Læsetid: 4 min.

Jagt på journalister i Honduras

Ytringsfriheden er ikke bare under pres i Honduras - den er ophævet. Med alle midler kontrolleres, domineres og undertrykkes den offentlige meningsdannelse i det kuppede mellemamerikanske land
Honduranerne protesterer mod de indskrækninger der er indført i deres ret til at ytre sig  og til at samles.

Honduranerne protesterer mod de indskrækninger der er indført i deres ret til at ytre sig og til at samles.

2. oktober 2009

TEGUCIGALPA - Som fotograf og billedredaktør på den honduranske avis El Libertador var Delmér Membreño tirsdag morgen på vej ud for at dække myndighedernes lukning af Canal 36 og Radio Globo. En under omstændighederne ganske normal opgave, hvor han skulle sikre et par billeder til avisens reportage om myndighedernes systematiske jagt på kritiske journalister. Men Delmér Membreño nåede aldrig sit mål.

»To gader fra avisens redaktion - et par hundrede meter herfra - blev jeg holdt op af to maskerede mænd med automatpistoler. De tvang mig ind i en rød pick-up uden nummerplader. Jeg fik trukket en sæk ned over hovedet og smidt ned i bunden af bilen.«

Efter en times tid kunne Delmer Membreño mærke, at de kørte ind på en grusvej. Ind til da havde ingen af hans bortførere sagt et ord. Nu brød de tavsheden:

»Tag sækken af. Jeg vil se ham i øjnene, når jeg slår ham ihjel,« hørte han den ene af bortførerne sige.

Hilsen til din chef

De slog ikke Delmér Membreño ihjel. De brændte ham i stedet med cigaretter på hans bryst, på armene og i ansigtet. De tog hans kamera og mobiltelefon. De bad ham om at tage sko og sokker af, hvorefter de efterlod Delmér Membreño barfodet på landevejen mod Olancho 34 km fra hovedstaden Tegucigalpa.

»Det her er en hilsen til din chef, ham den lille Jhonny. Sig til ham, at han skal stoppe sine tosserier. Ellers er det hans børn næste gang,« lød beskeden.

Frosset ud

Chefen - Jhonny Lagos - grundlagde for seks år siden avisen El Libertador. Han har siden fungeret som chefredaktør for et af de få medier i Honduras, der har turdet udfordre myndighederne med undersøgende og uafhængig journalistik. El Libertador har bl.a. afsløret, hvordan en af landet store mediemoguler, Jorge Canahuatti Larach - ejer og chefredaktør af de to magtfulde dagblade, El Heraldo og La Prensa - forsyner Honduras' væbnede styrker med våben i indtil da hemmeligholdte handler.

Det kostede avisen dyrt. Først blev deres aftaler med trykkeriet, ejet af samme Canahuatti, opsagt. El Libertador måtte i den måned blive trykt i El Salvador for at kunne udkomme i Honduras.

Efterfølgende gik avisens annonceindtægter i næsten nul. Annoncørerne: supermarkeder, bilforhandlere, fastfood kæder, etc., fik valget mellem at reklamere i resten af landets medier - eller alene i El Libertador, der dengang havde et oplag på 15-16.000 eksemplarer til deres månedsavis.

»Sådan fungerer mediemarkedet. Du har stort set ikke en chance, hvis ikke du er med de etablerede magter. Vi har problemer med annoncørerne, med at blive trykt, med at blive distribueret. Med alt,« sagde chefredaktøren i et interview med Information tilbage i 2008.

En død mand

I dag sidder Jhonny Lagos på sit kontor på avisens redaktion i Tegucigalpas gamle, ramponerede bydel. Der er gået mere end tre måneder, siden landet blev kuppet af de magter, han som journalist og redaktør erklærede krig mod for seks år siden.

Det er ikke nyt, at han som person modtager trusler. Det har han gjort i alle årene som chefredaktør. Men det er nyt, at det går ud over hans ansatte.

»Det, der skete for ham, er min skyld - mit ansvar. Og et er et tungt ansvar at bære lige nu. Jeg frygter ikke selv for mit liv, for jeg har altid vidst, at min position indebærer en risiko, så jeg har vel vænnet mig til det,« siger Jhonny Lagos, der videre fortæller:

»Jeg har venner, der ikke længere vil ses med mig. De siger: Du er allerede en død mand - det er for farligt.«

En ny bevægelse

Uden for i Tegucigalpas gader er stemningen stadig mere anspændt. Siden landets eksilerede præsident Manuel Zelaya - Honduras' mest eftersøgte blandt såvel venner som fjender - for godt en uge siden nærmest trodsede alle naturlove og pludselig befandt sig på den brasilianske ambassade midt i hovedstaden, har modstandsbevægelsen fået fornyet luft.

Derfor svarede landets de facto regering igen i sidste weekend, da den nuværende præsident Roberto Micheletti pr. dekret - altså foreløbig uden om landets kongres og domstole - indførte 45 dages undtagelsestilstand i landet.

Landets udøvende myndigheder er blevet udstyret med ekstra beføjelser, så de nu døgnet rundt kan arrestere alt og alle, der »der i ord og handlinger bringer eget eller andres liv i fare«.

Alle demonstrationer, skal godkendes af myndighederne. Og politi og landets telemyndigheder skal i fællesskab skride ind og lukke medier, der opfordrer til uro eller som miskrediterer offentlige myndighedspersoner.

- Er modstanden slut, vandt Micheletti?

»Nej, tværtimod. Modstanden er kun lige begyndt,« siger Jhonny Lagos og fortsætter:

»Man kan sige, at de begik et kup det rigtige sted, men på det forkerte tidspunkt. Vi lever i et nærmest feudalt samfund med slavelignende forhold og en ekstrem uretfærdig fordeling af magt og midler. I et sådan samfund kan magthaverne gøre, hvad de vil. Men vi lever også i år 2009 i en globaliseret verden, der holder øje med, hvad der foregår. Og her er militærkup ikke længere god stil. Det har folk her også hørt.«

»Så ligegyldigt hvad, der nu kommer til at ske, så er noget sat i gang i Honduras. Noget som ikke kan gøres om. Folk her har forstået meningen af demokrati og deltagelse. Og det er dét, vi råber på.«

Følg nyt i Honduras på bloggen: www.information.dk/blog/ jesper-lovenbalk-hansen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Kupmagerne benægter, at der skulle være indgået kontrakter med paramilitære grupper især fra Colombia, men også fra andre lande i regionen, på trods af FN-medarbejderes efterretninger.

Enhver må så afgøre med sig selv, om det overhovedet danner mening at lytte til folk, der så fundamentalt har forbrudt sig mod demokratiets grundprincipper.

Når de vestlige medier fortsætter med at orientere sig, som om det giver mening at tale om forhandlinger med regimet, om det mulige i at afholde folkeafstemninger under de givne forhold, osv., så siger det uendeligt meget om medierne, men intet om det der sker.

http://www.elpais.com/articulo/internacional/ONU/alarmada/presencia/para...