Baggrund
Læsetid: 5 min.

Genforenet Korea kan blive økonomisk supermagt

Debatten om en genforening af Syd- og Nordkorea er blusset op på ny, efter at familiemedlemmer fra hver sin side af grænsen har haft mulighed for at gense hinanden. Samtidig spår en investeringsbank, at et genforenet Korea vil kunne udvikle sig til en økonomisk sværvægter
Debatten om en genforening af Syd- og Nordkorea er blusset op på ny, efter at familiemedlemmer fra hver sin side af grænsen har haft mulighed for at gense hinanden. Samtidig spår en investeringsbank, at et genforenet Korea vil kunne udvikle sig til en  økonomisk sværvægter
Udland
10. oktober 2009

Lee Kwae-seok kæmpede på sydkoreansk side under Koreakrigen, men forsvandt på slagmarken. Hans lillebror, Lee Jung-ho, besluttede sig for at indrullere sig i hæren i håb om at finde sin forsvunde bror. Men forgæves - efter krigen erklærede de sydkoreanske myndigheder, at Lee Kwae-seok var død.

Men forleden stod de to brødre pludselig ansigt til ansigt igen. Lee Kwae-seok var ikke blevet dræbt, men taget til fange af Nordkorea - og havde siden boet i det lukkede land, afskåret fra enhver kontakt med sin familie i 59 år.

Lee-brødrenes historie er blot én af de mange historier om genforening, der er kommet frem, efter at flere hundrede sydkoreanere i sidste uge fik lov til at rejse til Nordkorea for at gense familiemedlemmer nord for grænsen - i de flestes tilfælde for såvel første som sidste gang.

Det har genoplivet debatten i Sydkoreas hovedstad, Seoul, om genforening af de to Koreaer, der har været delt siden Koreakrigen i 1953 sluttede med våbenhvile, men uden fredsaftale.

Det ville blive et bryllup mellem et kommunistisk enevælde og et dynamisk, men til tider uregerligt, ungt demokrati. Sydkorea har siden krigens ødelæggelse lyn-udviklet sig til at blive verdens 13.-største økonomi - mens store dele af den nordkoreanske befolkning lever på kanten af hungersnød under en stadigt mere magtgribende nordkoreansk personlighedskult med atomvåben.

»Genforening med Nordkorea er vigtig, men det er vigtigere nu, at de to Koreaer kan leve i fred, og at Nordkoreas økonomi bliver bedre,« sagde Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, for nylig i en tale til Council on Foreign Relations i New York.

Regimeskifte på vej

Familiegensynene kom i kølvandet på en række overraskende tiltag fra det nordkoreanske regime. Mens Nordkorea i foråret provokerede med en atomprøvesprængning og missilaffyringer, er landet nu villig til at forhandle om sit atomprogram og har løsladt to tilbageholdte amerikanske journaliste og en sydkoreansk arbejder.

»Nordkoreas styre er allerede kørt for langt ud. Toget er på vej nedad en stejl bane, der er ingen bremser og det kan ikke vende om,« siger Kim Kwang-jin, der arbejdede for Nordkoreas North East Asia Bank og Korea National Insurance Corporation, inden han hoppede af til Sydkorea i 2003.

»Uden et regimeskift kan jeg ikke se nogen grundlæggende eller betydningsfuld ændring. Men det er kun et spørgsmål om tid,« fortsætter Kim, der ser få overlevelsesmuligheder for det nordkoreanske styre den dag den Kære Leder, Kim Jong-il, dør.

»Der kommer et regimeskift - enten gennemtvunget med magt udefra eller rent internt. Omend ingen vil tillade, at der udbryder kaos i landet.«

Kim Jong-il forsøger ellers at fremtidssikre regimet. Nordkorea ændrede i april sin grundlov, brød med den strikse kommunisme til fordel for det hjemmelavede princip om selvstændighed, Juche, og samtidig styrkede Kim Jong-il sin magt og militærets dominans.

»Kommunisme er svært at forstå,« sagde Kim ifølge en talsmand citeret i den statsstyrede avis Minju Chosun. »Jeg vil prøve at få socialismen til at virke.«

Atomvåbenparasol

Nordkoreas anden atomprøvesprængning, der blev gennemført i april, blev tolket som startskuddet til en proces, hvor den 67-årige Kim Jong-il vil køre sin yngste søn, Kim Jong-un, i stilling som Nordkoreas næste leder. Kim Jong-un blev i april valgt til den magtfulde Nationale Forsvarskommission, og senest er plakater, som hylder den kommende leder dukket op i Nordkoreas gader.

»Vi bør omfavne vores nordkoreanske brødre med et varmt hjerte, men vi skal holde hovedet koldt, når vil forholder os til det nordkoreanske styre,« skriver Chun Sung-hoon, seniorforsker på Korea Institute for National Unification, i den højreorienterede sydkoreanske avis Chosun Ilbo.

Sydkorea har siden prøvesprængningen forsøgt at komme i dialog med Nordkorea. Præsident Lee Myung-bak kræver fuldstænding atomafvæbning mod sikkerhedsgarantier og økonomisk hjælp til nordkoreanerne.

Nordkoreas svar: Sydkoreas præsident og hans rådgivere burde tage sig en middagslur under Amerikas beskyttende atomvåbenparasol i stedet for at fare i flint og stå i vejen for forhandlinger med USA's præsident, Barack Obama, og hans regering. Nordkorea insisterer ifølge landets officielle nyhedsbureau, KCNA, på, at dets atomprogram udelukkende er en sag mellem Pyongyang og Washington og et produkt af Amerikas »fjendtlige politik«.

Vækstpotentiale

Debatten om genforening har fået ny næring af den internationale investeringsbank Goldman Sachs, der i en ny rapport spår, at et genforenet Korea kan blive verdens ottende største økonomi i år 2050 - foran såvel Tyskland og Frankrig såvel som den evige lokalrival Japan. Væksten skal drives af Nordkoreas mineraler og konkurrencedygtige arbejdskraft, skriver rapportens forfatter Kwon Goo-hoon.

Det er nye meldinger fra den finanssektor, der hidtil har vurderet, at en eventuel genforening ville være økonomisk katastrofal. Tænketanken Korea Institute of Public Finance projekterer, at en genforening i 2011 vil betyde, at alle sydkoreanere skal betale 10 procent mere i skat i 60 år.

Nordkoreas sorte dobbeltøkonomi er en væsentlig hindring for genforening, siger Kim Kwang-jin.

Kim Jong-il har deponeret ansvaret for folkets trivsel hos laverestående embedsmænd, som let kan gøres til syndebukke. Styrets top finansierer sin overlevelse med våbensalg, forsikringssvindel og hamstring af udenlandsk valuta.

Hvem skal betale?

Goldman Sachs' 2050-spådom synes også langt ude i fremtiden for det sydkoreanske samfund, der frygter de økonomiske konsekvenser af en folkevandring fra nord.

Sydkorea er et aldrende land. De seneste tal fra Sydkoreas officielle statistikbureau forudser, at landet inden år 2026 vil kunne klassificeres som et såkaldt 'supergammelt samfund', hvor mere end en femtedel af befolkningen er 70 år eller ældre. Velfærdssystemet vil blive udhulet, og det er tvivsomt om det sydkoreanske samfund vil kunne håndtere det nordkoreanske folks fattigdom.

Nutidens unge kommer til at betale regningen, men de er mere interesserede i at komme ind på et godt universitet, få et velbetalt job og blive gift end i at blive genforenet med nordkoreanerne, beklager Sydkoreas Genforeningsminister, Hyun In-taek.

'Nordkorea-træthed' har sat sig tungt i Sydkorea. Pyongyangs atomprøvesprængning i april havde således dårligt nok nogen effekt på Sydkoreas aktiemarked. Lige som travle folk i Seouls bymidte ignorerer test af luftværnets alarmer.

Optimister påpeger, at Nordkoreas befolkning er væsentligt yngre end Sydkoreas og vil kunne bidrage til en fælles økonomi. Men mange af de nordkoreanere, der i dag befinder sig i Sydkorea, har svært ved at tilpasse sig og lider af depression og en følelse af at være anden-rangsborgere. Ifølge Genforeningsministeriet bor der nu 15.238 nordkoreanske afhoppere i Sydkorea, og flere og flere kommer til. Mens 1.138 nordkoreanere hoppede af i 2002, kom der sidste år 2.809 nordkoreanere til Sydkorea.

»En hastig genforening af de to Koreaer ville være en katastrofe,« siger Kim Kwang-jin, som foreslår en gradvis revalidering af Nordkorea, hvor Sydkorea kan bidrage med sine erfaringer fra de seneste 50 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her