Læsetid: 5 min.

Kina hamstrer 'højteknologiske mineraler'

Kina er i gang med protektionistiske tiltag, der kan begrænse omverdenens adgang til sjældne jordarter, som har afgørende betydning for elektronisk produktion og for udviklingen af grøn miljøteknologi
Kinesernes protektionistiske tiltag, der kan begrænse omverdenens adgang til sjældne jordarter, har allerede skabt en panikagtig stemning blandt andet i Japan, hvor man er begyndt at mærke konsekvenserne - blandt andet hos Toyota, som er stærkt afhængig af sjældne jordarter til sin produktion af hybridbilen Prius.

Kinesernes protektionistiske tiltag, der kan begrænse omverdenens adgang til sjældne jordarter, har allerede skabt en panikagtig stemning blandt andet i Japan, hvor man er begyndt at mærke konsekvenserne - blandt andet hos Toyota, som er stærkt afhængig af sjældne jordarter til sin produktion af hybridbilen Prius.

Issei Kato

23. oktober 2009

BEIJING - Yttrium, lanthan og thulium. Det er de færreste, der vil kunne nikke genkendende til disse grundstoffer. Men de såkaldte sjældne jordarter bliver stadig vigtigere for produktionen af alt fra hybridbiler og energisparepærer til mobiltelefoner og våbensystemer.

Mens verden bliver mere og mere afhængig af stofferne, er der udsigt til international kamp om adgangen til dem. Og her står Kina til at blive den store vinder. Landet har fuldstændig sat sig på markedet for sjældne jordarter, og besidder dermed et stærkt våben i internationale økonomiske forhandlinger. For selv om handlen med de sjældne jordarter kun lyder på omkring to milliarder dollar årligt, så kan højteknologisk produktion ikke finde sted uden.

»Vi er afhængige af sjældne jordarter lige så meget, som vi er afhængige af olie. Uden disse elementer vil store dele af den moderne økonomi simpelthen lukke ned,« siger Byron King fra Energy & Scarcity Investors til MarketWatch, som leverer finansnyheder.

Ifølge Byron King har de eneste, der har været opmærksomme på, hvor vigtige sjældne jordarter ville blive, været højt specialiserede kemikere - og så også regeringslederne i Beijing.

Allerede i 1980'erne anså Kinas daværende leder, Deng Xiaoping, sjældne jordarter for at være Kinas olie, og minedriften tog fart.

Mens Beijing har satset på sjældne jordarter - og andre lande har skrottet produktionen af dem - så har Kina inden for det seneste årti lagt beslag på markedet.

Landet tegner sig for omkring 97 procent af den globale produktion - som i 2008 var på 139.000 ton materiale - og Kina konsumerer selv omkring 60 procent af produktionen.

Eksportkontrol

Størstedelen af Kinas udvinding af de i alt 17 sjældne jord-arter finder sted i Indre Mongoliet. I starten af september erklærede provinsens viceguvernør, Zhao Shuanglian, at Kina planlægger at indføre eksportkontrol og etablere nationale reserver.

Det er blot den seneste indikation fra kinesisk side på, at omverdenen meget snart kan få akut mangel på de sjældne jordarter. Med den store kinesiske produktion vil Kina være i stand til at diktere, hvor meget der skal produceres, og hvem der skal have adgang til produktet.

»Kina konsumerer mere og mere af sine egne sjældne jordarter, og derfor eksporterer landet mindre,« siger Sean Brodrick, der analyserer markedet for naturlige ressourcer, til MarketWatch.

Og det kan forhindre produktionen af en lang række produkter uden for Kinas grænser.

»Der vil ikke længere være fjernsynsskærme, computerharddiske, lyslederkabler, digitale kameraer og de fleste slags elektronisk afbildning på hospitaler,« siger Byron King om en verden uden sjældne jordarter.

»Vi må sige farvel til rum-opsendelser og satellitterne, og det globale system for olieraffinering vil også bryde sammen.«

At Kina har planer om at begrænse omverdenens adgang til disse 'højteknologiske mineraler' understreges af et nyligt regeringsforslag om strammere kontrol med eksporten. Kinas ministerium for industri og informationsteknologi er kommet med et udkast til et totalt forbud mod eksport af bl.a. terbium, som er hovedingrediens i energisparepærer, af dysprosium, som bruges i atomkraftindustrien og i lasere, yttrium, som findes i fladskærme, og lutetium, som bruges i legeringer.

Samtidig vil Kina skære ned for eksporten af andre sjældne jordarter til et niveau, som er langt under den mængde, der er brug for på globalt plan. For eksempel neodym, som er yderst vigtig for computer harddiske, og europium, som bruges i lasere.

Produktion til Kina

De kinesiske trusler om et eksportstop af sjældne jord-arter er et våben, som Kina stiller til skue for at dæmme op for det, som Beijing ser som stigende protektionisme over for kinesiske produkter i vestlige lande. Den kinesiske regering siger, at formålet ikke blot er at beskytte den hjemlige industris behov, men også at presse udenlandske bilproducenter, elektronikfirmaer og vindmølleproducenter og andre til at flytte deres produktion til Kina - for det vil kun være her, de udenlandske producenter vil få lov at få adgang til de kinesiske reserver af sjældne jordarter.

Med mindsket eksport af de sjældne jordarter, kan Kina tvinge udlandet til at købe flere højteknologiske produkter fra Kina i stedet for blot de sjældne jordarter. Kinas greb om de eftertragtede mineraler kan dermed være med til at ændre på de verdensomspændende produktionsmønstre.

Samtidig kan det give Kina en enorm konkurrencefordel inden for grøn teknologi. Sjældne jordarter er fundamentale for produktionen af for eksempel hybridbiler og elektriske biler, vindturbiner og lavenergipærer. Kineserne planlægger at nedsætte eksporten af cerium, som reducerer kulilte fra udstødningsrør, og lan-than som bruges til eldrevne bilers batterier.

Panik mentalitet

Reaktionerne fra udlandet er ikke udeblevet. I Japan, verdens største importør af sjældne jordarter, er der rapporter om en udbredt 'panik mentalitet' blandt landets industrigrupper, der allerede lider under Kinas årlige eksportreduktioner. Blandt andet hos Toyota, som er stærkt afhængig af sjældne jordarter til sin produktion af hybridbilen Prius.

Japans industri brugte sidste år mere end 40.000 ton sjældne jordarter - en mængde, der overgår den, som Kina årligt vil være klar til at eksportere samlet til alle lande. Og Tokyo planlægger nu en nødplan for at sikre fortsat adgang til de sjældne jordarter.

I USA kræver Senatet og Repræsentanternes Hus nu, at Forsvarsministeriet tager det amerikanske militærs næsten fuldstændige afhængighed af kinesiske leverancer af sjældne jordarter op til revision.

I Australien har regeringen for nylig blokeret for en kinesisk statsejet virksomhedsovertagelse af en australsk mine med sjældne jordarter.

Og adskillige lande, hovedsageligt USA, Australien, Canada og Sydafrika, har reageret på udmeldingerne fra Kina med at skrue op for indsatsen for at udvinde sjældne jordarter fra egne miner. For på trods af at det kaldes sjældne jordarter, så findes de ikke kun i Kina, men over hele kloden. Men da udvindingsprocessen er beskidt og dyr, og da Kina viste sig at kunne gøre det til en langt lavere pris, afviklede de fleste lande deres miner.

Det ændrer Kinas jerngreb om produktionen nu på.

»På grund af Kinas fokus på at maksimere fordele af landets egne ressourcer af sjældne jordarter, er der nu et fokus på at identificere alternativer,« siger Dudley J. Kingsnorth, en konsulent i sjældne jordarter fra Australien, til avisen New York Times.

Selv om andre lande nu forsøger at sætte gang i deres egen produktion, vil Kina fortsat i mange år endnu være dominerende, da det tager op til 10 år at få udbytte fra minerne, efter beslutningen om at åbne dem er taget.

De sjældne jordarter forbliver derfor netop sjældne et godt stykke tid endnu. Og det er til Kinas fordel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Man kan sige meget om kineserne men de er ikke dumme, husk de regner i århundrende mens vi regner i årtier eller for amrikaernes vedkomemde halve år.

vi begik en gigantisk fejl vi undervudende kineserne og aisaterne, nej jeg holder med kina, det kan meget vel være det klogeste for fremtiden.

http://www.youtube.com/watch?v=Ob_7RG5C6fs

for usa, de er en subermagt på klods der kun har den status ligeså længe som kineserne lader dem ha den status, kineserne ved godt at olien er tæt på at peake, de er i fuld gang med at reformere deres samfund til den realitet, kineserne er ikke stopklodsen for at vi får en god aftale til klima topmødet i kbh, nej her ser vi det ægte usa

http://www.youtube.com/watch?v=sEZITdTFfPY

Atomic Sara, bliver nok desvære president i 2012.

Bernhard Dragsbjerg

Helt enig. Det er måske bare ikke relevant overhovedet. Kina har allerede magten, de er bare så smarte at de ikke åbent demonstrerer den, det er simpelthen ikke nødvendigt, vi spiller jo efter deres violin allerede. Det kunne være interesant at kikke lidt i manderinernes langtidsplanlægning (50-100 år).

Steen Rasmussen

Den kinesiske selvforståelse er ikke spundet ind i den vesterlandsle ideologi, som højtideligt går på, at den enes realisering af sine muligheder på det fri markeds betingelser fører til realiseringen af alle andre deltageres mulighedsbetingelser.

Den principielle og lige adgang til markedet og benyttelse af markedet, realiseringen af produktionen og især forbruget af de begrænsede ressourcer har ført til mangel. Afbrændingen af olie har ført til mangel på olie og global opvarmning. 3 milliarder mennesker har mindre end 2 dollars om dagen på trods af at den vestlige verdens forbrug aldrig har været større.

Forbruget har stik imod de ideologiske idealiseringer af det medført gigantiske miljøproblemer og kun meget lille fordel for de fleste, men netop kun fordele af betydning for ca en sjettedel af jordens befolkning som vi selv tilhører.

Over for den hykleriske tilbedelse af den vestlige verdens frihedsidealer står et Kina, som ikke et sekund har tvivlet på det uretfærdige i den herskende økonomiske orden, og som ikke pakker sine økonomiske realitetsprincipper ind i vestlig ideologi.

Man kender fordelene ved at være en kæmpe nation, et stort firma, der selv skriver sine love, en komandostruktur i verdenshavet af mere eller mindre ditto multinationale nationale firmaer, som blot pakker sine interesser og den økonomiske rationalitet ind i begreber som frihed og demokrati.

Politbureauet har disponeret ekstremt klogt. Etbarnspolitikken, kontrolleret adgang for fremmed kapital og viden, kontrol med valutaen (finanskrisen sejler stort set forbi Kina), magt over dollarens skæbne (hvis Kina ville, så kunne man allerede i dag lade dollaren synke, og lade sin egen møntenhed overtage rollen som verdens reservevaluta). Men landets mere end en milliard mennesker ligger stadig langt fra vores i gennemsnitlig levestandart.

Hvis vi havde været mindre hykleriske, mere trofaste i forhold til nogle af vore egne højt besungne idealer, så kunne vi have været forarget over Kinas diskriminerende omgang med sine knappe ressourcer. Men det er de samme selvnegerende succeskriterier vi går ind for.

www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-67.pdf

Stanley Opmann

Ak ja, hvorfor blev Spengler fejet ind under gulvtæppet? Mon ikke på grund af hans ubelejlige afsløring af demokratiet som pengemagtens undskyldning for at styre..

@Stanley Opmann

Kinerere:Amerikanere er 4:1. Nogle gange er det ikke nok at have våben. Desuden mangler USA produktionskapasitet, den har kineserne.

Artiklen behandler et højst interessant emne og det er generelt betragtet altfor ubelyst - på linie med de fleste øvrige temaer om bæredygtighed.
For mig at se drejer det sig ikke om, hvor gode/onde/smarte/dumme henholdsvis kineserne/amerikanerne/europæerne/andre nu er, men om det bæredygtige i anvendelsen af de nævnte - og mange andre - sjældne stoffer på kloden. Det er et bæredygtighedsproblem på linie med udtømningen af de fossile energiressourcer, både på input- (forsyning) og på outputsiden (forurening). Hverken de fossile energiressourcer eller de sjældne stoffer kan - inden for det sigte, et menneskeliv udgør - erstattes af andre ting. De er ikke substituerbare. Der findes ikke erstatninger, som kan det samme. For at trække dødsøjeblikket ud, kan man åbne miner, ødelægge landskaber og naturområder, kvase biotoper, fælde skove, udtømme vandressourcer og ved andre lignende foranstaltninger (tænk blot på Canadas oliesand) fremskaffe lidt af disse sjældne stoffer, men man kan ikke i det lange løb holde knokkelmanden uden for døren. Stofferne er sjældne og forekommer kun i små mængder og de vil udtømmes og efterhånden ikke længere være til rådighed til brug for alle de produkter, som de i dag indgår i og det vil givetvis føles som et kæmpesavn, når min computerskærm går i sort.
For at få en fornemmelse af, hvor omfattende problemet er, kan henvises til nedennævnte rapport, som kan hentes via det angivne link til Dropbox (som du må downloade først). Rapporten nævner i en oversigt på side 49, hvilke sjældne stoffer, der er strategisk vigtige for USA og giver samtidig i overbliksform en beskrivelse af, om de naturligt findes i USA og hvor tæt de er på at udtømmes.
Det er ganske vist USA, der er i centrum for den samlede rapport, men det rykker ikke ved, at en lignende rapport sikkert kunne laves for Europa og Danmark og på samme vis sætte spørgsmålstegn ved disse områders samlede bæredygtighed.
Læs den selv, hvis du tør.
På baggrund heraf er artiklen om kinesernes restriktioner på sjældne stoffer af strategisk betydning en vigtig artikel som et led i vurderingen af den samlede bæredygtighed i vores ageren på denne klode.
Lissom så mange andre ting er disse ressourcer ikke-fornyelige og endelige i en verden, der også er endelig. Dette - og intet andet - må være udgangspunkt for forbruget og artiklen har den mangel, at den lader som om åbningen af nye miner vil indebære muligheden for BAU (business as usual).
Glem det.
Men man kan selvfølgelig ikke lade være med at overveje, hvad der vil ske, når der virkelig bliver mangel på disse stoffer i USA og hvorledes stormagten - og de andre større magter - vil reagere. Også Kina kan jo komme i den situation og på olieområdet er hundeslagsmålet formentlig allerede i gang.

http://dl.getdropbox.com/u/2612553/On-American-Sustainability%202009.pdf

martin sørensen

meget enkelt verden er på vej mod peak oil (eller allerede forbi toppunktet for den globale olie produktion) der går pt ca 10 kinesere for hver amrikaner så simpelt er dette enkele faktum,

usa udgør ca 3% af verdens befolkning og de forbruger ca 30% af verdens olie ok ca 1/3 af den olie er hjemme produceret olie, made in usa.

men hoved parten af den olie som usa har behov for ja den kommer fra precist samme områder som kina behøver usa hæmmer kinas vækst derfor er det bye bye uncel sam, når kineserne nægter at købe værdiløse dollar bonts der reelt finansere petro dollaren og der giver usa ret til at kunne importere den olie som de behøver vi er vinde til kæmpens død, usa kan enten vælge frivilligt at give slip fra deres status som subermagt eller også så vil kineserne give dem et, velfortjænt los i røven.

intet land forbrugere flere resurser målt pr indbygger end the usa, hvorfor skulle kineserne dog forsætte med at finansere deres forbrug ? ja jeg kan ikke se i nogen ligning at dette er tilfællet, nej tværtimod kineserne vil vinde næsten uanset hvordan man pakker kortene spørgsmålet er kun om usa vælger en sindsyg president som exbelvist sara palin sker det ja så kan global altødelæggede atomkrig meget vel blive enden på denne konfligt, tro mig usa er ikke the good guyes i denne her sag jeg holder med kina for det er ikke til at grine af ja den gamle sang med eddie skoller den er mere rigtig idag end den var dengang man faktisk grinnede af kina. det er der vist ikke så mange der gør længere.

kineserne er faktisk verdens enste chance for at overleve klima krisen og peak oil. for usa nej de kan og vil aldrig frivilligt reformere sig kun en alvorlig krise der truer dem til det ja det kan afgøre denne sag, men der er altid jokeren med at usa kan vælge en gal hund til president sker det ja så er det game over venner,

'Det er punkt 3, som i princippet har medført en udvidelse af det kinesiske produktionsareal i andre lande med fredelige midler (uafhængigt af verdensmarkedet)'.

Det lyder jo helt romantisk og fredfyldt, men tag ikke fejl af, hvad det drejer sig om. Ifølge Cattons bog 'Overshoot' kan denne (nu også) kinesiske strategi beskrives som 'The Takeover Method' (side 26 ff) og den kan gennemføres på mange måder - med og uden brug af vold og våbenmagt - men ikke uden brug af den magt, der er knyttet til PENGE.

Finanskrisen blev jo også gennemført på relativt fredelig vis, men det siger jo ikke noget om, hvor skadelig den (og pengenes magt) nu engang var (er) for almindelige mennesker.

Kinas (og andre landes) beslagslæggelse ved hjælp af penge af kostbare ressourcer og frugtbar landbrugsjord i områder uden for Kina kan kun i meget abstrakt forstand siges at være uafhængig af verdensmarkedet. I hvert fald har det på mange måder betydning for verdensmarkedet. Hvad betydningen for den samlede bæredygtighed er, kan man kun gisne om, men når Kinas hjemlige bæredygtighed efterhånden bryder sammen er løsningen jo ikke - på sigt i hvert fald - at eksportere sine ikke-bæredygtige strategier til udlandet.

Disse ræsonnementer gælder i øvrigt også - og måske især - for den rige vestlige verden, som jo længe har levet højt på andre bekostning ved anvendelse af de strategier, som så glimrende beskrives i Cattons bog.

Stanley Opmann

Uanset hvordan man vender og drejer det trænger vi vesterlændinge til og ikke mindst fortjener vi en koloenorm røvfuld. Og jeg for min del stiller mig gerne forrest i køen..