Hellige krigere afradikaliseres på skolebænken

LONDON – »Vores mål var at etablere en islamisk stat i Libyen. Efter tre års diskussioner med islamiske lærde i fængslet, er jeg nu overbevist om, at jeg tog fejl. Alle libyere er muslimer.«

Tilståelsen kommer fra 41-årige Mohammed Kreir, nyligt omvendt islamisk hellig kriger, der kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan i 1980’erne og senere meldte sig ind i Libyens Islamiske Kampgruppe, som forsøgte at vælte oberst Muammar Gaddafis regime.

Efter ni år i libysk fængsel gik han imidlertid med til at deltage i et treårigt afradikaliseringsprogram, og i forrige uge resulterede det i, at han sammen med 87 øvrige eks-jihad-krigere blev sat på fri fod.

»Vi har besluttet at satse på dialog frem for konfrontation med disse grupper. Og det har vist sig at være en succes,« siger Salem Abdel-Salam, et prominent medlem af det libyske Menneskerettighedsforbund, til Associated Press.

Det libyske afradikaliserings-program er blot et blandt mange i den muslimske verden, hvor en ellers hårdhændet tilgang til terrormistænkte ikke har været nok til at inddæmme de voldelige ekstremister. Omskoling har derimod vist sig effektivt. Siden slutningen af 1990’erne har »hele bevægelser, fraktioner, ledende jihad-krigere og individuelle militante gennemgået en usædvanlig forvandling hen imod afstandtagen fra vold, hvilket har fjernet titusinder af tidligere militante fra al-Qaedas rækker, siger en af verdens ledende forskere på området, dr. Omar Ashour, til Information.

»Processerne har ledt til forvandling af hele organisationer i Egypten og Algeriet og af et betydeligt antal militante i Saudi-Arabien, Libyen, Yemen, Jordan, Irak, Afghanistan, Singapore, Indonesien og andre lande,« siger Ashour, der er lektor i arabisk politik ved Exeter Universitet i England og forfatter til bogen Afradikalisering af Jihad-krigere: At forvandle væbnede islamistiske bevægelser.

Omar Ashour har i forbindelse med sin research til bogen, der udkom tidligere på året, personligt interviewet Jihad-ledere, hærførere og sympatisører foruden tidligere sikkerheds- og efterretningsofficerer samt embedsmænd og påpeger, at lignende teknikker bruges i Storbritannien, Frankrig, Holland, Sverige og andre vestlige lande, når myndighederne kommer i forbindelse med ekstremistiske elementer.

Løsning på Guantanamo

I Mellemøsten har især det saudiarabiske al-Munasaha (rådgivnings) program skabt interesse, fordi amerikanerne er på udkig efter en troværdig aftager af mellemøstlige – især yemenitiske – Guantanamofanger i forbindelse med den planlagte lukning af lejren på Cuba næste år. I det amerikanske udenrigsministeriums årsrapport for 2008 konkluderes det, at Saudi-Arabien har »implementeret et effektivt rehabiliteringsprogram for hjemvendte jihad-krigere, som får dem til at vende sig mod voldelig ekstremisme og reintegrerer dem som fredelige borgere.« Alle hidtil løsladte saudiarabiske Guantanamo-fanger har været gennem programmet.

Omar Ashour forklarer, at programmet dog kun har været en delvis succes. For eksempel er mindst to – sandsynligvis fire – tidligere Guantanamo-fanger dukket op i Yemen inden for det seneste år, hvor de nu har sluttet sig til al-Qaeda.

»Vi ved ikke ret meget om, hvem der får lov at deltage i programmet – ud over at der ikke er nogen, der har saudiarabisk blod på hænderne. Vi ved, at det er en meget nøje udvalgt gruppe, som inkluderer løsladte fanger fra Guantanamo Bay, men vi ved ikke, om der er nogle jihad-krigere fra den hårde kerne blandt gruppen,« siger han.

Det saudiarabiske program består af et teologisk element, hvor man tager udgangspunkt i, hvad Koranen siger om hellig krig, et uddannelseselement, hvor deltagernes verdensbillede opdateres, et socialt element, hvor man inddrager familien, og et økonomisk element, hvor de får hjælp til at finde et job og en kone, samt får økonomisk støtte og en bil, forklarer Ashour.

»Nogle har kaldt det for ren bestikkelse, men det er mere end det. Der er et økonomisk incitament, men der foregår også en manipulation af personens psyke.«

Han advarer dog mod, at man tror, at saudiaraberne sender moderate demokrater ud i samfundet:

»Den nye ideologi, som personerne opdrages til at støtte, er den saudiarabiske stats ideologi. Det handler grundlæggende set om, hvem der har ret til at erklære hellig krig mod andre, og personerne i programmet lærer, at det kun er staten, der har denne ret. Det er ikke et demokratiseringsprogram, hvor de lærer at respektere andre individer, forskellighed og menneskerettighederne.«

Den kritik høres også fra andre iagttagere. Ifølge en udenlandsk diplomat, som har talt med avisen The Guardian, har den egyptiske regering fremhævet dens afradikaliseringsprogram som en succeshistorie, der har ført til undskyldninger til ofrene for terrorisme og annullering af fatwa’er. Imidlertid handler det ofte om, at de omvendte jihad-krigere har ændret mening, fordi de er kommet til den konklusion, at den voldelige og ikke-diskriminerende terror kun er kommet jøder og amerikanere til gode.

»Den egyptiske stat fremhæver alt dette som en kæmpe triumf, men de synspunkter, som disse personer prædiker, er fortsat temmelig skumle. Staten har til en vis grad tilpasset sig islamisterne,« siger han til avisen.

Egypten førende

Egypten er imidlertid det land, der kan fremvise de mest omfattende resultater af dets afradikaliserings-program. Gruppen al-Gamaa al-Islamiyya, der bl.a. stod bag attentatet mod præsident Anwar al-Sadat i 1981, var involveret i World Trade Center-bombningen i 1993 og stod bag massakren på 62 udenlandske turister i Luxor i 1997, erklærede samme år en ensidig våbenhvile. Det blev starten på en omfattende afradikaliserings-proces, som i 2007 blev konsolideret, da gruppens ledere udgav 25 bind, der gennem teologiske og rationelle argumenter fremførte deres nye ikke-voldelige ideologi. Bl.a. afviser de ’takfir’-konceptet, hvor en muslim erklæres for frafalden og derfor et legitimt mål, samt amerikanske Samuel P. Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Gruppens omvendelse fjernede 15.000 jihad-krigere fra al-Qaedas rækker, siger Omar Ashour.

»Siden har den Egyptiske Jihad Organisation, bevægelsen der producerede (al-Qaedas næstkommanderende) Ayman al-Zawahiri, også startet en afradikaliserings-proces. I Algeriet har lignende afradikaliseringer fundet sted siden 1997, hvor den Islamiske Frelser Front erklærede våbenhvile,« siger han
En senere succeshistorie har været omvendelsen af al-Qaeda- og jihad-ideologen Sayyid Imam al-Sharif – også kendt som Dr. Fadl. Han forfattede oprindeligt ’hellig krigs’-guiden Fundamenterne for forberedelse af Hellig Krig, men har gennem flere års diskussioner med andre lærde i den egyptiske fængselsverden nu ændret mening. I 2007 udgav han bogen Rationalisering af Jihad i Egypten og Verden, hvori han bl.a. fordømmer drab baseret på nationalitet og hudfarve.

Sharifs omvendelse skabte postyr i den arabiske verden og internt i al-Qaeda, hvor næstkommanderende Zawahiri udsendte en video, hvor han anklagede de egyptiske myndigheder for at have brugt tortur.

»Har de nu faxmaskiner i de egyptiske fængsler,« sagde han. »Gad vide om de er tilsluttet samme ledning som elektrochok-maskinerne?«

Ikke blød metode

Både egyptiske og vestlige eksperter hævder dog, at Sharifs – og andre militante jihad-krigeres – omvendelse er reel, og at tortur ikke har været medvirkende til at ændre deres mening.

»Folk vil sige ting for at stoppe tortur, men det her er resultatet af en lang refleksionsproces og debat,« siger Muntasir al-Zayyat, en jurist, der blev fængslet for medlemskab af Islamisk Jihad i 1980’erne, til the Guradian.

Omar Ashour giver ham ret i, at samtaler med moderate islamiske lærde og sågar menneskerettighedsaktivister har spillet en afgørende rolle i Sharifs og andre militantes afradikalisering. Han ler dog af, at programmerne i Vesten omtales som en »blød« tilgang.

»Der er overhovedet ikke noget ’blødt’ ved metoden. I Algeriet massakrerede man de militantes familier, for at drive dem ned fra bjergene. Jeg vil sige, at omkring 25 procent af programmerne består af undertrykkelse. Det er ret nyt at lade dem tale med moderate islamiske lærde, men tilsammen får det nogen til at ændre deres strategi, tage ved lære politisk og revidere deres verdenssyn. Meget af succesen afhænger dog af gruppernes ledelse, og hvorvidt de har autoritet til at erklære våbenhvile,« siger han.

Human Rights Watch – der i en ny rapport siger, at »religiøs og psykologisk rådgivning kan være nyttige komponenter i et program for dømte kriminelle« – kritiserer imidlertid Saudi-Arabien for at overtræde menneskerettighederne i forbindelse med sit omskolingsprogram.

»Personerne, der gennemgår det religiøse rådgivningsprogram (…), er ikke blot ikke dømte, men de er heller aldrig blevet anklaget for en forbrydelse,« skriver organisationen i rapporten Ubegrænset fængsling, upassende omskoling og fejlbehæftede retssager fra august i år.

»Humanitær Folkeret tillader ikke tilbageholdelse af personer for at sende dem gennem et omskolingsprogram.«

Omar Ashour peger da også på, at netop de arabiske regimers diktatoriske natur er med til at underminere afradikaliserings-programmernes succes.

»Det er en løsning på kort- til mellemlang sigt. Vi så i 1970’erne, at det egyptiske Muslimske Broderskab frasagde sig vold, men så dukkede der bare endnu mere radikale grupper op. Dette er en 5-10-årig løsning. Uden politisk såvel som religiøs reform vil alle de forhold, der ligger til grund for ekstremismen, fortsætte med at eksistere, og så vil vi gå i ring,« siger han.

mrod@information.dk