Analyse
Læsetid: 3 min.

Kina vil overhale Amerika - det er kun et spørgsmål om tid

Den økonomiske recession har fremskyndet Kinas opkomst - og USA's nedtur
Udland
7. oktober 2009

Der er svært at forestille sig et mere magtfuldt symbol på det skift i den globale økonomiske magtbalance, der er undervejs, end hvis olie i nær fremtid bliver handlet i kinesiske yuan i stedet for i amerikanske dollar. Sandt nok er det ikke lige i morgen, at vi vil se prisen på en tønde West Texas Intermediate-råolie blive gjort op i yuan. Men forandringen er inden for synsvidde. Og når olie i dag handles i dollar, er det udelukkende af økonomiske grunde - ikke af sentimentale. Olieudvinding i kommerciel skala begyndte stort set i USA (skildret med indlevelse i There Will Be Blood), hovedparten af verdens oliegiganter er stadig amerikanske, og USA har længe været både verdens største forbruger, importør og blandt de største producenter af olie. Der henvises gerne til George W. Bushs tid som præsident som overvældende dokumentation for de nære forbindelser mellem politik og olie. Og dollaren er uden sammenligning den mest handlede valuta i verden. Derfor er der også god fornuft i at handle olie i dollar.

Men de finansielle tektoniske plader kan forrykke sig hurtigt. Og i denne uge gav præsidenten for Verdensbanken, Robert Zoellick, udtryk for bekymringer, der må tynge mange vestlige politikere. En af de varige eftervirkninger af den nuværende krise »kan være en erkendelse af ændrede økonomiske magtforhold«.

Verdens største skyldner

Med andre ord har den økonomiske afmatning fremskyndet Kinas opkomst. Den brutale sandhed er, at Kinas økonomi over det meste af det næste årti vil vokse med mere end 10 procent om året, Amerikas med mindre end to pct. Kina vil således snart blive såvel verdens største økonomi som verdens største kreditornation, en position, som ingen nation har nydt godt af siden 1950'ernes Amerika. Kina vil også være den største forbruger af olie, hvilket vil give landet en betragtelig magt til at presse denne og andre råvarer i retning af at blive handlet i en 'pulje af andre valutaer'. > > > >

I dag er USA verdens største skyldner, hvilket på lang sigt vil gøre det uholdbart at fastholde positionen som verdens eneste reservevaluta. Ydmygelsen af Wall Street var beviset på, at det amerikanske system ikke var uovervindeligt. Pludselig er et G20, der omfatter Kina, Indien og andre nye spillere, det eneste forum, der virkelig betyder noget. Kina har bidraget til at undsætte vore banker. Rivningerne mellem amerikanerne og europæerne er på vej til at blive stadig mere forbitrede.

Kun en vinder

I denne uge gik chefen for IMF, Dominique Strauss-Kahn og formanden for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, igen til angreb på den kinesiske yuans lave værdi. Dernæst vil følge en stigende amerikansk vrede over den enorme gæld, man har bygget op i Kina, fulgt af ny kinesisk nervøsitet for deres tilgodehavenders langsigtede værdi.

Og dette er paradokset: Kina nærmer sig tre billioner i dollaraktiver, så det har ikke råd til at se dollaren kollapse. På længere sigt ønsker Kina imidlertid at gøre sig mindre afhængig af dollaren som en ressource at koncentrere sin opsparing i.

USA har brug for Kina til at købe sine statsobligationer, og Kina har brug for Amerika til at købe sin eksport. De er som to fordrukne giganter, der vaklende holder hinanden oppe. Men en nøgtern opgørelse af visse regnskaber synes at være uundgåelig, og det er vanskeligt at se, hvordan begge kan komme ud af denne som vindere.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem tror længere på, at Kina stiltiende vil lade besætterne (os) tilegne os Afghanistans olie, gas, mineraler og andre naturrigdomme?
Kig blot på et landkort. Det giver svaret.