Læsetid: 4 min.

Goldstone - og et Israel med ryggen mod muren

Historien om, hvordan en FN-rapport om dokumenterede krigsforbrydelser i Gaza syltes i en principielt ligegyldig FN-krukke - ikke kun af hensyn til Israel, men også af hensyn til præcedens. I Israel stiger nervøsiteten for isolation som 'pariastat'
24. oktober 2009

Kritikken af Israel og USA intensiveres, efter at amerikanerne har støttet Jerusalem-regeringens kategoriske afvisning den sydafrikanske dommer Richard Goldstones FN-rapport, der anklager såvel de israelske tropper og Hamas, den islamiske modstandsbevægelse i Gaza, for krigsforbrydelse. Og Israels traditionelle allierede, herunder Danmark, går mildt sagt på listesko medens regeringskritiske israelske kommentatorer advarer mod, at landet isoleres som 'pariastat'.

I EU, hvis planlagte opgradering af samarbejdet med den jødiske stat er sat på 'vågeblus', som det formuleres i Udenrigsministeriet, er der ifølge Informations kilder dyb uenighed om holdningen til Israel mellem Storbritannien, Tyskland, Italien og Frankrig med briterne som de mest Israel-kritiske og tyskerne og italienerne i rollen som Israel- klakører.

Historien om Goldstone-rapporten, et dokument på 574 sider, der redegør for Israels og Hamas' krænkelser af konventioner og international lov og ret under Gaza-krigen i december- januar, er beretningen om, hvordan koldt politisk overlæg forhindrer, at de skyldige gerningsmænd til kemisk krig og mord på kvinder og børn drages til ansvar. Washington har på den ene side støttet Goldstone- rapportens anbefaling af, at de to parter gennemfører »troværdige undersøgelser« af anklagerne for krigsforbrydelser, men stempler samtidig rapporten som »dybt fejlagtig«. Goldstone sagde torsdag til Al-Jazeera-tv, at han meget gerne ville tage stilling til dokumentation for fejl i rapporten, og tilføjede: »Men det er mit bestemte indtryk, at de færreste af mine kritikere har læst den«.

USA ønsker ikke debat

Det er primært USA, der obstruerer rapportens oversendelse til FN's Sikkerhedsråd og eventuel senere rettergang ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC), som rapportens konklusion anbefaler.

Administrationen under præsident Barack Obama har gjort, hvad der står i dens magt - og det viste sig at blive afgørende - for at blokere rapporten, hvis anbefalinger sidste fredag blev vedtaget i FN's Menneskerettighedsråd i Geneve med 25 stemmer for, seks imod (bl.a. USA), to lande undlod at stemme og ni slet ikke afgav stemme, herunder Frankrig og Storbritannien.

Vedtagelsen er rent formel, eftersom USA vil nedlægge veto, hvis rapporten tages op i Sikkerhedsrådet. Og en forklaring blev leveret af Israels højreradikale udenrigsminister, Avigdor Lieberman, der har gjort opmærksom på, at dersom Israel slæbes for krigsforbryderdomstolen i Haag, står USA og flere af dets NATO-allierede for tur for overgreb i Afghanistan og Irak.

Per Stig træder vande

Danmark, der ikke er medlem af Menneskerettighedsrådet, støtter den amerikanske modstand mod, at rapporten bevæger sig uden for det snævre og dybest set ligegyldige regi i Geneve - Menneskerettighedsrådet har i modsætning til Sikkerhedsrådet ingen beslutningsret om sanktioner, m.v. - det er altså essentielt, at sagen indkapsles bag murene i Geneve.

At den danske regering bifalder denne indkapsling, fremgår af et svar fra Per Stig Møller til SF's Kamal Qureshi, der har spurgt til dansk opfølgning på Goldstones rapport:

»Goldstone præsenterede rapporten i Menneskerettighedsrådet den 29. september«, hedder det i svaret, »det er dette forum, der har bestilt arbejdet, og derfor finder vi både fra dansk side og i EU-kredsen, at den videre behandling bør foretages her...«

Med andre ord: Rapportens anbefaling af behandling i det kompetence-bærende sikkerhedsråd ignoreres, selv om den danske udenrigsminister fromt tilføjer, at det »endnu er for tidligt at vurdere om sagen siden skal behandles i Sikkerhedsrådet og Den Internationale Straffedomstol«.

International vrede

Israels modstand og USA's og konsorters undvigemanøvrer har vakt opsigt, ikke kun i den arabiske verden, men også i Israel og i de menneskerettighedsorganisationer, der har fulgt sagen. Den egyptiske formand for de 118 medlemmer af alliancen af ikke-allierede lande, FN-ambassadøren Maged Abdelaziz, har opfordret Sikkerhedsrådet til »seriøst at agere på rapportens anbefalinger«.

Israel har kaldt rapporten »fordrejet« og har trukket det antisemitiske kort i argumentationen. Goldstone, en estimeret eksdommer ved krigsforbryderdomstolen, er jøde og erklæret zionist.

Formanden for det New York-baserede Centre for Constitutional Rights, Michael Ratner, har udtrykt håb om, at USA ikke blokerer henvisning af Israel og Hamas til krigsforbryderdomstolen, og kaldte det »afskyeligt«, at præsident Obama modtog Nobels Fredspris, efter han undlod at »sige fra under Gaza-krigen og efter hans (Obamas) regerings beskyttelse af en stat, der har begået krigsforbrydelser«.

»Desværre viser (USA's) optræden (...) med at kalde Goldstones rapport for 'dybt fejlagtig', at det igen gør alt, hvad det kan for at begrave enhver undersøgelse af Israel for krigsforbrydelser«, sagde Ratner ifølge nyhedsbureauet Inter Press Service, »og dermed har Washington givet Israel grønt lys til fortsatte overgreb«.

Både Human Rights Watch og Amnesty International har ligeledes skarpt kritiseret syltningen af rapporten, som de kalder udtryk for »dobbeltmoral«.

Hård debat i Israel

Israels regering begrunder bl.a. sin afvisning af rapporten med, at krigen mod terror kræver krigsførelse, der ikke er taget højde for i Geneve-konventionerne, og såvel Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som forsvarsminister Ehud Barak har argumenteret for en revision af de internationale love, der tager højde for denne nye situation.

Israel har fremstillet den 22 dage lange krig som et opgør med Hamas, altså en »ligeværdig« militær konfrontation, hvor civile kom i krydsild og blev brugt som menneskelige skjold - en detalje, der er med i Goldstone-rapporten. Men rapporten beskriver også bombning af hospitaler, skoler, FN-forlægninger, universiteter og offentlige bygninger.

Og i Israel trækkes linjerne hårdt op i holdning til rapporten. I den regeringskritiske avis, Ha'aretz, skriver kommentatoren Gideon Levy således, at regeringens aggressive angreb på Goldstone vil »medføre isolation og udslettelse af Israel«. Han skriver videre:

»Israel synker ned til en status som paria, en afskyelighed blandt nationer«, hedder det. I samme avis skriver den mere moderate Ari Shavit:

»Retfærdigt eller ej - verden udviser nul tolerance over for Israel (...) hvis vi endnu en gang tvinges til at anvende magt, og hvis vi ikke tager bosætterproblematikken alvorligt bliver vi et nyt Sydafrika«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

RYGGEN BAG MUREN.
Lader magtfulde kredse Israel fortsætte ud i det moralske hængedynd, foretager man samtidig en revision af fortiden. Lader man jøderne (herhjemme Søren Krarup og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti) hånt om menneskerettighederne ved at bøje retfærdigheden efter behov, må vi også forkaste forestillingen om holocaust, som åbenbart havde sin berettigelse (og herhjemme erkende hjælpen til jøderne under Besættelsen som en historisk fejltagelse).
Står de internationale konventionerne for forfald, når racismen overføres på tredjepart?

...jøde og erklæret zionist,
...magtfulde kredse Israel,
...forkaste forestillingen om holocaust,
...tager bosætterproblematikken alvorligt ,
alt sammen relevant sondring

Det er på tide at de borgerlige medier i Danmark påtager sig det ansvar, de har pådraget sig ved deres følgagtighed til enhver overreaktion fra den Israelske stat... og i ytringsfrihedens og fredens navn giver den jødiske opposition og demokratiet i Israel et helt andet bevidst fokus.

»pivskider til hobe...«

Mikkel Sørensen

Hvad er status m.h.t. praktisk og effektivt maalrettet boykot?

For eksempel, hvad - om noget - goer progressive mennesker lige nu ved de massive danske statslige investeringer i det israelske selskab Better Place?

Eller skal vi bare finde os i at vores penge kommer til at stoette Israel i al evighed?

Vi skal ubetinget støtte Israel, ikke for hvad der foretaget af overgreb mod jøderne gennem historien, men for hvad og hvem de kæmper i mod.
Hvis ikke israelerne var der til at holde araberne og den muslimske erobringsideologi islam nede, skulle vi selv være nødt til at gøre det på samme måde som vi gør det p.t. i Afghanistan.

Så for vores fremtids skyld som frie samfund er vi nødt til at give Israel vor ubetinget og uforbeholdne støtte i form af veto i FN's sikkerhedsråd og i form af våbenleverencer.

Konventionerne, det være sig krigens love og flygtninge, er forældede og tjener kun vore fjenders sag.

Thomas Dahl,

Rene ord for pengene...

Således mener du, at Israel er en teokratisk apartheid nation, og så må du jo samtidig anerkende arabernes ret til at bekæmpe Israel...

Vi skal være søde ved Israel, for om 50 år bor vi også bag sikkerhedsmure her i Europa, og så er det rart at kunne trække på deres erfaringer.

Bill:
Enhver har ret til at kæmpe, også araberne. Men hvis man vælger at kæmpe, kan man ikke komme og klynke over, at man får nogen på snotten.

Erik,

Det er vel en del af kampen – opinionen har vundet en del krige …og i øvrigt, hvis jeg sender penge til en af de kæmpende parter på den arabiske side så risikere jeg en tiltale efter terrorloven…

hvis jeg sender penge til en af de kæmpende parter på den arabiske side så risikere jeg en tiltale efter terrorloven…

Det er også en del af kampen. Som Butch Cassidy sagde: "Rules? In a knife fight?"