Interview
Læsetid: 5 min.

Ekspert: Boligkrisen blev dækket af ukritiske journalister

Dækningen af boligmarkedet i årene op til finanskrisen var præget af ukritiske journalister, der vidste for lidt om stoffet, mener dansk økonomiprofessor. ’Dækningen var for simpel og for ensidig. Samlet fik læserne et forkert billede af markedets tilstand.’
Udland
15. oktober 2009

Danske erhvervsjournalister gik ikke nok i dybden med de problemstillinger, der førte til boligboblens brist, mener den danske økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen. Han var indtil 2006 ansat i et professorat på Københavns Universitet og er i dag ansat på det australske Monash University i Melbourne.

»Journalisterne brugte generelt for mange økonomer med kommercielle interesser, og jeg synes heller ikke, at de gravede dybt nok i de problemstillinger, der var,« siger han om dækning-en af boligmarkedet i perioden op til den store økonomiske krise, som i offentligheden først for alvor begyndte efter krakket i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers den 15. september 2008. En begivenhed, der sendte chokbølger helt ud i de danske stuer og fik ordet »finanskrise« til at mangedobles i de danske medier.

Jakob Brøchner Madsen blev omtalt en del i 2007, fordi han, efter en række meget skeptiske udtalelser om blandt andet det danske boligmarked siden 2003, måtte krybe til korset og erkende, at han nok havde været for pessimistisk.

»Det er ikke noget, jeg er stolt af,« udtalte han dengang til Berlingske Tidende, der blandt andet konfronterede ham med udtalelser fra 2005 og 2007, hvor han sagde, at danske boligpriser var henholdsvis 30 og 40 pct. for høje, og at markedet i øvrigt snart ville kollapse.

Simple spørgsmål

Set i bakspejlet, i dag hvor huspriserne ifølge Danmarks Statistik samlet er faldet med op mod 20 pct. fra da priserne toppede, ramte Brøchner ikke plet. I hvert fald ikke hvad angår de tidlige forudsigelser. Men han skød heller ikke helt ved siden af med sin skepsis, da vi kom tættere på finanskrisen, altså i 2007.

Selv er Jakob Brøchner Madsen ikke optaget af, hvem der viste sig at få ret, og han mener i øvrigt også, at journalisterne lyttede til ham:

»De ringede til mig, men det var altid de samme simple spørgsmål om boligmarkedet, jeg blev stillet. Jeg var interesseret i at gå meget dybere i problematikken, fx omkring det amerikanske subprimemarked. Men det var der aldrig nogen, der gad. Der var simpelthen så mange ting, der burde være efterforsket«.

– Var der aldrig nogen, der udfordrede dig med kritiske spørgsmål?

»Det var sjældent, at journalisterne brugte modpartens argumenter mod mig. Det var ufatteligt, hvad der var af argumenter for fortsatte prisstigninger, men de argumenter blev jeg aldrig konfronteret med. Det er generelt en ufarlig oplevelse at tale med journalister«.

– Så kan man sige, at den journalistiske dækning var god nok?

»Overhovedet ikke! De havde jo et fjernsynskamera inde hos Danske Bank, ved siden af Steen Bocians kontor (Danske Banks cheføkonom, red.), så journalisterne kunne komme og interviewe ham hver dag. Jeg har jo selv tidligere arbejdet i en bank, så jeg ved, hvordan det fungerer. Altså: vores udtalelser dengang afhang alene af bankens aktivbeholdning. Og på samme måde var fx Steen Bocian kun interesseret i, at markedet gik op, når han lod sig interviewe.«

Ikke retvisende

At den danske presse i årene op til finanskrisen anvendte et stort antal kommercielle kilder bakkes op af Informations opgørelse af artikler om boligmarkedet.

Året 2007 viser fx isoleret set den samme tendens som hele perioden 2007 til i dag, nemlig at kommercielle kilder optræder cirka tre gange så hyppigt som de ikkekommercielle og mere uvildige kilder.

Lektor i boligøkonomi- og finansiering ved Handelshøjskolen i København, Jens Lunde, mener heller ikke, at der i medierne blev bragt et dækkende billede af boligmarkedets sande tilstand: »Svaret er meget klart nej,« siger han direkte adspurgt.

»Der kom ikke et retvisende billede, for boligpriserne var allerede begyndt at falde i 2006. Der blev da skrevet om det, men billedet var samlet set ikke retvisende.«

Enkelte journalisterne lavede dog et »fornuftigt stykke arbejde« og Jens Lunde har også forståelse for, at journalister generelt er presset på tid, og at det derfor kan være fristende at anvende de kommercielle kilders pressemateriale. Men han efterlyser i tråd med Jakob Brøchner Madsen flere journalister, der i højere grad selv sætter sig ind i tingene, og som selv drager deres konklusioner:

»Jeg har ofte været ude for, at mine nuancerede budskaber ikke kom igennem, fordi tingene ofte er svære at forstå. Journalisterne citerer mig altid rigtigt, men de citerer ikke altid hele historien, for den er lang og svær. Og hvis jeg siger noget, der er imod det, man almindeligvis mener, så spørger man gerne en bank- eller realkreditøkonom og får et mere simpelt og letforståeligt budskab. Så det bliver nogle halve historier, man får ud af det.«

Erhvervsredaktør Steen Rosenbak fra Jyllands-Posten mener, at de to universitetsøkonomer fælder en hård dom:
»Det er rigtigt, at nogle journalister mangler indsigt, men ikke alle. Der bliver sandelig også skrevet meget, der er præget af en stor faglig indsigt fra journalisternes side,« siger han.

Rosenbak peger på, at de ikkekommercielle kilder selv har et ansvar for at blive hørt:

»De kommercielle økonomer har naturligvis en interesse i at profilere sig selv og deres virksomhed, og det skal vi som journalister være opmærksomme på. Men jeg mangler i den grad fra universitetsfolkene, at de på samme måde får en bevidsthed om deres egeninteresse og stiller sig til rådighed for medierne.«

I øvrigt mener han ikke, at dækningen af boligmarkedet var for dårlig i tiden op mod finanskrisen:

»Det kommer an på, hvilke medier, du ser på. Vi har haft flere historier, der advarede om, at de stigende boligpriser ikke kunne blive ved. Men der var jo ikke var nogen, der forudså omfanget af denne her krise – heller ikke medierne.«

Holdningen går igen hos Berlingske Tidendes ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Hun mener, at mediebranchen må gennemgå en »grundig efterkritik« i forhold til dækningen af boligmarkedet i tiden op til finanskrisen, men hun siger samtidig, at ingen forudså »at boligboblen ville eksplodere i USA og brede sig til hele verden«.

Hos Jakob Brøchner Madsen falder den slags argumenter ikke i god jord:

»Jeg siger bullshit. De har simpelthen ikke sat sig ind i det så. Jeg fatter ikke, hvordan nogen har kunnet forestille sig, at det hele kunne fortsætte.«

Danske Banks presseafdeling har overfor Information bekræftet, at de råder over tv-udstyr, som stilles til rådighed for pressen ved fx interview. Om Jakob Brøchner Madsens påstand – at Steen Bocian kun var interesseret i »at markedet gik op, når han lod sig interviewe« – siger Bocian selv:

»Jeg har ikke forsøgt at tale markedet op, da jeg ikke har en interesse i det. Banken låner penge ud med pant i boliger, og hvis jeg talte markedet mere op, end det kunne bære, ville det øge bankens risiko for tab. Det har banken ingen interesse i.«

Han anfører desuden, at hans og bankens syn på boligmarkedet ikke adskilte sig fra eksempelvis de økonomiske vismænds: »Vi var om noget lidt mere negative og bekymrede,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her