Karadzic pralede med sine folkedrabsplaner

Krigsforbrydersagen imod Radovan Karadzic kom i gang i denne uge, og det skete med en bebudet fremlæggelse af dramatisk afslørende båndoptagelser, hvor Karadzic - eller den »øverstbefalende« eller »den praktiske leder«, som anklagemyndigheden kaldte ham - angiveligt kan høres udtale sig på måder, der må belaste hans stilling stærkt. Hans egen stemme og hans egne ord hævdes det at være ...

Sceneriet i Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien var surrealistisk: Hele venstre side af retssalen bestod af et hav af tomme stole, eftersom tiltalte også på andendagen havde valgt at boykotte retssagen. Men i modsætning til på førstedagen, da dommeren besluttede at afbryde forløbet efter blot 20 minutter på grund af hovedpersonens fravær - og til raseri for overlevende og efterladte, som havde foretaget den lange rejse til Haag - blev sagen omsider åbnet officielt.

Anklager Alan Tieger erklærede i sit indledende indlæg, at det var hans agt at føre bevis for, at Karadzic havde »spændt nationalismens, hadets og frygtens kræfter for sin vision om at virkeliggøre et etnisk adskilt Bosnien« og anført disse kræfter »i et felttog for at skære en monoetnisk stat ud af sit multietniske land«.

Vidnesbyrd vil følge, lovede han, fra internationale observatører, fra bosniske insidere og fra overlevende fra 1992-95-krigen, som vil berette om »et liv i konstant frygt, dag efter dag, år efter år, med den bevidsthed, at de selv eller deres familie var mål«.

Europa kan passe sig selv

Men de mest opsigtsvækkende beviser ser dog ud til at komme fra Karadzic selv i form af aflyttede og hemmeligt optagede telefonsamtaler samt udskrifter fra hans politiske taler. I en telefon- aflytning fra oktober 1991, fortalte Tieger retten, praler Karadzic således med, hvad »Sarajevo kan vente sig«.

»Sarajevo vil blive som en sort gryde, hvor muslimer vil dø,« skal Karadzic have sagt i den aflyttede samtale. »De vil forsvinde, det folkeslag vil forsvinde fra jordens overflade.«

Videre siger han på båndet, at han har så mange som 400.000 serbere under våben, der kun afventer hans ordrer og 20.000 mand klar til at belejre Sarajevo. Seks måneder senere begyndte bombardementer af den bosniske hovedstad. Under belejringen, som fortsatte i 44 måneder, blev omkring 10.000 mennesker dræbt.

Tieger sagde endvidere, at anklagemyndighedens bevismateriale samtidig vil vise omfanget af den bosniskserbiske leders foragt for det internationale samfund. »Europa vil få besked på at gå hjem og kneppe sig selv og ikke komme tilbage, før opgaven er færdig,« citerede han Karadzic for at sige.

Snesevis af overlevende fyldte godt op på retssalens tilhørerrækker, hvor de var kommet for at høre anklageren rekapitulere de gruopvækkende begivenheder i Europas blodigste konflikt siden Anden Verdenskrig. Efter en indledende hektisk hvisken lyttede de for det meste til i tavshed. Men uden for salen var andre mere højrøstede i deres skuffelse og frustration over, at Karadzic havde fået sin vilje og fået lov til at blive i sin celle.

»Igen er det Karadzic, der dikterer, hvad der sker,« sagde Esnaf Moujic til Associated Press. »Han bestemte i 1992, og nu bestemmer han igen.« Den 42-årige flygtede fra den bosniske by Bratunac i april 1992 med sin kone og barn og bor nu i Nederlandene. »Det er chokerende at komme her,« sagde han. »Man genoplever billederne af, hvordan det var dengang tilbage i 1992.«

Det kom til yderligere vredesudbrud blandt de overlevende, da nyheden bredte sig: Biljana Plavsic, den kvinde, der overtog posten som bosniskserbisk præsident fra Karadzic, var blevet løsladt fra et svensk fængsel efter blot at have afsonet to tredjedele af sin straf for krigsforbrydelser. Den i dag 79-årige, som bar tilnavnet 'Bosniens jernlady', vendte tilbage til Beograd og gav kindkys til sin tilhængerskare, samtidig med at sagen mod hendes tidligere mentor kom for i Haag.

Må tage konsekvensen

Tilbage i Haag gav dommer O-Gon Kwon, der har førstehåndserfaringer med forhalingstaktikker fra Slobodan Milosevic-sagens dage, udtryk for, at han beklager Karadzics fravær på anklagebænken.

»Han har valgt denne linje, og derfor må han acceptere de konsekvenser, som uundgåeligt følger af dette valg,« erklærede den sydkoreanske dommer og tilføjede, at sagsøgte risikerer at få udpeget en forsvarer - Karadzic har ellers ønsket at forsvare sig selv - og at blive retsforfulgt og dømt in absentia.

Den i dag 64-årige Karadzic var på flugt i mere end et årti, bl.a. forklædt som en healer, der gik under navnet Dr. Dabic, indtil han blev arresteret sidste år.

Han afviser alle 11 anklagepunkter mod ham, som omfatter en anklage for folke-drab (for massemordet i 1995 på over 7.000 muslimske mænd og drenge i Srebrenica) og en anklage for at stå bag den bosniskserbiske kampagne for etnisk udrensning mod landets muslimske og kroatiske befolkning.

Karadzic har anlagt samme taktik som Milosevic - at forsvare sig selv - og insisterer på, at han behøver mere tid til at forberede sin sag.

»Hvis vi får tid til at forberede et ordentligt forsvar, vil han møde i retten, dette er ganske sikkert,« siger Marko Sladojevic, en af Karadzic's juridiske rådgivere, til Reuters.

Den tidligere bosniskserbiske leder får løbende sendt kopier af retsreferatet samt en lydoptagelse af hver dags forløb, og han rapporteres at følge retssagen nøje fra sin celle i det, som er blevet kaldt 'Haags Hilton'.

Han står til fængsel på livstid, hvis han kendes skyldig. Retssagen forventes at vare mindst to år.

© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen