Læsetid: 3 min.

Forlænget levetid for a-kraft i Tyskland

Med en nyslået borgerlig regering er der nyt håb hos de tyske energikoncerner, der håber på at fortsætte driften af de upopulære tyske atomkraftværker. Oppositionen kritiserer den nyvalgte tyske regering
Med en nyslået borgerlig regering er der nyt håb hos de tyske energikoncerner, der håber på at fortsætte driften af de upopulære tyske atomkraftværker. Oppositionen kritiserer den nyvalgte tyske regering
5. oktober 2009

BERLIN - I weekenden kunne Angela Merkel og Guido Westerwelle fejre fejret 19-års jubilæet for den tyske genforening. Men i dag ender festlighederne, når de to nyvalgte politikere tager hul på de indledende forhandlinger om et fælles koalitionsgrundlag for en fremtidig regering. Især et hængeparti kræver snarlig handling, og det er det penible spørgsmål om tysk atomenergi, der atter skaber røre i den tyske debat.

Den nye regerings position er grundlæggende klar. Både CDU og FDP forholder sig positivt til at forlænge de eksisterende kraftværkers levetid på den betingelse, at kerneenergiindustrien som en modydelse forpligter sig på at øremærke en del af eventuelle milliardindtægter på at investere i udviklingen af grønne teknologier.

Allerede to dage efter valget opfordrede Jürgen Großmann, chef for energikoncernen RWE, den nyvalgte regering til at forlænge levetiden på de tyske atomkraftværker, der ifølge en ældre handlingsplan skulle nedlægges. Den borgerlig-liberale valgsejr fik samtidig aktierne til at stige i en række af de energikoncerner, der er ansvarlig for driften af de tyske atomkraftværker. Udviklingen fik SPD's miljøpolitiske ordfører Marco Bülow, til at hævde, at CDU og FDP er ude på at »øge strømkoncernernes profit«.

Merkels nyvundne frihed

På trods af kritik fra oppositionen kan Angela Merkel med ro gennemføre sin første markante afvigelse fra den energipolitik, hun var tvunget til at føre med det socialdemokratiske SPD i den store koalition. Ifølge SPD bør mindst syv ud af sytten tyske kernekraftværker i denne valgperiode kobles af det tyske strømnet. Inden 2020 skal de resterende kraftværket stilles i bero og Tyskland dermed opnå uafhængighed af kernekraft. Med et klart borgelig-liberalt flertal i ryggen er Merkel imidlertid ikke længere forpligtet på at følge planen fra eks-kansler Gerhard Schröders rød-grønne regeringstid.

Merkels nyvundne frihed skaber rynker i panden hos SPD. Allerede under valgkampen udtrykte den socialdemokratiske kanslerkandidat Frank-Walter Steinmeier bekymring for, at tvetydige signaler om kernekraftværkernes levetid vil afskrække investorer fra at finansiere forskning i alternative energikilder og miljøvenlige teknologier. Fortalere for øget støtte til forskning i alternativ energi henviser samtidig til nyere undersøgelser, der peger på, at Tyskland på ti år har fordoblet sin produktion af bæredygtig ved hjælp af sol, vand og vind som for ti år siden. Eksperter forudser allerede nu, at solenergi-branchen går hårde tider i møde.

CDU's intention om at forlænge levetiden for tyske atomkraftværker ligger ikke blot på konfrontationskurs med den nye opposition hos Linke og SPD, der ønsker at fastholde målsætningen om et Tyskland fri for kernekraft inden 2020. Modstanden mod atomkraft, der går på tværs af partitilhørsforhold, er udstrakt i den tyske befolkning, der efter en række driftsfejl på nedslidte anlæg nærer skepsis over for de lokale kraftværker. Også placeringen af giftigt atomfald i en saltskakt i Gorleben i delstaten Niedersachsen har gennem en årrække affødt demonstrationer fra klimaaktivister og borgergrupper, der i lyset af de seneste meldinger fra Berlin forbereder sig på yderligere protester mod den nye regerings energipolitik.

Ikke som Vietnam

Udover spørgsmålet om atompolitik er der yderligere et par knaster, der skal høvles af, inden FDP og CDU kan præsentere en ny regering. Under valgkampen har det markedsvenlige FDP og det bayriske lokalparti CSU, vedholdende gjort skattelettelser til et ultimatum i en fælles regering. Især CSU-lederen Horst Seehofer har været militant i sine krav om skattelettelser, mens FDP inden koalitionsforhandlingerne har nedtonet valgkampsretorikken og indtaget en mere ydmyg rolle.

Det ventes, at CDU og FDP vil blive enige om symbolske skattelettelser, såsom en nedsættelse af arvegiften. Det er især udsigten til fremtidigt underskud i statskassen, som afholder FDP fra at stå hårdt på kravet om lettelser i indkomstskatten. FDP-vicechef Andreas Pinkwart har endda gjort klart, at investeringer i uddannelsessystemet kommer før skattelettelser. Politiske kommentatorer udlægger det som et signal til Merkel om, at FDP går kompromisvillige ind til koalitionsforhandlingerne.

Hos det nederlagsramte SPD fortsætter man den akavede parringsdans med venstrefløjspartiet Die Linke. Siden miljøminister Sigmar Gabriel afløste Franz Müntefering som ny socialdemokratisk partiformand, er Die Linke begyndt at nærme sig SPD i det ømfindtlige spørgsmål om tyske troppers indsats i Afghanistan. Die Linke har under valgkampen forlangt en øjeblikkelig tilbagetrækning. Men nu lader partiets vice-gruppeformand, Bodo Ramelow, forstå, at partiet alligevel ikke vil stå fast på en utidig hjemkaldelse af tyske soldater.

»Det ville være en flugt på linje med dengang i Vietnam,« siger Ramelow.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu