Karadzic-sag har stor symbolværdi

Retssagen mod Karadzic, der indledes mandag, må ikke blive som farcen mod Milosovic. Ikke bare for de bosniske ofres retsfølelses skyld, men også fordi Krigsforbryderdomstolens legitimitet afhænger af en ordentlig proces
På et arkivbillede fra marts i år , får de bosniske serberes leder, Radovan Karadzic, inspiceret sin attachémappe, da han senest stod i retssalen i Haag. Nu nægter han at møde op på mandag, hvor sagen mod ham reelt  indledes.

På et arkivbillede fra marts i år , får de bosniske serberes leder, Radovan Karadzic, inspiceret sin attachémappe, da han senest stod i retssalen i Haag. Nu nægter han at møde op på mandag, hvor sagen mod ham reelt indledes.

JERRY LAMPEN
24. oktober 2009

Den er blevet udskudt flere gange, men nu skulle det være ganske vist.

Retssagen mod den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic starter mandag morgen kl. 9 i Haag.

Også selv om den 64-årige tiltalte i torsdags meddelte, at han agter at boykotte sagen. Radovan Karadzic mener, at han behøver 10 måneder mere til at forberede sit forsvar, som han selv vil føre. Men en talsmand for krigsforbryderdomstolen har sagt, at sagen begynder alligevel. Så må det blive med den forsvarer, domstolen har beskikket Karadzic mod hans vilje.

Sagen som efter sigende skulle omfatte næsten en million (!) sider er nemlig allerede forsinket, og domstolen har nu brugt 15 måneder på at forberede den, siden Karadzic blev udleveret fra Serbien i juli sidste år.

Domstolens legitimitet

For Krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien (ICTY) handler det nu om at komme i gang og vise, at man denne gang har fod på sagen.

»Den her sag er meget vigtig for domstolens legitimitet. De har haft lidt vanskeligt ved at få folk dømt, og især at få de helt store fisk i nettet. Det var noget af en katastrofe for dem, at Milosovic døde uden at blive dømt i en retssag, som efterhånden havde udviklet sig til lidt af en farce,« siger Nina Caspersen, lektor i statskundskab ved Lancaster University med reference til sagen mod den tidligere serbiske præsident og forbundspræsident for Jugoslavien Slobodan Milosevic.

Milosovic, der døde af et hjertestop i sin celle i Haag i marts 2006, blev udleveret til ICTY i juni 2001 sigtet for krigsforbrydelser i Kosovo i 1999 og som medansvarlig for krigsforbrydelser i Kroatien i 1991 og i Bosnien-Hercegovina 1992-95. Den tidligere præsident havde også valgt at føre sin egen retssag i Haag, og det betød lange enetaler med politisk indhold, der nærmere var tiltænkt den serbiske offentlighed end juristerne ved domstolen. Det medførte en del kritik af, at domstolen lod sig manipulere af Milosovic.

»Derfor er det vigtigt, at sagen mod Karadzic ikke bliver den samme farce, selv om han givetvis vil prøve at gøre den til det. Karadzic var en af grundene til, at ICTY blev oprettet til at starte med. Han er et symbol på, hvad hele den her domstol prøver at gøre, så det er meget vigtigt for dens berettigelse, at han bliver dømt,« siger Nina Caspersen, der er specialiseret i Balkan og Kaukasus og elitens opførsel i etniske konflikter.

Den fælles historie

Men selv om det er vigtigt for domstolen, er det selvfølgelig ikke mindst vigtigt for bosnierne, at Karadzic bliver straffet. Han begyndte officielt som serbisk nationalist i 1990 som medstifter af det Serbiske Demokratiske Parti (SDS) i Bosnien. SDS udråbte i 1992 den uafhængige bosnisk-serbiske republik, Republika Srpska, med Karadzic som præsident. Under hans politiske lederskab og med hjælp fra hans hærchef, Ratko Mladic, blev der givet ordre til etnisk udrensning af kroater og bosniske muslimer i Bosnien. Karadzic er derfor i ICTY anklaget for 11 tilfælde af krigsforbrydelser under krigen i Bosnien mellem 1992 og 1995:

Blandt anklagepunkterne er forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med den 43 måneder lange belejring af Sarajevo, hvor det skønnes, at 12.000 mennesker blev dræbt. Et andet anklagepunkt handler om folkemord i forbindelse med de serbiske styrkers systematiske nedslagtning af mere end 8.000 muslimske drenge og mænd i 1995 ved byen Srebrenica. Massakren betegnes som det største enkeltstående drab på en befolkningsgruppe siden Anden Verdenskrig.

»Retssagen er meget vigtig for bosnierne, fordi de dermed får et signal om, at man ikke kan undslippe retsforfølgelse. Heller ikke selvom man er en højtstående politiker. Og så er det vigtigt med en domfældelse, så man kan få sat et punktum og få en anerkendelse af folkedrabet i Srebrenica,« siger Tine Brøndum, projektmedarbejder ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) Holocaust og Folkedrab.

Anerkendelse er vigtig for en fælles historieskrivning for bosniske serberne, bosniere og kroater, mener Tine Brøndum. Hvis de forskellige gruppers historie anerkendes, vil integrationen mellem befolkningsgrupperne forhåbentlig øges.

Afvæbne nationalismen

Integrationen kan blandt andet fremmes ved, at en dom vil give argumenter imod den serbiske nationalisme, der stadig findes i Republika Srpska, som i dag er den ene af de to politiske enheder, der udgør Bosnien-Hercegovina.

»Selv om de fleste bosniske serbere i dag faktisk anerkender folkemordet i Srebrenica, så ses det af mange som en isoleret hændelse. Bliver Karadzic også dømt for det, der skete i den tidlige periode af krigen, vil det påvirke synet på hele det projekt og mål, som Karadzic stod for, og som der i dag stadig er folk i Republika Srpska, der støtter,« mener Nina Caspersen.

Men udover at hjælpe sårhelingen i Bosnien vil en dom over Karadzic også være en fordel for Serbien.

»Det er helt afgørende for Serbiens plads i det internationale samfund, hvordan de forholder sig til deres tidligere krigsforbrydere. EU har jo for eksempel betinget sig, at de også skal udlevere Ratko Mladic, hvis de skal gøre sig forhåbninger om et medlemskab,« påpeger Tine Brøndum, der mener, at hele det internationale samfund i princippet har brug for en dom over Karadzic.

»Der har kun været ganske få af den slags internationale tribunaler som ICTY er, så det er afgørende for det internationale retssamfund, at denne her sag går igennem, og ICTY kan lukke sagen med succes. At man får sendt et signal om, at det internationale samfund formår at retsforfølge forbrydere, som har forbrudt sig inden for sin egen stat.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer