Læsetid: 8 min.

Irans guddommelige mareridt

Et skridt frem? Mange håbede på nye tider i Iran op til valget d. 12. juni i år. Men som tingene ser ud i dag, er udviklingen gået den stik modsatte vej. Det iranske valgs sejrherre er ubetinget Revolutionsgarden, der via optøjerne og protesterne har sat sig endnu tungere på magten i Iran, end de gjorde i forvejen. Et militærdiktatur kan blive en realitet
100 iranere var på anklagebænken samtidig efter sommerens valgdemonstrationer, blandt andet den tidligere vicepræsident Mohammad Ali Abtahi (2. tv.). Flere vidner om, at de anklagede er blevet udsat for tortur og mishandling.  Iran kan være på vej mod et militærstyre, for Revolutionsgarden er blevet en stadigt stærkere magtfaktor i det iranske samfund.

100 iranere var på anklagebænken samtidig efter sommerens valgdemonstrationer, blandt andet den tidligere vicepræsident Mohammad Ali Abtahi (2. tv.). Flere vidner om, at de anklagede er blevet udsat for tortur og mishandling. Iran kan være på vej mod et militærstyre, for Revolutionsgarden er blevet en stadigt stærkere magtfaktor i det iranske samfund.

17. oktober 2009

Det var slemt, men værre var det heller ikke. I ugerne op til det iranske valg tidligere i år påpegede det amerikanske magasin Newsweek, at Iran trods alt ikke kunne siges at være et militærdiktatur.

Det var dengang. For nu godt fire måneder efter valget kunne noget tyde på, at Irans fremtid kan være som miltærdiktatur. Den uafhængige militære enhed Revolutionsgarden har nemlig fået tilkæmpet sig en unik magtposition efter valget både politisk, militært og økonomisk. Det mener Ali Alfoneh, der er ekspert i Iran og ansat ved American Enterprise Institute for Public Policy Research.

»Den udvikling, vi har set både med hensyn til økonomisk og politisk magt, og den måde som Revolutionsgarden har udnyttet krisen til at befæste sin position i det iranske samfund på efter valget, peger for mig på, at Iran er på vej mod et militærdiktatur,« siger Ali Alfoneh.

Svindel var svindel

At Revolutionsgarden ville stå som den virkelige vinder af valget, har han sagt før. Han udtalte således over for Information under urolighederne omkring valget, at urolighederne var 'skabt' af netop Revolutionsgarden - med præsident Ahmadinejad som dens forlængede arm. Man svindlede bevidst så stort med valgresultatet, at man kunne forudse massive protester og herved skabe en situation, hvor udvidede beføjelser til Revolutionsgarden ville blive eneste mulighed for at slå urolighederne ned.

»Hvorfor manipulerer et styre, der har 30 års erfaring med at lave sandsynlig valgsvindel, på en sådan måde så det er tydeligt for alle, at der er tale om snyd?« spørger han retorisk. Virkeligheden taler for Alfoneh sit tydelige sprog. De øverste oppositionsledere er godt nok stadig frie, men deres aviser er blevet lukket, deres hjemmesider er lukket ned, og de fleste kampagneledere sad i fængsel inden for 24 timer efter valget. Der har samtidig været 'stalinistiske processer' i tv, hvor de har stået frem - sandsynligvis på baggrund af tortur, trusler og isolationsfængsling - og 'indrømmet' at være styret af CIA.

Derudover er der blevet skabt en lovlig adskilt efterretningstjeneste inden for garden, der nu laver det samme som Efterretningsministeriet. Herudover er også den meget voldelige folkemilits Basij nu også officielt lagt ind under Revolutionsgarden.

»Samtlige af målsætningerne for Revolutionsgarden er opfyldt. De dominerer politisk, de dominerer økonomisk, og de begynder nu også at udkonkurrere Efterretningsministeriet på lovlig vis. Drejebogen er fulgt til punkt og prikke,« siger Ali Alfoneh.

En stat i staten

Heller ikke Fariba Parsa, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og ph.d. fra RUC, ser positivt på gardens stigende indflydelse efter valget. Revolutionsgarden er på vej til at blive en økonomisk uafhængig enhed, der investerer i alt fra biler og ris til fødevarer og olie.

»Den vokser og vokser som en uafhængig magtfaktor. En stat i staten, der kan bestemme, hvad den vil. Dens vilje har direkte indflydelse på den førte politik,« siger Fariba Parsa.

Hun ser som Alfoneh en bevægelse væk fra et præstestyre mod et militærdiktatur i Iran i takt med, at Revolutionsgarden blander sig i flere og flere samfundsforhold.

»Siden hvornår har det været militærets opgave at stå for eksempelvis produktionen af kyllinger?« spørger Fariba Parsa retorisk.

Ifølge magasinet TIME, har Revolutionsgarden efter valget nu ligeledes reel politisk kontrol over Irans atomkraftprogram, ligesom den sidder tungt på Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og administrationen af olie. De har oprettet deres eget universitet og har egen havn.

»Man ser igen og igen, at de bare overtager en virksomhed og efterfølgende får den foræret. Man øger deres bevilling tilsvarende til en given pris, og de betaler så tilbage til staten med statens egne penge, hvad de reelt har taget med magt,« siger Ali Alfoneh.

For nylig tilbød de en første rate på 1,3 milliarder dollars for et køb af Irans største teleselskab. Det er altså tydeligt, at garden besidder en økonomisk ballast af en vis størrelse.

Revolutionsgarden har sat sig på det iranske samfund, mener lektor og vicestudieleder ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, Claus Valling Pedersen. Samtidig er modstandernes tavshed i form af Rafsanjani, Khatami og Mousavi påfaldende. For Pedersen kunne det tyde på, at slaget om magten er tabt.

Og den megen vold har tydeligvis haft en afskrækkende effekt. I forrige weekend blev tre demonstranter fra valgurolighederne dømt til døden ved hængning. Der er rygter om overgreb i fængslerne, der inkluderer voldtægt og sodomi. Blandt de 400, man anslår, sidder tilbageholdt er der også flere indflydelsesrige personer, eksempelvis den tidligere vicepræsident Mohammad Ali Abtahi og Mir Hussein Mousavis svoger, Shapur Kazemi.

Det er folk tæt på oppositionen og pressefolk bl.a. Newsweeks Maziar Bahari og den iranske journalist Isa Saharkhiz, der ifølge iranske medier har fået brækket flere ribben under forhør. Også tidligere talsmand for de studerende, Abdullah Momeni, er tilbageholdt og skulle ifølge lokale medier være blevet ilde tilredt.

Iran-kender Reza Rahimpour mener, at brutaliteten i Iran, som vi ser den nu, tilmed er værre end den, man så under Shahen i 1979. Dengang erklærede hæren sig i det mindste neutral.

»Shahen var sådan set mild i forhold til det, vi ser nu,« siger Reza Rahimpour.

Volden virker

Hvorvidt dødsdommene bliver udført eller ej, er dog tvivlsomt. Men effekten vil bestå, for folk er ifølge Ali Alfoneh skræmte. Og selv om ingen tror på, at de førnævnte tv-tilståelser har nogen gang på jord, så peger de på, hvad de mennesker, der tilstår, har været udsat for. De er effekten af angst og frygt.

»Hvis en forhenværende minister, vicepræsident, bliver behandlet sådan, hvordan vil 'jeg' som almindelig borger, så blive behandlet? Det er det tankesæt, der skal gives videre. Om så de tre dødsdomme bliver til noget eller ej, så har man formidlet et klart signal om, hvor langt systemet er villigt til at gå,« siger Ali Alfoneh.

Reza Rahimpour tror dog, at det bliver ved det.

»Jeg tror ikke, at de finder det klogt at gennemføre de hårde domme. De vil hellere trække tiden ud,« siger Reza Rahimpour.

Og det er der ifølge Ali Alfoneh også al mulig grund til. Det er nemlig eneste realistiske mulighed for styret.

For den virkelige forandring i Iran som mange overser er, ifølge Alfoneh, allerede sket. De seneste 10 år har man fået et land, hvor de fleste iranere bor i storbyerne, samtidig med at graden af uddannelse er steget markant. Analfabetismen er stort set udryddet og sundhedssystemet er ifølge Alfoneh forbedret betydeligt. Der er større mobilitet både internt og uden for landets grænser, og der er sket en 'kommunikationsrevolution', der har gjort iranerne mere oplyste nu end nogensinde før. Det er den virkelige trussel mod styret og langt vigtigere end f.eks. diverse protestbevægelser.

Konfliktens virkelige omdrejningspunkt er et civilt samfund, der ikke længere bliver repræsenteret af dets styresystem. En udvikling, der ikke kan spoles baglæns eller holdes i ave med mindre, man holder landet i et jerngreb. Og meget tyder på, at det er det, Revolutionsgarden forbereder sig på.

»Brudfladen står mellem det faktum, at samfundet er moderniseret, men at man nægter at demokratisere samfundet i det omfang, som moderniteten kræver det. Det efterlader et militærdiktatur som eneste reelle mulighed, hvis den islamiske republik skal fortsætte,« siger Ali Alfoneh.

Drømmen om Iran

Så når den åndelige leder, Ali Khemenei, straks efter valgresultatet udråbte det som 'et guddommeligt mirakel', har han ret i den forstand, at hvis valget skal give nogen form for mening, må det være ud fra en overtroisk forestilling om, hvad Iran er i dag. Ikke som et reelt billede på befolkningens behov. Desværre er det en skævvredet forestilling om Iran, der meget vel kan blive særdeles virkelig for mange iranere, hvis Revolutionsgarden får lov at fortsætte sine magtudvidelser.

Noget der dog ifølge Reza Rahimpour kan ændre dette billede er en økonomisk krise, som både Irans mindre industrier og bønderne mærker lige nu. Ifølge Rahimpour skaber den en ulmende utilfredshed, der strækker sig ud over oprørets kerne, de højtuddannede, de studerende og de intellektuelle.

Desuden er der ved at blive skabt en oplyst middelklasse i Iran. En klasse, der, ifølge Rahimpour, nu også tager del i utilfredsheden. Derfor er der også en grænse for, hvor meget Revolutionsgarden kan rage til sig, uden at man ifølge Rahimpour vil se en folkelig reaktion.

»Jeg har ingen konkrete tal, men vil tro at cirka 50 procent af økonomien ligger i deres (Revolutionsgardens, red.) hænder. De importerer nu varer fra deres egen militære havn uden om staten. Den udvikling, samtidig med at almindelige handelsmænd må dreje nøglen om, kan skabe uroligheder,« siger Reza Rahimpour.

Claus Valling Pedersen peger ligeledes på økonomien som et punkt, der igen kunne få iranerne ud på gaden. Han mener ikke, Ahmadinejad har gjort nok for at sikre sig over for den økonomiske krise, der kan vise sig at være en langt mere omfangsrig trussel mod systemet, end den, der eksisterer på universiteterne og i Teheran.

Obamas upartiskhed

Spørgsmålet er, hvor meget verdenssamfundet skal komme på banen i forhold til udviklingen i Iran.

Nogle ser det som en fejl, at USA's præsident ikke som f.eks. den tyske forbundskansler Angela Merkel eller den franske præsident Nicolas Sarkozy kommer mere tydeligt på banen og tager afstand fra, hvad man så i Iran omkring valget. Udgangspunktet for Barack Obama var dog, at man skulle holde sig neutral for at undgå beskyldninger om, at man ville blande sig i interne iranske affærer. Efter tv-tilståerne er de anklager kommet alligevel, og derfor har Obamas neutralitet for Reza Rahimpour da heller ikke haft nogen betydelig effekt. Det kunne et klart standpunkt til gengæld have haft.

»Det havde varmet de iranske hjerter, hvis man så en klar udmelding om støtte fra USA. Jeg mener, at det var en taktisk brøler ikke at bakke op. Det havde betydet enormt meget at have den - om ikke andet - åndelige støtte fra USA's præsident,« siger Reza Rahimpour.

Fariba Parsa mener dog ikke, at det havde været en god ide. Hun mener, at det er vigtigt at sende et signal om, at det man ser nu er en økonomisk uafhængig iransk bevægelse. En folkelig bevægelse. Claus Valling Pedersen mener ligeledes, at hvis man ser Iran over en bred kam, så eksisterer der en voldsom antipati over for Vesten, der også spreder sig til reformfløjen.

»Ideen om, at det eneste man i Vesten ønsker, er at vælte styret, lever i bedste velgående. Set ud fra den vinkel - at den følelse sidder dybt i stort set alle iranere - så vil jeg sige, at det var en klog beslutning. Det kunne have virke kontraproduktivt at blande sig,« siger Claus Valling Pedersen.

Selv om beskyldningerne kom alligevel, så har man på bundlinjen ramt den nuværende ledelse i Iran, hvor det gør mest ondt.

»Når Obama siger: 'Jeg blander mig ikke, og jeg viser respekt. Det er iranerne selv, der skal løse det her'. Så skaber han en uhyggelig svær position for regimet, fordi al deres retorik, som de f.eks. under Bush kunne storme frem med, mister sin gyldighed,« siger Claus Valling Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arash Sharriar

Jeg finder denne artikel for morsom. Et eller andet sted ønskede jeg at kommenter og belyse alle de punkter jeg mener at er klart for enhver der har læst de sidste måneders telegrammer der omhandlede Iran. Jeg vil nøjes med at påpege de personer denne artikel er bygget omkring om.

Fariba Parsa - D. 27/9-09 Kunne man her på informationen læse artiklen "Iran indleder 10 dage med missiløvelser", her overhalede Fariba Parsa MKO inden om. Jeg forstår ikke hvorfor og med hvilken baggrund man bruger en sådan person til at kommenter Iran.

Claus Valling Pedersen - Lektor og vicestudieleder ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier kan da ikke mene at han ikke kender til Clintons interview hvor hun tilsynladende fortæller at de havde en del kørende bag scenen. Jeg råder Claus og andre at se denne youtube klip: http://www.youtube.com/watch?v=yjMMYkxQHf0
Med dette i mente må man spørge sig selv hvor meget ved Claus egentligt om regionen, herunder Iran? Eller om hvordan alle disse herre glemmer de penge den amerikanske regering har sat til side for hemmelige operationer? Mener Claus virkelig at udlandet IKKE støttede oppositionen?

Reza Rahimpour Iran-kender. Der "tror" at 50 % af Irans økonomi ligger i "deres" hænder. Kan en person med denne tanke være "Iran kender"?

Og vi har så Ali Alfoneh, der er ekspert i Iran og ansat ved American Enterprise Institute for Public Policy Research. Det føles som om at personen ikke ved hvad finanskrisen har af konsekvenser. Dette er ikke acceptabelt at glemme at snakke om når man kommenter økonomi.

Det påfaldende er at alle disse personer har næsten samme holdning mht. Iran. Man kunne ønske sig at der idet mindste var én med en anden holdning. Måske og kun måske ville emnet så blive belyst lid mere neutralt.

- Arash

Rahmann Nadjafi

@ Arash
En person med en anden holdning får ikke lov til at udtrykke sig frit i medierne, når det handler om Iran. Her har danske medier kun brug for dem der kan bekræfte de allerede eksisterende fordomme, løgne, rygter og klicheer. Og dem er der mange af. Lad dem bare passe deres job, tjene deres brød og være glad for at bestille noget der give dem en identitet. I 30 år har de i deres nostalgiske længsler beskæftiget sig med sluder og vrøvle, og haft holdninger præget af harme og hævnfølelse. Så hvorfor skulle dog denne gang komme noget ud af det? Udviklingen i Iran går som altid på den rigtige retning og regeringen får mere og mere folkelig opbakning. Det er et stort problem for først og fremmest vesten, hvis politik mod Iran er spillet ud i alle fronter. Derfor sidder de nu – sammen med deres journalister fra højre og venstre – på bare røv og ser hallucinationer. Derefter et problem for den ulykkelige iranske opposition i udlandet, hvis romantiske drømme går mere og mere i opløsning og flere og flere af dem trækker i land.

Bjørn Herring

Jeg synes det er godt Iran får lov til at forsvare sig i et vestligt medie som Information.

Hvornår kan vi stille spørgsmål i et iransk medie?

Jeg har i tidens løb kendt nogle iranere. De har alle været veluddannede og intellektuelt godt kørende.

Det er ikke uden grund de har forladt det hjernedøde og fascistiske præstestyre.

At påstå at alle andre er idioter og at Iran er perfekt er åbenbart symptomatisk for den klike af moroner der ikke kan se at Iran er en anakronisme.

Iran har historisk været en vigtig del af vores civilisation. Men nu har de reduceret sig selv til voldelige landsbytosser. Det er sgu synd!

Arash Sharriar

@ Bjørn Herring

"Hvornår kan vi stille spørgsmål i et iransk medie?"

Problemet er bare at dette sker 24/7 mens der faktisk ikke er nogen Iranske der stiller spørgsmål til vestlige medier. Du kan på youtube se flere links der viser hvordan vestlige medier får lov til at stille deres spørgsmål. En af dem er http://www.youtube.com/watch?v=sRXxiF1mGLw Ellers kan du se utallige interviews Iran har givet fra Davos til New York. Men prøv du at finde én Iransk journalist stillet én spørgsmål og altså få et svar. Der er ingen!

"At påstå at alle andre er idioter og at Iran er perfekt er åbenbart symptomatisk for den klike af moroner..."
Ærligt kan jeg ikke lide den her tone. 1. Der er INGEN der mener Iran er perfekt. 2. Min kritik handler SLET IKKE om Iran. Jeg lever ikke i Iran og finder det ikke produktivt at kritiserer indriges politiske sager på en Dansk hjemmeside. Men misforstå mig ikke, min kritik er af vores medier, der ikke opnår at belyse en person som dig Bjørn, der har den opfattelse at vi ikke må stille spørgsmål i Iranske medier, mens det er tankevækkende at realiteten ligger 180 grader fra din "generalle" opfattelse.
At der er noget synd, må det kun være at folk har komplet misforstået situationen i Iran. Det er sgu synd!

- Arash

Ramann Najafi

En person med en anden holdning får ikke lov til at udtrykke sig frit i medierne, når det handler om Iran. Her har danske medier kun brug for dem der kan bekræfte de allerede eksisterende fordomme, løgne, rygter og klicheer.

Det var da ellers underligt. Vil det sige at du ikke har lov til at sige din mening i danske medier.

Jeg mener ellers at dine indlæg bliver udgivet her på linje med alle andres, eller er det de Iranske medier du snakker om. i så fald har du ret, du har ikke lov til at sige hvad som helst i de censurede Iranske medier.

Noget andet er, såfremt din kritik er rettet mod de danske medier, at langt de fleste danskere ikke hopper på tilhængere af diktatur propaganda, og heller ikke når den kommer fra religiøst diktatur. Vi har ganske enkelt en lang tradition for ikke bare at lystre.

Vi ved også alle at man ikke kan regne med præstestyrets logrende pudler, men hvorfor lægger du ikke mærke til den kritik der overhældes de danske politikere i de andre tråde? Det burde da overbevise enhvert selvstændigt tænkende individ.

Den danske presse er ikke perfekt, det er der ingen presse der er, men den er tifold mere seriøs end den censurede Iranske presse.

Arash Sharriar

Men prøv du at finde én Iransk journalist stillet én spørgsmål og altså få et svar. Der er ingen!

Det er Irans opgave, og udfordring, at give adgang til Iran især ved demonstrationer, på linje med demokratier, men vanen tro blev udenlandske jounalister bedt om at forlade Iran også ved den sidste demonstration, eller sagt ligeud, jounalisterne blev smidt ud.

Hvorfor - Arash? Når sådan noget sker ved vi af erfaring at det skyldes pressecensur. Jounalisterne skal bare holdes i kort snor for at øge chancerne for at diktaturet kan beholde magten, noget der gør sig gældende i alle diktaturstater, ikke bare det Iranske.

Men alt dette ved du jo udemærket i forvejen....

Iøvrigt er det ikke selve den iranske presse der er noget i vejen med, men præstestyrets jerngreb om dem. Pressen ville med glæde skrive sandheden, hvis den ellers fik lov.

Rahmann Nadjafi

Heldigvis er der ingen isme der passer den islamiske republik og dens tendenser i Iran. Alle ismer stammer fra den vestlige rådnede civilisation i de sidste 500 århundrede, skabt for hjemmebrug. Anakronisme fx Hvor det handler om lande som Iran, passer ordet til Pahlavi regimet, en provestlig regering, som var en afvigelse fra den iranske historie og identitet, ikke mindst fordi dette kup regime var USA's og zionismens marionetregering i området. Den islamiske republik, som sendte dette regime til historiens skrallespand, repræsenterer derfor den iranske sande identitet, som er islamiske. Omvendt passer anakronisme fint til sekularismen, som har ført den vestlige verden til den katastrofale situation som vi ser nu. Heldigvis har andre civilisationer har lært og valgt andet.
Vi tager et andet ord, nemlig fascismen. Dette opstod på den europæiske jord i en historisk bestemt periode og skulle (sammen med nazismen) tjene pengemagten, og nu er det integreret i de europæiske stater. Danmark, som USA's stat nr. 51, er et godt eksampel på et moderne fascistisk land, hvori landets udvikling bestemmes af en håndfuld racister og svindehunde (og det forgår efter salamiprincippet, så ingen kan bemærke det, selv Information dagbladet og andre såkaldte intellektuelle.)

@ Hans Hansen
Når jeg siger at folk med andre holdninger ikke kan udtrykke sig frit i danske medier, mener jeg at der ikke er plads til dem, så kan folk høre dem, ligesom i de civiliserede verden. Jeg er tidligere kommet med flere eksempler på hvad danske medier serverer til borgerne.
Du ved intet om de iranske medier. De er lang friere til kritik mod regeringen end de danske medier er. Dit problem er bare at du bliver serveret af de danske medier, som tjener deres brød på fordomme, klicheer og ikke midst ensidighed.

@Rahman Najafi

Nu må du holde op. Jeg får kvalme når jeg læser dine kommentarer. Hver gang der er noget om den tyraniske regime i Iran, kommer du og manipulerer med Irans politiske tilstand.
Rejs tilbage til dine kære mullaher i Iran og lad os være i fred.

Lad det være med at oprette flere navne - fx Arash - på denne hjemmeside og giv dig selv ret heletiden.

For resten: Narges Kalhor, som er datter af en af Ahmadinejads højstående rågiver i regimet har søgt om asyl i Tyskland. Læs hendes interviewer på nettet.
http://www.radiofarda.com/content/F7_Special_IV_Narges_Kalhor/1856724.html

En af mest populære kommentatorer fra mullahernes statsfjernsyn har søgt asyl i Danmark. Ham kender du sikkert godt. Har du læst/hørt hvad han siger om hvad der foregår i Iran i dag?

Har du brug for flere eks.?

Du minder mig virkelig om de danske nazister der støttede Hitlers regime i Danmark.
Ved du hvad de endte med?

Arash Sharriar

@ Koorosh Kabir

Ubehageligt at komme med en sådan trussel! Hvad mener du med "hvad de endte med"??

Man må spørge om du overhovedet har forstået hvad ytring vil sige?

Desuden kan jeg ikke se hvordan og hvorfor du blander mig i din lille korstog mod Najafi?

Jeg mener selv at de holdninger jeg kommer med er empiriske. Hvis du mener noget andet, kunne du måske påpege sektionerne du er uenig med.

Og for en sikkerheds skyld vil jeg igen påpege, at artiklen "Irans guddommelige mareridt" på ingen måde kan godtages for at have belyst emnet den beskæftiger sig med. Og dette skyldes at holdningerne der kommer til udtryk er ensidig og til tider ligegyldige, feks Reza Rahimpour's holdning. Jeg henviser til min første kommentar på denne tråd.

- Arash

@koorosh Kabir

spændende med Iranske afhopperes vidnesbyrd.
Har du links til noget på et vesteuropæisk sprog, eller kan du liste nogle navne jeg kan google?

Takker

Rahmann Nadjafi

@ Koorosh Kabir
Jeg er egentlig glad for din kommentar. Det viser blot din utolerance mod andre. Du er et godt eksempel for alle de såkaldte opposition folk i udlandet, som kritiserer den islamisk republik, fordi den ikke er tolerant! Jeg er meget beundret over for den iranske tolerance og demokrati, der tillader de grønne folk at udtrykke sig så frit i landet. De skriver hver som helst mod regeringen, rejser frit til ulandet og deltager i al mulige forsamlinger med grøn farve som symbol og vender tilbage igen uden at der sker dem noget. Og så siger man at regimet er et diktatur.
Det er også forståeligt hvorfor nogle landsforæder søger asyl i vesten, de vil holde fløjl-revolutionen i gang. Men forgaves. Heldigvis er dette engelsk-amerikansk projekt for Iran løbet i sand og lederne, Mousavi & Co., vil snart blive retsforfulgt, efter en stor elite- og folkelig opbakning. Et par flygtninge mere til vesten skader ingen, men det er glædelig at tusindvise af iraner giver afkald på deres flygtninge status og vende tilbage til Iran. Det er også ganske forståeligt, de er ret træt af at være USA’s puppets! Derfor anbefaler jeg også dig at holde op med dit fjendskab mod dit eget land, vend tilbage til dit folk inden det bliver for sent. Her spiller du dit liv, indtil du bliver rådnet, ligesom kongen du har valgt for dit dækkenavn, der rådnede for 2500 år siden!