Læsetid: 2 min.

Israel er kommet under pres

Den israelske regering er i modvind. Forholdet til Tyrkiet er forværret, og en FN-rapport kritiserer i skarpe vendinger den israelske fremfærd i Gaza-krigen. Men USA's og EU's opbakning til Israel er stadig stabil, vurderer eksperter
14. oktober 2009

Den israelske regering er kommet under stigende internationalt pres. Senest har Tyrkiet nægtet den israelske hær at deltage i en NATO-øvelse i tyrkisk luftrum. Og det er helt nye toner fra den tyrkiske regering, vurderer Jonathan Spyer, analytiker i den israelske tænketank 'Gloria'.

»Det har været tydeligt længe, at Israels forhold til Tyrkiet er blevet forværret. Tyrkiets seneste blokering for, at Israel kan deltage i NATO-øvelsen er en klar bekræftelse af dette,« siger han.

»Tyrkiet under ledelse af det islamiske AKP vil være den ledende regionale magtfaktor. Og et af ofrene i den bestræbelse bliver Israel. Tidligere garanterede det tyrkiske militær, at Tyrkiet forholdt sig pro-vestligt og sørgede dermed for, at forholdet til Israel forblev godt. Men nu må vi så konstatere, at det ikke er tilfældet mere. Det er et stort problem for Israel«.

Forværringen i det tyrkisk-israelske forhold kommer efter længere tid, hvor flere aktører har lagt pres på Israel, efter FN's såkaldte Goldstone-rapport kritiserede den israelske hærs indsats i Gaza-krigen i skarpe vendinger. Rapporten skal sidst på ugen drøftes i FN's Sikkerhedsråd og kan i yderste konsekvens føre til, at israelske politikere kan slæbes for Den Internationale Straffedom- stol i Haag.

Rapporten har sat gang i en israelsk modoffensiv og kulminerede i weekenden med, at Israel truede med at trække sin ambassadør hjem fra Sverige. Det skete, efter den svenske udenrigsminister Carl Bildt erklærede, at FN-rapporten »havde tyngde«.

I en tale i Knesset gik Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, til angreb på rapportens beskyldninger:

»Vi vil ikke finde os i en situation, hvor befalingsmænd og soldater bliver behandlet som krigsforbrydere efter på heltemodig vis at have forsvaret Israel mod en afskyelig fjende,« sagde han ifølge CNN.

Reelt udgør FN-rapporten, ifølge Jonathan Spyer, ikke et uoverkommeligt problem for den israelske regering:

»Rapporten bliver anset for at være meget usaglig. Så regeringen er i gang med en diplomatisk offensiv, der skal mindske de skader, den kan forvolde. Men alle ved, at hvis den kommer op i Sikkerhedsrådet, vil USA nedlægge veto, så politikerne er ikke reelt under pres,« siger Jonathan Spyer.

Imagepleje

Også på den lidt blødere front har israelerne sat gang i en modoffensiv. Den svenske regering blev i sidste måned kritiseret for ikke at gribe ind over for en svensk avis, der bragte en historie, som israelerne fandt anti-semitisk. Også Norge blev hårdt angrebet for at fejre den norske forfatter og nazisympatisør Knut Hamsuns 150 års fødselsdag.

Ifølge lektor på Roskilde Universitet Jakob Feldt er de mange udfald en konsekvens af, at der er stilstand i fredsforhandlingerne og Israel derfor fokuserer på en lang række af enkeltsager.

»Israelerne er konstant opmærksomme på omverdenens omtale af dem. Deres udfald er et udtryk for, at de er i gang med at pleje deres image,« siger Jakob Feldt.

Han mener ikke, at Israels mange internationale konflikter er udtryk for at landet i stigende grad isoleres.

»Der kommer intet konkret fra hverken EU eller USA. Israel har en mærkelig status i politik. På den ene side er de isolerede, men på den anden side holder de vestlige lande altid hånden over dem, når det virkelig gælder. De har grundlæggende en solid opbakning,« vurderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonathan Spyer udtaler, at Goldstonerapporten om Israels og Hamas' krigsforbrydelser i forbindelse med Gazakrigen anses for at være meget usaglig.

Det ville være fint hvis Information ville give sine læsere en grundig indføring i den omfattende rapport (572 sider) så læserne selv ville kunne tage stilling.

.