Læsetid: 2 min.

Nestlé køber Mugabes mælk

Den schweiziske multinationale gigant køber mælk fra en farm, som blev beslaglagt fra sine hvide ejere og nu ejes af præsident Mugabes kone
2. oktober 2009

Furoren over denne uges afsløring om, at Nestlé gør forretninger med Grace Mugabe, er i højere grad et vidnesbyrd om problemerne ved at genoptage et økonomisk samkvem med Zimbabwe, end det er om den schweiziske mejeri gigants angiveligt anløbne moral.

Nestlés datterselskab i Zimbabwe har ikke gjort sig de mindste anstrengelser for at benægte, at man køber mælk fra et mejeri, der nu ejes nu af Robert Mugabes kone. Ej heller har Mugabe-familien gjort sig anstrengelser for at skjule dens ejerskab af Gushungo-bedriften uden for Harare.

>Sagen er i grunden enkel: Hvis man ønsker at købe mælk i stordriftsskala i Zimbabwe, kommer man ikke uden om at handle med medlemmer af regimet. Den pågældende bedrift blev som næsten 90 procent af landets rentable agrovirksomheder eksproprieret i henhold til påståede 'jord-omfordelingslove' og derefter overdraget til regeringspartiets spidser og disses støtter. Den Mugabe, som engang gik for ikke at være personligt korrupt, har personligt beregnet sig selv mindst 5.000 hektar landbrugsjord af førsteklasses kvalitet. Tilsvarende blev mejeriet i Gushungo tvangssolgt til en brøkdel af dets markedsværdi og dets ejere sat på porten.

Ikke fordel for arbejdere

Der nytter ikke at påberåbe sig EU's sanktioner for at forhindre Nestlé i at operere i Zimbabwe. Schweiz, er ikke medlem af unionen og dermed ikke bundet af de EU-forholdsregler, der er målrettet imod Mugabes inderkreds.

Som forsvar henviser Nestlé til, at havde man lukket sin lokale drift ned, ville dette blot have udløst »yderligere fødevaremangel og hundredvis af jobtab for de ansatte.«

Som oftest er det dog ikke almindelige zimbabwiske arbejdere, som primært tilgodeses af de vestlige virksomheders engagement i Zimbabwe. Diamantminerne tjener penge til hæren, indtægterne fra blomstereksporten ryger i Zanu-PF-partibossernes lommer, mælkeprofitterne går til førstefamilien, og sådan er det hele vejen ...

Antipolitisk vækst

Lige siden Den Internationale Valutafond gik med til at genoptage forbindelserne med Zimbabwe, har den kreditfacilitet, som fonden har oprettet, været genstand for forbitret strid mellem den reformistiske finansminister, Tendai Biti, og regimets håndgangne pengemand Gideon Gono, der endnu ikke er blevet afsat fra sin post som leder af nationalbanken.

>Denne sag går helt ind til kernen af Zimbabwes igangværende krise. Landet forsøger at realisere et økonomisk opsving uden nogen form for sandhed, retfærdighed eller forsoning.

Det har frembragt, hvad nogle eksperter har betegnet som 'antipolitisk vækst', med andre ord en minimal økonomisk fremgang, som dets kompromitterede politiske klasse ikke har den mindste andel i.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu