Læsetid: 4 min.

Millionstøtte skal omvende hvide britiske arbejdere

Den britiske regering vil med nyt tiltag forhindre, at utilfredse hvide arbejdere udvikler sig til højreekstremister. Kritikere siger, at de bruger offentlige midler til at generobre stemmer fra det britiske nationalparti, BNP
Økonomisk krise og indvandring har fået hvide arbejdere til at føle sig uretfærdigt behandlet, mener den britiske regering, der har afsat millioner af pund til et nylanceret program, der skal forhindre 'hvide enklaver' i et søge trøst i ekstremismen.

Økonomisk krise og indvandring har fået hvide arbejdere til at føle sig uretfærdigt behandlet, mener den britiske regering, der har afsat millioner af pund til et nylanceret program, der skal forhindre 'hvide enklaver' i et søge trøst i ekstremismen.

Darren Staples

21. oktober 2009

LONDON - Den britiske regering har afsat millioner af pund til et nyt program, der skal forhindre såkaldte »hvide enklaver« i at søge trøst i ekstremismen. Dele af den britiske hvide arbejderklasse føler angst for fremtiden, hvilket regeringen frygter kan føre til ekstremisme og vold. Det er især cocktailen af økonomisk krise og indvandring, der - ifølge regeringen - har fået hvide arbejdere til at føle sig uretfærdigt behandlet.

»Minoritetssamfundenes position og voksende selvtillid kan blive opfattet som en fare i lokalsamfund, der selv er under pres, erkender den britiske minister for lokalsamfund, John Denham.

Ved præsentationen af programmet 'Connecting Communities' sagde han, at omkring 100 såkaldte »hvide enklaver« vil få del i en pulje på 12 mio. pund (ca. 100 mio. kr.) i et forsøg på at ændre deres opfattelse af at være blevet ladt i stikken. Midlerne skal bruges på at give beboere mulighed for at kommunikere med de ansvarlige om deres bekymringer og sikre, at den måde, som offentlige boliger, sundhedsydelser, job og uddannelse bliver fordelt på, ikke skaber utilfredshed. De skal også bruges til at synliggøre de muligheder, der er til rådighed i lokalområderne - fra byfornyelse og børnepasning til bekæmpelse af kriminalitet og anti-social opførsel.

Ifølge Denham har det været nødvendigt at fokusere på sorte og asiatiske gruppers potentialer, men det, erkender Denham nu, har af nogle kunne opfattes som uretfærdig forfordeling. De valgte lokalsamfund vil være dem, der aldrig rigtig nød godt af det økonomiske boom og nu er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise, siger han.

»Det er ikke overraskende, at de måske sætter spørgsmålstegn ved, om de er blevet retfærdigt behandlet og bekymrer sig om, hvorvidt andre, uretfærdigt, har fået mere end dem. Det er ikke helt overraskende, at følelsen af at være blevet uretfærdigt behandlet kan føre til bitterhed eller det, der er værre,« fortsatte Denham.

»Vi vil gøre det klart, at regeringen har forpligtet sig til at sikre, at ethvert lokalsamfund, i alle hjørner af landet, ved, at vi er på deres side. Ingen tjenester. Ingen privilegier. Ingen særlige interessegrupper. Kun fairness.«

BNP på fremmarch

Den britiske regerings nye tiltag kommer efter et halvår med voksende arbejdsløshed, raceuroligheder i flere storbyer og et europaparlamentsvalg, der for første gang resulterede i, at den yderste højrefløj - det Britiske Nationale Parti (BNP) - vandt to pladser i parlamentet. BNP har også vundet repræsentation rundt om i landets byråd og regionale råd.

Ifølge Tony Travers, ekspert i britisk politik ved London School of Economics, så man også i 1970'erne, da »Storbritanniens økonomi var træt og svag, at den Nationale Front (hvorfra BNP udsprang red.) voksede sig stærkere«. Med næsten en million stemmer ved Europaparlamentsvalget i år - hvorfra mange kom fra tidligere Labour-vælgere - er der »en risiko for, at partiet i 2010 eller kort tid derefter vil vinde kontrol med en større myndighed«, siger Travers.

Netop BNP's trussel mod Labours traditionelle vælgerbase blandt arbejderne har skabt mistanke om, at regeringens nye tiltag i virkeligheden er partipolitisk motiveret.

»Vi synes, det er mærkeligt at bruge offentlige midler til at forfølge et partipolitisk mål. At bekæmpe ekstremisme er måske nok et samfundsproblem, men det er også Labours målsætning at reducere BNP's effektivitet, fordi partiet tiltrækker nogle af de samme vælgere,« siger sir Andrew Green, formand for den immigrationsskeptiske tænketank MigrationWatch til Information.

Han påpeger, at antallet af immigranter i løbet Labour-regeringens 12 år ved magten »næsten er fordoblet«.

»At BNP i denne uge bliver repræsenteret i Ques-tiontime, er et rædselsfuldt anklageskrift over den måde, den nuværende regering har håndteret dette følsomme emne. Ikke alene har den ikke formået at være ærlig over for det britiske folk; den har håndteret folks legitime bekymringer med slet skjult foragt. Skylden for BNP's succes kan placeres solidt hos regeringen,« siger Green.

Misforstået politik

Liberaldemokraterne synes også, at tidspunktet for det nye projekt er lidt mistænkeligt.

»Regeringen burde have kastet sig over byfornyelse og udvikling af vores fattigste områder i løbet af de seneste 12 år frem for i dets sidste dage,« siger Julia Goldsworthy, samfundstalsmand for partiet, til Independent. Andre kritikere kalder regeringens fokus på den 'hvide arbejderklasse' for misforstået.

»BNP har vundet byrådssæder fra både de konservative og Labour. Jeg voksede op i en hvid arbejderklassefamilie, som ikke var særlig politisk, men det stod klart for mig, fra jeg var lille, at de folk, der adskilte sig mest fra mig, var dem, som havde masser af penge, mens min familie lige klarede sig - ikke folk hvis hudfarve tilfældigvis så lidt anderledes ud,« skriver Symon Hill, der er direktør for den religiøse tænketank Ekklesia, i en kronik i The Guardian.

»Hvis vi skal bekæmpe BNP, må vi understrege, at den vigtigste skillelinje i samfundet ikke har noget med race at gøre - det er skillelinjen mellem de meget rige og resten af os,« tilføjer han.

BNP's voksende succes bekymrer på tværs af det politiske spektrum, men John Denham afviser, at det nye tiltag er rettet mod BNP som sådan.

»Det her handler ikke om, at regeringen bekæmper BNP. Det er de politiske partiers job, ikke statens. Det her handler om at adressere legitim frygt og bekymringer, som, hvis det forsømmes, kan gøde jorden for ekstremisme og for dem, der forsøger at splitte vores samfund,« sagde han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For helvede! Ih, altså! Sådan løser man sgu da ikke et problem - ved hjælp af BESTIKKELSE! Tsk.

Få dem da over på venstrefløjen, hvor de hører og historisk set altid har hørt hjemme. (Jeg taler naturligvis ikke om at Labour på noget som helst tidspunkt i nyere tid har haft tilknytning til den rigtige venstrefløj.)

Klassesolidaritet er det bedste værn imod splittelse i arbejderklassen - ikke materiel velstand. Det luller blot folk i søvn politisk.