Nyhed
Læsetid: 3 min.

Lettisk populisme kan koste Nordea milliarder

Med ét slag vil Letlands premierminister flytte milliarder fra landets banker til de lettiske boligejere. Men det vil være en økonomisk katastrofe for landet, vurderer iagttagere, der forventer, at Danmark vil gå langt for at stoppe forslaget
Udland
15. oktober 2009

For en bank bliver det ikke mere mareridtsagtigt end da Letlands premierminister, Valdis Dombrovskis, for nogle dage siden løftede sløret for, hvordan han vil komme sit lands hårdt plagede boligejere til undsætning.

Dombrovskis ide går ud på at reducere konkurstruede boligejeres boliglån til den nuværende værdi af deres bolig. Boligejerne kan så frit vælge at aflevere nøglen til deres bolig i banken og gældsmæssigt gå i nul - selvom de tidligere har optaget boliglån og købt en bolig til priser langt over det banken nu kan få for den.

I et boligmarked der som det lettiske har tabt to tredjedele af sin værdi på et år, er det et alvorligt slag til især de tre svenske banker - Nordea, SEB og Swedbank - der dominerer den lettiske banksektor. Alene Nordea har lige nu udlån til boligformål i Letland for omkring 7,5 milliarder kroner.

»Det er nødvendigt at finde en ny balance mellem lånernes og bankernes interesser,« lød forklaringen, da premierministeren annoncerede, at han nu har bedt sit ministerium udarbejde det pågældende lovforslag.

Premierministeren peger på, at forslaget skal ses i lyset af Letlands blødende økonomi, som med et forventet fald i BNP på 20 procent i år, er en af dem den internationale recession har ramt hårdest overhovedet.

Banker flygter

I Sverige lader man sig dog ikke formidle af den skrantende økonomi.

Her raser Swedbank over det milliardtab loven i værste fald kan påføre banken. Bankens vicepræsident Thomas Backteman pointerer, at hvis Letland ændrer loven for boliglån, og endda gør det med tilbagevirkende kraft, vil det ikke alene være et alvorligt brud på EU-lovgivningen, men også noget, der kan få Swedbank til at drosle kraftigt ned på sine aktiviteter i Letland.

I Nordea er man mere afventende. Her ønsker chef for New European Markets, Thomas Neckmar, ikke at udtale sig om lovforslagets betydning for Nordea, og om hvorvidt det kan få banken til helt at stoppe sine aktiviteter i Letland.

»Der er endnu ikke fremsat et konkret lovforslag, og det er derfor for tidligt at vurdere eventuelle konsekvenser,« siger Thomas Neckmar. Han understreger dog, at han ikke helt deler Swedbanks bange anelser, fordi Nordea - på trods af den katastrofale økonomiske situation i landet - lige nu kun har nogle få hundrede lånere, som er bagud med deres lån.

Letland isoleres

Iagttagere af lettisk økonomi er stærkt bekymrede for konsekvenserne af en konflikt mellem regeringen og de tre store svenske banker.

Ifølge økonomisk journalist på det lettiske nyhedsbureau LETA News Agency, Juriz Kaza, vil de tre svenske banker uden tvivl reagerer ved at forlade Letland, hvis loven bliver gennemført, og dermed reelt give dødsstødet til den lettiske økonomi.

»Internationalt vil det isolere Letland, for alle investorer vil fremover gå langt uden om landet. I betragtning af hvor dårlig økonomien allerede er, vil det i princippet være det samme som et totalt økonomisk sammenbrud,« lyder det fra Juriz Kaza.

Med forslagets selvdestruktive karakter in mente, mener professor i økonomi på Stockholm School of Economics i Riga, Morten Hansen, da også at det er usandsynligt, at det bliver til noget i sin nuværende form. Det skal nærmere ses som en del af et politisk og ikke mindst populistisk spil op til næste års parlamentsvalg.

»For de lettiske politikere er der mange lette point at hente ved at være hårde ved de svenske banker, som store dele af befolkningen opfatter som ansvarlige for den dårlige økonomi,« siger Morten Hansen.

Pres udefra

Derfor bliver forslaget omvendt heller ikke helt taget af bordet, vurderer Morten Hansen.

»Det ender nok med et kompromis med de tre banker om, at de kapper noget af boligejernes gæld af. Bankerne har under alle omstændigheder heller ingen interesse i at stå tilbage med en masse tvangsauktioner, og gæld de alligevel aldrig kan inddrive,« siger han.

Morten Hansen peger også på, at Letland har indgået en aftale med blandt andet EU, Den Internationale Valutafond, Sverige og Danmark om milliardlån, som han forventer vil betinge sig, at det kontroversielle lovforslaget bliver ændret inden lånet bliver udbetalt.

Danmark skal i første kvartal af 2010 udbetale den første halvdel af et lån på omkring 5 milliarder kroner til Letland. Men den danske ambassadør i Letland, Uffe Wolffhechel, afviser dog indtil videre, at han på vegne af den danske regering vil komme Nordea til hjælp og true den lettiske regering til at genoverveje lovforslaget.

»Nu må vi se om det overhovedet bliver til noget. Men indtil vi kender indholdet, og eksempelvis kan se om det er i strid med betingelserne for lånet, kan jeg ikke forholde mig nærmere til det,« lyder det fra Uffe Wolffhechel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her