Læsetid: 6 min.

Krigen imod narkotika er tabt

Korstog. Omkostningerne ved at opretholde forbuddet mod narko overstiger nu langt dets eventuelle gavnlige følger
Omkostninger. Brug af stoffer er ikke uskadeligt, men omkostningerne ved krigen mod narkotika har antaget dimensioner, der gør det nødvendigt at arbejde for en helt ny konsensus, skriver John Gray.

Omkostninger. Brug af stoffer er ikke uskadeligt, men omkostningerne ved krigen mod narkotika har antaget dimensioner, der gør det nødvendigt at arbejde for en helt ny konsensus, skriver John Gray.

daniel aguilar

10. oktober 2009

Krigen mod narkotika er en fejlslagen politik, der har skadet langt flere mennesker, end den har beskyttet. Omkring 14.000 mennesker er blevet dræbt i Mexicos narkotikakrige siden slutningen af 2006, over 1.000 af dem i de første tre måneder i år. Og ikke blot er lighusene i de mexicanske grænsebyer overfyldte; utallige andre ofre er blevet lemlæstet, traumatiseret eller fordrevet. I byer fra Liverpool til Moskva, fra Tokyo til Detroit, har forbudspolitikkens strafferegime forvandlet gaderne til slagmarker, samtidig med at brugen af narkotika er blevet en integreret del af mange menneskers livsstil. Korstoget imod narkotika vil indskrive sig i historien som en af de største tåbeligheder i moderne tid.

For et årti eller så siden kunne det endnu hævdes, at krigen mod narkotika var meningsfuld. Ingen har nogensinde troet, at den ulovlige brug af narkotika kunne elimineres helt, men det synspunkt lod sig forsvare, at forbuddet i det mindste kunne afværge en større skade, end udbredelsen forvoldte. Stofbrug er ikke en privat handling uden konsekvenser for andre - selv når den foregår fuldt lovligt, medfører den sundhedsudgifter og andre omkostninger for samfundet. Et samfund, der anlægger en laissez faire-holdning til sine borgeres stofvaner, kan blive nødt til at tage konsekvensen i form af et højere antal stofbrugere. Det indebærer en risiko for øget social udstødelse, hvor en stigende del af samfundets fattigste bliver overladt til deres skæbne.

Legalisering og sikkerhed

Disse farer er ikke forsvundet, men omkostningerne ved narkotikaforbuddet overstiger nu langt de eventuelle fordele, som denne politik kan føre med sig. Tiden må være inde til et radikalt politisk skifte. En omfattende legalisering, hvor statens primære rolle skal bestå i at regulere kvaliteten, oplyse om farerne ved brug af narkotika og drage omsorg for dem, der kommer ud i stofmisbrugsproblemer, bør fremover sætte dagsordenen for en narkotika-lovreform.

I rige samfund som Storbritannien, USA og det kontinentale Europa har narkotikakrigen forvoldt skader på mange niveauer. Det uundgåelige resultat af kriminaliseringen har været kraftige prisstigninger på et afhængighedsskabende narkoforbrug, som har drevet mange ellers lovlydige mennesker ud i den kriminelle økonomi. Ud over kriminaliseringen af brugerne udsætter forbuddet dem også for store sundhedsmæssige risici. Illegale stoffer kan ikke så let testes for kvalitet og giftighed, ligesom overdosering er en vedvarende risiko. Hvor narkotika indsprøjtes, er der endvidere risiko for overførsel af hepatitis og hivsmitte. Hertil kommer, at en kriminalisering af visse stoffer, som eksisterer side om side med et frit marked for andre, risikerer at aflede opmærksomheden fra dem, der nok er lovlige, men også skadelige, såsom alkohol.

Selv om det i høj grad er muligt, at en legalisering vil føre til, at flere mennesker tager stoffer, vil stofmisbrugeres liv være langt sikrere og sundere end i dag. Der er ingen grund til at spekulere over, hvordan det scenarie vil tage sig ud, for vi ved allerede, at ganske mange stofbrugere levede yderst produktive liv i tiden, før stoffer blev forbudt. Indtil Første Verdenskrig, da dette forbud blev indført under henvisning til den nationale sikkerhed, var der kun lemfældig kontrol med den narkotika, der var i omløb i Storbritannien og USA. Kokain, morfin og heroin kunne købes på det lokale apotek. Mange var stofbrugere, herunder den britiske premierminister W.E. Gladstone, der yndede at indtage en dråbe laudanum (en alkoholisk tinktur af opium) i sin kaffe, før han skulle holde taler. Nok kom nogle af brugerne ud i problemer, men ingen behøvede at kæmpe med de oppustede priser, de sundhedsmæssige risici og de trusler om fængsel, som stofnydere står over for i dag.

Selv om politikerne gerne foregiver at være selve legemliggørelsen af de moralske normers konsensus, findes en sådan konsensus i virkeligheden næppe, når det gælder stofbrug. Barack Obama har erkendt at have taget kokain, mens den konservative britiske partileder, David Cameron indtil videre nægter at besvare spørgsmålet. Ingen har lidt noget betydeligt politisk nederlag som følge af sådanne indrømmelser. Alle ved, at stoffer var ganske udbredte i den generation, som disse politikere tilhører, og ingen himler op over det. Mere problematisk er det, at disse lederes stiltiende indrømmelse af have prøvet narkotika i deres ungdom går hånd i hånd med deres nuværende urokkelige støtte til den fejlslagne forbudspolitik.

Ikke langt derfra

At fremstille og distribuere ulovlige stoffer er en særdeles velorganiseret virksomhed, hvis virkninger mærkes overalt i samfundet. De ekstreme profitter, som den genererer, korrumperer institutioner og ødelægger menneskeliv. At handle med stoffer kan forekomme som en glamourøs karriere for unge mennesker i ghettomiljøer, ligesom den narkobaserede økonomi er med til at socialisere dem ind i en bandekultur, hvor vold er normalt. Det hobbesianske miljø af anarkistiske gadebander, skurkagtige politikere og korrupte politikfolk, der skildres i den amerikanske tv-serie The Wire, er måske ikke umiddelbart genkendeligt i de fleste europæiske lande. Men vi er ikke så langt derfra.

Selvfølgelig er det i verdens mere fattige samfund, at narkotikaforbuddet har sine mest katastrofale virkninger. Mexico er kun et af flere latinamerikanske lande, hvor anti-narkokorstoget har udviklet sig til noget i retning af lavintensiv krigsførelse, mens andre dele af verden er blevet mere eller mindre overtaget af narkopenge. De deciderede narkostater er en af narkotikakrigens værste bivirkninger - det har vi senest set med kapringen af Guinea-Bissau i Vestafrika som distributionsspringbræt for latinamerikansk kokain. Narkokapitalisme er en af globaliseringens mindre opreklamerede funktioner, og den kan meget vel komme styrket ud af de globale markeders seneste forskydninger.

Ikke kun i Afghanistan, men over hele verden har de ekstreme profitter, der kan skabes ved narkohandel, en veldokumenteret rolle i finansieringen af terrornetværk og repræsenterer dermed en øget trussel for de højt udviklede lande. Der kan ikke herske tvivl om, at terrorisme vil være en trussel, uanset hvilke narkotikalove, der står ved magt, men det sammenbrud i priserne, som ville følge af en legalisering, vil gøre stort indhug i de ressourcer, som terrorgrupperne for nærværende råder over. Det er svært at se, hvordan de lande, hvor de fleste stofmisbrugere bor, kan være sikre, så længe antiterroroperationer bliver opblandet med antinarko-korstogets rituelle kampe.

Drømmen om en holdningsændring

Det, der er brug for, er ikke en liberal utopi, hvor staten trækker sig tilbage fra alle problemer, der har med personlig adfærd at gøre, men en køligt utilitaristisk vurdering af omkostninger og fordele ved de forskellige interventionsmetoder. Omfanget af problemet tyder på, at afkriminalisering af den personlige stofbruger ikke vil være nok. Hele kæden af produktion og distribution skal bringes ud af sin nuværende skyggezone og underkastes regulering. Forskellige stoffer kan have behov for forskellige former for regulering, og legaliseringen vil måske fungere bedst, hvis den gennemføres på forskellig vis i forskellige lande. I denne fase er disse detaljer mindre afgørende.

Der er et presserende behov for nytænkning. Og der er da også lovende tegn på, at noget sådant er undervejs i nogle af de nye vækstøkonomier som Argentina, Mexico og Brasilien, hvis tidligere præsident Fernando Henrique Cardoso for nylig argumenterede overbevisende i et avisindlæg for, at krigen mod narkotika er tabt.

Der er ingen grund til, at disse lande, der må bære narkotikakrigenes hovedbyrde, skal vente på, at et anfald af fornuft bryder ud blandt politikerne i de rige lande. De bør opgive forbudspolitikken så snart, de kan.

Det er fortsat således, at uden en markant holdningsændring hos de rige landes ledere, herunder først og fremmest i USA, vil det nytteløse globale korstog køre videre. Sandsynligheden for, at de amerikanske politiske klasser vil sætte en stopper for dette korstog i nær fremtid synes tæt på nul. Men det er behageligt at drømme om, at præsident Obama - midt i alle de andre dilemmaer, han står overfor - måske en dag vil spørge sig selv, hvor længe USA og verden endnu har råd til at føre sin absurde kamp imod narkotika.

John Gray er engelske filosof og forfatter. Hans seneste bog er 'Gray's Anatomy: Selected Writings'

© The Wylie Agency og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kampen mod narkotikaen er ikke vundet og det varer nok længe, før den er forbi.

En lovliggørelse vil blot sende store befolkningsgrupper ud i misbrug og på livsvarig understøttelse.

Kampen vindes når levestandarden stiger for almindelige menesker i producentlandene og statsapparatet i de samme lande forbedres med bl a ligningsmyndigheder, der jager sorte indkomster o s v.

Vi kan selv gøre noget - intensivere skattevæsenets jagt på dem.der tjener på narko og hvidvasker penge - hvis banderne ikke kan beholde profitten, så opløses de vel efterhånden.

Eks : R.Kroll's : 'En lovliggørelse vil blot sende store befolkningsgrupper ud i misbrug og på livsvarig understøttelse'.

Jae, for en periode - og den lidt gustnelige overvejelse der kunne så være : hvis det er det der skal til ? - for at Homo Forbrugsvækst-Non-Sapiens i det længere løb overhovedet samarbejder med nødvendige politikker istedet for at have travlt med emancipation, selvrealisation, og den til enhver tid gældende variation over god gammeldaws firehjulstrækker- fitness - al den slags miljøbelastende børnehave ??

Nej jeg kan ikke selv skelne ironi fra tragik i den sætning jeg der skrev, - men associasionen er snublende nær, naturligvis, til ond-demokratiske enhedslistende markedspartier som foretrækker kvæg, 'de svage i samfundet blabla' og folk under 30 år i.e. samlet set flertallet, som politisk grundlag .
Og naturligvis er sandsynligheden for det første resultat da også tilstede i en så høj grad (når nu man kender arten hehe ..) at det er værd at være opmærksom på.
Det vil ingen fløj-ændring af regeringsfarven ændre på.

Bjørn Herring

Med al respekt Robert, så er jeg bortset fra nogle mindre detaljer uenig med dig på alle punkter.

"Kampen mod narkotikaen er ikke vundet og det varer nok længe, før den er forbi."

De fleste med indsigt mener at den ikke blot ikke er vundet, men at udsigterne for en såkaldt sejr fortoner sig meget langt ude i fremtiden.
Dette skyldes blandt andet den særlige dynamik som alle forbud skaber, og som gør selve forbudet til drivkraften i den kræft som skader det samfund forbudet i første omgang var ment at hjælpe.

Alle historiske erfaringer viser dette. For at parafrasere Saddam Hussein kan man sige at det amerikanske totalforbud imod alkohol fra 1920 til 1933 er alle forbuds moder.

Forbudet blev vedtaget som et tillæg til den amerikanske konstitution (18th Amendment), og krævede en overvældende majoritet for at blive vedtaget.

Man antog at eftersom de gode virkninger af forbudet spredte sig som ringe i vandet, så ville den indsats der krævedes for at opretholde det blive mindre og mindre. Intet kunne være mere fejlagtigt.

Som et tegn på hvad der var i vente brød lastbiler igennem døren på et af forbundsstatens lagre natten til den 1. januar 1920 og tømte det for alkohol.

Forbudstiden, eller som perioden også er blevet kaldt, "the roaring twenties" startede.

"En lovliggørelse vil blot sende store befolkningsgrupper ud i misbrug og på livsvarig understøttelse."

Erfaringerne fra USA viste at aldrig var der blevet konsumeret alkohol i de mængder som under Forbudstiden.
Staten kunne f.eks. ikke lave kampagner der sigtede på at begrænske skadevirkningerne, da det jo var forbudt at drikke.

Politiet blev korrupt og den del af politiet der skulle kontrollere politiet blev ligeledes korrupt. Politikere blev købt af mafiaen for at opretholde forbudet, mængder af penge blev unddraget statskassen og de mægtigste mafiosos blev offentlige celebriteter. Disse forhold undergravede samfundets moral og truede samfundet i dets fundament.

"Kampen vindes når levestandarden stiger for almindelige menesker i producentlandene og statsapparatet i de samme lande forbedres med bl a ligningsmyndigheder, der jager sorte indkomster o s v."

Den organiserede kriminalitet idag ledes af højt intelligente mennesker der tjener milliarder. De vil ikke nøjes med en højere almindelig levestandard. De nyder sin magt og foretrækker at leve i luksus.
De penge de tjener på narko bliver reinvesteret i andre former for kriminalitet, hvorfor der er tale om en kræft der spredes og vokser til nye 'organer'.

"Vi kan selv gøre noget - intensivere skattevæsenets jagt på dem.der tjener på narko og hvidvasker penge - hvis banderne ikke kan beholde profitten, så opløses de vel efterhånden."

Selv om det er forkert at se på banderne som den egentlige fjende så er det rigtigt at den såkaldte Capone strategi kan være nyttig.

Men som sagt er toppen indenfor den organiserede kriminalitet istand til at købe hvad de vil have, og hvis de ikke får det med det gode har de andre metoder.

Hvis de vil have nye computere køber de nye computere. Hvis de vil have en politimand køber de en politimand, hvis de vil have en politiker køber de en politiker og hvis de vil købe en hacker, en lejemorder eller hvadsomhelst, så køber de en hacker, en lejemorder eller hvadsomhelst.

Det er en utilgivelig dumhed at undervurdere intelligensen, magtfuldkommenheden og hensynsløsheden i den organiserede kriminalitet.

Det socialdemokratiske mantra om at det handler om leveforhold for de svage passer simpelkthen ikke.

(ps. Teknisk spørgsmål. Hvordan laver I kursiv?)

Inger Sundsvald

Kære Bjørn
Så skal du bare skifte i’et ud med et b. Men vil du ikke nok være sød, ikke at bruge det. Det er en øjebæ!

Inger Sundsvald

Bjørn Herring
Nu spørger du om mere end jeg har gidet sætte mig ind i.

Men hvis du klikker på wiev > sauce og derefter på edit > find, og derefter på de ord du har observeret fra en debattør, der har brugt metoden, så kan du sikkert finde ud af det.

Det starter med ”a href="http://….” Der hvor der står ”target="_blank">”…” skriver du den tekst du ønsker skal stå.
Jeg kan vist ikke forklare det bedre.

Du må vist forsøge dig frem, for jeg er ikke sikker på at min forklaring går igennem ;-)

Inger Sundsvald

Bjørn Herring

Og så glemte jeg lige at sige, at den meningsfulde tekst, gerne skulle føre til en meningsfuld uddybning af det man mener.

Jeg vil dog fraråde den slags, for der er ikke noget så irriterende som folk der ikke kan skrive lige ud hvad de selv mener eller har af viden. Alt kan med et link til en speciel uddybning eller viden klares med selve adressen, med mindre man har et stort arkiv af tegninger eller sentenser man mener andre skal beriges med – igen og igen.

Det er ikke værd at spilde tid på.

Bjørn Herring

Inger:

Når jeg laver indlæg benytter jeg ofte citater fra den jeg argumenterer med. Jeg synes det er overskuelig at have disse citater i kursiv - derfor.

Mht. links kan jeg godt følge dig, men det var nu for at forøge læsningen.

Mange links er temmelig lange, og hvis en forkortelse kunne gøre læsningen nemmere kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne bruge dem.

Ellers tak for hjælpen.

Jeg går ud fra fed i kursiv er både i og b. Måske udenpå hinanden?

Du behøver ikke svare :-D

@Inger
Næsten korrekt, men ikke helt. Links laves som beskrevet på denne side, som jeg vil anbefale. Den forklarer metoden fra bunden og på en letforståelig måde: http://www.html.dk/tutorials/html/lektion8.asp

Vedrørende target="_blank", så er det en attribut der kan tilføjes a-tagget på samme måde som href (hyperlink reference?), og den gør at linket automatisk åbner i et nyt vindue, men den er heldigvis valgfri.

@Bjørn
Korrekt. For at lave dobbeltfremhævning skal du tilføje begge tags til dit ord.
Eks. [i][b]fed kursiv tekst[/b][/i]

Husk at afslutte hierarkisk i den rækkefølge du indledte tagsne i, altså ikke noget med [i][b]fejlagtig fed kursiv tekst[/i][/b], derimod virker [b][i]fed kursiv tekst[/i][/b] lige så godt som det allerførste eksempel.

(Erstat [ ] med < >)

leif rasmussen

Hvilken krig? Lige siden 1948 har det været ofrene man har angrebet, ikke narkoen!
Intet ville jo være enklere, end at bruge "Al Capone-modellen" på bagmændene i Strandvejsvillaerne. Alligevel foretrækker man at bruge alle kræfter på at forfølge forbrugerne.
Desuden er det narkotikum som kræver flest menneskeliv i Danmark alkohol. Mere end tre om dagen. Hver eneste dag året rundt. Men her var den nuværende justitsministers første handling, som kulturminister, at give spritbaronerne lov til at reklamere for deres narko i dansk TV.
Det kunne være ønskeligt om man også ville drage andre erfaringer, fra forbudstidens USA, end bare at straffe mordere for skattefusk. For vil man bandernes narkomonopoler til livs, må man fjerne dem fra markedet, ved at konkurrere dem ud. Dette ville i det mindste give ofrene den forbrugerbeskyttelse, som alle andre anser for selvfølgelig. Og på samme måde som med tobak og alkohol, kunne give samfundet penge til den fornødne forebyggelse og behandling.
Selvfølgelig vil banderne så søge andre markeder, men det vil jo ikke blive let for dem, med alle de ressourcer, som en liberalisering vil frigivet i politi, retsvæsen og fængsler.

Jeg er ikke sikker på at gevinsten ved en legalisering af hård narko er større end tabet ved en udbredelse af forbruget.

Uden dog at stille op med en analyse, vil jeg lige minde om Opiumskrigen (ca. 1830) mellem England og Kina. Kineserne kunne ikke i længden leve med Briternes salg af opium til den kinesiske befolkning og forsøgte med et oprør som blev brutalt nedkæmpet..

Faktisk har kineserne, på grund af Briternes amoralske fremfærd, den dag i dag en foragt for den vestlige verdens civilisation.

Bjørn Herring

Jeg er ikke sikker på at gevinsten ved en legalisering af hård narko er større end tabet ved en udbredelse af forbruget.

Hvad refererer egentligt udtrykket 'hård narko' til?

Er det stoffets fysiologisk addiktive egenskaber?
I så fald er nikotin det mest afhængighedsskabende stof på markedet. Alligevel holder tusinder op uden anden hjælp end sin egen viljestyrke.

Er det stoffets psykiske egenskaber der skaber afhængigheden?

I så fald vil dette afhænge af den 'nytte' personen mener at få af stoffet, og dette vil være individuelt.
Ofte vil det være sådan at når personens sociale situation ændres, så ændres stoffets karakter.

Under alle omstendigheder kan psykologisk afhængighed behandles hvis den rette motivation er tilstede.

Jeg tror udtrykket 'hård narko' er et politisk bestemt udtryk, og ikke et videnskabeligt.

I øvrigt har jeg sagt hvad jeg ville kl15.53, og indtil videre gælder dette stadigt for mit grundsynspunkt.

Krig

Mod

Narko

Krig :

Krig som vi kender den i vore dage, er et forholdsvis nyt fænomen i menneskehedens historie. At grupper af mennesker har udøvet vold mod andre grupper, påført dem skade med hensigt, er næppe noget nyt. Men som Qinncy Wright har påvist, er den almindeligste form for krig - det som han kalder «social krig» - et ritual, hvor grupper stormer frem mod hinanden, men hvor det hele stopper med den første bloddråbe.

Krig for at opnå økonomiske og politiske mål, for at røve og dominere, er et nyere fænomen, der synes at hænge sammen med det, der ofte kaldes «civilisation». Jo mere samfundet er præget af landbrug (i modsætning til jæger- og kvægdriftsamfund), jo mere det er organiseret som en stat (i modsætning til klanen, stammen eller landsbyen), og jo mere udviket arbejdsdeling det har (ud over det der findes i alle samfund, baseret på køn og alder), desto mere krigeriske synes samfundene at være på den måde, at de går aggressivt ind for krig for at opnå økonomiske og politiske mål. Eftersom alt dette er træk ved de vesterlandske samfund, vil man forvente, at de indtager en lederstilling i krigsførelsen, og det synes også at være tilfældet. Men her må man tilføje et træk i den vesterlandske kosmologi (læren om verdens oprindelse og udvikling): forestillingen om at være centrum for hele verden, med løsninger for hele verden - således som det udtrykkes i biblens missionsbefaling (Mattæus, 28:18-20). Dermed bliver krigen ikke kun en ret, men til og med en pligt.

Og så videre....og så videre......og så videre

Bjørn Herring

Jeg har en kommentar til Bill Atkins eksempel vedrørende opiumskrigen, hvor englænderne gik i krig imod Kina fordi kineserne ville stoppe importen af opium til det kinesiske marked.

Dette var jo ikke organiseret kriminalitet, men en aktivitet hvor man eksporterede et anerkendt produkt til det kinesiske marked.

På dette tidspunkt var det f.eks. almindelig at engelske middelklassefruer gik og pimpede opiumstinktur der hjemme.

En bog som beskriver lidt om de historiske forhold er Stanton Peeles bog

Bogen har dog et andet sigte, men kan læses på ovenstående link.

(så må vi se om jeg har lært noget om html.)

Bjørn Herring
Du spørger hvad "hård narko" er. Jeg har lige så lidt sikker viden som de fleste andre i den sag, og derfor registrerer jeg blot, at et kejserstyre i Kina omkring 1830, ikke kunne tolerere at befolkningen frit kunne købe opium.

Om det var på grund af en nedgang i produktivitet, eller destabilisering af det traditionelle liv, eller måske blot en moralsk reaktion over at en stor befolkningsgruppe sløsede deres liv væk i en døs, ved jeg ikke...

...og tak for linket.

Bjørn Herring

Bill.

Jeg ved heller ikke hvorfor de forbød det, der kan være mange grunde.

Men i vores del af verden er forbud imod alkohol, dans og kortspil begrundet i religiøse anskuelser. Det vender dig væk fra Herren din Gud, og derfor er det syndigt. Dette er selvsagt den strænge version af den pietisme og værdslige forsagelse som er en del af vores protestantiske arv.
Efter min mening er den luthersk-evangeliske protestantisme som vi er en del af den mindst ringe i sin grundtvigianske form. Men i USA hersker langt striktere protestantiske retninger, f.eks. kalvinismen der mener at eftersom Gud er alvidende, så ved han på forhånd hvilke der er frelst og hvilke personer der er dømt til helvede. De frelste tjener mange penge og har et godt liv, mens de fordømte drikker og har det ad helvede til etc.

Det var da også protestanterne i USA der bl.a. stod bag Forbudstiden i USA. En af årsagerne til den voldsomme modstand var den store indvandring af mennesker med en anden religion, nærmere bestemt katolikker. Dels sloges de imod USA under 1 verdenskrig og dels drak de vin og (tyskerne) øl.
De fik skylden for alt muligt, f.eks. udbredelsen af kønssygdomme.

Men som historien senere viste, så blev protestanterne fordrukne og katolikkerne rige! Dvs. mafiaen blev rig.

Efter ophævelsen af forbudet stod man med et kæmpeapparat der ikke længere havde nogen berettigelse. Derfor gjorde man marijuana til hovedfjenden og man kunne på film se hvordan folk efter blot ét hiv blev fuldstendig vanvittige og voldtog og dræbte! Hollywood har altid været en villig leverandør af billig propaganda kombineret med vold og sex.

Tidligere i århundredet var morfin ikke længere tilladt at købe uden recept fra en læge, noget lægerne havde presset på for at få gennemført. Så kunne de tjene penge på stoffet!
Meget tyder endvidere på at den afhængighed som vi idag kender som narkomani først begyndte efter forbudet, hvilket altså tyder på at forbud har en effekt som senere virker som begrundelse for at opretholde det!

Så ser man tilbage på forbudets historie så findes der en masse begrundelser, men de fleste dækker over noget andet. Der er derfor ikke grund til at tro meget på det vi har fået ind med modersmælken, som velsagtens kan blive et Gateway drug hvis industrien opfinder noget de mener er bedre en modersmælk.

Bjørn Herring

Bill:

For mere end 20 år siden forsøgte jeg hvid heroin intravenøst. Blot for sjov, eller hvad man nu skal sige.

Det blev den første og sidste gang. Men jeg kan da godt forstå man kan blive hooked.

Udmærket link iøvrigt.

Det fortæller meget. En pointe som jeg særligt synes er vigtig er den fordom behandlerne har om at narkomaner skal ydmyges.

Det er ravende vanvittigt!

Ydmygelse virker som mobning og tortur. Det skaber stresstilstande i organismen og kan gøre det umuligt at holde sig fra stofferne, hvorefter behandlernes fordomme igen bekræftes (suk)!

Bjørn Herring

Jeg har tidligere arbejdet indenfor misbrugssektoren, og der var jo som andre steder nogen sladder.

Der blev fortalt at en fremtrædende specialist (læge selvsagt) var morfinist.

Venner af mig fortalte at når nationens fremste på området havde møder, så skulle vedkommende engang imellem på toilettet. Det tog lidt tid og alle vidste hvad han lavede - fik sig et skud lægemorfin.

Han blev beskrevet som en yderst kompetent og saglig person, og der stod stor respekt omkring ham.

Han havde med andre ord overhovedet ikke noget som helst af den adfærd man ellers forbinder med narkomaner.

Hvilket altså viser at forholdet imellem stof og adfærd ikke er fikseret på forhånd.

Bjørn Herring

Konklussionen på mine indlæg er følgende:
"Forbud skaber deres egen legitimitet igennem de skader forbudet skaber."

Dette er for et moderne samfund uholdbart, hvorfor alle forbud bør afskaffes vedrørende enkeltpersoners behov for stoffer af enhver art.

Bjørn Herring

Paradoksalt at John Watters, den ihærdige narkobekæmper, dør af en overdosis, selv om mange, der kendte ham, end ikke anede, at han brugte stoffer og at meddelelsen om dødsårsagen fremkaldte vantro, fordi alle kendte Watters som den rationelle og dygtige læge ... ja det viser at Heroin er et dæmonisk stof.

Bjørn Herring

Bill Atkins:

Udtrykket dæmonisk hører til det religiøse overdrev.

Hvis man har taget heroin i mange år dør man ikke af en overdosis med mindre man ønsker det, og der kan jo være mange grunde til at begå selvmord der intet har med stoffet at gøre.

Jeg har som sagt kun prøvet hvid heroin én gang, og det var fedt! Faktisk så fedt at jeg ikke ville prøve det igen.

Dengang levede jeg på Vesterbro i Kbh., nærmere bestemt Godsbanegade idet jeg i mangel af bolig fik tilbudt en viceværtlejlighed.

Som sædvanligt opsøgte jeg det nærmeste billardværtshus for at få nogle lokale kontakter. Jeg var iøvrigt temmelig god til det game, men det var de andre også.

Efter nogen tid fik jeg så besøg af en perifer bekendt der havde en spritny kanyle og noget hvid heroin med sig. Jeg tænkte: Ok, hvorfor ikke, man er jo ikke en tøsedreng!

Han lavede heroinen blandet med acetylsalicylsyre og vand. Opsugede væsken igennem vat og gav mig halve dosisen.

Først blev jeg helt væk. Hvor længe ved jeg ikke, men det kunne vel have været fra 5 til 15 minutter.

Derefter sagde jeg tak og gik ud i byen for at spille billard.

Skomagerpot og øl hører sammen, men hvis man drikker øl mens man spiller billard vil ens synsfelt indsnævres. Alkohol virker simpelthen sådan.
Men jeg var som sagt på heroin, og mit synsfelt blev udvidet til at omfatte alle tilstedeværende samtidigt med at jeg kunne registrere den enkelte persons følelsesmæssige tilstand.

Samtidigt blev jeg personligt totalt kold i røven og fik et nærmest klinisk syn på mine omgivelser.

Jeg vandt og vandt. Ikke fordi dette var unormalt, men det var simpelthen for nemt.

Derefter besluttede jeg at jeg aldrig mere ville prøve heroin.

Bjørn Herring

Og helt ærligt.
Hvis det blev legalt er det ikke utænkeligt at jeg ville prøve det igen.

Heroin er nok kongen blandt stoffer.

Men misbruger? Never!

For en god ordens skyld, - det er ikke relevant at indrage cases i diskussionen om effekten af "hård" narkotika.

Den der med lægen der har været morfinist i 30 år og passet sit job, er vel en af standardhistorierne, men man kan jo ikke generalisere ud fra den.

Så skulle jeg jo også kunne afvise alkoholkampagnerne, med en henvisning til de af mine gamle jord&betonkolleger, som i sin tid lå støt på 1-1½ kasse øl om dagen - og det var bare i arbejdstiden!

Og så lidt til den anden fløj i debatten ;-)
alkoholen har (mig bekendt ) altid været tilladt i DK, og selvom mange mener at folk idag drikker for meget, så har jeg da en klar oplevelse af, at der ikke ryger nær så meget indenbords på arbejdspladserne som da jeg var ung, og mig bekendt er en ting som spritkørsel også blevet stærkt begrænset med tiden.

Altså er det muligt at regulere brugen af rusmidler med sociale regler og almindelig lov, - at blive fyret eller miste sit kørekort betyder faktisk noget for folk.

Mit personlige forslag til en løsning på de hårde stoffer, er en koordineret indsats overfor problemet i (mindst) alle de vestlige lande, - indsatsen skulle bestå i seriøs statspushing, - at narkomanerne kunne få deres stof på recept, og at det skulle være the real thing - ikke metadon.

Det vil være en ret langsigtet taktik, som overvejende har til formålet at fjerne forretningsgrundlaget for leverandørerne, og fastholde indsatsen i nok 30-50 år. Denne taktik vil have den bonuseffekt, at man kan opbygge et langvarigt forhold til de egentlige producenter, og dermed kunne få styr på at udfase deres narkoproduktion og få dem over på produktion af almindelige fødevarer.

Bjørn,
Tillykke - du har det i dig.

Til gengæld har jeg kendt to misbrugsmedarbejdere (hhv 8 og 11 år på samme institution) og de har aldrig mødt en afvænnet misbruger - En som kom hen og sagde: "Hej kan du huske mig? Jeg har fået arbejde og familie bla...bla..."

Svend,
at narkomanerne kunne få deres stof på recept
Et af problemerne er at forhindre dem i at sælge stoffet til weekend-narkomaner m-fl.

Svend,

Den der med lægen der har været morfinist i 30 år og passet sit job, er vel en af standardhistorierne, men man kan jo ikke generalisere ud fra den.

Jeg mener ikke jeg generalisere.
- Jeg bringer linket med historien fordi den bekræfter Bjørn i at nogle kan klare det - indtil det går galt - mens jeg i et andet indlæg skriver at heroinmisbrug i et moderne 8-16-job nok ikke er realistisk.

Kære Bill Atkins,
antagelsen af, at et statsmonopol på et rusmiddel fører til et stærkt forøget forbrug at´f det rusmiddel, er vel nærmest gjort til skamme af Sveriges tid med "Monopolet".

men som jeg skriver, så er det heller ikke nogen kortsigtet taktik, - naturligvis vil der komme nye narkomaner til i en overgangsperiode, men jeg mener at man bør have lidt mere tillid til mennesker.

Man hører af og til det argument - f.eks. i forbindelse med en aldersgrænse for køb af alkohol eller tobak - at så bliver det bare mere interessant, fordidet er ulovligt, og dermed kommer der flere misbrugere.

Men faktum er, at de fleste er lovlydige, og retter sig efter loven, hvis risikoen for at blive taget er realistisk ( lidt som folks indstilling til at overholde fartgrænserne).

Og hvis man stort set kunne overføre ressourcerne som idag bruges på kroniske misbrugre af hård narkotika (de såkaldte narkomaner), og sætte dem ind imod festmisbrug, så villedet i høj grad påvirke de unge. Og skulleden skærpes lidt, så kunne man f.eks. lave en lille lovmæssig gimmick: det er idag ikke ulovligt at blive taget med stof til eget behov, og det er da ok at fastholde det, - men man kunne jo godt vedtage en lov om at det alligevel skulle noteres i straffeattesten - det lille stykke papir, som styrer ret mange unges adfærd idag ;-)

Til eget forbrug

Desværre den holder ikke i Byretten - dit stof bliver beslaglagt og du får en bøde og bliver dermed registreret.

I øvrigt mener jeg at det skal være tillladt at dyrke Marihuana, men ikke at forabejde det. Der er en del mennesker der ikke tåler eller kan lide alkohol og de kan så gå uden for og ryge lidt pot efter middagen- det er absolut ikke skadeligt.

Bjørn Herring

Jeg mener man sagtens kan forestille sig et øget forbrug samtidigt med et mindsket misbrug.

Heroin og morfin er jo ikke skadeligt i moderate doser, og marijuana er på mange måder et nyttigt, bevidsthedsudvidende stof jeg ikke ville have været foruden.

Jeg har engang taget noget de kaldte Impomea, det var i 1966. Senere viste det sig at det var frø impregneret med stryknin.

Det var lige inden fyrværkeriet i Silkeborg under en eller anden regatta. Jeg fik godt nok nogle hallucinationer, men det gjorde også forbandet ondt i maven! Stryknin må siges at være 'hård' narkotika. Det bør absolut forbydes for alle undtagen rotter.

I Norge og Sverige med et statsmonopol har folk i generationer produceret deres egen alkohol som et led i den almindelige husholdning.

Da jeg var ung kendte jeg en husmoder der aldrig rørte en dråbe spiritus, men som destillerede sprit og lavede syltetøj med den samme ihærdighed.

Hvis man skal få et overblik over den illegale produktion i forbuds- Norge og Sverige skal man se på salget af gær og sukker. Det bruges til andet end brødbagning.

Nå, men sagen er at alt hvad der er forbudt styrker mafiakriminalitet med alt hvad det indebærer.

Jeg synes man skal tillade det hele og opgive Staten som opdrager.

Det er alligevel en rolle den aldrig kan blive troværdig i.

Bjørn Herring

Sven:

Som tidligere sagt så blev forbudet ikke indført i sin tid for at dæmpe misbrug.

Dengang Danmark under 1 Verdenskrig f.eks. satte afgiften på snaps op så prisen steg med flere hundrede procent var det fordi man mente at det var mere lønsomt for landet at eksportere kornet fremfor at drikke det op.

Forbud imod morfin blev indført fordi lægerne ville tjene flere penge.

Forbud imod mirjuana, som bevisligt har mange medicinske kvaliteter, blev indført fordi man var på herrens mark da Forbudstiden blev afsluttet.

Når Staten laver regler for folks adfærd handler det ikke om omsorg, men om kontrol, straf, ydmygelse og mobning.

Staten vil da skide på om du ødelægger dit liv, den vil blot lave reglerne for hvordan det er lovligt at gøre det.

Nutidens politikere er for det første historiske og videnskabelige ignoranter, og i mangel af noget bedre at tage sig til opfører de sig som en flok indremissionske præster der vil bestemme din adfærd.
Hvad du skal spise, hvor meget du skal motionere, hvordan du skal opdrage dine børn og hvad du bestemt ikke må. Du må ikke bruge bevidsthedsændrende stoffer der for en stund kan få dig til at fucke den alstedsværende statsmoralisme. Det er sgu uhyggelig du.

Bill Atkins:

"I øvrigt mener jeg at det skal være tillladt at dyrke Marihuana, men ikke at forabejde det."

Hvorfor i alverden mener du man ikke burde måtte forarbejde det ?
Hvis man laver hash af cannabis planten vil produktet være mere koncentreret ja, men man vil også slippe for at ryge plantedele..

Bjørn Herring:

Du sikker på det du i 1966 indtog ikke "blot" var LSA fra Morning Glory frø ?
Disse kan nemlig give visuals / hallucinationer, samt ondt i maven.
http://www.erowid.org/plants/morning_glory/morning_glory.shtml

Bjørn Herring

Rasmus:

Efter lidt googling har jeg fundet ud af at du nok har ret.
Ipomea kaldes også "morning glories".

Det var nok det alligevel. Men hvorfor skulle frøene skylles i et kaffefilter i flere timer?

Men det gjorde altså skide ondt i maven. Det kom i ryk og aftog efterhånden.

Bjørn Herring

Mht. at dyrke marijuane til eget brug så gjorde jeg det i årevis.

Jeg forædlede mine planter på den måde at jeg tog frøene fra de planter der der var store og trivedes bedst.

Men jeg solgte intet og gav til gode venner.

På ét tidspunkt fik jeg en ægte sin semilla, hvilket er en kønsløs plante - hverken han eller hun.

Den var formet som et juletræ og ualmindelig livskraftig og THC potent.

Mht. til opbevaringen fandt jeg ud af at man kunne fryse topskud og andet godt, hvilket betød at de ikke mistede kraft, eller at THC blev omdannet til mindre psykoaktive stoffer pga lys og lignende.

Afgrøden blev opbevaret i poser, og når man ønskede noget kunne man varme den op i mikro/eller ovnen til den blev knastør.

Med denne metode kan man anvende pot der er flere år gammel som om den var ny.

Dette blot som en oplysning til interesserede.

Bjørn Herring

Mit synspunkt vedr. narkotika er at den største svøbe for vores samfund er den organiserede kriminalitet.

Den styres af højt intelligente og kultiverede personer der har et overbærende forhold til den selvforståelse vores samfund fungerer på.

Alle de forbud vi kan finde på tjener de på, enten det handler om stoffer eller menneskehandel.

Min yngste datter er snart 17 år. Hvordan vil jeg føle tryghed?

Med bevidstheden om at det liv hun gerne vil føre er fyldt op med kriminelle der gerne vil sælge hende stoffer, eller en legalisering der vil regulere tilgangen?

Eftersom jeg ikke opfatter politiet som de skarpeste knive i skuffen vil jeg rent faktisk foretrække en regulering.

Endvidere er der ingen garanti for at politiet ikke får deres løn suppleret af kriminelle.

Det har de fået i alle andre lande, og når man ved hvor glade danskere er for penge er der ingen grund til at antage at det ikke sker i Danmark.