Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eksperter: Tørnæs spiller hasard med bistanden

Udviklingsministerens omlægning af bistanden til Nicaragua svækker demokratiet og kan give alvorligt bagslag, lyder kritikken efter dansk opgør med præsident Ortega
Udviklingsministerens omlægning af bistanden til Nicaragua svækker demokratiet og kan give alvorligt bagslag, lyder kritikken efter dansk opgør med præsident Ortega
Udland
16. oktober 2009

Præsident Ortega har muligvis lagt en udemokratisk kurs for Nicaragua. Men lige så udemokratisk er det, at Danmark i protest stopper støtten til de offentlige institutioner i landet til fordel for private partnere.

Det mener Helle Munk Ravnborg, seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det klinger hult at besvare en tvivlsom demokratisk udvikling i Nicaragua med lige så demokratisk tvivlsomme danske bistandstiltag,« siger Helle Munk Ravnborg, der gennem de seneste år har haft forskningsprojekter i Nicaragua.

Hun bakkes op af Thorkil Casse, lektor på Internationale Udviklingsstudier på RUC.

»Det store problem er, at regeringen forudsætter, at det har en afsmittende effekt på de fattige, hvis man blot sætter gang i en økonomisk vækst i den private sektor. Det mener jeg ikke passer,« siger Thorkil Casse, der har studeret effekterne af økonomisk vækst på fattige i Afrika.

Protest mod valgsvindel

Kritikken kommer, efter at udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i starten af september besluttede at omlægge støtten til Nicaragua efter et angiveligt stormfuldt møde med landets præsident, den socialistiske revolutionshelt Daniel Ortega.

Ministeren reagerer først og fremmest på Ortega-regeringens såkaldte folkekomiteer. Officielt styrker de det direkte demokrati og den folkelige deltagelse, men mange betragter komiteerne som lokalafdelinger af Ortegas eget FSLN-parti.

Den internationale kritik kulminerede ved sidste års kommunalvalg, hvor valgobservatører blev forment adgang, og hvor FSLN-partiet anklagedes for at svindle med stemmerne i flere byer.

Det omstridte valg har fået EU og USA til at aflyse udviklingsstøtte på sammenlagt 686 millioner kroner til Nicaragua, hvor 80 procent af befolkningen lever for under 10 kroner om dagen.

Danmark vil fra nytår ikke længere støtte den nicaraguanske stat, men kun give penge til private virksomheder og ngo'er samt til udvalgte mønsterkommuner, hvor der ikke er tvivl om valgresultatet. En strategi, som får Danmark til at fremstå som en utroværdig donor, mener Helle Munk Ravnborg:

»Hvis Danmark vil fremstå som en troværdig partner, der grundlæggende arbejder for at fremme demokratiet, er det vigtigt ikke at kanalisere bistanden uden om demokratiske institutioner og ind i den private sfære,« siger hun.

I august offentliggjorde den danske regering et udspil om Danmarks nye udviklingspolitiske prioriteter, og her er den private sektor også i fokus. Fremover skal den danske udviklingsbistand primært støtte 'privatsektordrevet vækst', altså bistand gennem erhvervsstøtte. Den øgede erhvervsbistand finansieres ved at nedprioritere og reducere bistanden til andre områder. Det betyder blandt andet en total udfasning af den regionale støtte til Mellemamerika.

Danidas erhvervsstøtte har flere gange været udsat for kritik. I sommer vakte det for eksempel opsigt, at en halv million danske bistands-kroner er gået til et luksuriøst golfhotel i netop Nicaragua. Ifølge ambassadør Søren Vøhtz og hotellets ledelse ligger udviklingsstøtten i, at omkring 80 lokale har fået job som for eksempel stue- piger og vagter på ressortet.

Thorkil Casse mener, at programmet følger anbefalinger, der er mere ideologisk end videnskabeligt dokumenterede:

»Det bygger på en gammel teori om, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Men hvis det skal have nogen effekt for de fattige, skal man først sikre, at pengene ikke blot går til danske og udenlandske virksomheder.«

Kan give bagslag

Den analyse afviser udviklingsminister Ulla Tørnæs:

»Støtte til fattigdomsorienteret økonomisk vækst og beskæftigelse er uhyre vigtigt, for Nicaragua er præget af svag vækst og høj arbejdsløshed. Det vil komme fattige befolkningsgrupper til gode, og dermed bidrage til at reducere fattigdommen i landet,« mener hun.

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker fra DIIS med speciale i udviklingsbistand og demokratisering af u-lande, er også tilhænger af støtte udenom statskassen:

»Men jeg ser ikke private virksomheder som et led i en demokratiudvikling,« understreger han.

Lars Engberg-Pedersens bekymring drejer sig primært om, hvordan Ortega-regeringen reagerer på det danske udspil, som ambassadør Søren Vøhtz i denne uge præsenterer for styret i Managua.

»Man kan frygte, at det giver bagslag på den måde, at de ngo'er og civilsamfund, der kommer til at modtage støtte fra Danmark, vil blive modarbejdet af regeringen. Det er en delikat sag at operere i et land, hvor man er imod regeringen,« siger han.

Han henviser til Zimbabwe, hvor et lignende forsøg på at straffe en udemokratisk regering kom i vejen for de ngo'er og civilsamfund, der modtog dansk støtte.

På den positive side fremhæver han gode erfaringer med samme strategi i Nepal, men understreger, at metoden kun virker for stærke donorer over for svage statsledere.

»Det handler om, hvor stærk regeringsmagten er, og hvor stærkt den udenlandske aktør står i forsøget på at præge udviklingen. Det kan, tror jeg, godt give bagslag for Danmark i Nicaragua,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Omvendt mener Ulla Tørnæs, at regeringen ved at sprede støtten til de private modtagere, »sikrer en bredt funderet opbakning og minimerer risikoen for de organisationer og institutioner, der modtager støtten«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her