorligt:

2/ arj, det er sgu for meget sagt, Bob; godt nok er der rigtig meget pjat og spild til, men jeg syns da stadig der er masser af dygtige mennesker som faktisk kan producere og saagar goer det; og hvorfor skulle der ogsaa vaere procentvist faerre roevhuller i andre lande?

Men forresten burde dollarens falmen tilskynde staten Dk. til at sige nej til Washingtons eventyrpolitik (Dk.. ud af Afghanistan) og sige ja til mere regional integration (EU+), d.v.s. nej til DF.

Hvis Karl Marx var blevet ophøjet til konspirationsteoretiker, så var der måske flere der havde forudset den internationale situation vi går i møde ...markedsmæssig maksimal konstruktiv interferens.

Har du en oversættelse for børn, Bill?

Jeg skal ikke begive mig ud i den vilde marxistiske skolastik, men uanset hvordan og hvorledes, har Marx da minsandten vist sig at have en temmelig pålidelig krystalkugle.

Nu har vi hørt om dollarens falmen i hele dens storhedstid, og selv i denne spådom er vi tyve år ude fremtiden. Der er lang vej igen.

På sigt vil en IMF styret global møntenhed dog være en logisk udvikling af globaliseringen.

Alle stirrer sig blinde på ”the small greens” og på konspirationsteorier, med og uden et øje det høje - og hverken dollar eller konspirationsteorier er det papir værd de er trykt på. Karl Marx beskriver konjunkturer, cykler, kriser, - og i folkemunde: efter syv fede år kommer syv magre år. Kapitalisterne har haft held til at starte en større krig/krise ca. hvert 50. år, og nu er vi på vej ind i en maksimal markedsmæssig konstruktiv interferens med negativt fortegn. (dvs alle kriseparametre forstærker hinanden, (100 års bølgen))

Vi går en tid i møde hvor de firmaer og grupperinger, der vil overleve er de der har uforgængelige lagre og loyale soldater. Uforgængelige lagre vil sige jord, guld, olie m.v. Kapitalisterne har altid ført kamp på lagrene …hvis de altså ikke lige har kunnet starte en krig, der jo føres på produktionskapacitet.

@Kim Vibe
Jeg håber du har ret...men når selveste OECD siger: "Krise giver os klima-chance" - så er jeg bange for at man er ved at gør en dyd ud af en nødvendighed.

Bill:
Enig.

dvs alle kriseparametre forstærker hinanden,

Hvorfor sagde du ikke bare det fra starten?

Der er en tendens til at tro, at en krise som denne skulle være en trussel mod det kapitalistiske system. Det er helt misforstået: kriser er et eldorado for storkapitalen, sådan som Marx også beskrev det, de kan opkøbe mindre konkurrenter for en billig penge.

Så for hver cyklus i økonomien akkumuleres kapitalen.

Alt dette har selvfølgelig ikke noget med dollaren at gøre, og når man i dag kan se kapitalen flygte mod jord, guld og olie er det fordi, som du siger, at der ikke er flere skruer at skrue på, ingen steder for pengene at flygte hen. I gamle dage ville man i en sådan situation købe amerkanske statsobligationer, men tilliden til dollaren er ved at blive svækket, derfor flytter pengene til reale værdier. Ikke så meget i spekulationsøjemed, men for at de ikke skal gå tabt.

Erik

dvs alle kriseparametre forstærker hinanden

Hvorfor sagde du ikke bare det fra starten?

...nu kunne jeg godt komme med mine egne lommefilosofiske betragtninger over dialogens fortræffeligheder ...men jeg vil nøjes med at sige: "Tak fordi du spurgte ind!" ,-)

KIna er den kommende globale supermagt nr 1 - hvis intet "uforudset " hænder.

Vi så USSR kolapse stille iog fredeligt - vil noget lignende ske for KIna? Man har samme skriftsprog i Kina, men taler forskelligt Kan Kina risikere at falde sammme som USSR eller Jugoslavien?

Saudi Arabien er et super diktatur - på et eller andet tidspunkt ryger kongefamilie ud, og så er det enten nogle superfundamentalistiske islamer eller nyslåede "folkevalgte " politikere , der "tager over" .

Iran viste sin svaghed efter sidste valg, hvor regimet meget bastant slog enhver kritik ned - men der er sprækker, arbejdsløshed, elendig økonomi , inflation o s v , så det kan også falde sammen meget snart.

Når man taler valutaer og økonomi, så er man i analyserne fremover nødt til at indregne de politiske "landminer" - ellers gætter man forkert.

En absolut væsentlig pointe, som de, der helst så USA forsvinde som supermagt, har en stærk trang til at nedtone.

Der er rigtig lang vej igen for Kina.

Dollarens problem er den samme, som har plaget papirpenge siden kineserne første gang forsøgte sig: når man giver en mand en pengemaskine, vil han før eller siden misbruge den. Det er, hvad amerikanerne har gjort, og historien viser hvad der før eller siden vil ske: det vil gå op for folk, at det, det troede repræsenterede en umistelig værdi, i virkeligheden bare er et stykke papir.

Vi så USSR kolapse stille iog fredeligt - vil noget lignende ske for KIna? Man har samme skriftsprog i Kina, men taler forskelligt Kan Kina risikere at falde sammme som USSR eller Jugoslavien?

Vi kan jo kun krydse fingre, men jeg tvivler. Kineserne har holdt sammen på et mulitnationalt imperium i fem tusind år, og eftersom de er et diktatur, har de råd til at tænke langsigtet og i øvrigt bruge de midler der er nødvendigt for opretholdelse af den kinesiske stats integritet.

Om de så er rede til at samle tøjlerne op efter USA er en helt, helt anden snak, og een, der næppe er relevant de første tredive år.

It is also easy to see why China would like a world trading system that is underpinned by other currencies as well as the dollar. For the past decade Beijing has been recycling the proceeds of its giant national trade surplus into purchases of US government bonds and other dollar-denominated assets. China too stands to make a significant loss if the value of the dollar falls. For China, however, the timing is much more sensitive. Beijing needs to reduce its dollar holdings, but if it does so too quickly it will bring about the very devaluation it fears. This explains why Chinese officials appear to want this transition to take place gradually over the next decade.

But the significance of this development goes much further. Since the end of the Second World War the dollar has been the bedrock of world trade. The pre-eminence of the American currency flowed naturally from the economic dominance of the US. Virtually everyone traded with America so it made sense to use their currency.

But the US is not the dominant power that it once was. The financial crisis has left it hobbled with significant government and household debts and sharply reduced prospects for growth. Developing nations such as China, Brazil and India, on the other hand, have weathered the economic storm significantly better. So while this latest proposal is born of financial calculation, it is also a reflection of a new economic world order.

http://www.independent.co.uk/opinion/leading-articles/leading-article-th...

Kim Vibe siger:
... de, der helst så USA forsvinde som supermagt ... Der er rigtig lang vej igen for Kina.

Kan man forestille sig en verden med øko-geografiske regioner, uden en enkelt stormagt, der anser sig som hele verdens sherif?

Eller sagt på an anden måde: ”Er kapitalismen ved at være så moden, at den kan klare sig på markedsvilkår uden en revolvermand ved sin side?”

Kim:
Lidt stramning, måske ja, men Kina eksisterede for fem tusind år siden og gør det i dag. Danmark har jo også i sin tid været solgt væk som reservedele, men vi fik det tilbage og er her den dag i dag, på en måde stærkere end nogensinde.

Pointen er, at Kina har lang erfaring i at styre et fragmenteret land.

Det er korrekt, men det står fortsat hen i det uvisse, om de kan styre den økonomiske udvikling og øget frihed uden at fare i flæsket på hinanden.

Bill,

Sherif-myten er vist udelukkende skabt , som en undskyldning overfor egen befolkning for at få opbakning fremme USA's geostrategiske interesser. Den slags eksisterer uafhængigt af hvilket økonomisk system, men bekender sig til.

Mit indtryk er, at kineserne på den ene side har styr på den økonomiske udvikling, mens de med stort held formår at undertrykke friheden. En bemærkelsesværdig balanceakt, som jeg tilskriver kinesernes konfucianske lydighed overfor kejseren.

Her i regionen er vi jo allesammen individualister, mens kineserne - i hvert fald Han-kineserne - er meget bevidste om at de trækker på en fælles hammel og derfor finder sig i meget mere fra statens side.

Den Røde Rorgænger? Kina skulle jo lige indhente 250 års udviklingsmæssigt efterslæb på en eftermiddag, og den slags går sjældent stille for sig. Alt i alt synes jeg Kina har gjort det meget godt, f.eks. har de med succes sat bidsel for befolkningstilvæksten, noget der aldrig ville kunne have ladet sig gøre, hvis det var Danmark, der stod med det problem.

Men jeg er enig i, at det også er en svaghed. Jeg læste en eller ande, der påpegede, at den periode hvor Europa virkelig rykkede fra Islam, var den sene middelalder/tidlige rennæssance, hvor Europa mestendels bestod af småstater, der ikke havde andet i hovedet end at udrydde hinanden, og at det var denne konkurrence, der gjorde Europa så dynamisk.

"This explains why Chinese officials appear to want this transition to take place gradually over the next decade."

Det ønsker alle nationer ...men ikke det 'private marked' og hvem af de to kan mobilisere størst power?

Naturligvis er destabilisering af Kina eller et andet geostrategiske områder en parameter, men det behøver ikke være en afgørende parameter. Et godt jerngreb om befolkningen kan være en medspiller...

Det kan det private marked.

Men hvis Kina pludselig fik en hjerneblødning og besluttede sig for at dumpe deres dollars, ville det private marked følge efter, for der er simpelthen for mange dollars og dollarderivater i omløb. For eller siden revner bukserne.

Kim:

Sherif-myten er vist udelukkende skabt , som en undskyldning overfor egen befolkning for at få opbakning til fremme USA’s geostrategiske interesser.

IMF og World Bank vogter nidkært over verdensmarkedet -som en Sherif over byens bank - der er ikke megen myte over det billede - det er helt reelt... omend der er begyndt at vise sig andre verdensmarkedsspillere...

Sider