Læsetid: 4 min.

EU undlader igen, igen, at sætte beløb på klimafinansiering

Det var i går umuligt for EU's finansministre at nå til enighed om, hvor mange klimapenge de fattige lande skal have. Der er nu risiko for, at pengene bliver taget direkte fra udviklingsbistanden
Det var i går umuligt for EU's finansministre at nå til enighed om, hvor mange klimapenge de fattige lande skal have. Der er nu risiko for, at pengene bliver taget direkte fra udviklingsbistanden
21. oktober 2009

Uret tikker, og klimatopmødet i København er nu kun 46 dage væk.

Men selvom det er tæt på at være absolut sidste udkald, formår EU-landene stadig ikke at blive enige om, hvor mange penge ulandene skal have til kampen mod CO2-udledning.

Dette stod i går klart, efter EU's 27 finansministre havde holdt møde i Luxembourg.

»Vi har ikke været i stand til at nå en konklusion, så Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringsledere, red.) er nødt til at tage sig af det emne,« lød den resignerende besked på pressemødet efter finansministermødet fra Sveriges finansminister, Anders Borg, der var ansvarlig for at lede mødet. Han kaldte det »meget skuffende,« at det ikke var muligt for ministrene at blive enige. Ifølge den britiske finansminister Alistair Darlings udtalelser til nyhedsbureauet AFP, skyldes det fejlslagne møde primært ni østeuropæiske lande og Tyskland.

»Det er meget sjældent set, at det ikke lykkes ministrene at blive enige, og det viser tydeligt, at EU vil få utroligt svært ved at nå frem til en forhandlingsposition,« siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace.

Det hele låser

EU-Kommissionen kom ellers i starten af september med et forslag om, at de europæiske lande i 2020 skal give mellem to og 15 milliarder til ulandene om året, så de kan omstille deres brug af fossile brændstoffer til en mere bæredygtig energiform.

Forslaget er blevet kritiseret for at være alt for lavt, men trods alt var der et beløb på bordet.

»Vi har afventet et udspil i et år nu, og det er katastrofalt, at vi ikke snart får et tal. Ulandenes fortolkning af, at der ikke kommer et konkret beløb fra EU er, at Unionen ikke vil så meget, som man har påstået. Nu vil de så også være varsomme med, hvad de lover. Dermed bliver det hele låst,« siger Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen, en sammenslutning af 22 danske miljø- og udviklingsorganisationer, som samarbejder om at fremme en global bæredygtig udvikling.

Nøglen

»Finansieringen er nøglen til det hele,« siger Christian Friis Bach, der er international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

»Kommer den på plads, vil ulandene sige: 'fint nu tager I jeres ansvar alvorligt, så vil vi også gerne prøve at reducere vores udledning og arbejde seriøst med at begrænse klimaforandringerne.' Og det er først når Kina, Indien og andre ulande forpligter sig, at amerikanerne også kommer på banen. Så hvis ikke EU's finansiering kommer på plads, får vi en negativ spiral,« siger han.

Gårsdagens finansministermøde var ellers der, det hårde arbejde skulle gøres inden EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag i næste uge på et topmøde i Bruxelles for blandt andet at få den endelige klimafinansiering i forhold til ulandene på plads.

»Du får mig ikke til at sige, at det ikke kan nås, for det skal simpelthen nås, men det ser overordentligt svært ud, og finansministrene overdrager nu en enorm opgave til EU's stats- og regeringsledere i næste uge,« siger Jon Burgwald.

Nye penge

Udover uenigheden om beløbsstørrelsen, skændes finansministrene også om, hvor pengene skal komme fra. I forhold til det såkaldte Bali-mandat, den køreplan der blev lagt i december 2007 for de overordnede rammer og processen frem mod en endelig klimaaftale i København, har det hele tiden heddet sig, at klimapengene til ulandene skulle være 'nye og additionelle'. Altså lægges oven i de penge ulandene i forvejen får i udviklingsbistand. Men i de foreløbige konklusioner fra finansministermødet, der i går lå ved redaktionens slutning, var de ord pillet ud.

»Det er et meget meget dårligt signal, at de ord er væk. At man undlader at bruge det ordvalg kan kun være et signal om, at man er på vej væk fra, at der skal være tale om nye penge. Der er i forvejen så lidt tillid i de her forhandlinger, at det ville være diplomatisk dumt at fjerne formuleringen, hvis ikke det var fordi, der er uenighed om det,« siger Troels Dam Christensen, der mener, det er helt urimeligt at tage klimapengene fra den nuværende udviklingsbistand.

»Klimaproblemet er et nyt udviklingsproblem, der primært er opstået, fordi vi i den rige del af verden har forurenet. Og vi kan ikke tage pengene fra noget, vi allerede har udlovet til andre udviklingsproblemer. Fattigdomsproblemet bliver jo ikke mindre på grund af klimaproblemerne. Tværtimod,« siger Troels Dam Christensen.

Tabt førerposition

EU-landenes problemer med at blive enige internt viser ifølge Jon Burgwald, med al tydelighed, at EU ikke længere kan regnes som den progressive part i klimaforhandlingerne. Og det er der flere grunde til.

»Dels står vi i en finanskrise, hvor det åbenbart er vigtigere, at se på den kortsigtede bane end den lange, hvor der rent faktisk er en masse investeringer at gøre, som ville være positive for økonomien. Dels er EU blevet udvidet med nogle østlande, som er knapt så velstillede, og det giver problemer med byrdefordelingen. Og så har det politiske klima på en eller anden måde bare ændret sig. Der er blevet længere til handling, og mange lande har svært ved at forklare hjemme, hvorfor man skal give penge til de fattige lande for at gøre noget ved den her problematik,« siger Jon Burgwald.

I dag mødes EU's klimaministre for at fortsætte drøftelserne om EU's udspil til klimatopmødet. Her vil ministrene primært snakke mål for, hvor meget landene skal reducere deres CO2-udledning med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu