Baggrund
Læsetid: 3 min.

Leves det gode liv i by eller bygd?

Grønlænderne vil få en bedre opvækst og flere muligheder, hvis de bor i byerne, mener finansminister Palle Christiansen. Vrøvl, siger forsker, der mener, at bygderne kan være en lige så god ramme om det gode liv som byerne,
Udland
14. oktober 2009

Bag diskussionen om, hvorvidt Grønlands bygder er en økonomisk belastning for selvstyret eller ej, ligger en mere grundlæggende diskussion om, hvad det gode grønlandske liv er.

Og Birger Poppel, leder af den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, en omfattende undersøgelse af det grønlandske samfund, mener diskussionen om bygdernes fremtid i højere grad bør forholde sig til netop det spørgsmål.

»Man kan have en holdning om, at vi skal have fuld beskæftigelse, og at folk skal arbejde 40 timer om ugen. For at opnå det skal befolkningen flytte til større byer, hvor man kan oprette industrivirksomheder inden for f.eks. minedrift. Spørgsmålet er bare, om folk gerne vil det?«

Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse viste, at 93 pct. af bygdebefolkningen er tilfredse eller meget tilfredse med at leve i bygderne. Byboernes tilfredshedsgrad med deres tilværelse er stort set den samme.

»Man må først spørge bygdeboerne: 'Hvordan har du det, hvor du er?' 'Hvordan kan din situation blive bedre?' 'Ønsker du at blive boende?' Hvis de gerne vil blive boende, så bør udgangspunktet jo være, hvordan vi kan hjælpe folk med at få et bedre liv, dér hvor de er,« siger han.

Social slagside

Finansminister Palle Christiansen, der har bragt spørgsmålet om bygdernes fremtid på bane, mener derimod, at forholdene i bygderne reelt afskærer grønlandske børn og unge fra at få en god opvækst med muligheder for fremtiden.

»Folk snakker om, at bygdeboerne vil ende som sociale tabere inde i byerne, men de skal huske på, at de her folk allerede i dag er sociale tabere. De sidder bare i yderdistrikterne, hvor ingen kan se dem. Bygderne er ikke bare et glansbillede, hvor folk er glade og føler sig kulturelt berigede. Folk har det hårdt. De bor i dårlige huse, deres børn får en dårlig uddannelse. De har svært ved at bruge den velfærd, som mange af os i byerne tager for givet,« siger Palle Christiansen.

Han mener, at grønlændernes velfærd generelt ville højnes, hvis flere boede i byerne. Grønlands nye socialminister, Maliina Abelsen fra IA, har også har meldt ud, at hun ser uligheden mellem byerne og bygderne som en af Grønlands største udfordringer.

Folks eget valg

Men Birger Poppel mener, at politikerne lader deres formodninger om problemer i bygderne gå forud for bygdeboernes egen oplevelse af deres situation.

Han anerkender, at der er bygder, hvor skolerne er for dårlige, men han peger på, at der også er bygder, hvor det omvendte er tilfældet, fordi bygderne har evnet at tiltrække gode lærere og fører en god dialog med forældrene om skolens vigtighed.

»Man kan hurtigt skabe en historie om, at uddannelserne i bygderne er dårlige, men dybest set er mange af de grønlandske skolers problemer ikke afhængige af, om de er i byer eller bygder.«

Velfærdsniveauet vil generelt være lavere i bygderne end i byerne, men Birger Poppel mener, at folk selv skal have lov at bestemme, hvor de vil bo. »Der er fordele og ulemper ved forskellige slags liv. Pointen er valget. Hvis man vælger at bo i en lille bygd i bunden af Nuuk fjord, må man forvente en relativt dårligere sundhedsservice. Men sådan er det alle steder. Vi kan f.eks. ikke blive behandlet for kræft i Nuuk, dér skal man til Danmark. Men man kan jo godt vælge at bo her alligevel,« siger han.

Birger Poppel påpeger, at det alternativ det offentlige stiller bygdeboerne i udsigt, hvis de flytter til byen, erfaringsmæssigt ikke altid er så godt som det umiddelbart lyder.

»Koncentrationspolitikken gav arbejde og boliger, men den skabte også dybe sociale problemer, som vi stadig kæmper med. Folk kom fra et sted, hvor de havde et liv, de forstod, til et sted, hvor de ingen ressourcer havde. Og de blev dybt utilfredse med deres liv. Politik skal vel ultimativt handle om, hvordan vi kan hjælpe folk med at leve liv, de selv er tilfredse med.«

Serie

Grønland efter revolutionen

Seneste artikler

  • Grønlands selvstyre tages som gidsel i klimaforhandlinger

    14. september 2009
    Det grønlandske selvstyre undermineres, når Danmark ikke vil fremføre Grønlands ønske om større CO2-kvoter i forhandlingerne om en international klimaaftale. Ledende grønlandske politikere og erhvervsledere beskylder klimaminister Connie Hedegaard for at tilsidesætte traditionen for at repræsentere alle rigsfællesskabets parter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her