Læsetid: 4 min.

Goldstone - og et Israel med ryggen mod muren

Historien om, hvordan en FN-rapport om dokumenterede krigsforbrydelser i Gaza syltes i en principielt ligegyldig FN-krukke - ikke kun af hensyn til Israel, men også af hensyn til præcedens. I Israel stiger nervøsiteten for isolation som 'pariastat'
24. oktober 2009

Kritikken af Israel og USA intensiveres, efter at amerikanerne har støttet Jerusalem-regeringens kategoriske afvisning den sydafrikanske dommer Richard Goldstones FN-rapport, der anklager såvel de israelske tropper og Hamas, den islamiske modstandsbevægelse i Gaza, for krigsforbrydelse. Og Israels traditionelle allierede, herunder Danmark, går mildt sagt på listesko medens regeringskritiske israelske kommentatorer advarer mod, at landet isoleres som 'pariastat'.

I EU, hvis planlagte opgradering af samarbejdet med den jødiske stat er sat på 'vågeblus', som det formuleres i Udenrigsministeriet, er der ifølge Informations kilder dyb uenighed om holdningen til Israel mellem Storbritannien, Tyskland, Italien og Frankrig med briterne som de mest Israel-kritiske og tyskerne og italienerne i rollen som Israel- klakører.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

RYGGEN BAG MUREN.
Lader magtfulde kredse Israel fortsætte ud i det moralske hængedynd, foretager man samtidig en revision af fortiden. Lader man jøderne (herhjemme Søren Krarup og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti) hånt om menneskerettighederne ved at bøje retfærdigheden efter behov, må vi også forkaste forestillingen om holocaust, som åbenbart havde sin berettigelse (og herhjemme erkende hjælpen til jøderne under Besættelsen som en historisk fejltagelse).
Står de internationale konventionerne for forfald, når racismen overføres på tredjepart?

...jøde og erklæret zionist,
...magtfulde kredse Israel,
...forkaste forestillingen om holocaust,
...tager bosætterproblematikken alvorligt ,
alt sammen relevant sondring

Det er på tide at de borgerlige medier i Danmark påtager sig det ansvar, de har pådraget sig ved deres følgagtighed til enhver overreaktion fra den Israelske stat... og i ytringsfrihedens og fredens navn giver den jødiske opposition og demokratiet i Israel et helt andet bevidst fokus.

»pivskider til hobe...«

Mikkel Sørensen

Hvad er status m.h.t. praktisk og effektivt maalrettet boykot?

For eksempel, hvad - om noget - goer progressive mennesker lige nu ved de massive danske statslige investeringer i det israelske selskab Better Place?

Eller skal vi bare finde os i at vores penge kommer til at stoette Israel i al evighed?

Vi skal ubetinget støtte Israel, ikke for hvad der foretaget af overgreb mod jøderne gennem historien, men for hvad og hvem de kæmper i mod.
Hvis ikke israelerne var der til at holde araberne og den muslimske erobringsideologi islam nede, skulle vi selv være nødt til at gøre det på samme måde som vi gør det p.t. i Afghanistan.

Så for vores fremtids skyld som frie samfund er vi nødt til at give Israel vor ubetinget og uforbeholdne støtte i form af veto i FN's sikkerhedsråd og i form af våbenleverencer.

Konventionerne, det være sig krigens love og flygtninge, er forældede og tjener kun vore fjenders sag.

Thomas Dahl,

Rene ord for pengene...

Således mener du, at Israel er en teokratisk apartheid nation, og så må du jo samtidig anerkende arabernes ret til at bekæmpe Israel...

Vi skal være søde ved Israel, for om 50 år bor vi også bag sikkerhedsmure her i Europa, og så er det rart at kunne trække på deres erfaringer.

Bill:
Enhver har ret til at kæmpe, også araberne. Men hvis man vælger at kæmpe, kan man ikke komme og klynke over, at man får nogen på snotten.

Erik,

Det er vel en del af kampen – opinionen har vundet en del krige …og i øvrigt, hvis jeg sender penge til en af de kæmpende parter på den arabiske side så risikere jeg en tiltale efter terrorloven…

hvis jeg sender penge til en af de kæmpende parter på den arabiske side så risikere jeg en tiltale efter terrorloven…

Det er også en del af kampen. Som Butch Cassidy sagde: "Rules? In a knife fight?"