Læsetid: 2 min.

Kati uden skøjter

Hun var DDR’s yndling: Seks guldmedaljer ved VM, to ved OL. Kunstskøjteløberen Katarina Witt spiller teater i Berlins domkirke
Hun var DDR’s yndling: Seks guldmedaljer ved VM, to ved OL. Kunstskøjteløberen Katarina Witt spiller teater i Berlins domkirke
22. oktober 2009

Selv om kunstskøjteløb måske ikke er min yndlingssport i dag, står briterne Jayne Torvill og Christopher Deans isdans ved vinter-OL i Sarajevo i 1984 stadig som et af tv-højdepunkterne i min barndom. Iført lilla, tynde og flagrende gevandter danse-skøjtede de til Maurice Ravels Boléro og fik ni rene 6-taller og guldmedaljerne. Nuvel, Jaynes hår er måske en anelse for firseragtigt, men ellers holder deres optræden stadig 25 år efter. Kunne jeg konstatere efter et gensyn på YouTube.

Torvill og Dean kommer man til at tænke på hele tiden i Berlin i øjeblikket, for overalt møder man på plakatsøjler et ansigt, der er endnu mere uløseligt forbundet med skøjteløb end deres: »Socialismens smukkeste ansigt«.

Det ansigt tilhører hverken Margot Honecker, der nu nyder sin pension i Chile, eller henrettelsesdommeren Rote Hilde, hun er for længst død. Nej, det sidder på verdens mest berømte kunstskøjteløber, Katarina Witt. Tilnavnet fik hun af Time Magazine efter sin første guldmedalje i kunstskøjteløb ved førnævnte OL i Sarajevo.

Jerntæppet gik ned

På de berlinske plakatsøjler smiler gode gamle Katarina overdrevent og med uhyggeligt mange tænder. Bag hende står en mand og skuler. Det er skuespilleren Rüdiger Joswig. Han var engang en anerkendt skuespiller i DDR. Indtil han fandt på at bede om udrejsetilladelse, så gik (jern) tæppet ned for hans vedkommende. I 1982 fik han Berufsverbot og i 1987 løbepas til Vesttyskland.

Nu spiller han 10 dage i Berliner Dom rollen som Jedermann i Hugo von Hofmannsthals drama af samme navn. Det er fra 1911 og er skrevet over det engelske (muligvis hollandske) allegoriske middelalderdrama Spillet om Enhver, der rejser en række moralske spørgsmål – derfor domkirken. Med sig på scenen har den tidligere udgrænsede skuepiller skjøteprinsesessen, der med tv-historikeren Guido Knopps ord var »Erich Honeckers mest glansfulde reklameartikel for DDR«.

Katarina Witt debuterer i teaterfaget med rollen som Jedermann’s elskerinde. Hendes popularitet steg til uanede højder, da hun ved OL i Calgary i 1988 atter vandt guld. Her besejrede hun sin nærmeste konkurrent, USA’s Debi Thomas, i et friløb, hvor begge tilfældigvis blev akkompagneret af musikken fra Bizéts Carmen.

»Systemernes kamp« kaldte Witt selv siden duellen. Honecker stod op klokken fire om morgenen for at følge den direkte i tv.

Siden blev Witt en stjerne i det internationale isshow Holiday on Ice. I 1989 spillede hun titelrollen i tv-filmen Carmen on Ice, som hun året efter vandt en Emmy for. På scenen i domkirken optræder hun uden skøjter. Intet under, at hun for nylig udtalte til berlinerboulevardbladet BZ, at hun er »lidt betænkelig«. For nu må hun nøjes med at have is i maven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu